Sort er det nye sort
Det sorte bælte er et mål for de fleste fordi alle, også dem som ikke træner kampsport, ved hvad det står for. I andre kampsportssystemer kan blå, grøn, lilla eller rød være forskellige grader, men med et sort bælte ved alle, at man er rimeligt sej 😉.
Gradueringen til 1.Dan YSTK, som står for Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do, er den mest synlige overgang imellem de højere grader. På de brune og sorte bælter viser stregerne diskret forskel på hvilken grad man har, men her ses en ændring ikke særligt tydeligt, som ved skift af bæltefarve. Til 1.Dan YSTK-gradueringen er der også forbundet traditioner, som der ikke er ved andre gradueringer, men dem må I selv må opleve når det bliver jeres tur. For når jeg kan opnå det sorte bælte, så kan I også, da jeg ikke har haft nogen specielle forudsætninger – som I ikke har. Jeg er kvinde, 55 år, og har aldrig været i god form før jeg begyndte at træne i Shindenkan. Men, man kan hvad man vil og jeg besluttede mig for at ville 😉.
I sommeren 2023 blev jeg gradueret 1.Kyu YSTK og da havde jeg allerede truffet beslutningen om at fortsætte i gradueringsforløb mod 1.Dan YSTK i 2024. Til 1.Dan er kravet KataFIT 15S som tager 45:15 min. at gennemføre. Det vidste jeg ville blive en stor udfordring ligesom KataFIT 12S havde været til 1.Kyu, som KataFIT 10S var til 2.Kyu og KataFIT 8S var til 3.Kyu. Men det er jo lykkedes at bestå hver gang, så selvfølgelig var det ikke en umulig udfordring. Det ville kræve konsistens i træningen, at jeg pressede mig selv, men samtidig lyttede til min krop for at undgå skader. For KataFIT 15S er hård for kroppen. Især måske når man er 50+ 😉.
Jeg holdt et ok træningsniveau hen over sommeren, så jeg lå godt allerede i starten af sæsonen. Frem mod jul byggede jeg formen op til niveauet for de fysiske krav, og så var det ”bare” at gøre formen stabil, perfektionere udførelsen og tiden, og undgå skader; dvs. hele tiden lytte til kroppen og ikke presse den udover hvad jeg har vurderet den kunne klare. I starten trænede jeg alene, men undervejs fik jeg support af Jens Hanshi-dai, som flere gange har taget KataFIT 15S sammen med mig og filmet mig så jeg kunne se hvad jeg kunne forbedre og hvilke fejl jeg skulle rette, hvilket har været en stor støtte. På samme måde har der været support af træningen op imod konditesten med månedlige statustests i fællesskab i fitnesscenter for alle graduanter in spe og instruktører, hvilket har givet et super godt træningsfællesskab og mulighed for sparring og støtte på tværs af klubber 😉 Foruden den målrettede stoptesttræning har jeg selv konditrænet med 2 km roning og 15 min. spinning i intervaller 2-3 gange ugentligt hele året igennem.
Træningen mod de fysiske tests har fyldt meget, men da jeg jo herved løbende er blevet fysisk stærkere, har jeg også kunnet mærke en forbedring i min karatetræning. De elementer der indgår i KataFIT er jo ikke tilfældige, men netop de samme elementer som vi bruger i den tekniske træning. Så når jeg igennem KataFIT styrker min core, indadførere og ikke mindst harmoniserer vejrtrækning med bevægelse, så opnår jeg en forbedring i min teknik. Og når jeg er i god fysisk form, så er jeg mere udholdende og får mere ud af træningen. Så det er win-win 😉
Til gradueringen er der en undervisningstest som skal bestås, og for at styrke mine kompetencer her, har jeg været med som hjælpeinstruktør igennem det meste af sæsonen. Både i min egen klub på begynder holdet og gennem korte instruktøropgaver på de nationale KYU stævner, men også i de andre klubber hhv. lokalt i Ørestad, Frederiksberg/København og Slagelse. Og det har været en stor fornøjelse at lære jer alle nærmere at kende, se hvor og hvordan I træner og at være med til nogle af træningerne. Det gør mig bedre, og det gør, at jeg føler der skabes et bånd på tværs af klubberne som samler os. Så kender vi hinanden når vi mødes til de fælles pensum træninger og de årlige fællesstævner. Det sætter jeg stor pris på 😉 Og når jeg kender jer, så er det meget nemmere for mig at være i en undervisnings-session, hvilket også gør undervisningen bedre.
