Af Karsten Nielsen, Medlem indtil 2016
Intro

POMW, hvad er nu det for noget? Jo det er et kursus i, at lære at skyde og dermed håndtere en pistol. Uden at gå ind i den debat, må jeg tilstå, at jeg godt kan se hvorfor kurset er relevant. Det handler for mig om overlevelse, og det gør man nemmest, når man har mange kompetencer. Hvis man bliver overfaldet og gerningsmanden eller kvinden har en pistol, hva’ så? Og hva’ nu hvis DU pludselig står med pistolen i hånden? Mere om det senere.

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er meget glad for, at jeg har deltaget på alle POMW kurserne. Jeg havde før POMW tænkt, at det kunne være cool at prøve at skyde med en rigtig pistol og nu fik jeg chancen. Det at man så begynder, at træne skyde-teknikken gør det bare endnu mere interessant, jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at skyde på flere mål, således at man skulle bevæge sig. Ej heller, at jeg skulle skyde rundt om barrikader.

På POMW I havde vi den generelle viden omkring håndteringen af en pistol, Der blev vi bekendte med POMW’s tekniske skydehåndbog og der blev lagt vægt på den tekniske træning. Ud over den tekniske træning blev der, under alle 3 kurser lagt stor vægt på sikkerheden. På POMW II blev der gået fra airguns til rigtige pistoler og vi kom til at skyde med skarpt, mest 0.22 men til sidst også 9 mm. Jeg oplevede ikke den store forskel fra airguns til 0.22, det gjorde jeg til gengæld fra 0.22 til 9 mm. Den sagde pludselig BANG og rekyl-kontrol fik pludselig en helt ny betydning.

Et step op

Det var blevet tid til POMW III. Men noget var ikke som det plejede at være, som når jeg ellers deltager på et Shindenkan-kursus. Jeg plejer altid, at være enten spændt eller glæde mig enormt meget, men denne gang var jeg mere nervøs og min mave… Det eneste jeg kunne tænkte var ”hva’ sker der?”.

Det der skete var, at jeg på POMW II ikke nåede, at blive fortrolig med 9 mm’eren, og det var direkte ubehageligt for mig, at trykke på aftrækkeren. Det der skete om morgenen var, at jeg blev grebet af frygt. Jeg var bange for 9 mm’eren og jeg anede ikke hvilket ben jeg skulle stå på (selvom det flere gange var blevet gennemgået nøje). I virkeligheden havde jeg været bange for 9 mm’eren siden jeg hørte det første skud på POMW II. Det var måske derfor, at jeg efter kurset overvejede, at droppe POMW III. Da denne tanke dukkede op i mit hoved forstod jeg, at det var derfor jeg var nødt til, at deltage. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville være bange for pistolen længere.

Dette var lettere sagt end gjort, og jeg tænkte meget over hvad jeg kunne gøre for, at nå mit mål. Det viser sig, at svaret står i pensum. Det er som vi siger og mener om eleverne. Her mener jeg, i det der står ”Vi tror på DIG, men DU skal også tro på dig SELV” Dette er med til at give en indstilling der hedder ”Jeg vil ikke give efter for min frygt!” Hvis det ikke er nok, så kan man jo tænke på hvad Kimu Sensei altid siger ”Du kan meget mere end du selv og andre påbyder dig”. Jeg tror ikke jeg havde taget med på kurset, hvis ikke det var for alle chefinstruktørerne og Kimu Sensei. Med det mener jeg, at deres professionelle tilgang til skyde våben, den konstante opmærksomhed og deres fokus på sikkerheden gjorde, at jeg følte mig mere tryg og det havde jeg behov for denne gang. Det var dejligt at der var nogle, der kunne følge mig på vej.

Derefter må man bare i gang med at skyde og det gjorde jeg så, indtil frygten forsvandt. Det er ikke nogen hemmelighed, at det tog mig rigtig mange skud at vænne mig til den, og at jeg først blev helt fortrolig med den, på den sidste dag på POMW III. Det vigtigste for mig er, at frygten forsvandt og at nu ved hvad det vil sige at skyde med pistol.

Jeg har lært af POMW hvad det vil sige at håndtere en pistol og se om andre kan finde ud af det. Dette er med til at hjælpe mig hvis jeg en dag står i en situation, hvor jeg anvender alle mine kompetencer. POMW har også givet mig mulighed for, at se frygten i øjnene og overvinde den. Ligesom den har bekræftet mig i, at man er nødt til at tro på sig selv og have tillid til andre. Alt dette kombineret fører til en afklaring omkring hvor langt du er villig til at gå, og at det kan blive en nødvendighed at trykke på aftrækkeren for, at forsvare dig selv og din familie. For mig er det nemmere at træffe en beslutning og være afklaret, når jeg ved hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan. Med pistolen er det ”one stroke one kill” og det skal man vide før man kan blive afklaret. For mig var det et rigtig godt og interessant kursus og ligesom de to andre. Hvis der nu er nogen der spørger mig om jeg fortryder, at have deltaget POMW III, så kan jeg med et smil sige ”Nej overhovedet ikke”, det var bare et step op.

Selv efter POMW føler jeg ikke, at jeg har skudt særlig meget med pistol. Jeg føler at der er plads til forbedring og at min teknik kan blive skarpere. På trods af den korte tid jeg har skudt, er jeg alligevel overrasket over, at når først du har lagt frygten/usikkerheden bag dig, så er det ikke vildt svært at skyde med pistol. Når jeg tænker på hvor kort tid jeg har skudt og de resultater jeg har opnået, så er jeg overbevidst om, at jeg med bare en smule mere træning, ville kunne øge mine resultater betydeligt. Det kan jeg ikke ”bare” gøre op gennem graderne i Yakami Shinsei-ryu.

Endnu engang tak for et super kursusforløb.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login