Af Henrik B. Jørgensen, Medlem indtil 2015

Da vi i efteråret 2011 fik besked på at der var et kursus på vej, som omhandlede skydevåben, var jeg nok en del skeptisk, for! Hvad har skydevåben nu med karate at gøre?

Her render jeg rundt i min (sikre hverdag) og har ikke lige den tankegang at der er en hel del skydevåben som ligger klar til at slå ihjel, ja nok tættere på end jeg kunne tænke mig.

Efter introen om kurset, gik jeg og funderede over om det nu også var relevant for mig (og min familie) det lød trods alt alligevel lidt langt ude, men efter en del overvejelse og snak med venner og andre karate folk, besluttede jeg at det nok var en god ide, samt at det aldrig kan skade at blive klogere. Derudover, så er det trods alt stadigvæk noget med at forsvare sig og kunne tage det sikre valg hvis situationen skulle komme, for ikke at se bort fra at det er blevet en del af pensum til 1. dan.

Mine største forventninger var nok om jeg kunne se fordelen ved at vide noget mere om skydevåben og om jeg skulle ændre min opfattelse af hvor vigtige og betydningsfulde våben egentlig er i min hverdag. Dernæst var der selvfølgelig også lige det med om jeg nu også kunne finde ud af at skyde med en pistol. Jeg har skudt med 22 mm. riffel i 1984 og 85 på 15 og 25 m. bane, men aldrig fået en real undervisning i at skyde, (blev da heller ikke særlig god til det med riffel) Så det kunne vel kun blive bedre.

Jeg læste det fremsendte materiale og mødte op til det 1. kursus i Måløv-hallen d. 27. januar, hvor vi fik en grundlæggende instruktion i hvorledes POMW var startet og skulle afvikles. En tænkt episode blev fremlagt af Kimu Sensei hvor vi skulle tage stilling til i en kritisk situation om vi ville tage en tabt pistol op og bruge den. Og over halvdelen af os var ikke afklaret med om det var godt eller dårligt at tage den pistol. Jeg vurderede ikke at jeg skulle tage pistolen og det var sikker med fatale følger for min familie og mig selv hvis det var i virkeligheden, surt show. Der var så lige lidt at tænke over til næste gang.

Som var d. 12. Maj i Greve, her skulle vi prøve at håndtere og skyde med en CZ 75 airgun, med 6 mm. plastikkugler. Samt en grundig instruktion i sikkerhed og sikkerhed for ikke at glemme, basis, basis og basis. Lige som alt andet i kampkunst er fundamentet meget vigtigt for en succes på den udførte teknik. Selve følelsen af at have en pistol i hånden frembragte en sælsom fornemmelse af magt, og jeg kan godt forstå at folk får en form for almægtighed når de får et skydevåben i hånden, men er de så også klar til at bruge det? Det bringer mig så frem til det med at være afklaret. Som er det vigtigste spørgsmål, hvis/når man står i en situation hvor det er nødvendigt at bruge magt. Er jeg afklaret med at måske at skulle tage et andet menneskes liv, for det var jeg jo ikke i januar, jeg tænkte så lidt videre.

Selve skydningen gik betydeligt bedre end forventet vi skød på 3, 5 og 8 m. afstand på tavler beregnet til 5m. Inden vi afsluttede dagen, fik vi besked på at øve håndstand med sigte i ca. en halv time om dagen, (hver dag) for derved at få trænet krop, arme og teknik til vi skulle skyde næste gang. Jeg kørte da også hjem fra kurset med en følelse af at jeg allerede nu var en del bedre til at håndtere og ramme med en hvis form for sikkerhed. I ugen efter købte jeg en CZ 75 airgun gennem Christian med god rabat, så jeg kunne øve med den rigtige model.

Det sidste modul af TSM POMW! I var d. 1. og 2. juni i Greve hvor vi skulle bevise om vi var blevet teknisk bedre til at håndtere pistolen og måske også bedre til at ramme skiven. Vi startede da også dagen med at få en afklaring på om vi alle sammen havde fået trænet som aftalt. Jeg fik højest trænet 16 gange af max 20 min. Så mine forventninger var ikke de helt store. Efter et lille opfrisknings referat fra sidste modul, startede vi med at skyde med samme makker som sidst. Mads og jeg dannede par og da jeg i mellemtiden havde købt en CZ 75 airgun skød vi med den.

Det vidste sig ret hurtigt at den relative spartanske træning med at håndtere og øve sigte i det lille hjem, var en rigtig god investering. Jeg følte mig betydelig mere tryg med pistolen denne gang, og øvelsen med sigtet resulterede da også i at jeg ramte med størstedelen af mine skud. Både på 3, 5 og 8 m.

Efter et par timer med stående skydeøvelser på skiftende distancer, blev det tid til en frokostpause. Hvor vi derefter skulle skyde med præcisionslaserpistoler på op til 15 m. afstand på forskellige størrelse mål oppe som nede. Der blev anlagt en bane med forskellige skydestillinger som for eksempel at skyde fra venstre og højre side imens man går med op til 5 m. til skiven samt mål oppe og nede og med forskellige størrelser, og så lige på tid med indlagt udskiftning af magasin i midten af banen. Og selvfølgelig med alle de andre deltagere som tilskuere. Der var det rigtig vigtig at holde fokus og tungen lige i munden.

I løbet af de sidste dage med en pistol i hånden var jeg da også blevet så afklaret at skulle jeg en dag stå i den tænkte kritiske situation hvor en overfaldsmand havde tabt en ladt pistol og jeg og min familie var i risiko for at komme rigtigt galt af sted, så ville jeg samle den op og om nødvendigt var jeg klar til at bruge den.

Det endte da til sidst meget godt og TSM POMW I A, B og C var bestået med et skydesikkert smil på læben.

Her afslutningsvis vil jeg da lige fortælle at det ikke kun er i kampkunst at det gælder om at holde fokus og være afklaret. Jeg har en lille side hobby med at køre motorcykel på racerbane, bare lige for at holde den gamle racer gnist i live. Da jeg efter ca. 10 års pause fra racerbane fik et tilbud fra en ex racer kollega om 3 dage på Anderstorp raceway på hans Yamaha R1 1000 ccm. med 180 hk. gik der ikke mange øjeblikke før jeg tog imod tilbuddet. D. 14, 15. og 16. Maj var vi på banen og det gik så godt at jeg rykkede op i den næst bedste klasse og derefter vandt onsdagens løb med over 10 sek. Til nr. 2 Og det var nok en del af den målrettede og indøvede fokus der hjalp til at det gik så godt.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login