Resultatet blev Strat20 med 5 sammenhængende procestrin

Processen som førte til Strat20 og de 5 overlappende eksekveringstrin

Indholdet af Strat20 var i al sin enkelthed udrulning af 5 forandringstrin for Shindenkans fremtid og konsekvenser heraf. Det blev udrulning på udrulning i hårdt tempo af “Progression efter indsats” i andet halvår af 2015, overlappende med “Finansiering og Økonomi efter indsats” efter generalforsamlingerne i første halvår af 2016. Det forsatte med “Prispolitik efter indsats”, der blev vedtaget af SOPORG og Executive Commitee i august 2016 og udrullet i andet halvår 2016 (90 %) til første halvår 2017 (de sidste 10 %), og derefter kom udrulning af “Struktur og styring efter indsats” i andet halvår af 2016 – som sammenhængskraft, fællesmængde og struktureret styring af kompetence aktiviteter – Nationalt og lokalt – tid til “more fun”! Sidst, men ikke mindst, udrulningen af “Udvikling efter indsats”, der i sandhed skilte vandene.

Udvikling gennem trin 1-5

Vi er mange der har trænet siden vi var børn og godt kan huske hvor svært det var at træffe de forskellige valg i starten, og den gang var der var ikke meget vejledning. Heldigvis er vi flere der træffer det valg at være en del af Shindenkan i mange årtier eller hele livet.

For os i Shindenkan er det vigtigt, at vores livscyklus i Shindenkan, uanset var lang den er, bliver en oplyst, positiv og gennemsigtig oplevelse. Således at både medlemmer og instruktører kan nyde at træne Yakami Shinsei-ryu Karate-do, få rigtig god motion, fordybe os i Kata eller Kumite eller blot komme i god balance med os selv, vores krop og sind.

Livet består af valg – tilvalg og fravalg og i Shindenkan er der plads til alle – eliten som motionisten, men hvordan kan vi sikre at alle i Shindenkan træffer de rigtige og optimale valg og får den bedste oplevelse i Shindenkan?

Vi ved alle, at hvis du skal udnytte dit fulde potentiale og være bedre end gennemsnittet eller i øverste lag, så er det ét langt sejt træk. Det behøver ikke nødvendigvis at være 95-100% år efter år, men kan sagtens være 70-80 % i de perioder af dit liv, hvor din livscyklus fordre det. Det vigtigste er at være konstant så bundniveauet ikke falder, og at du vedligeholder og gerne udvikler dig på alle niveauer.

Det vigtigste er, at du ikke giver op, eller lærer dit barn at give op, eller ganske enkelt springer over hvor gærdet er lavest og altid gør det nemmest for dig selv. Hvis du gør det, bliver du aldrig god til noget, men lære i stedet at give op, når noget bliver for svært eller tungt. Alle ønsker jo at være specielt god – bedre end de andre. Men de færreste har indstillingen, viljen, styrken, staminaen og vigtigst af alt støtten til at blive meget bedre end andre mennesker på ét eller flere kompetencefelter. Mennesker lærer desværre allermest af de ting som er traumatiske eller går helt galt. Men sådan behøver det ikke at være!

Vi ved også, at hvis alle fulgte ovenstående logik, så ville alle være meget bedre end de er. De mennesker som aldrig gennemfører noget, er ofte også de som har noget imod dem som rent faktisk gennemfører noget. Men sandheden er jo, at det kunne ligeså godt være dem selv!

Yamana-Itotani Sensei tog også udgangspunkt i sig selv og sin egen familie. Begge døtre begyndte som 7-årige med Yakami Shinsei-Ryu og hustruen begyndte i en alder af 40 år. Alle er nu sortbælter i Yakami Shinsei-Ryu af 1-2. dan flersporet og 2-4. dan enkeltsporet. De eneste tre medlemmer p.t. som nogensinde har bestået og gennemført de fysiske stopprøver til Ayame GULD for JokoTeens, Voksen og Wonderwomen (50+ år) er de tre. Mange har forsøgt, men kun de tre er lykkedes. Rekorden for stopprøven i stamina-pudetesten indehaves siden 2016 af hustruen (54 år).

