Velkommen til Game Educations - Foreningsspillet
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872)
Formål:
Formålet med Game Educations er oplysning, uddannelse og at nye foreningsledere ikke skal begå samme fejl som vi eller andre foreningsledere har gjort. Det er vigtigt at erkende hvordan foreningslivet er, skal hen og er kommet fra. Det kan være udfordrende for ildsjæle i det moderne foreningsliv. Som udgangspunkt for historiens spil, udvikling og kampe, anvendes offentlig tilgængelig kilder, når det er eksternt Shindenkan, og når det er internt i Shindenkan, en kombination.
Tankespillet
Hvordan ville verden, DIN aktivitet eller DU som menneske se ud, hvis ingen viden og erfaring gik tabt, men blev videregivet og forstået intakt til alle efterfølgende generationer, som kunne bygge videre på denne.
Mottospillet
Enhver idiot kan lære af egne fejl, men en sand leder, lærer også af andres fejl.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872)
Start foreningsspillet - Den moderne Kampsportens udbredelse i verden, Europa og Danmark
Shindenkan er én af Danmarks ældste kampsports organisationer - med læringsbump undervejs
Shindenkan er én af Danmarks ældste kampsportsorganisationer grundlagt i 1965-67. Fra 1965-67 undervistes der primært i enkeltsporet Gensei-ryu Karate-do og fra 1988 primært i flersporet Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do og sekundært i arven fra 1965-67 enkeltsporet Gensei-ryu Karate-do. Shindenkan blev den 1.april.2009 som den første kampsportsorganisation i Danmark hædret med officiel anerkendelse som specialforbund og samarbejdspartner med DGI Landsorganisation og Kampidræt af DGI´s landsformand.
I Shindenkan er der medlemmer som har været medlem siden 1974 , altså mere end 50 år og kun 7-9 år efter grundlæggelsen i 1965-67. Rigtig mange af brun- og sortbælterne har været medlem i mere end 15 år, med en større midtergruppe på imellem 10–30+ år. Aldersspredningen er fra 5–70+ år.
Det betyder at der er rigtig mange medlemmer af Shindenkan, som har oplevet hinandens studenter-, svende- og universitetsgilder, bryllupper, børns fødsler og skolegang, men også hinandens glæder som sorger; nyt drømmejob, afskedigelser, giftemål som skilsmisser, børnenes glæder som sorger, fødsel som død, sundt helbred som sygdom, skader og ulykker.
Men fælles for det hele er et fundament til støtte, forståelse, et øre eller en skulder, omsorg, glæde og stolthed, tryghed, medfølelse, forståelse og respekt, op på hesten igen til ”Tag dig sammen!”, hjælp til selvhjælp.
Dette sker først og fremmest igennem den lokale forenings fællesskab og sammenhold, men også på nationalt plan, hvor børn, unge og voksne, får nye venner, kammerater og værdifulde kontakter på kryds og tværs af de forskellige lokalforeninger.
I de gamle lokalforeninger er der kulturbærere, som kan fortælle historien fra ”de gamle dage” og i de nyere hersker der ofte en entreprenør ånd, ny- og “ud af boksen” tænkning, som kommer andre til gode.
Du kan træne og blive gradueret i Shindenkan lige fra 10. kyu til 10. dan, uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, højde, drøjde, skader og forskellige handikaps, – vi har taget højde for næsten det hele og har derfor koncepter for det hele – der er virkelig ingen undskyldninger for ikke at træne i Shindenkan 😊
Det er der ikke mange nationale som internationale organisationer som kan tilbyde. Men du får intet foræret – du skal opfylde alle mindstekrav i pensumhåndbogen, som er ens for alle. Men vi støtter dig hele vejen på DIN rejse og i opfyldelsen af dit potentiale efter dine valg og forskellige livscyklusser.
