Hvad kan du forvente af træningen og som medlem af Shindenkan over tid?

I Shindenkan har VI en åben kommunikationspolitik

Til dig som er ny i foreningslivet og kampsport – hvad kan du forvente?
Forskellen på undervisningsstrukturen på enkeltsporet og flersporet kampsport.

Når du træder ind i en Shindenkan kampsports dojo som nyindmeldt medlem, er det normalt at have drømmen og målet om det sorte bælte, og før det; det brune bælte. Alle som ønsker og vil opfylde den fælles pensumhåndbog gældende for alle, kan og vil bestå brun- eller sortbæltegraden på et tidspunkt. Betyder bæltegraderne mest for dig, i stedet for kompetencer og personlig udvikling igennem dit selvværd og selvtillid for alle aldersgrupper, så er Shindenkan måske ikke det optimale træningssted for dig.

I Shindenkan er det normalt med 7-12 års træning til det første sorte bælte af 1.dan, og 5-9 år til det første brune bælte af 3.kyu. Hos vores kampsportskonkurrenter er det tilsvarende 3-5 år til første sorte bælte, og 2-3 år til første eller andet brune bælte.

Det tager længere tid med bæltegraderne i Shindenkan organisationen, ganske enkelt fordi der er meget stor forskel på kompetence- og forståelsesindholdet i kampsportsflasken du får med dig hjem. I Shindenkan får du en hel og komplet kampsports uddannelse, hvor du oftest hos vores kampsportskonkurrenter får et enkelt fag; Dansk, Engelsk, Historie, Matematik, Religion osv.

I Shindenkan lærer og træner du alle enkeltfagene som én helhed, – ligesom livet også er én helhed. På den måde lærer du nyt hele tiden og kommer aldrig til at kede dig. Vi har både ubevæbnede og bevæbnede kompetencefag, – med dig som den ultimative kompetence. Du kan nemlig aldrig være bedre end dit bedste – til enhver tid og situation. Du vokser trin for trin i dit tempo og livscyklus.

Det er ikke Shindenkan organisationen, som har opfundet denne træningsstruktur. Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do er et træningssystem, et flersporet japansk kampsportssystem, som er mere end 1.000 år gammelt. Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do er derfor altid blevet trænet og undervist som en flersporet helhed, ligesom livet er det.

Vi er ikke naive og ved godt at nogle hovedsagelig nye kampsportssystemer eller foreninger ikke tager den grundige træning i kampsportskompetencer særlig tungt, og med succes opfylder et lokalbehov i en årrække. Men vi ved også at disse foreninger oftest lukker efter 5-10+ år og det er der selvfølgelig en grund til. Shindenkan har også ufrivilligt igennem årene lagt grundstenen til sådanne foreninger, og det er vi selvfølgelig ikke stolte af, men det er et faktum. Men der er også en grund til at vi er én af Danmarks ældste kampsportsorganisationer godt på vej mod de 60 års historie i Danmark. Derfor fastholder vi vort kompetencekoncept som flersporet kompetenceorganisation, som varetager en 1.000 årig japansk kulturarv.

Det er vores vej, og vi synes det er ærlig snak.

Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do er et træningssystem, et flersporet japansk kampsportssystem, som er mere end 1.000 år gammelt.
Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do er derfor altid blevet trænet og undervist som en flersporet helhed, ligesom livet er det.

Vores undervisningsstruktur er skalerbar og tilpasser sig din progression, efter din motivation og livscyklus.

Siden år 2000 er undervisningsstrukturen og formen blevet tilpasset det travle moderne samfund, som også afspejler sig i Shindenkans motto; Plads til alle, Eliten som motionisten efter motivation, indsats og alle livets livscyklusser. Derfor er der både træning og undervisning lokalt som nationalt. Det afhænger af din bæltegrad og stigende flersporede kompetencer og forståelse.

