Japans historie, samfundsstruktur og sociokulturelle baggrund, sammenlignet med Europa, set og oplevet igennem en Daimyo Lensfyrste families øjne i mere end 2.650+ år
Familiehistorien; Daimyo lensfyrste Yamana-Itotani historie: Gempei krigen 1180-1185
I August, 1180 rejste Seiwa no Minamoto Yoritomo oprørsfanen og påtog sig officielt posten som klanleder efter sin far, efter 11 år som ledig og tom.
Det betød også at det officielle lederskab af Seiwa Minamoto mildest talt blev lunkent modtaget af Bunke -sidegrenene.
Hans fars bror; Minamoto no Yukiie (død June 1, 1186) og Yoritomo´s fætter; Minamoto no Yoshinaka (1154 – February 21, 1184) mente selv, at de var de sande Seiwa Minamoto klanledere, da Yoritomo havde frasagt sig denne post som 11 årig, mens han var gidsel på Izu.
Men selvfølgelig, havde Yoritomo ikke gjort dette, var han blevet slået ihjel med det samme. Politik kan være dødeligt beskidt.
Provinsen Izu er i dag en del af Tokyo, eller Edo som byen hed under Tokugawa Shogunatet (1600-1868), og betragtes som ”hellig” indenfor Seiwa Minamoto familien.
Derfor blev Edo, altså Tokyo, også hovedstaden i Japan siden 1603, da Tokugawa Shogunatets regering lå her.
Kyoto var kejserens fra 1333-1868 og efter 1868; Tokyo, som var det nye navn for Edo, som kejseren jo ikke kunne associeres med, da han lige officielt havde styrtet Tokugawa Shogunatet, som grundlagde Tokyo, nej undskyld Edo 😊
I den første tid af Kamakura Shogunatet med de tre første Seiwa no Minamoto Shoguns 1185-1219, kendetegnede det også Japans og Shogunens tætteste topfolk, at den største ære og status var, at blive udnævnt til Izu no Kami – Daimyo lensfyrste over Izu, selvom det mere var ét distrikt og en ære.
Det skete for både Seiwa Minamoto Yoshinori, som hans lillebror Seiwa Minamoto Yoshitoshi og deres fætter Ashikaga, som Yoritomos brødre Yoshitsune og Noriyori.
De blev alle udnævnt i 1185 af den første kejserlige Japanske Seitai Shogun: Seiwa Minamoto Yoritomo.
Kyoto
Men denne udnævnelse omfattede ikke Shogun Yoritomos to brødre Yoshitsune og Noriyori, da de var Gempei krigens mest succesrige generaler, – og Yoritomo´s Hojo hustru hadede begge brødre som den største trussel imod hendes mand og sønner.
Som nu officielle Seiwa Minamoto Bunke linjer til Seiwa Minamoto Shogun Honke hovedlinien, blev deres genealogi derfor ændret til; Seiwa Minamoto Yamana Yoshinori og lillebror til Seiwa Minamoto Satomi Yoshitoshi.
Denne udnævnelse til Honke Bunke af Seiwa Minamoto, omfattede heller ikke Yoshinori og Yoshitoshi´s far Nitta Yoshishige og deres brødre, da Yoritomo var temmelig sur og gal på dem.
Den historie får i nu
Men det skaber jo et giga problem, at to sønner af Shogunen bliver beordret og belønnet som en statuering overfor alle andre Seiwa Minamoto´s, inklusiv deres egen far og brødre, ved en officiel Shogun dikteret etablering af egen klan, og som officiel anerkendt Seiwa Minamoto Bunke klanoverhoveder for hhv. Yamana og Satomi.
Sikke nogle familiemiddage der kunne komme ud af det. Nå, men tilbage til gempei krigens opstart.
I august 1180 kaldte Yoritomo som officiel klanoverhoved for Seiwa Minamoto til våben i Izu.
Kozuke provinsen, som var Seiwa Minamoto Nitta´s, var med lidt god vilje ”gennabo” til Izu, og Seiwa Minamoto Yamana Yoshinori, som hans lillebror Seiwa Minamoto Satomi Yoshitoshi, besluttede med det samme at besvare kaldet.
Det gjorde deres meget magtfulde far, Yoshishige ikke. Først efter lange samtaler og måneder.
Dette er forklaringen på, at Yoritomo var temmelig sur på begge de fire resterende hoved Bunke klaner af Seiwa Minamoto efter genealogien; Seniorlinjen Seiwa Minamoto Nitta og Junior linjerne Seiwa Minamoto Hosogawa, Ashikaga og Takeda.