Og så gav det en helt fantastisk opbakning til min stamina-test, som blev afholdt sidst på programmet ved sommerstævnet, da I alle jo kendte mig og var super-gode til at give støtte ved tilråb undervejs. Det betyder meget når man er presset at føle opbakningen fra alle jer der ser på, det giver lige den ekstra energi der skal til. Så når det er jeres tur, så skal jeg nok være klar med de opmuntrende tilråb 😉 For forhåbentligt bliver I alle ved så længe, at I også når at blive bevidste om hvor fantastisk et system af flersporet kampsport I egentligt er en del af. Der går nok ofte noget tid inden man ser den røde tråd i systemet og at det er meget mere end hvad det ser ud til på overfladen. Men hold ud, det skal nok komme godt igen 😉
Forvent det uventede. Ligesom sidste år, så blev gradueringsforløbet ikke som planlagt. På dagen hvor vi forventede at skulle gennemføre den fysiske konditest, så blev det ikke sådan. I stedet blev gennemført KataFIT, SKK samt pensumtesten som samlet var 1½-2 timers intensiv energiudladning, og det var jeg ikke forberedt på. Til cykel-konditesten gælder det om at veje mindst muligt, og det havde jeg forberedt mig på ved at faste inden, da jeg havde afprøvet at det fungerede fint ift. at gennemføre cykeltesten på ca. 13-14 min. Men med en KataFIT 15S, SKK og en pensumtest, hvor vi i tempo blev presset med gående basis frem og tilbage over gulvet i Eji-dachi, så var det ikke en optimal forberedelse. Mentalt er det også et pres ikke at vide hvad der skal ske, hvor lang tid det varer og hvad konsekvenserne er. Man bliver hele tiden nødt til at presse sig selv ekstra. Og hvis ikke man gør det, så fortsætter Kimu Sensei bare testen i længere tid, ikke kun for dig, men også for alle andre som er til test, og det betyder, at det går ud over andre, hvis du ikke gør dit bedste hele tiden. Teori-testen var annonceret til at gælde i 2 år. Her forventede jeg så det uventede og forberedte mig grundigt inden, men det blev ikke relevant da der ikke kom nogen teori-test. Shia-testen ved man aldrig hvordan vil forløbe, så der var jeg forberedt på hvad som helst. Den blev dog også afholdt på en helt anden måde end tidligere. Så generelt, vær altid forberedt på hvad som helst 😉
Allerede ved sæsonstart melder man sig på bruttolisten for en graduering den kommende sommer, og så kan performance evalueres over hele sæsonen. Ved midtvejs evaluering omkring årsskiftet fik jeg at vide at jeg skulle arbejde på min indstilling, dvs. den opfattelse eller holdning som afspejles i min adfærd. Omkring mig selv kan jeg godt se at jeg kan ramme en selvkritisk nedadgående spiral som jeg kan have svært ved at komme udad, og det bliver jo ikke nemmere af at årstiden er imod en med mørke og kulde. Men mit humør betyder ikke kun noget for mig selv, det smitter også af på mine omgivelser, og derfor er det vigtigt at prøve at være den bedste version af sig selv hele tiden, selvom det ikke altid er nemt.
En af Shindenkans værdier er ”Vi tror på dig, men du skal også tro på dig selv”, hvilket jeg har prøvet at tage til mig. Jeg skal også selv være glad for det jeg opnår og stolt af mig selv. I hvert fald hvis jeg gør mit bedste. Det kan godt være det så ikke altid er godt nok, men jeg har gjort hvad jeg kunne. At gøre dette nu og fremover i stadig højere grad må fortsat være en målsætning. Igennem min Bunbu Ichi tese, som er en skriftlig opgave til 1.dan YSTK-graden, så kan jeg jo se, at jeg er mest i tanke, mindre i ord, og mindst i handling. Og her kommer en af Shindenkans læresætninger til vejledning ”Fremtiden skabes af dine handlinger, ikke af det du tænker eller siger du vil gøre”. Så hvis jeg vil ændre noget for fremtiden, så skal jeg ændre på mine handlinger, ikke blot tænke de gode tanker, men også praktisere dem.
Alle de kærlige lykønskninger, kram og fine ord som jeg fik i forbindelse med gradueringen, blev jeg meget meget glad for. For her fremgik det, at jeg var en rollemodel for andre, måske især de yngre piger og kvinder, som på den måde ser, at det også for dem kan være muligt at opnå det flersporede sorte bælte. Det er jeg superstolt over og jeg håber der er flere der snart vil følge efter. For sort, skal det ikke være det nye sort? 😉