Onde tunger har i årevis sagt, at de tre helt sikkert var forfordelt og var kommet nemt til viden og grader, men det forstummede, da alle rekorder i Shindenkan sådan set indehaves af de tre. Folk forstod nu, at de ikke kun skulle bestå graderne med alles øjne hvilende på sig, men at de også skulle præstere optimalt. En del håbede ovenikøbet på, at de fejlede! Men det har de igennem deres liv lært at leve med og det har gjort dem til det de er i dag.

Begge børn har passet deres Yakami Shinsei-Ryu træning for nedsat blus under deres afgørende gymnasietid. Begge fik ganske pæne studentereksamener, begge vandt priser og begge studerer nu på universitetet. Den ældste som jurastuderende på sidste år og den yngste som lægestuderende. Tror I virkelig at alt dette har været nemt? At ingen har været teenage-tosset? Været trætte og har haft lynende travlt på arbejdet og med karrieren? Nej, det er fuldstændig som alle andre mennesker og familier.

Forskellen er ikke hvad du fravælger, men hvad du tilvælger. Din evigt udviklende indstilling til livet, dig selv, din ægtefælle eller kæreste, dine børn, familie, venner, kammerater, kollegaer, fremmede mennesker osv. DU har ansvaret for dit liv. Men selv den stærkeste kan ikke gøre det uden en stærk kærlig støttestruktur. Shindenkan er dette.

Disse spørgsmål fik Yamana-Itotani Sensei til, at udvikle Shindenkan endnu mere og gøre det som han altid gør, gennem en helheds-betragtning og gennemgang af alle scenarier, at søge input fra alle sider og niveauer og igen gennemløbe alle tænkelige scenarier for at skabe en optimal og sammenhængende løsning på Shindenkans udfordringer.

Spørgsmål og valg

Kan vores medlemmer forstå vejen til deres næste bælte? Kan vores medlemmer træffe de rigtige valg? Er forældrene til vores unge elever informeret godt nok? Er Shindenkans instruktører optimalt klædt på kompetencemæssigt? Bliver der taget hensyn til udøvere med méngrad efter skader, sygdomme eller udøvere over 50 år? Er sammenhængen mellem indsats og udvikling forståelig? Hvad med økonomien? Skal skolerne investere i deres essentielle instruktører, som bidrager mest til foreningen? Tager elever og instruktører ansvar for at vedligeholde deres flersporede kompetencer?

Et gammelt ordsprog siger: ”Du er din egen lykkes smed”. Og der er meget sandhed i disse ord, især når man tænker på at tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Men det betyder desværre ikke at du kan graduere dig selv i et traditionelt flersporet kampsportssystem som Yakami Shinsei-Ryu Karate-do, for dette kræver indsats, kompetence, konstanthed samt muligheden for at lære af en instruktør med graden Menkyo Kaiden eller højere!

Hvad sker der når Yamana-Itotani Sensei underviser i Yakami Shinsei-Ryu Karate-do, sætter standarden for Ryuha og Ryugi, udvikler en målrettet Pensumstruktur, underviser på kurser og sætter standarden for Kompetencer, giver en Træningsmetodik og udarbejder en Kommunikationsplatform til at understøtte helheden? Det hele degenerer uden Menkyo, Kaiden og Menkyo Kaiden.

I et flersporet kampsportssystem kræves stabilitet i niveau og stabiliteten kommer først fra graden Menkyo og op! Fordi fra Menkyo er der stigende renhed, der er stigende Kompetence og du er et stigende forbillede! Men uden Menkyo, Kaiden og Menkyo Kaiden – ja, så duer helten ikke!

