Sommeren og solskinnet er over os, og en ny og endnu mere livsbekræftende sæson ligger lige rundt om hjørnet. Jeg håber at I alle har haft en herlig sommer, og at jeres batterier er velopladet så jeres øjne igen afspejler jeres glæde ved livet og at I er klar til mere – men jeg vil lige dvæle ved vores fantastiske traditionsrige Shindenkan Sommerstævne, for sikke en fest.
Der var rigtig mange fremmødte deltagere og tilskuere på dagen og alle var indstillet på at det skulle blive en god og spændende dag som afslutning på sæsonen. Det blev et helt fantastisk velplanlagt sommerstævne med høj positivitet, rigtig meget intensitet med smil, sved, latter og ikke mindst en forventningens glæde og et stærkt sammenhold på tværs af skoler og grader. Ja, jeg må bare understrege at det blev det bedste Sommerstævne i 3 år 🙂 med den fedeste stemning.
Shindenkan er det optimale træningssted for alle der ønsker at udvikle sig, både kompetencemæssigt og personligt. Udvikling igennem selvværd og selvtillid for alle aldersgrupper – for alle der ønsker at give den alt hvad de har 🙂
Men hvem er vi i virkeligheden i Shindenkan? Jamen er vi ikke en samling af meget positive medlemmer der har valgt at træne sammen for at udvikle os som mennesker med kampsport som værktøjet? Derfor er det også helt unikt, at vi – som medlemmer af Shindenkan, kan træne en ægte flersporet japansk kulturtradition i Danmark efter det oprindelige samlede system, som det er blevet trænet i Japan i mere end 1.000 år.
I Shindenkan er vi også dem der hylder mangfoldighed, sammenhold på tværs af aldre, skoler, byer og gensidig respekt og accept af hinanden med positivitet og glæde. Og vi ser det som en kolossal styrke at så mange familier træner samtidig på samme hold og holder fast hele livet i deres livscyklus, selvom om der kan være forskellige tidspunkter hvor aktivitetsniveau falder og stiger igen.
For netop det at mødes og føle sig hjemme sammen med andre der dyrker den mest cool fritidsaktivitet der findes 🙂 – gør jo at vi kan alle sammen kan lave ekstraordinære præstationer – det gælder både vores seje JokoKidz, vores virkelige cool JokoTeens og ikke mindst de voksne udøvere som har givet den alt hvad den kan tage!
Yakami Shinsei-Ryu er nemlig en komplet kampsports uddannelse som er tilpasset vores travle hverdag og som derfor også afspejler sig i Shindenkans motto: Plads til alle, Eliten som motionisten og alle livets cyklusser.
Jeg er megastolte af at der er hele familier som træner på alle niveauer af bæltefarve 🙂 at se dem vokse sammen og deres glæde ved at træne sammen – det er den ægte ”Shindenkan way”. Ligesom jeg er stolt af at Shindenkan er en unik kampsportsorganisation, både nationalt som international, fordi vi råder over både lokale og nationale til internationale instruktører, som kan undervise lige fra 10. Kyu, hvidt bælte til 10. Dan, stormester. Det er der ikke mange internationale anerkendte kampsportsorganisationer i verden som kan.
Planlægningen af sommerstævnet blev som sædvanlig udført perfekt til mindste detalje af Yamana-Itotani Sensei, men det er ikke alle der ved at det hele allerede startede ved planlægningen af en fantastisk kalender fyldt med aktiviteter for alle der ville tilbage til det fede niveau! For planen for hele sæsonen var at vi alle skulle gøre en ekstraordinær indsats for at vi sammen kom tilbage til vores meget høje flersporede kampsportsniveau. Og det har været en fantastisk sæson og vi har gennemført 18 kompetencekurser, alle 6 Kyu pensumstævner, 10 Brunbælte lederseminarer, 15 Sortbælte lederseminarer og ikke mindst hele OBC flowet, som har genforenet os og vores Shindenkan ånd, vores lyst til at træne Yakami Shinsei-Ryu Karate-do – og det hele gik op i en højere enhed på sommerstævnet 2022.
Sommerstævnet 2022.
Sommerstævnet er altid utroligt spændende og inspirerende at se, også fordi det er her gradueringer til de højere grader sker, og her de superflotte OBC KM 1-4 certificeringer bliver gennemført. Her viser Shindenkans medlemmer deres høje kompetence niveau, og hvor godt de i virkeligheden kan de flersporede kompetencer.
Der var rigtig mange der tog udfordringen op og gik efter en fuld graduering i sæson 2021-2022 og ingen skal ikke være tvivl om at ALLE vi instruktører i Shindenkan glæder os meget og er utroligt stolte af alle jeres fantastiske præstationer.
