Japans historie, samfundsstruktur og sociokulturelle baggrund, sammenlignet med Europa, set og oplevet igennem en Daimyo Lensfyrste families øjne i mere end 2.650+ år
Hvordan kunne dette lige gå til denne revolution?
Begge lensfyrstedømmer var ”forsmåede” lensfyrstedømmer, da de var på den forkerte tabende side under slaget ved Sekigahara år 1600, som medførte Tokugawa shogunatet (1601-1868).
Så i godt 260 år var de godt sure på Tokugawa Shogunatet og over de valgte forkert side.
Tokugawa Shogunatet tog sig ikke rigtigt af dette, da man dårligt kan komme længere væk fra centralregeringen end disse to Daimyo lensfyrstedømmer – det var udkants Japan.
Det var en stor fejlbedømmelse af Tokugawa Shogunatet.
Så efter 260 års surhed og selvstændighed, kom disse til magten og hævnen var sød.
Det betød først og fremmest ”himmel og helvede” over Tokugawa klanen og alle dens Daimyo lensfyrste vasaller hovedsageligt i de første årtier af Meiji tiden, – herunder også store dele af Yamana-Itotani lensfyrsteslægten.
Reglerne for udnævnelse i den nye ”Meiji højadel” var temmelig politisk motiveret.
Reglerne for den nye 1884+ Meiji adel var oprindelig og retfærdigvis officielt baseret på den sammenlagte Kuge og Daimyo højadel Kazoku fra 1869. Men sådan blev det ikke i realiteten.
Den ”fattige” Kuge hofadel – var sporadisk, meget politisk og efter hvad Kuge lensfyrste slægten havde besiddet af ”højeste embede og rangklasse nogensinde siden tidernes morgen”.
Kejseren havde mere at skulle have sagt her. Der blev lagt MEGET vægt på højadels genealogi.
For daimyo lensfyrsterne, var reglerne ved første øjekast meget simple med størrelsen på lensdømmets koku; 10.000+; Viscount. 50.000+; Greve. 100.000+; Markis og 150.000+; Hertug.
Der kunne med små skrifttyper, gives ”tillæg” for særlig fin genealogi, som der også kunne for kuge – hofadelen.
Således skulle den sammenlagte 1869 Kazoku højadel på 429 familier, være ligestillede. Men sådan blev det ikke for den nye Meiji højadel.
Tokugawa Yoshinobu fratrådt i 1868
Dette var for officielt at tage hensyn til de ”halv guddommelige” Daimyo Lensfyrste slægter, som omfattede ca. 5 % af Daimyo Lensfyrsterne, og skelne imellem de gamle højadelsslægter før Onin krigen (1467-1477) og de nye sen Sengoku Murumachi Daimyo lensfyrster – ”The Warring states periode” efter 1550+.
Men fakta var, at der var en kæmpe forskelsbehandling af Kuge, Daimyo lensfyrster og Genro´s ny adelige.
Kuge hofadelsfolkene, som havde været totalt isoleret og indespærret i smukke paladser sammen med kejseren, blev efter 650 år lukket ud i det offentlige rum, hvor 38 mio. japanerne så måbende til.
De havde jo aldrig før i 650 år set deres kejser eller hans kuge hoffolk, som ofte havde farvet deres tænder sorte, som tegn på deres fine overhøjhed. Men det synes japanerne var noget mærkeligt noget.
Kuge hoffolkene fik Shin Meiji adelspatent efter deres genealogi. Dvs. hvem dine forfædre stammede fra og hvilke positioner de havde haft på magtens tinde og ikke efter reel magt, koku og position, som Daimyo lensfyrsterne blev bedømt efter.
Den højest betalte Kuge, Hertug Konoe havde 1.470 koku om året fra Kejserens husholdning. De fleste havde imellem 100-1.000 koku pr. år i indtægt svarende til ca. 500-550,- DKK/Koku.
Der blev rask givet hertug, Markis og greve titler ud af kejseren, sammen med nye House of Lords uniformer og en klækkelig statspension.
