Det skal bemærkes og forudsættes, at indholdet ikke er bedre end de kilder som kronologien er baseret på, hvoraf mange er selvmodsigende, politisk motiveret og mangelfulde. Eller i værste fald skrevet af vesterlændinge efter 1868, som var særdeles vidende og kompetente, men var afhængige af forskellige japanske kilder og historieprofessorer, hvilket medførte mange misforståelser, usandheder og politisk motiverede vinkler. Men ét slag på tasken er, at mere end 95 % er historisk faktabaseret og korrekt, men kan anfægtes der hvor der har været subjektive tolkninger i de mange forskellige kilder. Der kan drages en analogi til vores egen tidlige historie igennem Saxo Grammaticus (c. 1160 – c. 1220), som var ansat af Biskop Absalon til at skrive ”Danernes historie”. Så korrektheden er nok til at bestå en ph.d.
Indtil nu har vi hovedsagligt overført magtpraksis fra en stor del af Japans historie (ca. 800-1947), og alle højadels familier til én samlet praktisk oversigt. Denne oversigt med forklaringer er over de forskellige magtanvendelsesstrukturer fra alle de Japanske, såvel som resten af verdens kejsere, konger, lensfyrster, lords, krigere osv.
Dette var for at indsætte læserne i, hvordan og hvilke magtanvendelsesmuligheder magthavere igennem historien har haft og har, således at muligheden for bedre forståelse kan opnås.
Nu vil vi gøre det omvendt på en rigtig levende Daimyo lensfyrste familie igennem en tidsperiode på ca. 870+ år, fra ca. 1160 til 2019+. Dertil vil dette være historisk korrekt og oplevet af én familie´s øjne, igenem 36+ generationer for denne udvalgte tidsperiode, trods familien historisk har mere end 126 generationer i lige linie.
Denne Daimyo lensfyrste familie er; Seiwa no Minamoto no Nitta no Yamana-Itotani
Ligesom de europæiske konger, kejsere og lensfyrster havde brug for allierede til at gennemføre deres politik og sikre deres dynastis overlevelse, så var det selvfølgelig også sådan i Japan og fjernøsten. Sådan er det også idag igennem de demokratiske politiske valg som gennemføres i alle demokratiske lande. Der er blot én meget stor og væsentlig forskel, når en politisk topleder taber et valg og når et fyrsteligt dynasti omstyrtes. Politikerne får tid til at se familien, dyrke hobbies og deres andre interesser, og som opposition skal de blot huske på at være imod alt det som de nye demokratisk valgte ledere foreslår, ligesom de andre gjorde, da de var ved magten. Det er et forholdsvist ufarligt polisk spil for alle “levebrødspolitikerne”, og de politikere som ikke er dette, finder sig normalt et andet job, som de kan stå inde for.
Hvis et fyrstehus omstyrtes, medføre dette oftest, død, ødelæggelse eller omvendt terrorregime for dem og deres familie. De fleste må leve i angst i deres landflygtighed, – hvis de og deres familie, støtter og allierede fik lov til at overleve med livet i behold. Det er en væsentlig og afgørende forskel for de fleste, – nærmest forskellen på videospil og at være i rigtig krig. Du kan miste livet og alle i din nærhed kan miste livet som lensfyrste. Det gør du ikke som politiker. Du ved at der kommer en næste gang – et nyt valg og dermed en ny chance.
Derfor var det altafgørende for en lensfyrste at sikre sin families og nærmestes overlevelse, og dette krævede hjælp i form af strategiske alliancer, som oftest var særdeles usikre og skiftende, da dette oftest havde karakter af hensigtserklæringer. Men var der gidsel udvekslinger imellem parterne, så var der en helt anden risiko for alle og dermed større incitament for at overholde aftalen. Men den bedste alliance garanti var giftemål med “produktion af børn”, som jo så var lensfyrsternes børnebørn. Disse arrangerede ægteskaber foregik på alle planer af samfundet, men fyrstelige ægteskaber var altafgørende for hele samfundet, og derfor skulle man vælge rigtigt i spådomskuglen. Når en Daimyo lensfyrste familie som Yamana-Itotani, har mere end 2.650 års historie, heraf topposter i samfundet som kejsere, kejserlige prinser, lensfyrste kuge og Daimyo igennem næsten 130 generationer, – så siger det sig selv, at der er lavet en hel del alliancer og giftemål på samfundets top. Men det siger også, at når familien som én af de få lensfyrstefamilier igennem så mange år, har overlevet, så har valget af alliancer, giftemål og lederskab været særdeles succesfuldt – men måske også heldige.
