Japans historie, samfundsstruktur og sociokulturelle baggrund, sammenlignet med Europa, set og oplevet igennem en Daimyo Lensfyrste families øjne i mere end 2.650+ år
Opgang, nedgang og opgangstider for Yamana-Itotani slægten med lensområder; Oversigter

Kejseren af Japan var slet ikke så velhavende som mange af Daimyo lensfyrsterne eller shogun familien. Der er faktisk eksempler på at en kejser døde i 1500 tallet, men først kunne formelt ceremonibegraves 20 år senere! Årsagen var at kejserhuset ingen penge havde pga Ashikaga Shogunatet havde foranstaltet økonomiske konsekvenser pga kejserhusets indstilling til magtfordeling igennem intriger, magtpolitik og opfordringer til oprør! Kejserhusets økonomiske situation blev mere stabil under Tokugawa shogunatet, som behandlede kejserhuset med respekt og ærbødighed, efter den indgåede overenskomst :-). Det betød at omkostningen årligt for kejserhuset beløb sig til omkring 2.5-3 milliarder nutids danske kroner, plus de ekstraindtægter kejseren kunne fremskaffe, således at hans hofadel og kuge lensfyrsterne kunne få en embedsmand løn.

Dette kapitel vil fortælle om, at en Daimyo lensfyrste familie historie afhang helt af, succes og fiasko, kærlighed og had, loyalitet og forræderi, lederskab og politik osv, af rigtig mange andre magtforhold og magtpersoner, – både eksterne som internt. Som kejserlige prinser, kuge lensfyrster og Daimyo lensfyrster traf Yamana-Itotani familien generelt kloge og heldige valg indtil omkring indgangen til 1500 tallet. Disse kloge og heldige valg medførte igennem mere end 600 år, at familien samlet i mere end halvdelen af denne tid var fyrster over mindst 10 provinser eller mere end 1/6 af hele Japan. Men så kom der nye generationer til, som ikke var ligeså gode topledere som tidligere, og det kom til interne kampe i familien samtidig med eksterne kampe, da dette var den mest voldlige periode i Japans historie efter 1500 tallet og de næste 100 år. Det betød i sidste ende én opsplitning af familien i to hovedgrene, med hver deres sidegrene, og istedet for at stå sammen, så sloges de mod hinanden istedet for!. De var slet ikke klogt eller logisk, da familiens blev svagere og svagere og tilsidst så svage med deres sidste 2-4 provinser, at de blev overvundet af Oda Nobunaga og Toyotomi Hideyoshi, som underlagde sig hele Japan. Heldigvis valgte begge hovedfamilier rigtigt igen, da de tilvalgte Tokugawa Ieyasu, som grundlagde Tokugawa Shogunatet fra 1600-1868. Her fungerede Yamana-Itotani familien som Daimyo lensfyrster under Tokugugawa Shogunen, som ministre for infrastruktur, Kyoto og Osaka guvernører, strategiske- og politiske rådgivere og efter Meiji fra 1868, som guvernører, generaler, admiraler, topembedsmænd, politikere, godsejere og forretningsfolk. Familien etablerede en familiegren i Danmark i 1957.

– Læg især mærke til de ofte voldsomme ændringer i Daimyo lensfyrste familienavnene på lensområdernes størrelse i postitiv som negativ retning, men også hvor meget lensområderne kan ændre sig over meget kort tid. Sengoku Jidai var en voldsom borgerkrigs tid – Hvem skal være Shogun konge!

Yamana-Itotani slægten igennem tiderne

Igennem årene har Yamana-Itotani Daimyo Lensfyrste familien været på de moderne kommunikationsplatforme igennem tiderne. Først var det hundredevis af film, herunder berømte filminstruktører som Akira Kurosawa, og George Lucas. Kurosawa´s film og univers om Yamana´s erobring af Akizuki slægtens lensområde i 1540´erne, inspirerede George Lucas til at skabe Starwars filmene. Senere blev det TV følgetons og dette gælder fortsat løbende, da Japan igen er ved at finde tilbage til “Yamato spirit” efter anden verdenskrig. Med internettets ankomst, er familien nu også inddraget i flere forskellige og meget populære computerspil, såsom Shogun 2: Total War. Kun fantasien sætter her grænserne. Her er nogle eksempler på familiens karakterer i spillene

