Velkommen til Jokokan Ballerup Karateskole Medlem af Shindenkan Danmark

Jokokan Ballerup Karateskole

Jokokan Ballerup Karateskole kaldes i daglig tale JBA, og er en karateskole, hvor der er plads til alle der har lyst til at træne karate, uanset alder og køn. Alle er velkomne, som familie, som motionist eller som eliteudøver.

JBA har pt. 113 medlemmer, og har haft træningslokale i Måløvhallens Barfodssal siden 2003. I JBA er vi selvstændige medlemmer af DGI.

JBA er medlem af Shindenkan Danmark og derigennem af Shindenkan Skandinavien og Shindenkan Europa (Jokokan Europe), som er medlem af de internationale non-politiske forbund; Bujutsu Kodosoku-kai og Jokokan International, som begge har organisationshovedkontor i Japan.

Tag med OS på en rejse

Vi møder dig hvor du er, og tager dig med på en rejse i traditionel flersporet kampsport.

Når du starter hos OS, træder du ind i en traditionel kampsportsverden — en traditionel flersporet kampsportsverden – der bygger på 1.000 års historie og erfaring. En verden langt fra den konkurrenceverden, som kendetegner sport i dag.

En uddannelse i traditionel flersporet kampsport gennem helhedstankegang, med et unikt kampsportssystem i Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do, og en 100% struktureret pensumhåndbog.

Alle er velkomne uanset alder
Drenge og piger – kvinder og mænd – forældre og børn

Vores Dojo

Når du træder ind i VORES Dojo (træningssal), vil du blive modtaget af velforberedte og dygtige instruktører, der vil bruge alle deres evner på, at skabe en Dojo med:

Gensidig respekt og accept med Plads til alle – voksne som børn – på samme hold.

Meget høje kompetencer i traditionel flersporet kampsport.

Shindenkans værdisæt. 

Vi har plads til alle - eliten som motionisten

I Jokokan Ballerup Karateskole ønsker vi til enhver tid, at afspejle den mangfoldighed der er i vores samfund, og det betyder, at vi til enhver tid har plads til ALLE der ønsker at træne Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do. Uanset alder, køn og religion er du velkommen i Shindenkan, så længe du respekterer andre og vores system, værdier og sikkerhedsregler.
Vores Familie koncept

Familiekoncept – Jokokan Karateskolerne kører 100 % efter Shindenkans succesfulde familiekoncept, hvor børn, teenagere og forældre, kan træne på samme hold, hvilket kun ganske få andre idrætsgrene og foreninger kan tilbyde!

Der er plads til alle, og det er vi meget stolte af 😊

Shindenkan anerkendte for mere end 30 år siden, at der var behov for særlige understøttende koncepter til børn og unge, for at fremme sund selvtillid, selvværd, gensidig respekt og accept af hinanden.

I samarbejde med kommuner, psykologer, pædagoger og vores egne omfattende undervisningserfaringer, blev det meget succesfulde JokoKidz og JokoTeens koncept søsat, udviklet og afprøvet i forskellige kommuner. Konceptet er løbende blevet opdateret med den sidste nye viden. Konceptet blev udvidet med Aspergers og autismekoncepter.

Senere stresskoncepter for alle. Vi har også tilføjet et familiekoncept udviklet til de moderne behov i en travl og hektisk hverdag. Koncepterne er meget succesfulde og er igennem årene blevet delt med mange andre sportsorganisationer, forbund og kommuner til fælles glæde og udvikling for vores børn og unge.

Det er vi rigtigt glade for!

Vores Katsu-Jin koncept

Katsu-Jin – Hvis du er fyldt 50 år, og stadigvæk ønsker at træne på livet løs, så er du velkommen hos os, for i Shindenkans øjne er du en rollemodel. Livet er hvad du gør det til, og hos os er glasset altid halvfyldt! – I stedet for halvtomt.

I Shindenkan tager vi hensyn til alle livets forskellige faser, også det, at vi alle bliver ældre. For at bidrage og støtte folkesundheden og livskvaliteten, opfordrer vi alle vores medlemmer til at træne hele livet.

Statistikker siger at mange over 50 år siger de er for gamle til kampsport. Vi siger at alder i dag blot er et tal, og din indstilling til livet er det afgørende.

