TF1 2016, april 2016 – Virkelighedens trin for trin

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Man siger at alle veje fører til Rom. I Rom har de en historie der fører tilbage til romertiden. I romertiden havde de gladiatorer som udøvede frikamp imod hinanden og imod vilde dyr. Man kan måske kalde det for den tids sportskumite bare med lidt anderledes regler som egentlig ikke gik ud på at beskytte deltagerne men faktisk lidt det modsatte.

Task Fighting kurserne er Shindenkans skolede tilgang til frikamp trin for trin. Dvs. det giver deltageren en indsigt i hvad er frikamp og hvad skal der til for at få succes i en virkelig kamp. Men spørgsmålet er nu hvad er en virkelig kamp. Hvad er virkelighed egentlig? Det er forskelligt fra menneske til menneske og alligevel ikke. Virkeligheden er ikke til at ændre det er mere et spørgsmål om hvordan man ser på den. Nogle kigger meget direkte på virkeligheden og andre vil ikke kigge på den da den til tider kan være skræmmende. Men uanset hvordan ser på den så er den som den er og man kan kun ændre den ved at kigge på den og erkende at den er som den er. Hvad vil jeg egentlig med alt dette?

Når man nævner ordet frikamp så tænker mange på et afdækket areal og to kompetanter med en dommer. Lidt ala en boksekamp. Det er også frikamp men det er ikke virkeligt. En anden frikamp er et overfald midt på åbengade – det kalder man så virkelighed. I Shindenkan forholder vi os til virkeligheden og kursene er designet af Kimu Sensei netop med fokus på at deltagerne skal forholde sig til virkeligheden og ikke illusionerne.

Kan man være verdensmester i sportskumite og klare sig godt i en gadekamp? Måske og måske ikke, for det afhænger af hvilken modstander man har i en gadekamp og hvor erfaren denne person er i at kæmpe uden regler – hov sagde jeg lige det. Uden regler hvad er nu det for noget. Vi lever i et retssamfund fyldt med regler så der må da også være regler for gadekamp. Nej, desværre ikke, det er virkelighed og handler om at overleve og ikke om at få en præmie med hjem. Det at komme helskinnet hjem er en præmie i sig selv. Man kan godt forsøge at ignorere virkeligheden men en dag rammer den og den kan ramme rigtig hårdt. Så er det ikke bedre at forholde sig og forberede sig på virkeligheden i stedet for at fornægte den og få den lige i hovedet meget hårdt.

Task Fighting kurserne handler om virkeligheden for den enkelte deltager. Og man bliver taget med på en rejse med fokus på hvad der er virkelighed i frikamp trin for trin. Samtidig får deltagerne også et indblik i hvad sportskumite er og hvilke resultat der kan komme ud af begge veje. Så er det jo op til den enkelte at vælge om man vil bo i et hus bygget af erfarne uddannet håndværkere med den rette værktøjskasse eller om man vil tage chancen og bo i det meget flotte slot som er bygget af uerfarne og ikke uddannet håndværkere som har bygget slottet med hammer og mejsel og ikke ret meget andet.

TF 1 kurset i marts 2016 havde 35 tilmeldt som alle havde sat tid af for at høre og lære omkring frikamp og for at tage første trin på trappen op imod den virkelighed der hedder korrekt indstilling.

Efter 45 minutters Ryugi med gennemgang af de to veje til frikamp de resultater begge veje kan skabe var det i dojoen med fokus på indstilling og motto: undgå at blive ramt. Alle deltagerne har tandbeskytter og hansker på. Det er ikke fordi at første trin handler om at slå hårdt men det er af sikkerhedsmæssige årsager. Når man er presset og træt så ryger koncentrationen og de vigtige keypoints en tur. Og når det sker, så kan der være risiko for at afstandsbedømmelse går samme vej. Men så er det jo godt at der er sikkerhed med i kurset således at ingen kommer til skade 🙂

TF1 kurset giver også deltagerne mulighed for at diskutere fordel og ulemper ved forskellige teknikker. Mange har en yndlingsteknik. Men kan den bruges i en virkelig kamp og er den effektiv? Eller giver den kun point på selvtillidskontoen når man udføre den?

Den skolede tilgang til frikamp er ikke opfundet i dette århundrede. Den er mere end 100 år gammel og i Shindenkan er vi så heldige at døren tilbage i historie er tilstede i form af Kimu Sensei som derfor er i stand til at designe og skabe alle kurserne således at deltagerne for maksimalt ud af dem hvis de vil.

Man kan ikke kæmpe hvis man ikke kan ramme rigtigt.

Man kan ikke ramme rigtigt, hvis man ikke kan bevæge sig rigtigt.

Man kan ikke forsvare sig selv, hvis man ikke kan være på rette tid og sted.

Den skole tilgang trin for trin. Kan det sige tydeligere? Nej vel, men spørgsmålet er hvordan det forstås af den enkelte deltager i kurset og hvad de vil gøre ved det. Måske deltagelse på TF2 vil give svaret 🙂

På kursustemaet vegne skal jeg sige tak til Kimu Sensei for tilliden til at undervise på dette kursus og mange tusinde tak til alle deltagerne for at udvise en fantastisk indstilling og koncentration igennem hele TF1 kurset 2016.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login