Vi har lært dette på den hårde som gode måde igennem snart 60 års historie i Danmark, Skandinavien og Europa. Hver ressourcekrævende krise og oprydning har været efterfulgt af en opblomstrende og fredelig tid. Det har fulgt vores mere end 1.000 årige historie, – og afspejling af mennesker i det danske foreningsliv. Den første krise og oprydningsproces var i perioden 1982-1986 med overgangen fra mere private institutter til det danske foreningslivs grundtanker. Den næste krise var fra 2000-2004, hvor vi gik fra en mindre superelitær kompetenceorganisation til, at åbne op for bredden med en eksplosiv vækst til følge. Den tredje og hidtil sidste krise og oprydningsperiode, er netop vel overstået i kølvandet på Corona krisen, og har ikke været så forskellig fra andre kompetenceafhængige idrætsgrene. Den varede fra 2017-2022, men begyndte allerede i 2015. Den tager vi som et eksempel i en yderst kort version, da dette er hensigten med Game Educations – at lære af vores og andres fejl og erfaringer. At gøre verden bedre og mere oplyst!
Shindenkan Case 3
Indtil 2015 var det demokratiske forbund Shindenkan opbygget omkring bevarelsen og udbredelsen af den 1.000 årige japanske verdenskulturarv og det flersporede helheds kampsportssystem; Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do. Den fælles pensumhåndbog fra 2009 fordelte arbejdsopgaverne optimalt. Afholdelse af nationale standardiserede kompetencekurser efter pensumhåndbogen, og efterfølgende lokalt ansvar for vedligeholdelse af kompetenceinvesteringen.
Det var et yderst succesfuldt koncept. I 2015 var vi en giga succes efter en vækst på 3.000 % fra 2000-2015 til 1.400 medlemmer, som i strategiplanen snart ville mere end fordobles. Et fuldt kontrolcheck under en sortbæltetræningslejr afslørede sandheden, på grundlag af voksende alarmer på vandrørene.
Mange lokale medlemsskolers ledelser havde bevidst talt usandt eller fortiet sandheden under generalforsamlinger, forbunds- og Honbu bestyrelsesmøder. Det omhandlede det lokale vedligehold af kompetenceinvesteringen, som var baseret på en generalforsamlingsbesluttet, lokal “Tro & love erklæring”.
Løgnen havde medført en markant sænkning af det flersporede kompetenceniveau hos 60 % af alle medlemmerne, imod en markant stigning i antal medlemmer. Den eksplosive vækst havde medført lokale kongedømmer med åbne som skjulte særinteresser.
1) 1998, Japan Honbu Dojo, Iwaki, Cha no yu, The-ceremoni. 2) 1998, Japan, Iwaki, Yamana-Itotani Sensei – den første Sodenke Sensei, Jokokan International. 3) Takeshi Nishiwaki Renshi, træningsophold, Danmark, 2003, 4) Shintaro Matsuda Sensei, træningsophold, Danmark, 2003
Der er plads til alle i Shindenkan – Eliten som motionisten.
I Shindenkan møder vi dig hvor du er og tager
dig med på en rejse.
I Shindenkan har vi et meget stærkt fællesskab på tværs af skoler, etnicitet, alder og køn- som vi værner meget om.
I Shindenkan værner vi om den 1.000 årige japanske verdenskulturarv og det flersporede helheds kampsports-system – Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do.
Og samtidig var der desværre kommet specielle mennesketyper ind på demokratisk valgte tillids- og ledelsesposter, som ingen frivillige og ulønnede idrætsforeninger ønsker set i bagklogskabens ulidelige klarhed. Tillid er godt, men kontrol er bedre, og i modsætning til erhvervslivet, så er der ingen hyring eller fyringsret i foreningslivet.