Vi har derfor udviklet et koncept som direkte understøtter dette, – i alle livets faser. Der tages hensyn til din alder, og du understøttes i, at du kan meget mere end du selv og andre påbyder dig! Vores Katsu-Jin koncept har bevist sin succes, og derfor har vi nu aktive, sunde og glade Yakami Shinsei-ryu udøvere oppe i 70´erne.

De Katsu-Jin som opnår det brune eller sorte bælte, hyldes og anerkendes synligt, som helt eller heltinde under de store nationale fællesstævner.

Vores Kohaku-Jin koncept

Katsu Kohaku-Jin – Dem som bærer en helt særlig vilje i hjertet.

Hvis du ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring’s méntabel har et dokumenteret mén på over 8 %, men stadigvæk ønsker at træne på livet løs, så er du i Shindenkans øjne en rollemodel.

”The life giving sword” –The way of giving.

I Shindenkan ser vi mere på muligheder som positive udfordringer end som negative problemer.

Vi anerkender muligheder i stedet for begrænsninger. I Shindenkan hylder vi derfor vores helte og heltinder, som ser muligheder i stedet for begrænsninger, og beviser det år efter år.

De er rollemodeller og anerkendes som sådan. Vores medlemmer afspejler mangfoldigheden i vores aktive samfund.

Det betyder også, at vores medlemmer kan have dokumenterede fysiske mén % skader før de bliver medlemmer af Shindenkan.

Det er oftest helt almindelige skader efter fod-, knæ-, hofte- eller skulderoperationer, slidgigt i alskens former eller andre fysiologiske og anatomiske forhold. Men også stress-skader.

I Shindenkan har vi udviklet et meget succesfuldt Kohaku-Jin koncept, med hjælp fra den sidste nye medicinske og psykologiske viden.

Vores speciallægeteam er vores daglige kontrolteam.

Sandsynligheden for at komme til skade i Shindenkan er statistisk set på niveau med golf, yoga eller sejlsport.

Men er du skadet eller får du en skade udenfor Shindenkan, så har vi genoptrænings værktøjerne til effektivt og hurtigt at få dig op på hesten igen.

Vores Kohaku-Jin koncept anerkender synligt vores rollemodeller med skuldermærker, som markerer 3-9-15 års træning 😊

Kohaku-Jin123-mindreTrans
Vores Ayame koncept

Shindenkan Ayame – Shindenkan er værdibaseret, og det lever vi efter i Jokokan Karateskolerne.

Vores Ayame koncept anvendes fra første dag et nyt medlem træder ind i dojoén (træningssalen). Vores Ayame koncept møder dig der hvor du er, og tager dig med på en rejse. Vi bygger trinvis din fysiske form og dit velvære op.

Det får altid en stigende positiv indvirkning som ringe i vandet på dit liv med øget selvtillid, selvværd, krops- og psykisk bevidsthed. For over 90 % af vores medlemmer er et fitness abonnement ikke nødvendigt mere.

Shindenkans filosofi er, at det er bedst sundhedsmæssigt, at være så stærk og rask som muligt i så mange år som muligt, både fysisk, psykisk, mentalt og åndeligt. Men også acceptere, at vi alle bliver ældre.

Det behøver ikke at være den store videnskab og yderst kompliceret, som rigtigt mange kommercielle udbydere gerne vil gøre det til. I Shindenkan er der til hver lokal som national træningslektion afsat 35 minutter til KataFIT og SKK (StretchKiKata). KataFIT og SKK er en helhedsorienteret sundhed og helsetræning på flere niveauer, som anvender den sidste nye forskning, således at træningen er mest effektiv skadesforebyggende/-optrænende, stress-reducerende og livskvalitetsfremmende, på kortest mulig tid.

KataFIT og SKK danner bro imellem den østlige og vestlige forskning, da udgangspunktet er 1.000 års opsamlet viden og kompetencer fra Japans elite samuraikrigere.

KataFIT og SKK trænes uden hjælpemidler, og kan derfor udføres hvor som helst, når som helst. Først til brun- og sortbæltegradueringer indgår KataFIT og SKK direkte i stopprøve forløbet.