Efter nogle års træning vil der som tommelfingerregel være henholdsvis 80% lokal og 20% national træning. Det betyder at du som medlem af Shindenkan altid vil opnå de bedst tilgængelige instruktører, inspirere og opbygge venskaber på tværs af foreningerne og altid udvikle dig i dit eget tempo og motivation.

  • Du danner nye kammeratskaber
  • Du træner sammen med andre Shindenkanere på dit eget kompetenceniveau
  • Du inspireres og oplever guleroden til det næste højere kompetenceniveau
  • Du undervises netop i dit gradueringspensum til din næste grad af en national kompetent højt gradueret Honbu instruktør
  • Med løbende indspark fra det næste højere kompetenceniveaus Honbu instruktør, inklusiv GGM Yamana-Itotani Sensei
  • Det sikre optimale vilkår for din læring igennem overlappende læringscirkler, fællesskab, tålmodighed, omsorg og udvikling!

Kombinationen og udviklingen igennem det lokale og nationale undervisningskoncept er med til at sikre, at op til typisk 30-35 % af medlemmerne opnår 4-2.kyu, brunt bælte og typisk op til 10-15 % opnår det sorte bælte, 1.dan. Op til 5-10 % vil opnå 1.dan Sr. og 3.dan BKK Gensei-ryu Karate-do. Det er da ret godt!

Fakta igennem næsten seks årtier er, at alle kan blive brun eller sortbælte i Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do, HVIS de blot træner, og accepterer at opfylde den fælles pensumhåndbog gældende for alle. Men også accepterer og respekterer, at de samme regler altid har været og er ens gældende for alle, uanset køn, etnicitet, uddannelse, samfundsstatus, demokratisk valgte tillidsposter, instruktørstatus og instruktør niveau. Det er logisk, acceptabelt og fair for langt de fleste mennesker.

Samspillet mellem den lokale og den nationale undervisning bygger bro imellem grader og lokalskoler, og giver inspiration til netop din bæltegrad og stigende flersporede kompetencer og forståelse.

Shindenkan understøtter den bedste version af dig, din krop, sind og ånd – Fitness abonnement er oftest ikke nødvendig.

Et spørgsmål vi ofte får, er en forventningsafstemning op til brunt eller sort bælte, som generelt kan være som følgende; Er det nødvendigt også at have et Fitness abonnement?

Det er ikke nødvendigt for 90+ % af alle Shindenkans medlemmer også at have et dyrt fitnesscenter abonnement ved siden af deres træning i Shindenkan. Styrke, kardio og udstrækningstræning er en integreret del af træningen. KataFIT og SKK – StretchKiKata er en integreret del af hver træningslektion lokalt som nationalt. KataFIT og SKK er baseret på den 1.000-årige sundheds- og helseværktøjskasse fra Japans elite samuraikrigere, som er tilpasset til fredstid til det moderne samfund. Shindenkanere træner derfor både kardio (kondition), funktionel styrke- og udstrækningstræning, skalerbart og tilpasset alle medlemmernes forskellige kompetence-, alders- og ambitionsniveauer. Men der er ingen tvivl om, at du træner optimalt, effektivt, sikkert og trygt i Shindenkan, og dette tydeligt kan ses og mærkes med øget velvære på din krop, psykisk og mentalt.

Forventningsafstemning af 1.000 års kulturarv, flersporede kompetencer, bælter og progression – hvad kan jeg forvente?

De første 1-2 år (10-8.kyu) som medlem af Shindenkan oplever vi de højeste frafald. Årsagen er primært to ting; At folk er overraskede over, at det flersporede kampsportssystems pensumhåndbog SKAL opfyldes og ER gældende for alle. Ofte kombineret med den moderne sportsgrens-shopping, hvor interessen og motivationen bortfalder og næste sportsgren allerede er booket efter typisk ½-1 år.

Glæden og fastholdelsen er rimelig høj i efterfølgende fase fra 7-5.kyu, hvor rigtig mange finder ud af, at de kan meget mere end de selv og andre påbyder dem. De funktionelle sundhedsfremmende elementer; KataFIT og SKK kan tydeligt ses på deres veltrænede fysik, og psykiske og mentale balance, og velvære, – de er bare rigtig gode, og vigtigst; det har de selv erkendt!