OBC er skabt til at tegne fremtiden og afspejler alle medlemmernes kompetenceniveau for ét år ad gangen og er derfor også skalerbar over tid set i forhold til alle medlemmernes forskellige og skiftende livscyklusser.
Fordi OBC er den kontinuerlig udviklingsspiral der fastholder og gradvist øger kompetenceniveauet, år for år – med undervisning fra Yamana-Itotani Sensei, så Shindenkans medlemmer kan træne hele livet, med de afbræk og pauser der kan opstå undervejs; eksamener, udstationering, længere rejser, sygdom, skader, karriere, uddannelse osv.
Traditionen tro blev der på sommerstævnet 2022 gennemført OBC-certificering med både ubevæbnede og bevæbnede kompetencer, såvel som Japanske og Kinesiske systemer. Det blev en fantastisk opvisning af Shindenkans medlemmer, hvor de virkelig viste deres høje niveau og deres flersporede kompetenceniveau frem for Yamana-Itotani Sensei og de mange fremmødte tilskuere.
Og det var tydeligt at kompetenceniveauet aldrig har været højere i Shindenkan end det er lige nu.
Sommer gradueringer
Sommergradueringen 2022 blev en fantastisk oplevelse og jeg må understrege at også gradueringen viste at lige fra hvidt bælte og op til sortbælte så har niveauet aldrig været højere end det er lige nu i Shindenkan. Det var fantastisk at se den gejst og den energi der blev lagt i gradueringen fra hver enkelt.
Det er 3 år siden vi sidst har fået nye brunbælter og jeg er meget stolt af dem der udgør Shindenkans kerne lige nu, for vi har lige gennemført det mest fantastiske sommerstævne, med både Kotachi og Jojutsu kompetencegradueringer, med OBC-certificeringer, Kyu gradueringer, brunbælte gradueringer og ikke mindst en sortbælte Densho graduering – det var bare superfedt og en fantastisk afslutning på sommerstævnet – jeg kunne ikke have ønsket det bedre for Shindenkan.
Målet lykkedes for rigtig mange – Det er rigtig godt gået og jeg er utrolig stolt af Jer! Jeg vil derfor ønske alle et kæmpe tillykke med, såvel jeres velgennemførte OBC KM certificeringer, som jeres nye og velfortjente grader.
Vi har holdt fast – for vi er faktisk rigtig gode!
Har vi mødt udfordringer undervejs – ja det har vi! Har vi mødt dem som ordentlige mennesker – ja det har vi! Fordi vi har troet på os selv gennem hele sæsonen, vi har troet på Shindenkan – For i Shindenkan der har vi et højt niveau både som kampsportsudøvere og som mennesker. Vi er positive, vi ser muligheder og Ja, vi står stærkt sammen. Derfor satte vi også alt ind på at komme tilbage på niveau i sæson 2021 – 2022, og vi er lykkedes!
For i Shindenkan har vi et standardiseret fælles minimumsniveau som er beskrevet i vores pensumhåndbog gældende for alle. Det viser vejen og det er faktisk sådan at alle som ønsker det og vil opfylde den fælles pensumhåndbog – som selvfølgelig er gældende for alle – kan og vil bestå brun eller sortbæltegraden på et tidspunkt.
Den nye sæson bliver endnu mere fantastisk 🙂
Mit ønske for den kommende sæson er at skal have rigtig mange nye hvidbælter ind i de lokale foreninger – både JokoKidz, JokoTeens og voksne. Det skal vi fordi nye hvidbælter giver alle os der allerede er medlemmer i Shindenkan en mulighed for at vise vejen, en ny fantastisk energi for dem og for os, en mulighed for at vise Shindenkans værdisæt frem i sin allerbedste version og hvor vi kan være den allerbedste version af os selv.
Det er et mål for os i Shindenkan at vi er til gavn for samfundet omkring os, for andre mennesker og for os selv som mennesker der vil udvikle sig og brændende ønsker at gøre en forskel.
Kom og vær med til den nye opbygning og sæt dit præg, for der er ingen grænser for hvad vi kan udrette hvis vi ærligt stræber efter at gå hele vejen.
Det er en fantastisk sommer nu i Danmark og solen skinner fra en skyfri blå himmel, dagene er blevet længere og mit hjerte mærker en stigende lys glæde.
Derfor inviteres Alle der har lyst, for ALLE er velkomne – Vi optager nye medlemmer allerede fra den 15. august 2022.
Jeg glæder mig til den kommende sæson sammen med ALLE jer – For i Shindenkan og i alle de lokale skoler er der plads til alle – eliten som motionisten.