Nitta klan områder 1185
Det er selvfølgelig spekulation og måske tvivlsomme kilder underbygger det. Men der har sikkert været et familiemøde med Nitta Yoshishige og alle hans sønner om de skulle ”smide alle æggene i samme kurv” som én alt eller intet løsning, eller lige se tiden an og smide ”To æg i kurven” og gemme resten til når sulten rigtig melder sig.
Indenfor Seiwa no Minamoto no Nitta no Yamana-Itotani familien er den sidste løsning det, som blev besluttet og det som fremgår af familiepapirerne.
Genealogien med senior og junior hoved Bunke linjer indenfor Seiwa Minamoto var også grunden til, at Nitta ifølge genealogien skulle have været Honke klanledere for Seiwa Minamoto, efter Seiwa Minamoto hovedlinjen uddøde med den sidste Seiwa Minamoto Shogun i 1219, Sanetomo, som blev slået ihjel af hans onkel.
Derfor kom der en ”show down” imellem Nitta og Ashikaga under Kamakura Shogunatets fald i årene 1333-1336, da Nitta betragtede deres slægslinje med rette, som senior ift. Ashikaga.
Yamana-Itotani-Provinser-1336
Men Ashikaga Takauji vandt magten og Shogun titlen, med støtte af Onkel Yamana Masauji og sønnen fætter Tokiuji.
Onkel og fætter til Takauji, og to hoved Bunke slægtslinjer af Seiwa Minamoto, hvor Yamana genealogisk er nummer to efter Nitta og derfor i princippet også senior til Ashikaga.
Seiwa Genji (Minamoto) Soryo klanoverhovedets kald til våben, blev ikke rigtig besvaret af særlig mange og derfor kunne Yoritomo kun ride fra Izu og mod passet i Hakone bjergene (nogle timer nord for Tokyo) med en opstartshær på 300 samuraier, som godt nok var af fineste byrd og dermed toptrænede.
Men det var ikke mange og Taira Kiyomori var en rådsnar politiker og general.
Den 14. September, 1180 opsnappede Taira generalen, Yoritomo´s lille hær i Hakone, tæt på Kamakura og det blev til slaget ved Ishibashiyama.
I ly af natten angreb 3.300 Taira samuraier fra to sider Yoritomos lejr og kun de mange sympatisører i Taira hæren gjorde, at hele Minamoto hæren ikke blev ihjelslået, men kunne flygte.
Nitta brødrene flygtede sammen med Yoritomo til Awa provinsen, hvor han hurtigt samlede en ny hær og hemmeligt sendte Hojo Tokimasa til først Nitta af Kozuke og derefter Takeda af Kai for, at samle de største af Seiwa Minamoto klanstyrkerne.
Det lykkedes endelig og Yoritomo marcherede med sin hær til et aftalt rendezvous med Minamoto Nitta og Minamoto Takeda hærene. Undervejs fik han efterretninger om, at Taira hæren igen forsøgte at gøre det samme imod ham som ved Ishibashiyama.
Trods en langt mindre styrke på ca. 5.000 samuraier, besluttede Yoritomo at udføre et natangreb på Taira hærlejren som rummede 30.000 samuraier.
Yamana Provinser i 1390
Lederne var høje af Ishibashiyama sejren og derfor havde de slækket på sikkerheden.
Samtidig sendte han også bud til Minamoto Nitta Yoshishige og Minamoto Takeda om at skynde sig og hvad hans planer var.
Yoritomo vidste ikke, at Minamoto Nitta Yoshishige og Minamoto Takeda Nobuyoshi med tilsammen 25.000 samuraier, allerede var lige i nærheden, og allerede scoutede Taira hæren, som de to meget erfarne krigsherrer de begge var.
Aften angrebet den 20.oktober 1180, begyndte ved skumringstid, men Taira hæren med Taira Kiyomori´s sønnesøn; Taira no Koremori (1160 – c. 1184) blev advaret af nogle opskræmte fugleflokke.
Så fra begyndelsen gik det allerede skævt for Yoritomo´s hær, og de var lige ved at blive slagtet, lige indtil den samlede ny tilkomne Minamoto hær tog del i slaget med to flanke angreb.
Taira hæren brød sammen og det blev til en total nedslagtning, som betød at Taira mistede kontrollen over alle Kanto´s otte provinser, efter den efterfølgende oprydnings aktion.
Som hævnreaktion afbrændte Kiyomori den første hovedstad Nara, da han ville have hævn over munkene som støttede Seiwa Minamoto fraktionen.
Nitta klan områder 1477
Begge Nitta brødre overlevede slaget, og mon ikke der har været en gevaldig gensyns- og familiefest imellem far Yoshishige og næsten alle hans sønner.