Yamana-Itotani Sensei er generation 37 fra stamfaderen Minamoto no Yoshishige (1135-1202.08.02), som var Kozuke no Kami (Daimyo lensfyrste over provinsen Kozuke).
Minamoto no Yoshishige’s storebror var Minamoto no Yoshiyasu (1127-1157), som var stamfader til 15 Ashikaga Shoguns (1333-1570) og Hosogawa vice shoguns og Daimyo lensfyrster i 800 år.
Hans fætter var Minamoto no Tameyoshi (1096-1156), som var bedstefar til Minamoto no Yoshitomo (1147-1199), som blev Japans første shogun (1192-1199) efter Minamoto havde vundet Gempei borgerkrigen (1181-1185).
Minamoto Yoshitomo´s bror var én af de mest hyldede helte i Japans historie; Minamoto no Yoshitsune (1159-1189).
Minamoto no Yoshitomo var den første af tre direkte Minamoto Seiwa Genji shoguns krigerkonger (1192-1221) og i alt 30 Bunke – sidelinier; Minamoto Seiwa Genji shoguns krigerkonger fra 1333-1570 og 1601-1868.
Minamoto no Yoshishige’s børn grundlagde nogle af Japans mest indflydelsesrige og magtfulde Daimyo lensfyrster, vice-shoguns og shogun familier fra midten af 1100 tallet til i dag.
Honke linien Nitta Daimyo lensfyrsterne som storprægede Japans historie fra midten af 1100 tallet til 1338.
Nitta Bunke linien Satomi Daimyo lensfyrster fra midten af 1100 tallet til 1622, hvor de uddøde.
Nitta Bunke linien Matsudaira Tokugawa Daimyo lensfyrster fra midten af 1500 tallet og Shoguns fra 1601-1868.
Matsudaira var indtil midten af 1500 tallet prominente storgodsejere og efter 1500 tallet mindre Daimyo lensfyrster indtil 1580érne, og endte som Shoguns krigerkonger og stor Daimyo lensfyrster helt frem til Tokugawa shogunatets afskaffelse i 1868.
Den sidste formand for det japanske House of Lords i 1947, var en Tokugawa Daimyo lensfyrste.
Nitta Bunke linien Yamana Daimyo lensfyrster fra midten af 1100 tallet til Tokugawa shogunatets afskaffelse i 1868, hvorefter slægten blev medlem af House of Lords indtil 1947, deltog i alle Japans krige som generaler, admiraler og højere officerer, ministre, regeringsembedsmænd, storgodsejere og stor industrialister.
I dag er Honke hovedlinierne; Yamana i Tajima og Yamana-Itotani i Inaba og hoved Bunke sidelinier i Bingo, Hoki, Echizen, Kyoto og Tokyo.
Der er dertil flere adelsslægter andre steder i Japan og med et andet adelsnavn, som stammer fra enten Yamana i Tajima og Yamana-Itotani i Inaba.
Alle Daimyo lensfyrstefamilier i Japan forsøgte altid at fastholde familiens magt og indflydelse, igennem giftemål.
Man vidste godt at ”Blod er tykkere end vand”, men der stadig ikke var nogle garantier for, at dette var nok til at ”holde sammen i familien”.
Sådan var det også i de Europæiske kejser, konge og lensfyrste familier, – og sådan er det også i dag i de fleste familier.
Forskellen er blot, at dengang og på det samfundsniveau, kunne det ikke kun koste dig livet, men hele din familie og klan. Der var ikke råd til så mange fejl.
Men sandsynligheden for overlevelse, sikring af magtbaser og udvidelse af disse, steg ved følgende giftemål;
Stamtræ – Yamana klanen
Oda Nobunaga (1534-1582) var den første af Japans store ”Unifiers”. De andre to var hans topvasaller og Daimyo lensfyrster, Toyotomi Hideyoshi (1537-1598) og Tokugawa Ieyasu (1543-1616).
