Som nogle af jer måske har gennemskuet, så foregik de afgørende slag mere og mere væk fra Kyoto og længere og længere sydvest af Honshu, Shikoku og Kyushu.
De to regioner på Honshu består af i alt 16 provinser, som er opdelt i to regioner af 8 provinser hver; Sanindo (Tanba, Tango, Tajima, Inaba, Hōki, Izumo, Iwami og Oki) og Sanyodo (Harima, Mimasaka, Bizen, Bitchū, Bingo, Aki, Suō og Nagato).
Sanindo var primært hoved Taira områder og Sanyodo var sekundært Taira landområder.
Nogle provinser i Sanindo havde været Taira lensområde i mere end 6 generationer.
For at sikre disse provinser, blev de nu overtaget af Seiwa Minamoto, som fik denne hovedopgave.
Foruden begge Nitta brødre blev anerkendt, som to af Seiwa Minamoto klanens i alt seks hoved Bunke klanoverhoveder, og dermed selvstændige klaner med shogun og kejser stempel.
Så fik de også ærestitlerne som Daimyo over Izu, som kæmpende under Yoshitsune, og Ashikaga Yoshikane (1154 – April 5, 1199), som kæmpende under Noriyuki.
Yoritomos OG Ashikaga Yoshikane´s svigerfar, Hojo Tokimasa var den sidste.
Nitta brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi fik store lensområder og titlen som Daimyo i de gamle Taira lensområder.
Nitta Yamana i Sanindo: Izumo, Hoki, Inaba og Tajima og Nitta Satomi i Hoki og Awa.
Far Minamoto Nitta Yoshishige og brødre fik udvidet deres lensområder i Kozuke til også at omfatte naboprovinser.
Men far Yoshishige og deres brødre, kom aldrig helt ind i kridthuset igen hos Yoritomo, da de i Yoritomos øjne først anerkendte ham sent, som Seiwa Minamoto overhoved, da de kunne se hvilken vej vinden blæste.
Nitta brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi havde stadig deres gamle godstrikter i Kozuke.
Det så lyst ud for Nitta Yamana som én af de seks øverste ledere i Japan, og for hele Seiwa Minamoto slægten, som helhed.
Men så var der lige ”the dark horse”, – politikeren og Shogun krigerkongen Yoritomo, som mange kilder beskriver som en paranoid, jaloux og skånselsløs politiker og leder, ligesom sin svigerfar Hojo.
Yoritomos brødre; Yoshitsune og Noriyori havde været Yoritomos loyale militære arm på slagmarken, hvor Yoritimo og hans svigerfar Hojo Tokimasa, havde været den civile politiske ledelse.
Det gik kanongodt og sammenholdet var legendarisk tæt, lige indtil at Yoshitsune havde vundet de afgørende slag imod Taira og krigen var ved at blive afsluttet.
Da vendte Yoritomo pludselig på en tallerken og ydmygede sin sejrrige bror adskillige gange ved at nægte at anerkende og fejre Yoshitsunes sejre og belønne ham for hans indsats med betydningsfulde og magtfulde poster i Yoritomos regering.
Kamakura Minamoto Yoritomo Procession
Det gjorde det så ikke bedre, at kejseren Go-Shirakwa trådte til og hævede Yoshitsune op i rangklasse 1 og Daimyo over Iyo provinsen på Shikoku, som tak for hans redning fra fætteren Yoshinaka.
Yoritomo blev rasende og annullerede udnævnelserne med det samme, hvilket både kejser og Yoshitsune fik at mærke og derfor ikke havde andet valg end at gøre oprør, da Yoritomo ville slå ham og hans familie ihjel.
Da Noriyori nægtede at angribe og arrestere deres bror, Yoshitsune på Yoritomos ordre, endte det med at både Yoshitsune, Onkel Yukiiie og Noriyori blev slået ihjel i 1186 på Yoritomos ordre.
Derefter var der totalt ro på alle linjer indenfor Seiwa Minamoto og andre klaner.
I 1192 døde Go-Shirakawa og den næste kejser Go-Toba bekræftede nu den officielle grundlæggelse af Kamakura Shogunatet, og dermed indirekte at kejseren nu officielt fik positionen som ”Guddommelig pave” residerende i Kyoto, med den egentlige magthaver Shogun krigerkongen residerende i Kamakura.
I 1199 døde den første Seiwa Minamoto Shogun, men først i 1203 blev han efterfulgt af hans søn, Yoriie (September 11, 1182 – August 14, 1204), som dog lynhurtigt blev udsat for et statskup af hans bedstefar; Hojo Tokimasa og hans egen mor, som var datter af Hojo Tokimasa.
Senere slog hans bedstefar ham også ihjel.
Så gjorde Hojo Tokumasa sig selv til Shikken – regent, som blev gjort arvelig indenfor Hojo klanen og endte med i alt 15 Hojo shikkens fra 1199-1333.
Dog altid med en ”marionetdukke” som officiel Shogun.