Ayame konceptet anerkendes igennem synlige Ayame mærker på tre niveauer fra og med 2. kyu, brunbæltegradueringer. Indtil 2022 er der bestået tre Gold Ayame mærker, som er højeste niveau, og alle til piger.

Kuroi – sort, som er standard, har mange piger som drenge i alle aldre opnået. Alle bærer med stolthed deres Ayame anerkendelsesmærke.

Yakami Shinsei-ryu - Flersporet Kampsport

I vores karateskole træner vi den 1.000 år gamle traditionelle flersporede kampsort der hedder Yakami Shinsei-ryu. Flersporet betyder at vi træner alle den japanske samurais discipliner efter helhedstankegang og gennem vores strukturerede pensumhåndbog som gælder for alle medlemsskolerne i Shindenkan. Vi træner derfor både nærkamp og fjernkamp, vi træner med klassiske og moderne våben og ikke mindst træner vi personlig udviklinger for alle vores medlemmer gennem værdisæt og empowerment med fokus på at møde vores medlemmer hvor de er. Det eneste VI ønsker af dig er, at du har et åbent sind, og at du ønsker at lære Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do. 

Karate-belt-farver-trans

Ubevæbnet Kamp

Ubevæbnet kamp betyder at vi træner dig i forståelse af og kompetencer i ubevæbnet nærkamp og fjernkamp gennem disciplinerne:

  • Karate (distancekamp)
  • Jujutsu (nærkamp)
  • Task Fighting (frikamp)
  • Shakuasei, herunder
  • Hsingi (kraftgenerering)
  • Baqua (bevægelsesgenerering)
  • Tai Chi (push hands)
shintosamuraiswords

Bevæbnet Kamp

Bevæbnet kamp betyder at vi træner dig i forståelse af og kompetencer i bevæbnet nærkamp og fjernkamp gennem disciplinerne:

  • Kenjutsu (sværd)
  • Iaijutsu (hurtig træk med sværd)
  • Kotachi (kniv)
  • Jo (stav)
  • Yari (spyd)
  • POMW (pistol)
pngegg

Personlig udvikling

Personlig udvikling betyder at vi træner dig i forståelse af og kompetencer i helkropstræning, meditation i bevægelse, øget selvtillid og selvværd, værdisæt og lederskab gennem disciplinerne:

  • SKK og KataFIT
  • Ki og Meditation
  • Historie og Instruktør uddannelse
  • Tai Chi – 24 stil
  • Shiatsu massage

Vi synes at vi har de bedste Instruktører

Så når du træder ind i VORES Dojo (træningssal), vil du blive modtaget af meget positive, velforberedte og dygtige instruktører, der møder dig med et smil og Gensidig respekt og accept | Plads til alle – voksne, teenagere og børn | Meget høje kompetencer i traditionel flersporet kampsport.

De vil alle bestræbe sig på at være rollemodeller for Shindenkans værdisæt, og det betyder, at i JBA er der plads til alle og der bliver taget særligt hensyn til dem som viser vejen for andre – rollemodeller over 50 år og rollemodeller med en skade efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring’s méntabel MED dokumentation — som bærer en helt særlig vilje i hjertet.

Vores Instruktører

Jens Iversen

Chefinstruktør

Titel: Jens Hanshi-dai

Gradueret (2023):
Menkyo Omote
6. dan, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
6. dan Sr., Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
7. dan, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do
Shogo; Hanshi-dai

Trænet siden 1974
1974 – 1979 Gensei-ryu Genshi-kan 2. kyu.

Trænet i Shindenkan siden 1989
1 træningslejr i Japan og 5 i Danmark med Soke Tonegawa Sensei
300+ træningsstævner med Yamana-Itotani Sensei (fra 1989+)

Baggrund: 1 voksent barn (HA Stud)

Arbejde: Account Delivery Executive

Uddannelse:
Diplomingeniør (DTU)
Akupunktør
Zoneterapeut
Elektriker
MBA.Stud. – Master of Business Administration

Kjeld Nyrup

Holdinstruktør

Titel: Kjeld Renshi

Gradueret (2024):
Joden Hiden
4. dan Sr., Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
5. dan, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
6. dan, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do
Shogo; Renshi

Trænet siden 1982
1982 – 1997 Gensei-ryu Genshi-kan 2. dan. Turneringserfaring 600+ kampe , 10+ forskellige lande, 50+ medaljer, 2 x VM Bronze Japan.