Hvad er problemstillingerne?

Det er altid en god ide at starte med dem, som er Shindenkans lokale formidlere af Yakami Shinsei-Ryu Karate-do også selvom det ikke er populært, fordi det udstiller alle lokale chefinstruktører, instruktører og lokale ledelser. De er Shindenkans “finest”.

Men kan det være rigtigt?

Ja, for Shindenkan består af lederne som rollemodeller, dertil alle Shindenkans medlemmer, og alle forældrene til vores JokoKidz. Så er der os selv som lokale chefinstruktører, vores lokale foreninger og bestyrelser, os selv som Honbus kompetenceinstruktører og medlemmerne som deltagere. Så ja, problemstillingerne kører ligesom rundt i den samme cirkel og flasken kommer til at pege på alle dem der formidler Yakami Shinsei-Ryu Karate-do. Så ja, det er altid en god ide at starte med os selv.

Yamana-Itotani Sensei fortæller altid tingene som de er, og det er ikke altid folk ønsker at høre sandheden eller forholde sig til virkeligheden. Dette oplever især chefinstruktørerne under de årlige RRCamps (Ryuha/Ryugi træningslederseminarer over 3-5 dage), og det gør alle som undervises af Yamana-Itotani Sensei, dog doseret efter grad og formål. POMW-kurset er et længerevarende forløb, hvor alle deltagerne udfordres af Yamana-Itotani Sensei. Skydevåben og ShindenFight gør noget specielt ved folks adfærd og “nøgenhed”, når virkeligheden banker på og alle illusioner og selviscenesættelser falder ned.

Yamana-Itotani Sensei sagde det også som det var med hensyn til forholdet imellem foreningslovens demokratiske valgte bestyrelser og de uddannede kompetenceformidlere instruktørerne. I kampsport er det kompetencerne som er afgørende for foreningen, ikke nødvendigvis bestyrelsen. For sandheden er, at bestyrelsen intet har at udbyde til medlemmerne, hvis der ikke er kompetente instruktører, som ønsker at bidrage med deres viden. Det betyder at det er instruktørernes kompetenceudvikling som er afgørende for foreningens medlemmer og dermed foreningens udvikling, og derfor er det dem som foreningen bør investere i, fastholde og behandle ordentligt!

Flersporet kampsport, alle vil gerne have det sorte bælte

Når man starter til kampsport, har de fleste et mål om at gøre sig fortjent til det sorte bælte. De færreste er dog klar over hvor lang tid det tager at opnå de kompetencer der skal til, eller hvor stor deres indsats egentlig skal være eller hvad det indebærer!

Det sorte bælte i et flersporet kampsportssystem som Yakami Shinsei-Ryu Karate-do kræver at du mestrer flere kompetencer, såvel ubevæbnet som bevæbnet, såvel fjernkamp som nærkamp og ikke mindst dig selv!

Og ja, ja det tager tid for det handler om kompetence i alle strenge. De hurtigste opnår at bliver klar på 9 år, de fleste bruger 12 år, og mange vælger at bruge 15 år til at blive klar. Det er bare altsammen helt i orden! Hvorfor? Fordi du gennemførte processen og blev flersporet kampsportssortbælte! Du ER noget og har BEVIST det! Du er dermed ikke som de 49?, 69? eller 99? andre som opgav undervejs! DU gjorde det, med den klippefaste støttestruktur Shindenkan, som aldrig svigtede dig.

Du kan have oplevet svigt i din opvækst, barndom, ungdom eller som voksen, men Shindenkan har OGSÅ til formål ALDRIG at svigte dig, når du har allermest brug for det. Derfor er der meget højt til loftet i Shindenkan og derfor går vi meget langt for at hjælpe, men du skal også selv gøre noget, og det første er ikke at svigte dig selv og andre. Det er et rigtigt godt udgangspunkt 😊

Spørgsmål og dilemmaer
Hvor lang er din planlægningshorisont?