De demokratiske generalforsamlinger lokalt og nationalt stadfæstede, at alle var lige for loven iht. opdaterede vedtægter og retningslinjer, og de demokratiske flertalsbeslutninger. Og af yderst vigtighed, skulle alle på et standardiseret minimumsniveau, opfylde den fælles pensumhåndbog, som hele formålsparagraffen var baseret på. Da kompetenceniveauet var nået bunden i 2015, skulle kompetenceniveauet op på det fælles minimumsniveau igen fra 2009. Det kom til at tage 7 år, da der kom én 2 årig Coronakrise ind over.
Kompetence- og handlingsmæssigt – hvad betyder alt dette så?
40 % af alle medlemmerne under en lokal chefinstruktør og bestyrelse, havde opfyldt alle lokale som nationale standardiserede minimumskrav efter formålsparagraf, den fælles pensumhåndbog og generalforsamlingsbeslutninger. De opfyldte 2009 minimumkompetencekriterierne.
Men det gjorde 60 % ikke under en lokal chefinstruktør og bestyrelse – det var de lokale kongedømmer og det var skidt. Shindenkan organisationens eksplosive vækst og demokratiske tillidsbaserede foreningsledelse, havde utilsigtet medført en opdeling i “Elite- og 4 divisions” lokalskoler.
Kompetenceniveauet for 60 % var minimum tre-fire bæltegrader lavere for grader under Densho niveau, og seks bæltegrader lavere for Densho grader. Altså en 1.dan, sort bælte, Yakami Shinsei-ryu Karate-do, modsvarede 3-4.kyu, brunt bælte i pensumhåndbogen. Det var utroværdigt og derfor ganske alvorligt.
Valget stod derfor imellem, at degradere 60 % af alle medlemmerne 3-4 bæltegrader, eller over 3-5 år at hæve kompetenceniveauet til den fælles minimumsstandard gældende for alle.
Som forventet med 60+ % flertal under 2015 lokale som nationale generalforsamlinger, blev den sidste løsning vedtaget. Det var velvidende at dette ville medføre et større medlemstab, når kompetenceniveauet for 60 %, skal hæves til en fælles minimumkompetencestandard fastsat i 2009, som dengang var og stadig er ens gældende for alle. Disse medlemsskoler skulle have intensiv og ressourcekrævende national hjælp til at komme op på 2009 minimumskompetenceniveau. Dette blev igennem en fælles national som lokal støtte- og kontrolstruktur; NKT, OBC og stopprøve proceskontrol indført i perioden 2015-2017.
Få år senere var trefjerdele af de 60 % skoler og medlemmer, som ikke ville opfylde samme regler gældende for alle, udmeldte af Shindenkan med stort bulder og brag. De kunne blot have taget deres gode tøj og sagt farvel og tak, som de fleste alligevel havde forventet. Men de valgte at lancere og markedsføre deres eget nye lokale karate eller Ninjutsu system.
Det var en skam og behøvede ikke at være sådan. Men positivt set, blev oprydningsprocessen langt mere effektiv, da også det i skyggerne, kom frem i fuldt dagslys.
2020-2022 var der global Coronakrise. I 2022 blev generalforsamlingsbeslutningerne fra 2015 opfyldt og honoreret. Alle gradueringer fra sommeren 2022, er derfor foretaget i det flersporede systemnavn; Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do. Kompetenceniveauet er igen efter den fælles pensumhåndbog fra 2009, og 0 % i dumpeprocent for Densho sort- og brunbæltegradueringer 2022 og 2023 bevidner dette. Sådan var det ikke i perioden 2009-2015/17.
Det er desværre fakta. Det var den korte version på denne oprydningsperiode.
Vi har lært det på den hårde som gode måde, og derfor tager vi os af dig og dine børn helt fra begyndelsen af, og møder dig og dine der hvor du er, og tager dig med på en rejse. Men på et tidspunkt skal du selv kunne gå – i Shindenkan hylder vi princippet om Empowerment.