Trænet i Shindenkan siden 1996
1 træningslejr i Japan og 2 træningslejre i Danmark med Soke Tonegawa Sensei 150+ træningslejre med Yamana-Itotani Sensei

Baggrund: 2 teenagebørn

Arbejde: IT-Revisor Rigsrevisionen

Uddannelse: B. Datalogi.

Anette K. Bjarkmann

Ass. Holdinstruktør

Titel: Anette Shishú

Gradueret (2022):
Shoden
2. dan, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
3. dan, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
4. dan, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do

Trænet i Shindenkan siden 2007:
Ayame: GULD IRIS (2016 og 2022)
POMW hold 3 2013 Bedste og mest konstante overall skytte.

Baggrund: Gift, 2 voksne børn (Advokat, Cand Stud. Med).

Arbejde: HR Business Partner & Lead

Uddannelse: Cand. Merc. Aud.

Adam Dolleris

Ass. Holdinstruktør

Titel: Shishó Adam

Gradueret (2019):

1. dan, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
1. dan Sr., Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
2. dan, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do

Trænet i Shindenkan siden 2008:
Ayame: Kuroi – Sort
POMW: Hold 5 2019, kursusforløb I-III 3,5 måned

Baggrund: 

Arbejde: IT Specialist, Field Service

Uddannelse: BSc. HA, Cand. Stud. Merc.

Viktoria Bjarkmann

Ass. Holdinstruktør

Titel: Shishó Viktoria

Gradueret (2016):
1. dan, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
1. dan Sr., Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
2. dan, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do

Trænet i Shindenkan siden 2007:
Ayame: GULD IRIS (2015)
POMW hold 5 2019 Bedste og mest konstante overall skytte.

Baggrund: 

Arbejde: Odense Universitets Hospital

Uddannelse: BSc. Med., Cand. Stud. Med.

Pia Hornung

Ass. Holdinstruktør

Titel: Shishó Pia

Gradueret (2024):
1. dan, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
1. dan Sr., Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
2. dan, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do

Trænet i Shindenkan siden 2010:
Ayame: Kuroi – Sort
POMW hold 4 2015 Bedste og mest konstante overall skytte.

Baggrund: 1 voksent barn (Bsc. Stud AI & Data)

Arbejde: Analytical Professional Novo Nordisk A/S

Uddannelse:  Cand. Scient.

Vores Hjælpeinstruktører

Vores hjælpeinstruktører er, ligesom vores instruktører, rollemodeller der ser det som deres fornemmeste opgave, at møde dig med et smil, at sprede positivitet og glæde, at byde dig velkommen, og hjælpe dig med at blive en del af vores fællesskab.

William2
William Grønfeldt
Hjælpeinstruktør

Titel: William Shidoin
Gradueret (2024):
1. kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
1. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
1. dan, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do
Baggrund:
Trænet siden 2014
Arbejde:
Hjælpetræner CS:GO, Furesø
Uddannelse:
Gymnasieelev.

MichaelB1
Michael Bekker
Hjælpeinstruktør

Titel: Shidoin Michael
Gradueret (2023):
2. kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
1. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
1. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do
Baggrund:
Trænet siden 2008
Arbejde:
Business Development Director at Dedicom A/S
Uddannelse:
B.SC. EE Electronics

Mads-gi
Mads Villadsen
Hjælpeinstruktør

Titel: Shidoin Mads
Gradueret (2023):
2. kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
1. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
1. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do
Baggrund:
Trænet siden 2014
Arbejde:
Børneinstruktør, gymnastik, Måløv Idrætsforening. Uddannelse:
Gymnasieelev

HeleneG
Helene Grønfeldt
Hjælpeinstruktør

Titel: Shidoin Helene
Gradueret (2023):
2. kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
1. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
1. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do
Baggrund:
Trænet siden 2014
Arbejde:
Compliance, Jyske Bank
Uddannelse:
Cand.Jur.

jesper
Jesper Hjorth
Hjælpeinstruktør

Titel: Shidoin Jesper
Gradueret (2023):
3. kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do
2. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do
2. kyu, Bujutsu Kodosoku-kai sports Karate-do
Baggrund:
Trænet siden 2011
Arbejde:
Practice Lead, Business & Techology Solutions at Capgemini Denmark
Uddannelse:
CBS IT

Vores Forening

Vores forening er godkendt som en demokratisk forening i Ballerup Kommune under folkeoplysningsloven med selvstændigt CVR-nummer og økonomi, og blev stiftet i august 2002.

