Foreningsspillet
Den historiske karate udvikling i Danmark
Etableringen af japansk karate-do i Danmark fra 1960érne til slutningen af 80´erne var mildest talt meget farverig. Goju-ryu Karate-do primo 60érne, JKA Shotokan med Jørgen Bura Larsen i 1963, Gensei-ryu i 1965-67 og det samme med Kyokushinkai med Jørgen Albrechtsen i 1967.
Opstarten var stille og rolig, – lige indtil Bruce Lee filmene fra 1970-1973 startede en ny bad boy – mafia kampsportsfilmepoke.
I Danmark var Jørgen Albrechtsen og Kyokushinkai meget succesfulde med at udnytte den nye efterspørgsel.
Kyokushinkai i Japan var kendt for deres meget tætte tilknytning til den japanske mafia og dette image blev dyrket og fremmet i ganske bogstavelig forstand. Slagsmål med politi, andre mafiagrupper og almindelige mennesker blev hverdag i Japan, som andre steder i verden.
Men fakta er, at det tiltrak en meget stor gruppe mennesker som godt kunne lide denne kultur og magtdemonstration. Samtidig var Kyokushinkai en forretning, som skulle tjene penge og den koreansk-Japanske grundlægger af systemet lagde ikke skjul på, at han gerne så at hele verden skulle erobres, koste hvad det vil!
Derfor var Kyokushinkais markedsføringstaktik, både skriftlig som rent fysisk intimiderende. Danske Jørgen Albrechsen var én af de bedste til dette og det siges at hovedskolen på Ørnevej var verdens største karateskole med flere tusinde medlemmer, 15-20 skoler og 5-6.000 medlemmer i Danmark.
Kyokushinkai havde basisk set udfordret alle andre kampsportssystemer ved at sige “Ingen over og ingen ved siden af – og alle andre er underlegne Kyokushinkai”. Men når de så blev taget på ordet, så blev det aldrig til noget.
Kyokushinkai blev snart kvalt i deres egen succes og i begyndelsen af 80´erne, trak Jørgen Albrechsen stikket til Dansk Karate Union, som var forbunds synonym med Kyokushin Karate i Danmark.
Der er minimum 5 forskellige Kyokushinkai organisationer i Danmark i dag, men også lige så mange Shotokan organisationer, som efter især Kyokushinkais splittelse i 80´erne og optagelsen af Dansk Karateforbund i DIF, blev det største karate-do system i Danmark medio 80érne og 90´erne.
På et tidspunkt var Danmark den fjerde bedste karatenation i verden, så landsholdet med Jørgen Bura fra JKA gjorde det rigtig godt.
Lige indtil successen medførte at flere ville til fadet og den epoke blev afsluttet.
Karatekrigen i 1970érne var unik i Danmarkshistorien, da den nåede avisoverskrifterne i årenes løb. Det gjorde en anden karatekrig i begyndelsen af 00érne til gengæld ikke. Den blev kaldt “Gensei-ryu krigen”, som omhandlede et for mange “Yakuza inspireret” og intimiderede forsøg fra en japansk Gensei-ryu fraktion, som benyttede en ny dansk velvillig og ambitiøs afdeling. som angrebsspydspids i et all-out frontalangreb.
Formålet var, at omskrive og slette hele Gensei-ryu historien fra 50érne og omkring 50 år frem i hele verden herunder Europa, Skandinavien og Danmark. Og dertil anerkende den japanske fraktion og danske afdeling som de eneste legitime Gensei-ryu arvtagere.
Først troede alle det var en kæmpe joke, og forsøgte almindelig dannet dialog. Men snart medførte de kraftigt manipulerede dialoger, trusler og aparte adfærd, meget kraftige reaktioner rundt omkring i Europa, Danmark og Japan igennem nogle år.
Hvorefter folk hurtigt kom videre med deres liv efter nogle år, da de fleste følte at sund fornuft, logik, almindelig gængs adfærd og opførsel, dokumentation og saglige dialoger var umulig.
Avisartiklerne og de forskellige beretninger er stadig til gengængelig på nettet (2023)