Af Anders og Søren Sjøstrøm Hansen, Medlemmer indtil 2013

Det var med spænding at Anders og Søren mødte til Sort- og brunbæltetræningslejr den 16. december. For Anders var det første gang at han kunne deltage og forventningerne var store, ikke mindst fordi han havde hørt meget om sidste lejrs emne og tætte kampe. Men også fordi Kimu Sensei indkaldelse ikke gav stort indblik i hvad dagene kunne bringe. For Søren hvor deltagelse var anden gang var forventningerne mindst lige så store. Som sidste års artikel ligeledes giver udtryk for er en så koncentreret undervisning meget udbytterigt men udfordrende. Så forventningerne var høje da vi bukkede af for Kimu Sensei kl. 16 præcist. Stemningen var høj men afventende for hvordan var det lige at Shindenkans værktøjskasser, ”One stroke – one Kill” og de nye artikler på Jokokans hjemmeside omkring POMW skulle hænge sammen i dagens program. Og sædvanen tro blev vi efterladt lidt i uvidenhed, hvilket dem der har været på lejr før nok efterhånden ved er nærmere reglen end undtagelsen. Dette er den del af læringen om at evne at slippe kontrollen og alligevel bevare fokus.

Fredagen blev delt op i 2 seancer. Den første seance fokuserede på brugen af Shindenkans værktøjskasser til fejlrettelse, med udgangspunkt i teknisk forståelse og træning. Undervisningen fokuserede på basis fod-stillinger, sammenhængen mellem stillinger samt tai-sabaki mellem stillingerne. Den store nedtur hos Anders og Søren var reelt set at vi troede at vi mestrede basis stillingerne, men vi fandt hurtigt ud af hvor vigtigt det er at udføre disse 100% korrekt. Det gav en forståelse for hvorfor vi igen og igen skal øve i såvel ido-unsoku og unsoku 1. Det sublime i denne seance er at undervisningen er tilpasset individuelt til den enkelte deltager ud fra den fælles røde tråd og fællesmængde, hvorved optimal læring opnås. Selvom denne øvelse foregik i næste 3-4 timer, gik tiden hurtigt og vi gennemgik hele følelsesregistret fra ”følelsen om ikke at kunne til begejstringen når en øvelse lykkedes ”. Og som vi diskuterede på vej hjem om aftenen – vi kommer ikke til at lave nogen form for basis uden at denne undervisning sidder i baghovedet. Relationen mellem denne undervisning samt hvad der var essensen af sidste lejrs undervisning blev tydelig. Korrekt basis højner chancen for ”jeg kan ikke undgå at blive parere” og ikke mindst ”jeg kan ikke undgå at ramme” – en ekstrem god filosofi.

Aftenen bød på gruppearbejde hvor POMW skulle diskuteres. Grupperne fik nogle bundne Ryugi opgaver, som for gruppen ”Værktøjskassen” drejede sig om, at beskrive den røde tråd i pensum set ud fra medlemmernes mangfoldighed samt lave en ”Business case”, som kunne forklare nuværende medlemmer og udefrakommende, hvordan Shindenkan kan udvikle og klargøre medlemmerne på forskellige niveauer i én fælles træning – så alle samtidig få maksimalt udbytte. Og den sidste opgave var, at skabe en opvisning på 1½ minut afspejlende de to første opgave, som kunne forstås af deltagerne samt tilskuerne ved gradueringen den efterfølgende dag. Diskussionerne bød på kvalificeret udveksling af synspunkter, det kontroversielle i POMW (specielt skydevåbnenes berettigelse i Shindenkan) – og den enkeltes afklaring. Det vigtige i opgaven var at vi arbejdede som et team, alle fik sagt sin mening og alle fik mulighed for at præge præsentationen og opvisningen. Da vi kørte hjem kl. 23.00 var vi trætte men glædede os til den næste dag.

Klokken otte præcist næste morgen blev vi sat i stævne gruppevis til fremlæggelse af Ryugi opgaverne. Bedømmelsen var ikke kun den faglige del, men mindst lige så meget præsentationen og team performance. Kimu Sensei ruskede op i grupperne ved at ændre de planlagte fremlæggelser, under dække af at alle skulle være lige forberedte. Selv gamle rutinerede ”presenters” havde meget at lære. Den vigtigste læring var at vi skal brænde for det vi laver i nu’et ellers spilder vi tiden eller chancen for at være på forkant. Og hvis vi brænder for det skabes der overskud og ultimativ succes. Bedømmelsen var ikke kun den faglige del, men mindst lige så meget præsentationen og team performance. For Anders hvor dette var første gang med en så direkte tilbagemelding var det naturligvis en ”eye opener” men konklusionen var at dette i stort omfang kunne bruges til skolen som egentlig ”ledertræning”. En utrolig god oplevelse. Og det var naturligvis op til den enkelte at tage læringspunkterne med sig videre i livet.

Resten af formiddagen blev startet med lidt opvarmning fra gårdagens basis og herefter fortsættelse af sidste lejrs kumite. Kumiteen fik dog hurtig ende og vi blev sat til at øve, øve og øve gårdagens basis – nok i erkendelsen af at det ikke var godt nok. Formiddagen gik i en veksel virkning mellem kumite og basis. For Anders var det ”en hård omgang” – han er nok ved den afklaring som Søren var ved sidste lejr. Men på trods af øvelse og afklaring blev vi alle ramt hårdt og vores evne/vilje til ikke at udvise svagheder og komme tilbage i kampen var meget forskellig.

Resten af formiddagen var at selvtræne samt at støtte op omkring graduanterne. Bl.a. fik vi mulighed for at lave lidt Brunbælte pensum-ryugi-kumite-test med fuldkontakt kumite.

Stævnet levede endnu engang fuldt ud op til forventningerne både i indlæring på det individuelle niveau samt som gruppe og team. Indhold og form samt udfordringerne var endnu et skridt op ad læringsstigen, hvor den enkelte tilgodeses. De fælles læringspunkter som Anders og Søren tog med hjem:

1. Vigtighed af basis – øve, øve og øve
2. Fokus, fokus og fokus.
3. Betydningen af at ”være på” fra første sekund – for ellers gør det ondt.
4. Hvad det vil sige at ”være god ved sig selv”. Vi har gang på gang været lidt irriteret over Kimu Sensei’s tilbagevendende svar om at være god ved sig selv, men det går mere og mere op for os hvad der menes ….
5. At Shindenkan ikke er en isoleret aktivitet men at der en meget stor ”genbrugs” effekt af de værktøjer vi lærer i Dojo’en over til vores dagligdag (både privat og arbejdsmæssigt).

Blot en stor tak til Kimu Sensei og hele instruktør teamet som gør det muligt at gennemføre denne type lejr og den efterfølgende jule-lejr.