Nitta Yoshikane var nemlig stadig i Kozuke, hvor han var ansvarlig for Nitta klanens besiddelser og forsvarede hjemstavnen, hvis det skulle gå galt.
Taira Koremori efterfulgte sin bedstefar som klanleder for Taira i 1181, men valgte ultimo 1184 at blive munk i stedet for.
Det reddede ham nu ikke fra døden, da Yoritomo havde lært af Taira´s fejl og han beordrede derfor Koremori dræbt.
Yoritomo glemte bare hans nevø Taira no Chikazane (1260-1290), som blev den sidste Taira klanleder indtil Yoritomo også slog ham ihjel i 1290, hvilket betød at Taira klanen som Honke hovedlinje uddøde.
Det forhindrede dog ikke Oda Nobunaga, den første af Japans ”Unifiers” i at påberåbe sig, at Chikazane var forfar til Oda klanen, og hans direkte efterkommere var de første til at tage Oda navnet i 1435 efter godkendelse af deres Daimyo lensfyrste Seiwa Minamoto Shiba klanen.
Magtkampe i Oda klanen udryddede i øvrigt Shiba klanen i 1554 ved at slå den sidste Shiba Daimyo lensfyrste over provinsen Owari ihjel; Shiba Yoshimune (1513 – August 10, 1554).
Yamana-Itotani områder 1563
Den store Seiwa Minamoto sejr under slaget ved Fujikawa var med til at understøtte Yoritomo som den genopstandne øverste klanleder for Seiwa Minamoto og skeptiske familietilhængere begyndte nu at strømme til.
Havde det ikke været for en hungersnød, som faktisk varede i to år 1180-1181, og lagde en dæmper på borgerkrigen imellem Taira og Minamoto, så kunne Yoritomo måske allerede havde afsluttet det hele efter dette slag.
Det vidste hans fars bror; Minamoto no Yukiie (død June 1, 1186) og Yoritomo´s fætter; Minamoto no Yoshinaka (1154 – February 21, 1184) udmærket godt, så de fik travlt med at udmærke sig og dermed kæmpe for jobbet som Seiwa Minamoto´s øverste klanoverhoved, som jo foregik ved et ”familieråd”, som ikke havde fundet sted officielt endnu, mente de selv.
Onkel Yukiie og fætter Yoshinakas kampe og større slag ultimo 1181 til 1183, var ”to skridt frem og to skridt tilbage”, – dvs. de både vandt og tabte.
Men det var nok til at de begge åbent udfordrede Yoritomos post som øverste klanleder, hvilket jo ikke var særlig klogt og godt med interne Seiwa Minamoto splid og kampe.
Yamana-Itotani Provinser 1564-73
Især ikke når de kæmpede mod en dødens farlig fjendeklan, som Taira, som jo lidt mere end 20 år tidligere, næsten havde udslettet hele Seiwa Minamoto klanen.
Yoshinaka og Yukiie kunne godt se den problematik, så de overbeviste Yoritomo om en midlertidig intern stilstand på spliden internt i Seiwa Minamoto.
Men Yoritomo vidste godt at dette blot var et spørgsmål om tid, og sendte derfor blot brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi afsted med 300 elite samuraikrigere, som skulle kæmpe under deres grandonkel og grandfætters ledelse.
Den 2. juni, 1183 udkæmpedes slaget ved Kurikara pass, som var et stort vendepunkt i Gempeikrigen til fordel for Seiwa Minamoto.
Seiwa Minamoto hæren bestod af blot 5.000 overfor 40.000 Taira under Taira Koremori og Michimori.
Slaget er legendarisk i Japans historie af flere årsager
Hovedårsagen er selvfølgelig at 5.000 slog 40.000 og det strategisk var det afgørende vendepunkt i Gempei krigen.
Det andet var at brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi med deres 300 elite samuraikrigere, ikke var de eneste med et kontingent af 300 elitekrigere, som lavede stor ravage på kamppladsen.
Det gjorde Yoshinaka´s hustru også!
Tomoe Gozen (c. 1157 – 1247) var en Onna-bugei – kvindelig højadelig samuraikriger, som var general for et blandet kontingent af elite samuraikrigere fra begge køn, og hun udfordrede og besejrede mange navnkundige samurai krigere og lensfyrster.
Der er mange eksempler på dette i Japans historie som tidligere nævnt, såsom Tomoe Gozen, Nakano Takeko, og Hōjō Masako.
Forskellen på Europa, Asien og Japan var, at alle i en højadelig familie blev trænet som samurai.