Klan overhoved og Daimyo lensfyrste over provinserne, Tajima, Inaba, Hoki og Bingo, Yamana Suketoyo (1511-1580) og Oda Nobunaga, kendte hinanden trods aldersforskellen og rangforskel løbende igennem livet og var gode kammerater.
Det kom Suketoyo til fordel, da Nobunaga oplevede en superstjerne opstigen til Japans mægtigste Daimyo i løbet af blot 8 år, hvor han installerede den 15 og sidste Ashikaga shogun i Kyoto – og adopterede ham som hans søn!
Hvorefter han rettede opmærksomheden imod at erobre hele Japan, som sådan set havde været i borgerkrig mere eller mindre siden 1550-1568.
Så i 1569 blev Yamana Suketoyo´s Tajima angrebet af Oda Nobunaga´s bror og Toyotomi Hideyoshi. Han tabte, blev Daimyo lensfyrste vassal af Oda Nobunaga, fik sendt en datter som officiel Nobunaga Maitresse – konkubine, fik nogle børnebørn og resten af historien kan i høre senere.
Det resulterede i børn og én Yamana-Itotani var bedstefar og hans søn, fætter, minister og nærmeste rådgiver til Hideyoshi søn og arvtager; Hideyori (1593-1615). De døde sammen under 1615 Winter og Summer wars på Osaka borgen, hvor bedstefar var på den anden side, som nærmeste rådgiver og ven til Shogun Tokugawa Ieyasu.
Og med deres fælles mellemkomst, fik Yamana-Itotani´s søn lov til at blive adopteret ind i Shimizu (Matsudaira) Daimyo slægten som nyt familie overhoved.
Først i år 1700, fik Shimizu klanoverhovedet tilgivelse og anerkendelse af den femte shogun, Tokugawa Tsunayoshi, at denne gren også var nært blodbeslægtede med Yamana-Itotani.
Den sjette Shogun som var tiptipoldebarn af den første Shogun Tokugawa Ieyasu, fik en søn som blev den syvende Shogun Ietsugu, som etablerede Gosankyo Tokugawa Bunke-Honke sidelinierne, som modstykke til de traditionelle Tokugawa Bunke-Honke sidelinier; Gosanke.
Gosankyo blev ret indflydelsesrige i de sidste 100 år af Tokugawa Shogunatet, da shoguns blev valgt fra én af disse linier. De tre Tokugawa Daimyo lensfyrste linier var; Hitotsubashi, Tayasu og Shimizu.
Osaka Borgen
Indtil 1567 var Daimyo lensfyrste navnet Matsudaira, derefter hed Honke – hovedlinien; Tokugawa.
Yamana-Itotani slægten og Shogun slægten, deler samme stamfader, hvilket kom Yamana-Itotani til stor fordel ”in the darkest hour of time” for familien fra 1582-1586, som i denne Ninja forfølgelsestidsperiode tog navneforandring fra Yamana til Itotani, og frem til 1868, hvor Yamana-Itotani Daimyo slægten var Daimyo vasaller af Tokugawa Honke og flere Bunke Tokugawa og Matsudaira sidelinier.
Èn af Tokugawa Ieyasu´s bedste venner og rådgivere var – Yamana Toyokuni, som også var én af shogun nummer 2: Hidetada’s nærmeste rådgivere.
Foruden at være Daimyo lensfyrster og vasaller af Tokugawa shogunerne, deltog Yamana-Itotani også i shogun administrationen som de også have gjort med Minamoto, Ashikaga shogunatet og nu også Tokugawa shogunatet – sådan ca. 800 år i statens tjeneste.
Hvor det FØR Tokugawa shogunatet havde været som ”dukkeførere”, krigs- og premierministre” og blandt de mægtigste Daimyo lensfyrster med de største lensområder og hære, havde de fredelige tider nu ændret opgaverne.
Yamana-Itotani Daimyo slægten fungerede nu i Tokugawa administrationen som ansvarlige ministre for ”infrastruktur, bygge og anlæg”, – hvilket de faktisk også beskæftiger sig med i dag, foruden som landmænd (godsejere) og andre industriinvesteringer.
Foruden løbende giftemål ind i Tokugawa dynastiets og Matsudaira slægternes sidegrene, fik Yamana-Itotani også meget høj Fudai Daimyo familierelations rang i forhold til Tokugawa Shogunerne.