Der er så mange muligheder i Shindenkan og det kan være svært at tilvælge og fravælge optimalt efter behov, når man er helt ny og på bar bund. Derfor har vi i denne søjle samlet alle de mest gængse spørgsmål alle instruktørteams får lokalt som nationalt, så du selv kan danne dig et overblik og søge den information lige netop du har brug for. Og er du i tvivl, så kan du altid spørge dit lokale eller nationale instruktørteam!
Vi er ikke kommet sovende til denne historie. Vi er femte generation, men den generation som siden 1988 har bidraget længst til Shindenkans snart 60 årige historie i Danmark og Europa. Men når alt kommer til alt, er alt til låns og lige nu har vi vagten, som vi har overtaget fra tidligere generationer. De har også en historie. Det fundament vi har bygget videre på.
Dette fundaments historie har betydning for os som andre med interesse deri. Derfor har vi gerne villet fortælle denne så andre kan lære af den.
I Shindenkan tager vi dig med på en rejse – i en verden af flersporet kampsport – det har altid været vores mål 😊.
Fællesskab og sammenhold gør os stærke – “The Shindenkan way”.
I Shindenkan er det fællesskab og sammenhold der skaber livslange venskaber.
Der er i sandhed plads til alle i Shindenkan – Eliten som motionisten, så kom og vær med.
Den moderne Europæiske kampsportshistorie, herunder den Danske
Der eksisterer en del historier om rejsende fra Fjernøsten igennem mere end 500 år, og de sidste par hundrede år med diplomatiske delegationer, hvor der er opvisning eller udbydes kortere kurser i kinesiske eller japanske kampkunster. I takt med det britiske imperiets massive ekspansion efter Napoleonskrigene (1797-1815), med Frankrig, Tyskland, Belgien, Spanien og Portugal lige i hælene, blev der åbnet op for en langt bredere kontakt til kinesisk som japansk kampsport. Men den var sporadisk, uorganiseret og ad hoc i opvisninger og lynkurser rundt i Europa´s hovedstæder og storbyer.
Entreprenøren og englænderen Edward William Barton-Wright (1860-1951) var én af de første europæere, som trænede japansk kampkunst i Japan i perioden 1895-1898. Dette var Tenjin Fudo-ryu Jujutsu og Kodokan Judo. Da han returnerede til London, etablerede han sit eget system Bartitsu, hvor Jujutsu, Judo, og europæisk Savate, boksning og græsk-romersk brydning blev trænet. Bartitsu klubben ved Piccadelli eksisterede kun fra 1898-1903, men blev hurtigt et tilløbsstykke for den engelske Rogue højere middelklasse og overklasse, som altid søgte nyhedens interesse og sidste modefænomen. Barton-Wright havde overtalt Judoéns grundlægger, Jigiro Kano til at sende nogle Judo instruktører til London, som underviste i Judo og Jujutsu fra 1900-1901, hvorefter de rejste tilbage til Japan.
Edward William Barton-Wright (1860-1951)
To blev; Tani og Uyenishi som supplerede deres instruktørindtægter som professionelle kæmpere i spillehaller, markeder og andre show begivenheder. Professionelle Jujutsu og Judo kæmpere var meget populære i Europa fra ca. 1890-1920 og i USA fra 1920-1940. Miyake og Maeda er to andre japanske professionelle Jujutsu kæmpere, som rejste rundt i Europa. Især franskmænd og briter fik for alvor øjnene op for japanske jujutsu og judo kæmpere, som i mere end 9 ud af 10 tilfælde slog alle deres egne europæiske kæmpere, selvom disse ofte var mere end dobbelt eller tredobbelt så store og tunge. Miyaka og Maeda tilskrives ofte æren for, at de stod faddere til det senere MMA – Mixed Martial Arts pengesports etablering og popularitet. Maeda var den mest succesfulde prizefighter med mere end 2.000 vundne kampe i Spanien, Portugal, UK, Frankrig, og Brasilien, hvor han boede med sin familie. Èn af hans elever var Carlos Gracie, som var far og onkel til to håndfulde senere MMA verdensmestre.