Den øverste myndighed i Jokokan Ballerup Karateskole er generalforsamlingen.

Vi afholder generalforsamling på samme tid hvert år. Her gennemgår bestyrelsen alle årets agendapunkter bla. sidste års generalforsamlingsreferat, formandens beretning, årsregnskabet med dokumentation, budget, forslag til kommende sæson og lignende.

Alle agendapunkter går til afstemning, og bliver dermed godkendt eller afvist på generalforsamlingen i henhold til gældende vedtægter og retningslinjer.

Derudover bliver fremdrift på strategiplan, fremdrift på alle arbejdsområder, valg til bestyrelsen og eventuelt, gennemgået.

Bestyrelsen i Jokokan Ballerup Karateskole består efter reglerne fra Ballerup kommune af mindst 5 medlemmer, som vælges blandt medlemmerne på den årlige generalforsamling efter demokratisk afstemning, for en 2-årig periode ad gangen.

Jokokan Ballerup Karateskole arbejder efter en 5-årig strategiplan, og den daglige drift af foreningen varetages af den valgte bestyrelse med 6 faste bestyrelsesmøder pr. år efter fast agenda og med referat fra hvert møde.

Alt arbejde i foreningen foregår frivilligt og ulønnet til gavn for medlemmerne i Jokokan Ballerup Karateskole og lokalsamfundet. Over 90 % af alle Jokokan Ballerup Karateskoles indtægter investeres tilbage i medlemmerne. De resterende 10 % anvendes til administration og organisationsudvikling. Et eventuelt årligt overskud lægges i en pulje til uforudsete udgifter og fremtidsinvesteringer.

Vidste du i øvrigt at den første generation af foreningen, en Gensei-ryu Karate-do skole, blev etableret i Ballerup kommune allerede i starten af 1970’erne? Så vi har i virkeligheden mere end 50 års historie i Ballerup Kommune!

Indvielsen af Barfodssalen i 2003! 

Vores Bestyrelse valgt på generalforsamlingen 2024
JesperH-civil
Jepser Hjorth
Formand
jens-civil
Jens Iversen
Kasserer
pia-civil2
Pia Hornung
Bestyrelsesmedlem
Helene-civil
Helene Grønfeldt
Bestyrelsesmedlem
mads-2
Mads Villadsen
Bestyrelsesmedlem
Her træner Jokokan Ballerup Karateskole

Når du starter i Jokokan Ballerup Karateskole, træder du ind i en traditionel kampsportsverden der bygger på 1.000 års historie og erfaring. Vi møder dig, hvor du er, og tager dig med på en rejse i traditionel flersporet kampsport.

 Du bliver modtaget af velforberedte, engagerede og dygtige instruktører, der vil bruge alle deres evner på at skabe

Gensidig respekt og accept, med plads til alle – voksne, teenagere og børn.

Vi træner her

Mandag og Onsdag
Begynder 17.00 - 18.30
Øvede 18.45 - 20.45
Fredag:
Øvede 17.00-20.45

Træn ægte flersporet kampsport i Jokokan Ballerup Karateskole

Vi ønsker dig den bedste start som medlem i Jokokan Ballerup Karateskole, og derfor inviterer vi altid til 3 gratis prøvetimer så Du/I selv kan opleve vores fantastiske træningsstemning. 

Hvis du allerede har besluttet dig, så vælg dit medlemskab og den kontingentperiode der passer dig bedst

Nye hold

JOKOKAN Ballerup Karateskole starter altid nye hold i august og januar hvor elever optages i en 4 måneders periode hhv. august-november og januar-april

Alle er velkomne uanset
alder og køn 😊

Altid
3 Gratis prøve
timer

Kontingent JokoKiDZ
Børn (5-14 år)

Kontingent Voksen
(15-99 år)

4 Måneder

8 Måneder - 15 % rabat

12 Måneder - 25 % Rabat

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login