Af Freddie K. Nielsen, Medlem indtil 2012

Jeg havde med spænding set frem til dette instruktørkursus rettet mod 10. og 9. kyu.. Hvad ville det komme til at indeholde? Vi skulle som altid medbringe gi og vanddunk, så noget karate skulle vi jo nok lave. Vi var ankommet i god tid og kunne nå at få en kop kaffe fra tanken ved siden af. Den indtog vi så i det dejlige solskinsvejr uden for Tjørnelyskolen, alt imens vi kunne se de andre forventningsfulde kursister ankomme.

Kurset bestod af 2 dele: Først en teoretisk introduktion, der varede ca. en halv time, og derefter en praktisk del der varede omkring 2½ time.

Den teoretiske del blev indledt af Kimu Sensei der fortalte om kursets overordnede formål og det stigende behov for instruktører på alle niveauer efterhånden som der bliver stadig flere medlemmer i de enkelte klubber.

Jens Kyoshi fortalte herefter om nogle af de udfordringer man kan komme ud for som instruktør, dels fra de forskellige elevtyper dels fra forskellige udefrakommende forstyrrende elementer. Til slut introducerede Jens Kyoshi de rollespil som vi skulle arbejde med resten af formiddagen.

Vi blev nu inddelt i grupper og skulle gennemspille forskellige cases med forskellige rollefordelinger. I hver case var der to der skulle spille instruktører, mens de øvrige skulle spille forskellige mere eller mindre opmærksomhedskrævende elever. Det var fx en tvær teenagepige og en aggressiv dreng. I nogle af grupperne var der også nogle få normale elever, men de var naturligvis ikke videre dominerende.

Instruktørerne skulle nu forsøge at gennemføre en træningssession med forskellige grundlæggende teknikker fra 9. og 10 kyus pensum, mens de øvrige skulle spille deres roller, som så ville betyde større eller mindre grad af kaos i gruppen. Det var så her at udfordringerne for alvor meldte sig.

Instruktørerne fordelte rollerne mellem sig, så de på skift spillede henholdsvis instruktør og hjælpeinstruktør. Instruktøren kunne så fx vise en shi-ho og forsøge at koncentrere sig om det, mens hjælpeinstruktøren fór rundt og forsøgte at løse de mange problemer der hele tiden opstod. Pludselig kunne der så oven i alle problemerne i gruppen komme en forældre, der ville blande sig eller en beruset person, der gerne ville deltage i træningen. Jo, der var nok at se til.

Efter hver case lavede vi en kort opsamling hvor vi bl.a. diskuterede hvad der kræves af en instruktør, og hvad der gik godt, og hvad der gik skidt. Det var størrelser som imødekommenhed, autoritet og rammer vi diskuterede. Vi fandt også ud af hvor vigtigt det er med rollefordelingen mellem instruktør og hjælpeinstruktør.

Der var en meget fin og positiv stemning i grupperne hvor der både blev givet ros og konstruktiv kritik. For naturligvis var der brug for gode råd når det gik galt, hvad det gjorde en del gange. Der blev grinet et del over de gode skuespilpræstationer, og i det hele taget gik det sjove og det seriøse og udfordrende fint hånd i hånd med hinanden.

Vi lærte naturligvis ikke at blive instruktører på 3 timer, men vi fik et første indblik i hvad det kan indebære, og samtidig skabte det en stor forståelse og respekt for det arbejde instruktørerne udfører.