Japanske prizefighters som rejste rundt i Europa, USA og Sydamerika gav stor respekt for japanske kampsport, som et meget effektivt og anerkendt selvforsvarssystem. Men grundet omstændighederne i udbredelsen af kampsporten i meget få etablerede skoler med regelmæssig træning i Europa, fik japanske kampsport et blandet eksotisk ry hen af vejen. I Europa var der stor fascination og beundring, men der var få skoler hvor man kunne træne regelmæssigt. Indtil begyndelsen af 1900 tallet og indtil før 1.verdenskrig var der prestige, respekt omkring effektiviteten af japansk Jujutsu og Judo på forskellige institutter og senere politi og militære kursusforløb.
Arthur Conan Doyle indskrev det i en af sine Sherlock Holmes historier, at årsagen til at Sherlock Holmes besejrede Professor Moriaty var pga. hans overlegne Bartitsu. Præsidenterne Ulysses Grant og Roosevelt har trænet Jujutsu og Judo med stor interesse og støttede aktivt udbredelsen af Judo i USA.
Mitsuyo Maeda (1878–1941)
Bartitsu: The Martial Art of Gentlemen | The Art of Manliness
Den japanske Jujutsu, Kendo og judo instruktør Gunji Koizumi (1885-1965) grundlagde i London flere skoler under navnet The Budokwai (The Way of Knighthood Society), som i dag er én af Europas ældste japanske Budo skoler, men den ældste Judoskole i Europa. Sortbælter blev markedsført som “Kodokan Judo riddere”. Allerede i 1906 underviste han i London med hjælp fra de andre japanske instruktører som tidligere nævnt. Koizumi betragtes som den engelske Jujutsu og Judo´s grundlægger.
I 1920 underviste Jigiro Kano for første gang i Budokwai. Efter Koizumi´s død blev han tildelt 8.dan Kodokan Judo. Koizumi Sensei var også hoved læremester for dansk Judo og Jujutsu. Dansk Judo og Jujutsu fik også uddannelseshjælp fra Frankrig. Hvor én af Koizumis senere elever, Mikinosuke Kawaishi (1899-1969, 7.dan Kodokan Judo og 10.dan Franske Judoforbund) sammen med hans efterfølger Shozo Awazu (1923-2016, 9.dan Kodokan Judo) var med til at udvikle dansk Jujutsu og Judo til et højere kompetenceniveau.
Gunji Koizumi (1885-1965)
Det skal siges, at i Danmark benævnes Jujutsu som noget fra Vestjylland, og Jiujitsu og Judo som de originale japanske navn. Men det er altså en dansk benævnelse i sin oprindelse fra begyndelsen af.
Allerede nu vil der være mange i det moderne samfund som stiller spørgsmålet:
Hvorfor er det kun Jujutsu og Judo som omtales, og ikke også karate-do, Kendo, Iaido, og koreansk Taekwondo, kinesisk Wushu, som også indgår i den vestlige som europæiske kampsportshistorie før 2. verdenskrig?.
Den forsimplede version er, at Korea stort set var et protektorat af Kina indtil 1870érne, hvor de uofficielt blev et japansk protektorat. I 1910 blev Korea officielt indlemmet som en del af Japan, hvor den koreanske kongefamilie Joseon Yi fik officielle japanske lensfyrste og adelstitler, som en del af den japanske kejserlige rangfølge. Blod og familie alliance blev blandet igennem giftemål med den koreanske konge og en japansk kejserlig prinsesse fra et bunke familie sidehus.
Kina var fra 1912-1949 en kaotisk borgerkrigshærget republik, og før det et officielt kejserdømme kolos på lerfødder, som konstant blev trynet på plads af både de vestlige magter som Japan.
