400 til Xmas stævne 2011 – Endnu en rekord i Shindenkan

Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Man spørger sig selv fra gang til gang, når vi i Shindenkan afholder et stævne, kan det blive større?

Svaret er JA! Selv i den mørkeste tid formår vi at samle allerflest mennesker til årets traditionsrige julestævne. Julestævnet er en meget ventet begivenhed, mest af alt fordi der er længere tid til dette stævne end til forår- og sommerstævnet. Så lige så utålmodige befolkningen er i julehandlens køer, rundt omkring i Danmark, ligeså jokokidz’ene, der denne dag har udsigt til 1, 2 eller 3 streger på bæltet, som måske er meget bedre en årets julegavehøst.

Hvor stort var så dette Xmas stævne i år – ca. 200 tilmeldte og lige så mange tilskuere, det er altså en flot tilslutning og ny rekord i Shindenkans stævnehistorie. Der har været god tilslutning fra alle Shindenkan skoler og ikke mindst de nytilkomne i Sorø, Dragør og Veksø for hvem det var det første stævne og arrangement i Shindenkan – velkommen til!

Juletid er traditionernes tid så alle instruktører bærer nissehuer under opstarten af stævnet og overnisse Kimu Sensei indleder naturligvis med en ”lille” tale. Årets tale omhandlede først og fremmest den feedback og spørgsmål, som vi som instruktører og ikke mindst Kimu Sensei får gennem tiden.

Alle ser naturligvis op til vores stormester og børn i alle aldre stiller de mest spidsfindige spørgsmål eks. kan du flyve? Kan du parere et lyssværd? Hvorfor har du ikke et langt hvidt skæg og er meget gammel? (ikke at forveksle med Julemanden red. )

Der er rigtig mange, der skriver til Kimu Sensei og de blev også opfordret til fortsat at skrive, da Shindenkan har en åben kommunikationspolitik og en flad organisationsstruktur. I Shindenkan modtager vi gerne feedback, og den konstruktive af slagsen tager vi til os og bruger i den evige forbedringsspiral, hvor vi altid forsøger at gøre kurser, stævner osv. mere optimale. Men der er naturligvis også ting vi ikke kan, enten fordi de ganske enkelte er umulige, eller er meget egoistiske og ikke til gavn for fælleskabet, som vi jo hylder i Shindenkan.

Mange spørgsmål blev besvaret i talen, hvem er Honbu? og hvad står de for? Hvem er forbundet? Hvordan er gradueringsreglerne? og hvordan har Shindenkan udviklet sig frem til det, som det er i dag. Ganske kort blev vores mulige Japan Tour berørt, der snart har været på tegnebrættet længe. Der har været en uheldig udvikling i Yen kursen de seneste par år, så turen er nu blevet gennemsnitlig ca. 60% dyrere end budgetteret, hvilket måske bringer den op i, et for mange, urealistisk prisniveau, men det kan du læse mere om her på hjemmesiden i en kort artikel.

Efter et kvarter begyndte deltagerne at få lidt kolde fødder og stævnet skulle så småt til at begynde med en opvarmning, men først en behørig præsentation af instruktørerne på podiet, så alle deltagerne kunne se, hvem, der skulle stå for dagens undervisning og også her var der nye stævne undervisere i form af en skare af nyere sortbælter: Elisabet (JBA), Claus (JSL), Karsten (JKO&JSO) og Jonas (JBA).

For alle instruktører er Xmas stævnet en del af deres lederudvikling, hvorfor det også belejligt ligger i forlængelse af TSM 1 Xmas (Tema Seminar Modul) som varer fra fredag eftermiddag, over natten og lørdag formiddag.

Så instruktørerne er på noget af en opgave med at bevare energien og samtidig motivere en masse glade mennesker, der står og venter på en god oplevelse og højt serviceniveau.

Dette TSM kursus vil i kunne læse om i de mange artikler, der snart udkommer her på nettet over Nytår. Inden opvarmningen kunne gå i gang skulle stemmebåndende varmes op med både slagsang og fødselsdagssang for dem der, indenfor den seneste uge, havde haft fødselsdag, for man skal jo ikke snydes bare fordi det er ved at være Jul J

Selve stævnet var delt i 2 lektioner. Lektion 1 bestod af gående basis. Det var en fantastisk oplevelse at skulle undervise så mange mennesker specielt i 10.-9. kyu gruppen, der bestod af ca. 100 deltagere alene. Det er rigtig mange mennesker at undervise, men efter smilene at dømme gik det godt. De mange nye ansigter fik en god indsigt i, hvad det vil sige at gå til et Shindenkan karate stævne, hvilke også betyder Dyyyyybe benstillinger og ømme lår, men de gjorde det godt.

