KataFIT 1 – 2 hold og 85 deltagere

Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Efteråret har nu budt på to KataFit1 kurser, hvoraf det sidste med knap 70 deltagere markerede successen i Shindenkan med KataFit kurset og ikke mindst ShieldKiss projektet, som KataFit er et resultat af. KataFit kurset er som alle andre kurser i Shindenkan regi udviklet af Kimu Sensei. De to seneste kurser blev afholdt med KataFit team bestående af Honbu instruktør Martin Renshi og Ass. Honbu instruktører Elisabet Shishu og Karsten Shishu flankeret af stævnelæge Christian Shisho. Katafit kurset markerer også fundamentet og vigtigheden i Yakami Shinsei-ryu ved, at være det første obligatoriske kursus, som alle deltagere skal igennem for at kunne blive gradueret i Yakami Shinsei-ryu.

Kurset blev indledt med at KataFit teamet bød velkommen til alle deltagerne, hvor ca. 2/3 var jokokidz. Alle blev de ”anbragt” på madrasser og bænke foran endevæggen i gymnastiksalen på Tjørnelyskolen, der med sin hvide baggrund, fungerede som lærred for de næste godt 40 minutters præsentation. Præsentationen havde til formål først og fremmest at fortælle om Shieldkiss projektet og det første mærkbare resultat heraf – KataFit, hvilket også var målet for dagens deltagere. KataFit er lig andre kurser i Shindenkan bygget op af en teoretisk og en praktisk del – ruygi og ryuha. Præsentationen havde også til formål at introducere den nye ShieldKiss hjemmeside: www.shieldkiss.com som fortæller om hvad Shieldkiss er, men også resultaterne og anbefalinger, som alle bygger over princippet KISS, Keep It Simple and Safe. KataFit og baggrunden beskrives i egen sektion på siden. Undervejs blev præsentationen krydret med hverdagens oplevelser før, under og efter introduktionen af KataFit, bl.a. skader der er helet, konkurrencer i festligt lag, men også kliniske resultater fremlagt af afdelingslæge på Rigshospitalet, Rheumatolog og sportslæge, Christian. Et vigtigt budskab i præsentation var at man ikke skal tage for let på KataFit, da den er bygget op uden overflødige bevægelser. Læringen fra pilotprojektet var netop, at de første, der skulle til stoptest i KataFit under deres gradueringer ikke havde optrænet som vist, men tilsat egen viden fra fitnesscentret, blade og bøger, dvs. efter egen overbevisning. Det vil med andre ord sige at udrulningen af KataFit i lokalskolerne ikke havde været tilstrækkelig og taget tilstrækkelig højde for den menneskelige indstilling og lyst til forandring, og derfor var det nødvendigt med et KataFit kursus, der fra starten giver den korrekte form og indlæring af KataFit i Shindenkan og dermed præger indstillingen tidligt.

For jokokidz var den trælse del nu overstået 🙂 og tiden var kommet til den praktiske del af KataFit kurset. KataFit teamet delte deltagerne ind i grupper med jokokidz, jokoteens/voksen, hvor de samtidig blev bedt om at finde en makker, som de skulle bruge resten af dagen. Idéen med en makker/partner er, at man skal kunne rette og kontrollere hinanden undervejs og på den måde få størst udbytte af kurset, men også vænne sig til at se på andre og deres udførsel. Ofte er det også sådan, at man selv laver de samme fejl som andre måske laver – med andre ord, kan man lære noget om sig selv ved at betragte andre.

Først blev deltagerne instrueret i den indledende del af KataFit som også kaldes MBBH – Mobility Balance Body Healing, men også noget andet som er meget vigtig i KataFit – åndedrættet. Korrekt åndedræt – kokyo-ho, som det hedder på japansk, er forudsætningen for at kunne udføre KataFit korrekt, hvilket i øvrigt gælder meget andet end KataFit og Yakami Shinsei-ryu. Åndedrættet fortæller også om rytmen i katafit og dermed også varigheden uanset, hvor mange gentagelser man laver. Det er også derfor, der til stoptest er en bestemt tidsramme, indenfor hvilken man skal udføre KataFit, ellers er den ikke udført korrekt.

Da deltagerne havde styr på fundamentet arbejdede de sig gennem superior versionens; BackFit, FrontFit, CoreFit og lower CrossHIT under vejledning og demonstration af KatFit teamet, som gjorde meget ud af alle detaljerne, samt hvilke muskler der blev berørt af de forskellige øvelser og naturligvis det vigtige åndedræt. Undervejs kom der også råd til, hvordan man kan træne sig op til at udføre kataFit, hvis man eks. mangler styrke i armene. Det blev også understreget, at det ikke er nogen sovepude, og så snart man har styrke nok, skal man udføre det korrekt for at få fuldt udbytte af KataFit.

Jeg vil også benytte mig af lejligheden at takke for tilliden til opgaven og sige hjertelig tak for dette. Det var en stor mundfuld og jeg gjorde mit bedste. Det var nemlig første gang jeg trænede 70+ kursusdeltagere på én gang, hvor normalen er 20-30. Men som Kimu Sensei også siger, så er alt i Shindenkan en uddannelse og afprøvning, da vi ellers ikke udvikler os. Næste KataFIT instruktør team bliver næste gang med Jens Hanshi-dai i spidsen. Rigtig god fornøjelse!

På den nye ShieldKiss hjemmeside (www.shieldkiss.com) og her på www.jokokan.com kan i over tid læse mere om deltagernes oplevelser med katafit kurset. I fremtiden vil der blive publiceret meget mere materiale som resultat af Shieldkiss projektet og SHIELDKISS projektets projektgruppe med projektchef, Kimu Sensei som blæksprutten og leder. Projektchefen står til ansvar overfor en styregruppe, bestående af SOPORG, som er demokratisk valgte til dette, som besluttet af forbunds generalforsamlingen.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login