I 1949 blev Kina kommunistisk under Mao og først efter Mao´s død skete der en gradvis åbning. Herunder officielt kulturelt, kinesisk og japansk kampkunst stormester udveksling i 1980´erne. Den kinesiske national treasure, Shakuasei – Sun Wind Shine var én af dem og en anden var Tonegawa Sensei, og derfor har Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do også en original kinesisk systempakke, som vi kalder for Shakuasei Hsingi, Bagua og Taichi.
Kodokan Jujutsu, som Judo først kaldtes, blev promoveret af det første japanske IOC – Internationale Olympiske Commitee medlem fra 1909; Jigiro Kano, som var japansk Judo´s grundlægger i 1882.
Coubertins Olympiade ide fra 1896 var blevet tidens nye sort. I 1912 deltog Japan for første gang i Olympiaden afholdt i Stockholm. For at en sportsgren kan blive en officiel olympisk sportsgren, skal alle sportsudøvere kunne konkurrere på lige fod i den “Olympiske ånd”. Altså det handler om at være med og ikke vinde og ingen kommer til skade, da det skader omdømmet. Derfor blev Judo gradvist tilpasset til den olympiske kvalifikationsidræts målestok.
Shakuasei – Sun Wind Shine (1904-1992)
Jigiro Kano (1860–1938), som var japansk Judo’s grundlægger i 1882.
F.eks. var Judo-reglerne under Shiai – frikamp meget simple i begyndelsen; Alle er ligestillede og vinderen er den som står op. Der var ingen vægt, køn eller gradsskelnen. Man vandt, når der ingen tvivl var. Det betød en optimal perfekt udført teknik, hvor modstanderen med 100 % sikkerhed blev efterladt forsvarsløs enten igennem kast eller immobilisering igennem gulvkamp. Det var objektivt.
Problemet var så, at folk forstod græsk-romersk brydning, men ikke Judo som var for virkelighedstro og dermed realistisk, og derfor blev puttet i boksen eksotisk, i stedet for sports boksen. For Kodokan Judo betød dette en olympisk konkurrence målretning, hvor gulvkamp blev taget ud og subjektive dommervurderinger fik indpas med bedømmelser. Det ændrede judokampen fra absolutter (Liv/Død) til ufarlig gentleman sport med en farlig oprindelse (Jujutsu), som den også blev markedsført som. Alle de farlige teknikker var taget ud som en tam papirtiger.
Gulvkamp (Ne-waza) blev dog hurtigt indført igen på græsk-romersk bryder-niveau, da alle Kodokans bedste udøvere tabte til de gamle Judo-kaer, som ikke var begrænset af så mange olympiske regler. Dette skete da de japansk europæiske Judo/Jujutsu Prizefighters kom tilbage til Japan. Det var temmelig dårlig markedsføring for Judo, som aspirerede for at blive en olympisk sportsgren. Judo som blev betegnet som Kano sports, skulle have været demonstrationsidrætsgren under olympiaden i Tokyo, 1940. Det blev ikke til noget, da der var en verdenskrig i gang.
Først i Tokyo 1964 Olympiaden kom Judo på det officielle program med tre vægtklasser, som dog hurtigt blev til syv inden år 2000.
Judo kommer på det olympiske program i Tokyo 1964 Olympiaden
Karate kommer på det olympiske program i Tokyo 2020 Olympiaden
Indtil 1992 var Olympisk Judo KUN for mænd. Først i 1992 blev kvinde Judo inkluderet som officiel del af Judo sporten. Det tog lige godt 100 år!
Jujutsu og Judo var indtil første verdenskrig KUN markedsført som en rigtig mandesport, som skulle forsvare de svagelige kvinder bag kødgryderne i hjemmet. Sådan fortsatte det faktisk til efter anden verdenskrig. Kvinder blev tilbudt selvforsvarskurser af mandlige instruktører, og reklamerne var ofte med et yderst sexistisk eller erotisk islæt – skabt af mænd. Judo var jo nærkamp med kast, låse og gulvkamp ligesom i græsk-romersk brydning, hvor træning imellem mænd og kvinder oftest var helt forbudt eller opdelt kønsmæssigt. Men selvforsvarsreklamerne var altid svage sexede, oftere lettere påklædte kvinder, som blev forulempet af dyrisk forbryderisk sultne mænd.
