Behov og udvikling sker ofte historisk på nogenlunde samme tidsperioder, uanset om det er i Østen eller i Vesten. Det er ofte direkte sammenligneligt.
Det tysk-romerske rige bestod efter 30 årskrigen (1618-1648) af omkring 300 lensfyrstestater formelt under den tyske kejser. Men faktum var, at de alle var selvstændige stater med egen administration, økonomi og hær – de forenede stater med en tysk kejser som valgt krigsleder og paven i Rom som spirituel leder. Lensfyrsterne var alle tyske rigsfyrster med eget adelsvæsen og med forskellige titler lige fra rigsfyrste til konge. Kongerigerne Sachsen, Wurttemberg, Hannover lensfyrstearealer var imellem 15-20.000 km2. Fyrstendømmet Schaumburg-Lippe og Liechtenstein på hhv. 340 km2 og 160 km2.
Denne skabelon kan direkte sammenlignes med Japan på samme tid. Den japanske kejser som pave og spirituel leder, men uden reel magt. Og Shogun som konge og krigsleder og ca. 270 Daimyo lensfyrster med egen administration, økonomi, hær, adelsvæsen og lensfyrstedømmer formelt underlagt Shogun kongen. Lensfyrstedømmernes størrelse var direkte sammenlignelige med de tyske.
Formålet med lensfyrsternes hære i både Tyskland som Japan var, at beskytte eget lensområde og være parat til at overtage andres. Det næste spørgsmål vi bør have besvaret er, om hærstørrelser og kompetencetræning også var direkte sammenlignelige?
Fyrstendømmet Schaumburg-Lippe havde en hær på 1-2 bataljoner (ca. 500-1.200 soldater), mens de fem større kongeriger havde hære på 6-18.000 soldater hver. Alle andre lensfyrstehære lå imellem disse punkter.
Kilde: 1618 – 1648 Trediveårskrigen – Berlin-guide.dk – Danmarks Største Online Guide til Berlin
Schaumburg-Lippe Palads
Men her ophører den direkte sammenligning også, da hærstørrelserne i Japan typisk var op til 3-5 gange højere og udgjorde omkring 3-5 % af befolkningsstørrelsen. Dertil var de japanske hære topprofessionelle og toptrænede. Det er analogisk, at sammenligne erfarne specialstyrkesoldater med værnepligtige, som lige har overstået den obligatoriske 4 måneders grunduddannelse. Den mest professionelle del af de tyske lensfyrstehære modtog maksimalt samlet 6-12 måneders intensiv træning. I Danmark på samme tid, var det ofte weekendtræning nogle timer hver søndag for mere end 80 % af den danske hær. I vesten var dette normen for en stående professionel og supplerende hær i denne tidsperiode.
Her stopper også al sammenligning med Japan. For der er meget stor forskel. Det er nat og dag. I Japan trænede de japanske samuraikrigere hver dag, morgen til aften, fra de var omkring 7 år gamle, under de absolut bedste instruktører som kunne opdrives. Når de var 12-15 år oplevede de ofte deres første slag som observatører og fra deres 17 år, deltog de direkte i slagene. Selv de supplerende hæres samuraikrigere vedligeholdstræning, kan i dag sammenlignes med verdenselite idrætsfolks kompetenceudviklings indsats på 15-30 timer pr. uge.
Den største forskel var dog, at mænd som kvinder, piger som drenge fra samuraifamilier (Gentry) blev trænet i krigskunster til formålet. Der var ligestilling og diversitet i Japan, efter forholdene, formålet og opgaven. Historisk har samuraipiger og kvinder deltaget i store slag igennem mere end 1200 års Japansk historie. Der er mange japanske legende historier fra slagmarken som i hjemmet, hvor en feminin og yndefuld samuraimor har forsvaret sine børn og hjem imod røverbander og slagtet dem alle!. Se det er sand diversitet. Kvinderne modtog oftest en anden slags samuraikriger træning, men ikke altid!. Mænd og kvinder var ligestillede i kampens essens. De var toptrænede, topmotiverede, flersporede mænd som kvinder og hele mennesker og så var de dødsens farlige!