I dagens anledning og på grund af menneskemængden blev barfodssalen også taget i brug, så de højest graduerede kunne træne i den og overlade hallen til de 2 andre hold og dermed også gøre det lidt nemmere for instruktørerne at trænge igennem infernoet af lyd som så mange mennesker kan skabe J.

Lektion 2 var en ren kata lektion, som betød, at nogen trænede kata for første gang mens andre fik tid og lejlighed til fordybelse i de kata, som de senere skulle vise til gradueringsceremonien, der fulgte efter stævnet.

Efter fællesbilledet, hvor kameraet rigtig kom på overarbejde for at indfange alle mennesker, som jo også er en tradition, var det blevet tid til højdepunktet for mange – Graduering. Men inden da havde deltagerne på TSM lejren dagen før forberedt en lille opvisning, som blev fremført af de i alt 4 hold, og skulle vise temaet for deres lejr, som også inddragede POMW, hvilket i kan læse meget mere om her på hjemmesiden.

Der var rigtig mange mennesker, der skulle til graduering, så i sig selv er det en stor opgave at løfte, hvilket Jens Hanshi-dai med Kimu Sensei som overdommer klarede til UG.

Gradueringen foregik som altid i hold, for at man i TG-grupper understøtter hinanden og skal vise de samme teknikker. Som afslutning på gradueringen skal alle på gulvet til kata-udskillelse, hvor man udgår efterhånden, som man ikke kan den næste kata i rækken fra pensum. Det var noget af et syn at se 200 mennesker fremføre kata på en gang og se hvordan de prøver at undgå gå ind i hinanden samtidig med at de skal huske og fremføre kata’en.

Ud over den almindelige graduering var der også kompetence graduering i henholdsvis kotachi pakke 2, ken pakke 2 og jo-jutsu pakke 1. Shindenkan er et flersporet karate system så derfor er der også graduering i disse ældgamle samurai discipliner, som er en del af Yakami Shinsei-ryu curriculum’et.

Inden den officielle gradueringsceremoni skulle afslutte årets Xmas stævne var der 4 brunbælter, der skulle igennem den 5 og sidste stop test – stamina/pude testen. Alle deltagerne formede en stor cirkel foran podiet, hvorfra Kimu Sensei med stopuret i hånden ledede slagets gang. De 4 brunbælter klarede sig godt og bestod de 3 gennemløb med henholdsvis slag, spark og kombi uden problemer, men med meget sved på panden J Så vi kan ønske Søren, Bertran, Oliver og Christian tillykke med en bestået grad, i gjorde det godt.

Alle bestod velfortjent deres grad og mange fik endda lidt ekstra oven i nissehuen i form af tre streger eller en ekstra grad (rart at se at gamle elever er vent tilbage til Shindenkan og ikke har glemt alt). Så de kunne alle nyde de høje bifald, hver gang Kimu Sensei havde afsluttet et opråb for en gruppe.

Nogen gange sker det at en elev bliver langtidsskadet eller kommer til Shindenkan for at træne trods et handicap eller en kronisk lidelse. I Shindenkan er der plads til alle og så sandelig også elever der vil træne trods det at de er hæmmet. Det vil vi gerne hylde og hædre i form af en tildeling som Kohaku-Jin. Så derfor blev Marilena Pedersen fra Slagelse kaldt til podiet, hvor hun fik overrakt Kohaku-Jin bronze mærket af sin chefinstruktør Claus shishu. Marilena Pedersen træner trods en mengrad på 10%, som hun var længe om at erkende for hun vil som hun siger, træne på lige vilkår med alle andre. Et stort tillykke til Marilena som fortjener respekt og ære for den vilje og indstilling hun viser hver dag til træning, hun skal bære Kohaku-Jin mærket med stolthed.

En lang dag var slut og med trætte fødder, men også med en god fornemmelse, blev der bukket af og ønsket god Jul og godt Nytår. Jeg vil også slutte med at ønske alle Shindenkanere, deres familie, vore støtter og venner samt læsere verden over en glædelig Jul og et Godt Nytår. Håber vi ses til træning og stævner i det nye år.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login