Foreningsspillet
Tidsepoker, tidsånd, storhed, fald og nye begyndelser
Tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden. 60érne var en optimistisk tidsperiode med økonomisk fremgang.
Fra 1967-1972 kom ungdomsoprøret imod autoriteter, den dybe indestængte vrede og raseri og oprøret imod det etablerede samfund, stoffer og alkoholkultur, som i 1973 blev afløst af oliekrise, kamp for overlevelse og en kæmpe økonomisk nedtur med arbejdsløshed, som i 80´erne blev til Yuppies, grådighed og enhver er sin egen lykkes smed og meget gerne på andres bekostning. 90´erne var årtiet med ret, etik og helheder – der skal være plads til os alle. Vi er femte generation fra 1990.
Karate og kampsportens udbredelse fulgte tidsånden, og tidsånden i slutningen af 60érne og begyndelsen af 70´erne var ungdomsoprør imod det etablerede samfund, stoffer og etableringen af den danske alkoholkultur.
Det var også underverdenens storhedstid og dette forstod de forskellige filmselskaber rundt omkring i verden, at få knyttet sammen. Først med Bruce Lee og derefter alle Ninja filmene.
Alle karate-do skoler høstede godt af den øgede efterspørgsel. I Japan var det kendt at Kyokushinkai sortbælter kunne få arbejde hos den japanske underverden – Mafia.
Mange danske Kyokushinkai sortbælter som kom til systemets hovedskole i Japan fortalte mange historier om effekterne af denne forbindelse, både i forretningskvarterer og slagsmål med politiet, og magtdisciplinen imellem bælteklasserne og i henhold til grundlæggeren; Ingen over og ingen ved siden af og en meget aggressiv og konfronterende adfærd i konkurrerende forhold.
Det samme skete i Danmark. Ofte blev Kyokushinkai folk sendt ud til konkurrerende systemers aktiviteter for at “sætte rav i den” med tilråb, provokationer, yderst dårlig adfærd og opførsel. I Japan hedder denne Yakuza metode for; Sokaiya.
Fra 1967-1972 kom ungdomsoprøret i Danmark.
I samme periode blev især Hollywood skuespillere og amerikanske kampsports udøvere dyrket som helte i bla. magazinet “Blackbelt”.
Det kan de fleste karate og Taekwondo systemer berette om hovedsagelig i 70´erne og 80´erne. Nogle rettede ind imod disse “mafiametoder”, andre gjorde det ikke og tog dem på ordet. Det blev begyndelsen på “Karatekrigen i Danmark” som nåede alle landets aviser i 70´erne.
Men det forekommer stadig ad hoc fra mennesker med andre kulturtraditioner end den danske eller fra gamle nostalgiske Yakuza inspirerede sortbælter eller fra specielle mennesketyper. De fleste danske foreninger har desværre én eller flere beretninger om oplevelser på denne front.
Shindenkan oplevede det også til et fællestævne i Ballerup omkring 2008 og til en lokal forenings Slagelses generalforsamling i 2019, hvor en politibil valgte at forlænge pausen og blive holdende udenfor – godt forsynet med gode kopper kaffe og kager fra generalforsamlingen 🙂.
Men lad os komme igang med den spændende beretning, som er baseret på både egne oplevelser, de involveredes egne beretninger, aviser og andre aktører med indgående kendskab til processen og forløbet. Det betyder også, at nogle kan huske det anderledes af den ene eller andre årsager, og sådan vil det altid være.
I dansk karate historie er der ingen tvivl om, at perioden fra 1960érne til begyndelsen af 80´erne, var præget af to primære aktører, nogle vil også sige kombattanter; Slagteren og dørmanden, Jørgen Buller Bura Larsen (1938-2023) fra JKA Shotokan og handelsuddannede Jørgen Albrechtsen (1949) fra Oyama Kyokushinkai Karate.
Ifølge officielle tal, men opgivet af dem selv, så var Kyokushin den mest succesfulde karateorganisation fra 1967 til ca. 80érne med mere end 5-6000 medlemmer fordelt på 15-20 skoler med verdens største karateskole på Ørnevej med 3-4.000 medlemmer.
Kendte Hollywood stjerner indenfor Kyokushinkai Karate.
Nakayama – JKA Shotokan.
JKA Shotokan havde over dobbelt så mange skoler med Vermlandsgade på Amager som hovedskole, men fordelt på 4-5.000 medlemmer.
Gensei-ryu Karate-do havde i samme tidsperiode 11 skoler med omkring 800 medlemmer. Goju-ryu og Wado-ryu omkring det samme.
Kyokushin Karate var stadig kun én organisation og det samme var Shotokan karate-do. Det ændredes først i forbindelse med Kyokushin Oyama Sensei´s død i 1994 og for alvor med JKA Shotokan Nakayama Sensei´s i 1987. I dag er der mere end 5-10 forskellige Kyokushinkai og Shotokan organisationer på verdensplan i dag.
Tonegawa Yukio Sensei’s danske Gensei-ryu Karate-do organisation fra 1967-1988.
Fra venstre mod højre: Klaus Sivertsen, Tommy A. Hansen, Peter Asher, Tonegawa Yukio Sensei, Jess Petersen, Steen Petersen og Takami Miyashita.
