Af Bertrand Bourgeat, Medlem indtil 2022
– “Er du afklaret om hvor langt du vil gå hvis nogen truer dig på dit liv?” spørger Kimu Sensei ud i lokalet. Ingen af de 41 studerende, der er forsamlet på Tjørnelysskolen til Shindenkan Jujutsu 3 kursus denne lørdag morgen, siger noget. Jeg tænker over spørgsmålet men opdager hurtigt at jeg kun har ganske få erfaringer, der kan hjælpe mig med at besvare det. Det er et enkelt, indlysende og lidt provokerende spørgsmål, som jeg tror at de fleste mindst en gang i deres liv har overvejet. Det har jeg også – hvis nogen truer mig eller min famillie, så vil jeg selvfølgelig forsvare mig med næb og klør! Er det ikke afklaring nok? Men under det svar er der noget som nager, og det er at jeg ved at der kan være en kæmpe forskel mellem teori og praksis. Hvordan vil jeg rent faktisk reagere hvis jeg havner i en livstruende situation hvor jeg bliver presset til det yderste? Det skal vise sig at være en af de ting jeg får en lille smule mere indsigt i senere på dagen.
Jujutsu 3 kurset er delt i 2 afdelinger, som du måske kender det fra andre Shindenkan kurser. Første del er Ryugi, som er undervisning i Shindenkans værdi og filosofi grundlag. Anden del er Ryuha der dækker det mentale og tekniske.
Målet med Ryugi denne dag er at give en teoretisk introduktion til jujustsu, som bygger videre på kursus 1 og 2. Først er der en kort ”recap” af sidste kursus som sætter scenen: hvad er jujutsu, hvorfor er vi her, hvad er niveauet vi træner på, hvad kan de andre skoler og hvad er tilgangen til kamptræning i Shindenkan, begreberne ”Go” og ”Ju”. Kimu sensei forklarer at det er vigtigt at kende sin modstanders styrker og svagheder – husk at du skal bryde med en bokser og bokse med en bryder.
Kimu sensei bruger også en del af tiden på at formidle alvoren i det vi skal til. Gulvkamp i sin natur er den voldsommeste og mest brutale form for nærkamp. Hvis man virkeligt ønsker at træne og forberede sig til rigtig gadekamp så må man nødvendigvis afprøve nogle af disse situationer. Det gør vi i Shindenkan under trygge og sikre rammer i dojo’en. Din indstilling i situationen kan være det der afgør kampen – et øjebliks tøven kan være fatalt. Undgå at komme i gulvkamp, det er fysisk meget krævende og gør dig sårbar især hvis der er mere end en modstander…
Derefter bliver vi præsenteret for en 12 minutter lang film om den stigende vold på gaden. Da filmen er slut er de færreste i tvivl om at den meningsløse og afstumpede vold findes derude. Jeg kan mærke at filmen påvirker mig og skærper min opmærksomhed omkring den alvor der gemmer sig bag kurset. Kimu sensei stiller os nogle gruppe opgaver og diskussionen omkring vores ansvar og rolle i forhold til samfundet diskuteres livligt. Og så, lige inden vi bliver sendt ned i dojo’en, viser Kimu hjertestarteren frem. Der er også tænkt på sikkerheden men pludseligt bliver jeg lidt nervøs. Det skal dog vise sig at det er der slet ingen grund til at være.
Vi starter på Ryuha i dojo’en med en hurtig repetition af de sidste to kurser (tankevækkende at det kun tager ½ time). Dernæst går vi over til de nye øvelser i balancebrydning og kast. Vi holder fast i hinanden som et par judo kæmpere. Essensen i øvelsen er at ”fange modstanderen på det forkerte ben”, dvs. trække eller skubbe lige i det øjeblik hvor han har svært ved at genfinde balancen. Da Kimu sensei demostrerer tænker jeg at det det er da en simpel øvelse, den skal jeg nok hurtigt få skovlen under. Men det viser sig at være lidt sværere i praksis. Man skal helt tæt ind på modstanderen, helt ind i det Kimu sensei kalder for modstanderens ”komfort zone”. Men til sidst lykkedes det alligevel at få et par ”successer” og min modstander ruller rundt på måtten. Til sidst får vi et øjeblik med frikamp hvor vi skal prøve at kaste hinanden. Det er ret sjovt men også fysisk krævende. Det viser sig også hurtigt, at når den anden gør modstand, så er det pludseligt næsten umuligt at få sat en teknik ind.
I næste runde øvelser viser Kimu Sensei hvordan vi går fra kast, over i at låse modstanderens arm og indsætte en strangulering med benene. Efter at have udforsket forskellige kombinationer af kast og stranguleringer, får vi lov til sidst i kurset lov til at prøve teknikkerne af i noget der næsten ligner frikamp. Den ene skal starte på en strangulering hvorefter den anden har lov til at kæmpe i mod.
Det er i de 10 minutter denne øvelse varer, at mange af Kimu senseis pointer fra Ryugi undervisningen for alvor falder på plads. Jeg opdager, at tøver jeg blot en tiendedel af et sekund, så er det for sent at komme ud af stranguleringen. Det er her man skal være afklaret om man er parat til med alle midler at forsvare sit liv med alle midler for ellers er man ikke istand til at handle hurtigt og beslutsomt nok. ”Aha” tænker jeg, det er det afklaring handler om – hvis du ved hvad du vil og hvor din grænse går så bliver du friere til at handle. Det er jo en ting kan jeg også bruge i mit arbejds- og privat- liv!
Jujutsu 3 kurset afholdes i en seriøs og koncentreret atmosfære, men på trods af det alvorlige emne, er stemningen også tryg og venlig – der bliver grinet en del undervejs. Ikke mindst af Jens Kyoshi, der gang på gang bliver krøllet sammen af Kimu Sensei, i stillinger som de færreste troede var fysisk mulige. Jujustu 3 er et veltilrettelagt og velgennemført kursus med en masse ”aha” oplevelser for dem der vil.