Det betød at Yamana-Itotani blev betragtet og behandlet som ”Extended family” og tilhørende Tokugawa/Matsudaira klanen.
Det medførte derfor også at slægten fik lov til at bruge Matsudaira navnet, som en slags ”mellemnavn”.
Det samme skete i øvrigt også med Ashikaga navnet og som tidligere nævnt ”Forever until doomsday” for kejserens personlige våbenskjold, som i dag også er den japanske premierministers våbenskjold.
Det betød, at Yamana-Itotani Daimyo lensfyrste slægten skiftede våbenskjold, og andre af Yamana Tajima Honke og andre Bunke slægter har andre våbenskjold, som tidligere nævnt.
Ruinerne fra Takeda borgen.
Dette bød igennem tiden på illoyalitet og til sidst direkte forræderi for dele eller hele af disse vasal slægter.
F.eks. begik dele af Otagaki og Kakkiya slægterne direkte forræderi og meldte sig under fanerne og som vasaller af Yamana-Itotani slægtens hovedfjender på det tidspunkt: Mori og Oda, pga. egen økonomiske og politiske interesser i 1580.
Nogle af disse vasal slægter kom indbyrdes op at slås, som f.eks. Kakkiya og Tainosho, som udviklede sig til en blodfejde over to generationer.
For at forene de fælles interesser og forslag i Yamana-Itotani slægtens massive og store lensområder, blev mindre betydningsfulde medlemmer af Yamana-Itotani indgifte i disse slægter, oftest med henblik på at reelt overtage vasal slægtens lensområder, borge og hær, som det nye adopterede vasal overhoved.
Det lykkedes rimeligt tit og det var noget alle Daimyo familier gjorde.
Det samme skete i Europa´s fyrstehuse.
Det betyder også de sidste 400+ år, er overhovederne for disse vasalslægter, blevet begravet i Yamana-Itotani Daimyo slægtens buddistiske familietempel, som ligger i Tottori. Derfor kaldes det ”Shomyo – Baron og Greve templet” internt i familien.
Honke slægtens medlemmer gennemfører i det 400+ år gamle buddistiske tempel et ritual, hvor familiens abbed med én eller flere buddistiske præster påkalder sig familiens forfædre, som skal godkende og optage familiemedlemmerne i slægtens 2600+ års historie. Efter endt optagelse, indskrives du i familiens annaler og får som medlem af lensfyrsteslægten rang og rettigheder.
Yamana-Itotani slægtens vigtigste Shintoistiske familietempel ligger i Tottori bjergene og er fra 1180´erne, og er forbeholdt slægtens mandlige betitlede medlemmer. Der er tradition for, at noget af asken bliver bisat i templet, da templet indeholder hele lensfyrsteslægtens ”Ånd og Sjæl” igennem mere end 800 år.
Ritualerne har været de samme igennem alle århundrederne og er noget man aldrig glemmer, da det er så unikt, personligt og specielt. Du føler at du kan mærke alle dine forfædre byde dig velkommen, acceptere dig og ”give faklen videre”.
Familien har igennem tusinder af år bygget og sponsoreret tusindvis af templer.
Hundredvis har overlevet og mange af disse er åbne for japanere som turister. Men disse to templer er normalt kun forbeholdt familien.
Det officielle familie tempel siden 1556 ligger i Myoshin-in i Kyoto og hedder Torin-in.
Kyoto Torin-in
Det skal bemærkes og forudsættes, at indholdet ikke er bedre end de kilder som kronologien er baseret på, hvoraf mange er selvmodsigende, politisk motiveret og mangelfulde. Eller i værste fald skrevet af vesterlændinge efter 1868, som var særdeles vidende og kompetente, men var afhængige af forskellige japanske kilder og historieprofessorer, hvilket medførte mange misforståelser, usandheder og politisk motiverede vinkler. Men ét slag på tasken er, at mere end 95 % er historisk faktabaseret og korrekt, men kan anfægtes der hvor der har været subjektive tolkninger i de mange forskellige kilder. Der kan drages en analogi til vores egen tidlige historie igennem Saxo Grammaticus (c. 1160 – c. 1220), som var ansat af Biskop Absalon til at skrive ”Danernes historie”. Så korrektheden er nok til at bestå en ph.d.
SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”
Glæd jer – det kommer snart
Venligst log in for at se indhold