Men første indsatte han Yoriie´s bror Sanetomo, som også var hans barnebarn og han fik lov til at have shogun posten indtil 1219, hvorefter han også blev slået ihjel.
Langsomt strammede Hojo regenterne grebet om Japan, hvilket medførte sporadiske oprør som alle blev slået ned med hård hånd.
1221 oprøret med en kejser i spidsen blev slået ned efter en måned og det medførte at Japans to regeringssystemer med en Kejser Pave i Kyoto og en Shogun enevældig Konge i Kamakura, som før var balanceret, tippede helt over til at ”Paven” blev totalt underlagt ”Kongen”.
Det samme skete også i Europa.
Kongerne var irriteret over Pavens konstante politiske indblanding og Pavens bandbuller imod hans fjender eller de som ikke makkede ret.
Det er vist ikke forkert at sige, at der er ingen anden struktur i samfundet igennem historien, som har været årsag til så meget krig, død og ødelæggelse, som religion har.
Og hvor krigsfanen er blevet rejst og sanktioneret i ”Guds” eller Pavens navn!
Derfor begyndte kongerne i 12-1300 tallet, at direkte anbefale udnævnelsen af Pavens kardinaler i eget land, således kardinalerne ”de facto” blev underlagt kongens magt.
Yonago borgen, som også var en Yamana-Itotani borg i en periode.
Denne proces kulminerede med Reformationen i 1500 tallet.
Men fakta er, at efter 1221 oprøret kom en fredelig periode på ca. 40-50 år i Japan, hvor der blev oprettet en regering og et regeringsråd i 1215 med lov i 1229, hvor ikke kun Seiwa Minamoto, men også andre Daimyo lensfyrster kunne inddrages, høres og magten fordeles.
Det betød en magt og lensområde konsolidering for Nitta Yamana familien, og alle andre af slægtningen Daimyo lensfyrste familierne.
I takt med at Nitta Yamana familien udviklede sig fra brødre til fætre til grandfætre sammen med Nitta hovedgrenen og hovedsidegrenene, som Nitta Yamana og Nitta Satomi, blev de trods konstante giftemål ind i hinandens familier, mere og mere separeret fra hinanden.
Dertil var både Nitta Yamana og Nitta Satomi i 1185 reelt med kejser og shogun diktat, allerede gået fra Nitta Bunke (sidegrene) til Yamana Honke (hovedgren) og Satomo Honke.
Det afspejles også i, at begge grene havde fået omfattende godsdistrikter som understregning af deres Honke status i de forhenværende Taira provinser, udenfor Nitta slægtens hovedprovins: Kozuke.
Dertil var de også begge medlemmer af regeringsrådet, sammen med Ashikaga og andre, under Hojo´s overhoved styring som shikken og regent.
På grund af den første shogun, Yoritomo var Nitta hovedgrenen ikke medlem, trods Seiwa Minamoto genealogisk var højere rangeret end både Yamana, Satomo og Ashikaga, hvilket drev en kile ind imellem Ashikaga og Nitta stigende fra generation til generation, kulminerende med Kamakura Shogunatets fald i 1333.
Politisk kunne Hojo Shikkens sagtens omgøre Yoritomos oprindelige befaling for Seiwa Genji, men det havde Hojo ingen politisk interesse i.
Da Nitta var den mest magtfulde Daimyo lensfyrste slægt i Japan, sammen med Ashikaga Daimyo lensfyrsteslægten og deres Bunke sidelinier, såsom Yamana, Satomi, Hosogawa, Hatekeyama, og Takeda og Ishiiki.
Dertil var Hojo´s oprindelige stamfader fra – Taira!
Nitta Yamana´s store godsdistrikter i de forrige Taira højborge af provinser; Hoki, Inaba og Tajima, blev konstant udvidet og konsolideret igennem lokale krige, da dette var Nitta Yamana´s opgave, at gøre Taira lensområderne loyale mod Seiwa Minamoto,- og det blev gjort med både ”Pisk og gulerod”.
Nitta Yamana´s større godsdistrikt blev varetaget af ældste søn eller den udvalgte arvetager, mens de yngre sønner, nevøer og onkler på turnus af 5-10 år tog sig af Sanindo godsdistrikterne.
Tajima Yamana borg
Det var en rigtig god tid for Nitta Yamana Daimyo lensfyrsterne og både Nitta Yamana Yoshinori’s søn, Yoshitsune og sønnesøn, Shigekuni var medlemmer af Japans øverste regeringsråd.
Det var en fredelig periode frem til ca. 1260´érne, men så skete der tre vigtige ting i 1268:
Tiltrædelsen af den ottende og 18 årige Hojo Shikken, Hōjō Tokimune (Shikken fra 1268–1284), to Kublai Khan mongolske invationer i 1274 og 1281 og indførslen af Zen buddismen, som officiel Shogun buddisme i Japan.
SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”
Glæd jer – det kommer snart
Venligst log in for at se indhold