Yamana-Itotani Daimyo Lensfyrste slægtens våbenskjold igennem 2.650+ år

Kamons er den japanske tradition på det tilsvarende heraldiske tradition i Europa. Kamons eller heraldik er oprindelig adelsfamiliers våbenskjold, så det var nemt at kende forskel for alle. Både den japanske som europæiske heraldiske våbenskjold tradition var indtil 1500 tallet meget ens – simpel og letgenkendelig fra lang afstand, uanset om det på slagmarken eller under en festbanket. Herefter gik de i hver sin retning. Den europæiske blev meget kompliceret, prangende og var kun for de indviede, som var uddannet i at lave og tolke våbenskjold. De betitlede adels våbenskjold fik adelskroner, ridderordner og op til 16 adelige aner i våbenskjoldet og i tillæg også et motto. De japanske fortsatte med deres beskedne traditionelle enkelthed. I Europa indtil 1900 tallet, var våbenskjold hovedsagelig forbeholdt adelen eller du skulle have regulativ tilladelse dertil. I Japan var det normalt, at alle havde et kendetegn, men det var strafbart at anvende adelsfamiliers kamon våbenskjold.

Knight of the Garter våbenskjold eksempler;
Japans kejser, England og Spanske Kong Phlippe II.

I Europa var det normalt med ét våbenskjold, som fortalte alt om bæreren. I Japan var det normalt at du havde ét eller flere, afhængig af din samfundsmæssige status. Lavere rangerende soldater af samurai status havde én kamon. Gokenin samurai officerer af lavadel, havde normalt op til to kamons. Det var normalt at betitlet højadel havde tre eller flere kamon våbenskjold. Jo ældre familien var, jo flere kamon våbenskjold havde de, da det kunne skifte i forbindelse med familiens karrieremæssige succes eller fiasko i Japans historie. Dette hørte også sammen med, at Daimyo lensfyrster kunne belønne trofaste lords med skrifttegns karakterer fra eget navn eller den højeste ære, som var tilladelsen til tillægsanvendelsen af et af Daimyo Lensfyrstefamiliens sekundære eller tertiære våbenskjold.

Der var to grader af denne ære og magttildeling; Tillægsanvendelsen af kamon våbenskjold og så det højeste; tillægsanvendelsen af Daimyo lensfyrste familien tillægsnavne. For Yamana-Itotani familien skete dette både fra kejseren og shoguns; Minamoto, Ashikaga og Tokugawa. Med Tokugawa var det med navnet Matsudaira og Matsudaira kamon våbenskjoldet, som dermed siger at du er “Extended family”, hvilket familierne også er. På 300 år var der 52 familier som fik dette af Tokugawa shoguns. Det samme var med Ashikaga og kejseren af Japan. Våbenskjoldet fra kejseren af Japan, er kejserens sekundære familie og rangklasse 1+ status våbenskjold, og er idag symbolet på den japanske premierministers embede. På 1.000 år er der under ti nulevende famillieslægter som har opnået dette.  Idag kan alle i verden anvende våbenskjold, da adel idag mest er titulært, da alle privilegier er afskaffet. 

Yamana-Itotani familiens tættere familie forhold – blod eller adopteret efter år 1600+; Honke og Bunke familier og deres våbenskjold

Yamana-Itotani familiens tættere familie forhold – blod eller adopteret efter år 1600+; Honke og Bunke familier og deres våbenskjold

Hvilke andre Daimyo lensfyrste familier er Yamana-Itotani primært i familie med igennem mere end 1300+ år?

Ligesom de europæiske konger, kejsere og lensfyrster havde brug for alierede til at gennemføre deres politik og sikre deres dynastis overlevelse, så var det selvfølgelig også sådan i Japan og fjernøsten. Sådan er det også idag igennem de demokratiske politiske valg som gennemføres i alle demokratiske lande. Der er blot én meget stor og væsentlig forskel, når en politisk topleder taber et valg og når et fyrsteligt dynasti omstyrtes. Politikerne får tid til at se familien, dyrke hobbies og deres andre interesser, og som opposition skal de blot huske på at være imod alt det som de nye demokratiske valgte ledere foreslår, ligesom de andre gjorde, da de var ved magten. Det er et forholdsvis ufarligt polisk spil for alle “levebrødspolitikerne”, og for de politikere som ikke er dette, finder sig normalt et andet job, som de kan stå inde for. 

