Men det betød også at i perioden 1946-47 under den USA ledede militære undersøgelsesdomstol, trådte 19 mænd frem, som alle kunne producere en Koseki – familieregister som førte 19-21 generationer direkte tilbage til den ”Sydlige kejser”.

Nogle fik sympati, – men de allierede og Japan beholdt Kejser Hirohito.

Som tidligere nævnt er det også tankevækkende mht. Genro´s baggrund og forherligelsen af Meiji perioden ift. historiske fakta. Men det hører også til at kejseren er guddommelig i Japan.

Alle Genro havde ingen national eller lokal lensdømme topledelses erfaring, men blev udelukkende udvalgt af Daimyo lensfyrsterne, som repræsentanter i begyndelsen fordi, de havde studeret i vesten, – og fordi kejseren godt kunne lide dem.

Sikke et topjob udvælgelseskriterium!

”Bliv vice statsminister! Eller kommende statsminister! Du behøver ingen ledelses-, uddannelses- eller erhvervsmæssig topledererfaring. Du skal bare have studeret i udlandet og så skal kejseren kunne lide dig!”

Deres funktion i det lokale lensfyrstendømme havde været på laveste eller i bedste fald, mellemlederniveau.

Og nu var deres funktion, at lede Japan fra et middelaldersamfund til et moderne samfund, – det er i hvert fald det de har taget æren for og fået æren for af Kejser Meiji.

Det er i sandhed med store modifikationer, men i Japan modsiger du jo ikke kejseren, især ikke når det kan koste dig ”Magt, ære, økonomi eller hovedet”.

Husk på at de japanske skolebøger først blev modificeret nærmere den historiske sandhed i nyere tid og det kun delvist og gradvist!

Men sandheden er jo, at efter få år, kom statsmænd til med langt større national som lokal topledelses erfaring, som i stigende grad kom til at lede mere og mere autonomt.

Dem ved vi godt i dag er de sande helte, ledere og rygraden i den imponerende transformation som Japan gennemgik. Men det er sensibelt at omskrive en officiel historieversion fra 1867-1945.