Som at sammenligne Top professionelle fodboldspillere med lilleput fodbold.
Dette udgangspunkt var det oprindelige grundlag for al kampsport i dag, og det gælder stadig for Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do.
I Shindenkan efter vores frivillige og ulønnede foreningsformål, vedtægter, retningslinier og værdisæt har vi; ligestilling, diversitet og alle uden undtagelse behandles ens, uanset etnicitet, køn, religion, uddannelse, vægt, alder mm.
Derfor skal der her lige bindes en krølle på halen omkring, at Mænd og kvinder var ligestillede i kampens essens i Japan. Sådan var det indtil ca. 1870, hvor Meiji revolutionen brød ud og Japan skulle moderniseres med en ambition om, at være Fjernøstens nye supermagt. Det lykkedes allerede knap 35 år senere. Men det betød en “Trial & Error” adoptering af vestlig teknologi, erfaringsviden og værditilpasning. Herunder en skarpere kønsopdeling, som betød kvinderne skulle puttes ned i vestens daværende grundsyn på kvinder; Det svage køn uden mandlige rettigheder, meninger og magt.
Selv efter 1.verdenskrigsafslutning i 1918, hvor Versailles traktaten skulle forhandles på plads på Trianon Palace ( i dag Waldorf Astoria hotel), nægtede vestens stormagter, at imødekomme Japans hovedrepræsentants argumentation. At menneskelig udvikling vil forhindre krig, og alle nationer og folkeslag derfor burde være ligestillede, herunder også mænd og kvinder. Den eneste støtteerklæring, lens fyrsten, generalen og advokaten, Saionji Kinmochi (1849-1940) fik, var fra hans gamle ven fra studietiden på Sorbonne Universitet, den franske præsident Georges Clemenceau (1841-1929). Alle andre nationer var imod med USA, UK, Australien i spidsen, som på det tidspunkt fastholdt en stringent samfundsopdeling.
Versailles-freden blev underskrevet den 28. juni 1919 af Frankrig, Storbritannien, USA og deres allierede på den ene side og Tyskland på den anden side som afslutning på 1. verdenskrig.
Men levemanden og Bujutsu mesteren Saionji kæmpede fortsat for ligestilling og diversitet. Han grundlagde Japans første juridiske universitet i 1880; Meiji Law School (1880-1906), med Dr.Jur Kishimoto fra Tottori som den første rektor. I dag samarbejder Meiji University med ligestillede partneruniversiteter som Stanford, Columbia, Oxford, Cambridge. Først i 1938 kunne kvinder blive advokater. Én af de tre første kvindelige advokater, alle fra Meiji Universitetet, var Masako Nakata (1910-2002), som blev hædret for hendes frontløber bedrifter, med den exceptionel sjældne nationale æresmedalje (1974) og efterfølgende også Order of the Rising Sun, kommandørkorset af 1.grad (1984), overrakt af den japanske kejser. Hun sov stille ind i sit hjem i Tottori, 2002. En af hendes ældste veninder var en kvindeligt Dr.Jur medlem af Yamana slægten.
For lensfyrste og Genro, Saionji selv gik det også godt. Det nære familienetværk blev forstærket med Sumitomo Mitsui Keiretsu & Bank, hofchef for den japanske kejser, Yamana lensfyrsteslægten og på andre områder. Saionji blev flere gange japansk premierminister og fagminister; Udenrigs-, Uddannelse-, Kultur og Sport, hvor han bl.a. godkendte og udnævnte Judogrundlæggeren, Jigiro Kano som Japans første IOC medlem. Han blev også hædret af det officielle Japan for hans bedrifter, som Storkors ridder af; Order of the Rising Sun, Paulownia flowers, Sacred Treasure og Japans højeste orden; Chrysanthemum, og af en masse europæiske ridderordner kan nævnes; Storkorsridder af UK St.Michael Saint Georges, franske æreslegion, og af dansk kuriosum; Storkorsridder af Dannebrogs ordenen overrakt af kong Christian den 9.
Levemand og Bujutsu mesteren Saionji
Kong Christian IX 1863-1906
SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”
Glæd jer – det kommer snart
Venligst log in for at se indhold