Næste fase er typisk fra 4-2.kyu brunbælte fasen, hvor mange fysiske, psykiske og mentale blokeringer og tidligere snævre komfortzoner er bortsprængt eller væsentligt flyttet positivt. De har det kanonsjovt til træning sammen med deres træningskammerater og der bliver bare givet gas! Selvværdet og selvtilliden er i top og eleverne begynder at skimte og tro på det sorte bælte – JEG kan gøre det!

Så kommer den afgørende kritiske fase fra 1.kyu til 1.dan Sr, hvor de fleste drømme opfyldes og mål opnås. Eleven opnår pludselig markant højere respekt fra lavere graduerede og ses ofte som en rollemodel, som lyttes efter. For nogle kan dette virke ganske overvældende og desværre udvikle sig uheldigt. Derfor er det vigtigt at man ikke går i stå, og fortsætter progressionen efter typisk 1-4 år, samtidig med at man holder begge ben solidt plantet dybt nede i jorden!

Efter typisk 7-12 års træning indfries efter en gradueringsproces Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do flersporet 1.dan, sort bælte og vores europæiske arv fra 1967; 2.dan, BKK Gensei-ryu Karate-do – det er en dag de fleste aldrig glemmer 🙂.

Errare humanum est, ignoscere divinum. At fejle er menneskeligt, at tilgive er guddommeligt.

Yakami Shinsei-ryu Taijutsu og Karate-do oversigt over de enkeltsporede kursus kompetencer til og med 1. dan Sr.

Oversigt over Shindenkans veletablerede støttestruktur – OBC, som gennem årlige målrettede træningssamlinger leder frem til de årlige certificeringer i de enkeltsporede kompetencer.

I Shindenkan hylder vi mangfoldighed, sammenhold, gensidig respekt og accept af hinanden med en god jovial tone og adfærd. Vi søger også at fremme vores medlemmers positive potentiale som menneske, igennem at de lærer sig selv bedre at kende, når de trygt og sikkert, kan prøve sig selv af. Alle mennesker fejler. Det er vigtigt at fejle og sige pyt bagefter. Men man skal altid lære af det og altid gøre sit bedste. Det er med til at fremme selvværd og selvtillid, uanset arv og miljø. Derfor arbejder vi også meget med din indstilling og syn på dig selv og andre.

Det er også derfor at mange familier med flere generationer træner samtidig, forskudt eller hele livet på forskellige tidspunkter af deres livscyklus. Vi har hele familier som er sortbælter, brunbælter, både sort og brunbælter, farvede bælter, – ja alle regnbuens farver. Og det er vi rigtig stolte af!

Da de fleste medlemmer har primær motivation omkring vores japanske verdenskulturarv; Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do, så forsøger vi efter bedste evne at frigøre så meget tid som muligt til dette. Dette gør vi igennem at optimere og strukturere processer med moderne administrative og ledelsesmæssige hjælpemidler. Kort sagt; Kan vi optimere og slå ting sammen, så gør vi det!

Det betyder at Shindenkan er rimelig strømlignet og optimeret i de fleste processer og procedurer. Vi forsøger også at opfordre og anvende de civile arbejdsmæssige kompetencer og knowhow, som allerede er i Shindenkan, så vi ikke skal opfinde hjulet flere gange. Vi kan godt lide mottoét; Work smarter, Not harder!. Det gælder jo ikke kun i arbejdslivet, men så absolut også i foreningslivet.

Dette er en del af vores japanske kulturarv, så det forsøger vi selvfølgelig på alle niveauer som rollemodeller at efterleve. Det synes vi er god ledelse og administration. Og derfor er vi ofte opfattet i foreningslivet som en rollemodel og lærer gerne fra os igennem alle år!

Vi blev etableret i Danmark i 1967. Men i Japan har vi over 1.000 års samurai kampkunsthistorie. Du kan blive en del af denne historie.

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login