Genro protesterede ikke, da de havde brug for flere ”gummistempler” og noget for noget.
Men fakta er også, at nogle af de ældgamle ”halv-guddommelige” Daimyo lensfyster havde mindst lige så fin genealogi, eller endnu finere genealogi end mange af de ny udnævnte Shin Meiji Hertuger, her i blandt f.eks. Yamana-Itotani daimyo lensfyrste slægten.
Det vidste Genro og 38 mio. japanere godt i 1884+,- og 128 mio. japanere i dag.
Hvad gør man så når man er Genro? Man forsøger selvfølgelig at omskrive hele Japans historie!
Kejseren kunne ikke miste ansigt og troværdighed overfor Kuge og samtidig gjorde han alt hvad Genro påbød ham at gøre.
Da Shogunen – kongen var væk, betød dette, at der ingen var som talte Daimyo lensfyrsternes sag, hvilket ikke er særlig godt i et særdeles politisk betændt miljø.
Så japanernes reelle magthavere siden 1185 og før det, havde mistet deres frontkæmper; Shogunen – krigerkongen og Kejser Meiji havde travlt med at lytte til hof sladderen fra Kuge, som kun historisk havde bidraget med fodnoter til Japans historie, og diktaterne fra Genro, som ingen japanere overhovedet kendte eksistensen af op til blot 15 år tidligere!
Det betød at de reelt mest magtfulde Daimyo lensfyrster i Japan, var splittede og delvist magtesløse, da de intet samlet talerør havde.
De havde reelt kun to muligheder; Oprør som krævede en samlende figur eller at affinde sig med situationen med knusende ro, afventende på hvordan denne voldsomme politiske samfundsrevolution ville lande.
Det betød f.eks. at Tokugawa shogun slægten, dens direkte vasaller og alle de Daimyo lensfyrster som ikke havde bidt til bolle med det samme, – blev chikaneret, udnævnelser forhalet eller sparket til hjørnespark eller lodret arkiveret og andre politiske Genro lege.
Da 80 % af alle Daimyo lensfyrsterne havde under 50.000 koku, skulle dette betyde følgende; ifølge forordningen havde de legal ret til at kejseren indsatte dem i rangklasse 3+/3, som efter reglerne i den nye Meiji adel var Viscount eller Greve.
Men var du med Tokugawa shogunatet eller ikke, havde stor betydning, da Genro også forsøgte at omskrive den japanske historie.
Tokugawa Shogunatet
Kejseren havde korrekt dikteret Shin Meiji rang af Viscount eller Greve, og hvis kejseren havde magt, skulle dette følges.
Men sådan gik det langt fra altid. Genro som skulle administrere dette på kejserens vegne og vilje, sendte de nye Shin Meiji adelspatenter efter deres administrative politiske mening. Derfor modtog mange blot udnævnelsen til Shin Meiji Baron med kejserligt stempel, med ovenstående forklaringer. Så hvem tror du havde den reelle politiske magt i Kejserens navn.
I de grelle tilfælde var det kejserlig udnævnelse i rangklasse 1+, men ingen ny Meiji adelstitel eller blot Baron. Selvom reglerne sagde Hertug.
Som tidligere nævnt er det bedste eksempel den sidste Tokugawa Shogun, som var rangklasse 1+, men ingen Meiji adelstitel fik før 1902! som hertug.
Det samme skete også med Yamana-Itotani Daimyo lensfyrsteslægtens to Honke (Hovedlinier) og forskellige Bunke (sidelinjer), som af kejseren siden ”dommedag” var udnævnt til rangklasse 1+, 1, 2+, 2, 3+, 3, 4+ (officielt svarende til Prins, Hertug, Markis, Greve, Viscount og Baron i den nye Meiji højadel), men i 1884 blot måtte begynde med Meiji titlerne som Baroner.
Kejseren siger Daimyo lensfyrste rangklasse 2+, som modsvare Meji Adelstitel Markis, men Genro politikerne siger Baron. Samtidig blev den lokale skatteinspektør for Thyborøn havn for 15 år tilbage, udnævnt til Shin Meiji Markis. Det synes 38 mio. Japanere var noget mærkeligt noget.