Det skete også for de lavere samuraiklasser efter rangklasse 5.
Normalen var dog, at det var mændene som udkæmpede slagene, men kvinderne forsvarede hjemmet og børnene, – hvis det skulle gå galt for mændene eller der skulle komme røvere forbi.
Kvinderne havde de samme Bujutsu lærermestre som mændene, men pga. formålet blev de især trænet i Naginata (agil japansk version af Halbard) og kort sværd (Tanto og kotachi), – men selvfølgelig også i alle andre bevæbnede som ubevæbnede våbenformer!
Et kendt eksempel var da Yamana Toyokuni og hans familie var på flugt fra Oda Nobunaga og Toyotomi Hideyoshi efter slagene om Inaba, Hoki og Tajima, som Yamana tabte og derfor måtte flygte med killer Ninja´s og Samurai hunter forces i hælene i perioden 1582-1584.
For at skjule sig og ligge lavt tog de navnet Itotani (Bjergdal), som betyder det modsatte af Yamana (Bjergtop – ”altså manden – familien på toppen af bjerget”).
En nat blev deres skjulested angrebet af 30-40 Ninja´s og Samurai Hunter forces.
For at give tid til sin mand, kastede Toyokuni’s hustru, Tsugi, ”tøjbylter, potter og pander” imod angriberne, således sikkerhedsvagterne blev advaret og hendes mand kunne gå i gang med hans arbejde.
Hun fortsatte i en supporterende, men meget dødelig effektiv rolle.
Da bodyguard samurai sikkerhedsvagterne endelig nåede ind i hallen, lå der allerede 15-20 døde ninja´s og Samurai hunter forces, da Yamana Toyokuni var en yderst frygtet bujutsu stormester, men det var hans hustru også!
Slaget ved Kurikara
Sikkerhedsvagterne tog sig lynhurtigt af de resterende i angrebet.
Lignende angreb skete yderligere mindst tre gange og det siges, at denne ”kamp for overlevelse under samme tag som familien”, skabte et sympatisk usynligt bånd fra begyndelsen af, imellem Tokugawa Ieyasu og Yamana Toyokuni i 1586.
Dette fordi Ieyasu og hans familie, havde været udsat for nøjagtigt det samme, – og overlevet.
Slaget ved Shinohara, blev vundet ved et tre-fronts angreb og en kæmpe flok forskræmte okser med fakler bundet til hornene som løb igennem Taira hæren bagfra og smadrede alt på deres vej i de smalle pas.
En lignede taktik blev i øvrigt anvendt af Oda Nobunaga imod Imagawa i 1560.
Oprydningen bagefter var derfor relativt nem ved Shinohara, da Taira samuraierne havde tabt kampgejsten og troede de blev angrebet af en overlegen mindst lige så stor styrke som deres egen.
Shinohara er også kendt for bueskydning, artilleridueller og konkurrence udfordringer.
Fætter Yoshinaka mente nu, at hans position var så stærk efter to vundne slag, at han indtog Kyoto og kidnappede kejseren for, at sætte sig selv på krigerkonge tronen, som Japans første samlede Shogun.
Det var der selvfølgelig protester imod – altså dødelige protester, og det endte med at han måtte flygte ud af Kyoto med kejseren Go-Shirakawa bundet fast over en hesteryg! Sikke et syn.
Oversigt over slagene I Gempei krigen (1180-1185)
Det kunne kun komme til den ultimative konfrontation imellem Seiwa Minamoto fraktionerne, da Yoshinaka nu havde kidnappet kejseren, hvilket havde bragt sindene i kog over hele Japan.
Det tvang Yoritomo til at selv at rydde op ”indenfor egne rækker i familien”.
Den 19. februar, 1184 opsnappede Yoritomos to brødre: Yoshitsune og Noriyuki, deres fætters hær lige udenfor Kyoto ved floden Uji.
Noriyuki (1150 – September 14, 1193) pressede på bagfra. Mens Yoshitsune´s rytterhær, sammen med brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi krydsede floden ved et vadested og angreb Yoshinaka´s bro krydsende hær frontalt.
Kejseren blev befriet og Yoshinaka´s hær slået.
Mange valgte dog ikke at kæmpe, da de var sympatiske imod Yoshitsune ry og status som samuraigeneral og menneske.
Kejseren blev derfor temmelig glad for at være befriet, hvilket senere skulle koste både Yoshitsune, som hans bror Noriyuki livet.
Her kendte brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi godt deres besøgstid og holdt sig i sidste ende til Yoritomo, trods de begge også var generaler under mange af Yoshitsunes slag.