Drømmen om at bære det sorte bælte er altid tilstede, men uanset hvilken hastighed du vælger, så skal der planlægning til. Det er vores erfaring i Shindenkan at det ikke er alle, der træner flersporet kampsport, der har planlagt de næste 12 år af deres træning.

Shindenkans erfaring i perioden 2009-2015 er, at 90 % af vores medlemmer enten ikke kunne planlægge deres træning mod næste grad eller ikke gjorde det. De forventede ganske simpelt at denne planlægning blev gjort for dem af deres træner eller Chefinstruktør. Men der er også 10 % af vores medlemmer der aktivt tager ansvar for deres træning og planlægger det nøje.

Efter gennemførsel af de første procestrin i Strat20, så er det Shindenkans erfaring i 2016 målingen, at mere end 33 % af vores medlemmer enten ikke kunne planlægge deres træning mod næste grad eller ikke gjorde det. De forventede stadig at denne planlægning blev gjort for dem af deres træner eller chefinstruktør. Men nu tager 67 % af vores medlemmer aktivt ansvar for deres træning og planlægger det nøje.

Forstår du hvad der skal til for at opnå din næste grad?
Forståelse for graduerings muligheder, hvordan og hvorfor

Hvordan får jeg næste grad? Problematikken er ofte at forældre ikke forstår det eller ikke kan overskue det, og dermed ikke kan hjælpe deres børn. Ligeledes så forstår børn det ikke og ved ikke hvad de skal gøre. Forældre og børn træner sammen, men nogle gange får forældrene hurtigere deres bælter og kommer derved i et dilemma, da de gerne vil træne på samme hold som deres børn. Det rejser en række spørgsmål:

  • Hvorfor kan JokoKidz, JokoTeens og voksne ikke følges ad i progression?
  • Hvorfor er der så mange der mangler ét eller flere kurser til deres næste graduering?
  • Hvorfor er der så mange, der ikke forstår sammenhængen mellem den lokale og den nationale undervisning?
  • Hvorfor er der så mange der møder deres grænse ved 5. kyu?
  • Hvorfor er det svært for TG2 elever at forstå og styre deres egen progressionsvej, så de holder op med et følt nederlag?

Kan vi i Shindenkan gøre noget ved ovenstående problematikker og hjælpe således, at JokoKidz, JokoTeens og voksne kan følges ad på progressionsvejen? Kan vi gøre noget så medlemmerne undgår at komme i et dilemma med kurser? Ja, gør følgende:

  • Tag kompetencekurser når de bliver udbudt
  • Tag et kursus hvert 6. måned op til 7. kyu (det er kun to årligt)
  • Tag et kursus hver 4. måned fra 6. kyu (det er kun tre årligt)
Yamana-Itotani Sensei's løsning

Yamana-Itotani Sensei tog udfordringen op og udviklede en kaskade på 5 procestrin i Strat20 som er 100 % designet, udviklet og planlagt af Yamana-Itotani Sensei for at gøre din vej, min vej og vejen for alle medlemmer af Shindenkan forståelig, transparent og tidssvarende uden at gå på kompromis med niveau og standard for et ægte japansk flersporet kampsportssystem. 

De 5 procestrin i Strat20 er:

  • Trin 1 – Progression efter indsats
  • Trin 2 – Finansiering og Økonomi efter indsats
  • Trin 3 – Prispolitik efter indsats
  • Trin 4 – Struktur og styring efter indsats
  • Trin 5 – Udvikling efter indsats

Det var denne plan som blev præsenteret for SOPORG, Executive Commitee, nationale som lokale bestyrelser og udfordret af disse og på grundlag af denne demokratiske proces og udfordringer, justeret løbende over 3-5 måneder. Herefter blev den endelige Strat20 med de 5 procestrin præsenteret på alle lokale og nationale generalforsamlinger, hvor den blev vedtaget.

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login