Hvis et fyrstehus omstyrtes, medføre dette oftest, død, ødelæggelse eller omvendt terrorregime for dem og deres familie. De fleste må leve i angst i deres landflygtighed, – hvis de og deres familie, støtter og alierede fik lov til at overleve med livet i behold. Det er en væsentlig og afgørende forskel for de fleste, – nærmest forskellen på videospil og være i rigtig krig. Du kan miste livet og alle i din nærhed kan miste livet som lensfyrste. Det gør du ikke som politiker. Du ved at der kommer en næste gang – et nyt valg og dermed chance.

Derfor var det altafgørende for en lensfyrste at sikre sin families og nærmestes overlevelse, og dette krævede hjælp i form af strategiske alliancer, som oftest var særdeles usikre og skiftende, da dette oftest havde karakter af hensigtserklæringer. Men var der gidsel udvekslinger imellem parterne, så var der en helt anden risiko for alle og dermed større incitament for at overholde aftalen. Men den bedste alliance garanti var giftemål med “produktion af børn”, som jo så var lensfyrsternes børnebørn. Disse arrangerede ægteskaber foregik på alle planer af samfundet, men fyrstelige ægteskaber var altafgørende for hele samfundet, og derfor skulle man vælge rigtigt i spådomskuglen. Når en Daimyo lensfyrste familie som Yamana-Itotani, har mere end 2.650 års historie, heraf topposter i samfundet som kejsere, kejserlige prinser, lensfyrste kuge og Daimyo igennem næsten 130 generationer, – så siger det sig selv, at der er lavet en hel del alliancer og giftemål på samfundets top.  Men det siger også, at når familen som én af de få lensfyrstefamilier igennem så mange år, har overlevet, så har valget af alliancer, giftemål, lederskab været særdeles succesfuldt – men måske også heldige. 

Yamana-Itotani slægten har igennem mere end 1000 år haft tusindvis af godser, borge og slotte. Her er nogle af dem i dag

Før de mongolske invasionsforsøg i 1274 og 1281 havde japanske befæstede forsvarsværker en midlertidig karakter, som også hørte sammen med “den 5 årige turnusordning” for Daimyo lensfyrsterne, som shoguns have iværksat for, at sikre deres magt. De bestod ligesom vikingernes og romernes midlertidige borge og fæstninger af en høj jordvold med en træpalisade foran en dyb voldgrav. Først fra midten af trettenhundrede tallet, hvor lensområderne var begyndt at gå i arv indenfor Daimyo lensfyrsterne, begyndte disse at bygge mere permanente borge med højere og højere stenfundamenter, som havde funktion af kraftige stenmure. Bygningskonstruktionen fulgte trusselsbilledet. I Europa havde man lige siden romerne haft kraftige stenslynger med op til flere hundrede kilo tunge sten, som havde til formål at bryde byers og borges stenfæstningsmure ned. De kinesiske mongoler havde introduceret disse under invasionsforsøgene, men de var ikke set siden, så det var ikke nødvendigt at sikre sig mod disse våben. Det blev det først fra ca. 1543, hvor skydevåben og kanoner for alvor blev introduceret til Japan, som i denne Sengoku-jidai periode nærmest lå i borgerkrig imellem Daimyo lensfyrsterne, som nu fungerede som lensfyrstekonger. Fra denne periode blev de borge og borgslotte som de fleste af os kender idag fra Japan, bygget. Der blev bygget mere end 5.000 af disse.  Tokugawa shogunatet (1600-1868) besluttede, at der kun måtte være én hovedborg til hvert lensområde. En hovedborg kunne rumme en hær. Så længe den ikke kunne rumme en hær, så måtte hver Daimyo lensfyrste gerne opretholde “støtte fæstningsborge”. Det betød at der ca. var 300 meget prangende gigantiske hovedborgslotte med borgbyer, suppleret af ca. 5000 mindre fæstningsborge. Dertil kom de mange godsers herregårde, som også var mere eller mindre befæstet. Man regner med at der var op til 9-10.000 af disse, men der også indgår borge og borgslotte i dette antal. Idag i Japan stammer 50 % af alle byer med over 100.000 indbyggere fra hovedborgslottene. Da Yamana-Itotani skiftende karrieremæssige succes igennem 1.000 år har været fra mindre end 1 % til ca. 20 % af Japan, så har familien bygget og ejet en tilsvarende procentdel af ovenstående tal. Familien har stadig idag et stort landbrugsproducerende areal med bygninger