Hvem vil Japanerne tage seriøst? Den guddommelige Kejser nr. 122? Eller Genro politikerne, som ingen anede eksisterede indtil 15 år tidligere?
Derfor var der heller ingen protester, da US militær domstolen afskaffede Meiji adeltitlerne i 1947, da de skrev Japans nye forfatning, at alle er lige for loven, – med undtagelse af kejseren.
Det samme skete i Danmark i 1848 og i de fleste andre europæiske lande i samme tidsperiode. Alle adelstitler blev titulære. Men hvor det i Europa er almindeligt at anvende sin titulære adelstitel, er dette ikke normalt i Japan pga. ovenstående problematik med de 47 år med Meiji adelstitlerne, som japanerne er flove over, og derfor er ligeglade med og derfor sjældent omtaler.
Det er derfor mest almindeligt, at de gamle højadelsfamilier omtaler sig med forhenværende Daimyo lensfyrstehus, og i stedet omtaler særligt kendte historiske forfædre, som har bidraget til Japans historie og skabelse. Fordi sådan har det været i 2.650+ år!
Men da kejser Meiji officielt blåstemplede og lagde navn til den nye Meiji shin højadel og der er tradition for i Japan, at al kritik af kejserhuset er ”national majestætsfornærmelse”, så kommer der nogen gange nogle pudsige titulære omtaler og annonceringer.
Såsom titulær officiel Meiji titel eller titulær officiel kejserlig rangforordningsklasse med den rigtige uofficielle Meiji titel.
Derfor er der en del adelsfolk som har to eller flere titulære adelstitler.
Men dette politiske mismatch var også med til at underminere de nye Meiji ”Genro” titler, som jo også egentlig var skabt til det nye politiske; House of Lords og House of Commons, efter engelsk Victoriansk forbillede.
Det vidste Genro godt og derfor blev der også skabt særlige uniformer til formålet, ala de gamle minister uniformer som politikeren Søren Pind forsøgte at genindføre.
Men det er jo ikke første gang at politikere forsøger at påvirke de demokratiske og politiske beslutningsprocesser, og med et arrogant pennestrøg forsøger at omskrive historien!
Genro styrede reelt Japan fra 1868-1912, hvilket vil sige i hele Kejser Meiji´s regeringstid.
Heldigvis greb Kejser Meiji til tider ind, når forfordelingen eller egeninteresserne blev for problematiske for Japan internt som eksternt, og udviklede sig til en stabiliserende faktor.
Men Genro betragtede sig selv og døbte sig selv ret hurtigt som ”Japan Founding Fathers”, fik kejseren til at udnævne næsten alle til hertuger, hvilket også inkluderede deres tidligere arbejdsgivere; Satsuma og Choshu Daimyo Lensfyrsterne, nogle blev endda også generaler og admiraler, – og fik kejseren til at blåstemple, at efter demokratiske valg besluttede Genro den næste premierminister, uanset resultatet af valget!
Det betød selvfølgelig ofte, at de selv udnævnte sig selv til premierminister, hvis de demokratisk valgte ikke lige ville som de ville.
Sådan var det helt op til 1940, hvor den sidste Genro døde.
Det var en rodet tid med ”Trial and Error” metoder og grundlæggelsen af kimen til det militaristiske Japan op til 2. Verdenskrig.
Genro
Yamana-Itotani familiens tættere familie forhold – blod eller adopteret efter år 1600+;
Honke og Bunke familier og deres våbenskjold
Yamana-Itotani
Yamana-Itotani fra Inaba-Hoki slægtsskjold, hovedvåbenskjold og sidevåbenskjold
Yamana-Shimizu
Yamana-Shimizu fra Tajima, Yamana slægtens anden Honke – hovedlinie (1624)
Tokugawa shogun
Tokugawa shogun familierelateret Bunke mon fra 1607+
Bunke famile
Bunke famile slægter mm