Øjnene på bolden
Den 21.februar, 1184 blev Yoshinaka opsnappet af Yoshitsune´s og Noriyuki´s overlegne hær, og Yoshinaka blev ramt af en pil i øjet til hest ude midt i en rismark og det var noget han døde af.
Der var derefter ikke mere tvivl om, hvem som var Seiwa Minamoto klanens øverste leder: Det var Yoritomo.
Den romantiske afsked imellem Yoshinaka og hans hustru Tomoe Gozen, er meget berømt.
Da alt var tabt, beordrede han sin hustru til at flygte og tage sig af deres børn.
En anden vestlig version er, at han ønskede at dø sammen med hans fosterbror og han ikke skulle lide den skam at dø foran en kvinde.
Men her ved vi jo bedre! Kvinder og mænd var ligestillede! Læs blot dette fra ”Heike Mongatari”;
“Tomoe was especially beautiful, with white skin, long hair, and charming features. She was also a remarkably strong archer, and as a swordswoman she was a warrior worth a thousand, ready to confront a demon or a god, mounted or on foot. She handled unbroken horses with superb skill; she rode unscathed down perilous descents. Whenever a battle was imminent, Yoshinaka sent her out as his first captain, equipped with strong armor, an oversized sword, and a mighty bow; and she performed more deeds of valor than any of his other warriors”.
— The Tale of the Heike
Den 20 marts, 1184 udfoldede et af de mest berømte slag sig under Gempei krigen; Slaget ved Ichi-NoTani, lige udenfor Kobe.
3.000 Minamoto Samuraier under Noriyuki og Yoshitsune, angreb 5.000 Taira samuraier som havde forskanset sig i en bjergborg, som dog var udfordrende af forsvare.
Noriyuki angreb frontalt, mens Yoshitsune med blot hundrede samurairyttere angreb bagfra under en knibtangsmanøvre.
Yoshitsunes trofaste krigermunk Benkei (1155–1189) og brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi var med som ryttergeneraler blandt Yoshitsunes udvalgte ryttersamuraier.
På Taira siden var alle de meste prominente fra Taira klanen.
Slaget er også berømt pga. de individuelle dueller som også foregik under slaget.
Taira no Atsumoris død for Kumagai no Naozane hånd er uden tvivl den meste berømte og fejrede duel i Japans historie.
Slaget ved Ichi-NoTani
Kun 3.000 af Taira hæren overlevede slaget og måtte konstant kæmpe imod angribende Minamoto hær kontingenter indtil de nåede Yashima fæstningen på Shikoku øen.
Den 22. marts 1185 angreb Yoshitsune, hvor brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi også deltog.
Det var endnu en Minamoto sejr, men det meste af Taira hæren undslap, da Minamoto hæren ikke kunne stoppe dem.
Slaget var iøvrigt et halvt søslag og halvt landslag.
Men slaget er nok også mest berømt for Nasu no Yoichi (c. 1169 – c. 1232) som skød en krigsvifte ned med et enkelt pileskud, da en smuk Taira adelsdame udfordrede til en bueskytte duel imellem Taira og Minamoto.
I 1185 blev Nasu no Yoichi den første Minamoto general, som blev Daimyo over Tottori borgen i Inaba, som var gammelt Taira land.
I dag hedder Yamana-Itotani Inaba Soryo Daimyo hertug og Markis familieoverhoved, Yoichi til ære for Nasu no Yoichi.
Den 25.april, 1185 udkæmpedes det sidste og afgørende slag imellem Taira og Minamoto.
Nasu no Yoichi
Det var et stort søslag med 800 skibe, – 300 Minamoto fordelt på seks hære og 500 Taira.
De to af Seiwa Minamoto hærene, blev ledt af hhv. Nitta brødrene Nitta Yamana og Nitta Satomi.
Slaget blev kendt som Dan-no-Ura, som er strædet imellem det sydlige af hovedøerne Honshu og Kyushu.
Yoshitsune og hans Seiwa Minamoto generaler vandt en stor sejr, hvilket betød udslettelsen af hele Taira klanen og den 81. kejser Antoku, som druknede under slaget sammen med de fleste af kronregalierne.
Seiwa Minamoto var nu Japans absolut stærkeste og ledende klan.
I december 1185, udnævnte kejser Go-Shirawa, Seiwa no Minamoto no Yoritomo, som Japans første Seitai Shogun – krigerkonge over hele Japan.
Som nævnt, var denne post tidligere delt i to: Nord og syd. og tidsbegrænset.
Nu blev Shogun titlen samlet og kun arveberettiget indenfor Seiwa Minamoto familien og sådan har det været lige siden.
Slaget Dan-no-Ura
