En dag med TaskFighting – Søndag med slag i

24 morgenfriske deltagere udstyret med tandbeskytter og handsker, sad klar kl. 8.30 søndag morgen, hvor en dag med TaskFighting gennem kurserne TaskFighting 1 og TaskFighting 2 startede.

Der var alle aldre tilstede, fra 6 – 60 år, og alle spændt på hvad dagen ville bringe.

I Shindenkan træner vi flersporet kampsport, i det flersporede system Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do, og dagens kurser omhandlede kompetencer i sports frikamp på mellemdistance.

TaskFighting 1

Vi indledte med Ryugi, teorien bag TaskFighting 1, og hvordan den passer ind i vores flersporede kampsport.

Vi anvender TaskFighting som et værktøj til at uddybe vores forståelse af de trænede teknikker under mere pressede og frie forhold. Det foregår selvfølgelig stadigvæk under trygge og sikre forhold, men helt naturligt bliver man mere presset under en mulig selvforsvarssituation, og jo bedre man kender sig selv og sine reaktioner, jo bedre kan man passe på sig selv.

Task Fighting 1 rammerne, hvor man får mulighed for at udvikle sin teknik bedst mulig med præcision, fokus og indstilling, og minimal risiko for skader. Her er det primært egne handlinger, valg og teknikker – egen rækkevidde og afstand der påvirker situationen, og kan optimeres bedst muligt.

I dojoen gennemgik vi Ryuha – teknikkerne og deres udførsel.

Deltagerne tog udfordringen med de gennemgåede teknikker, den krævede indstilling, præcision og fokus op, og koncentrationen lyste ud af lille såvel som stor.
Intensiteten steg, og det samme gjorde forståelsen og udførslen af slag såvel som spark.

Efter en velfortjent spisepause, var det tid til Ryugi for TaskFighting 2..

I TaskFighting 2 indgår en skriftlig test, som et led i at sikre at alle har forstået det gennemgåede pensum.

TaskFighting 2

I TaskFighting 2 bliver det mere dynamisk, og vi kommer tættere på hinanden med teknikker og kontra teknikker, der skal tilpasses modstanderens angreb, hastighed, rækkevidde, kamae (kampstilling) og egen reaktion. Der er en hel omverden, der påvirker vores valg og som der skal tages hensyn til, for at teknikkerne kan være effektive.

Som altid, er det en stor glæde at se deltagerne – eleverne vokse med opgaven, og i store eller små spring, forstå og forbedre sig selv, teknikker, udførslen af dem, og samspillet med omstændighederne. En hel dag med TaskFighting stiller også store udfordringer til stamina – udholdenhed, og ens kontinuerlige indstilling under hele kurset. Det må man sige deltagerne klarede i flot stil.

Tak til alle for en god Task Fighting dag.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login