Tokyo olympiaden 2020 var dagen hvor karate-do officielt blev en olympisk sportsgren med kumite (frikamp) og kata (figurøvelser). Der var 4×3 medaljer at kæmpe om for både mænd som kvinder, som er ligestillet konkurrencemæssigt.
WKF – World Karate-do Federation, som er én af verdens hoved karateorganisationer, blev udvalgt som officiel olympisk ansvarlig for japansk Karate-do. Det betyder at Karate-do, ligesom Judo vil blive ensrettet og puttet ned i den samme boks over hele verden, således der er så mange som muligt som kan opfylde betingelserne for at deltage i et OL. Det er ren sport og har meget lidt at gøre med oprindelsen på Okinawa og Japan.
Efter 2 verdenskrig (1939-1945) blev Japan besat af imellem 3-500.000 allierede soldater typisk med treårs udstationeringer. Da Japan var fredeligt og en ny antipacifistisk grundlov skrevet af USA og de allierede og vedtaget i 1947, begyndte de japanske myndigheder med de allieredes tilladelse, langsomt at lukke op igen for japansk kampsport, som siden 1945 havde været forbudt.
Illustrationer af Brigitte Bardot som bruger Jujutsu som selvforsvar
Kamp i civil mod “bølle”. Fra Danmarks første Jiu Jitsu bog fra 1906 (Kilde Faber).
Efter anden verdenskrig vendte derfor mange udstationerede europæiske soldater hjem igen fra Japan efter typisk tre års kontrakter. Mange havde trænet japansk kampsport i Japan og en del introducerede nu dette i deres europæiske hjemlande.
Kompetenceniveauet satte naturlige begrænsninger og de succesfulde rakte nu ud til deres japanske netværk. Problemet var blot at de japanske kompetencer skulle flytte til Europa, da transporttiden først i 60érne blev forbedret. Det betød til gengæld en eksplosion i 60´erne af japansk kampsport i Europa og den vestlige verden.
I begyndelsen af 50´erne var det Karate-do´s tur. Rigtig mange japanske karatesortbælter underviste på de allierede baser rundt omkring i Japan. Det gjorde både Shukumine Sensei fra Gensei-ryu og Yukio Noro Sensei også lige udenfor Tokyo. Det var sådan de mødte hinanden. Tusindvis af allierede soldater med 3 års japansk kampsportstræning bag sig, blev hjemsendt til deres respektive hjemlande, hvor mange etablerede forskellige japanske kampsportsskoler.
De fandt lynhurtigt ud af, at med 1-2.dan, sort bælte grader, har man ikke meget at tilbyde efter nogle år til dygtige elever, og derfor inviterede de deres gamle japanske kampsportsmestre på besøg. Og sådan begyndte for alvor udbredelsen af Kendo, Aikido, Karate, Kyodo, Iaido og andre kampsportssystemer at brede sig ud i verden fra Japan.
De fleste europæiske Jujutsu og Judo forbund blev officielt etableret lige efter 2.verdenskrig efter 1945. I 1950érne var turen kommet til Karate-do, Aikido og Kendo. Først i de store allierede lande som USA, UK og Frankrig, og som dominobrikker i alle andre lande.
Den historiske kampsportsudvikling i Danmark.
Udviklingen har fulgt den europæiske med nogle års forskydelse, og har med høj sandsynlighed sit udspring fra boksning og græsk-romersk brydning institutterne, som udbød selvforsvarskurser til militær, politi og borgere.
Gunji Koizumi sammen med Esther Louise “Lise” Thomsen i Billedbladet december 1946.
Esther Louise “Lise” Thomsen (1914-2003), som var én af tidens mest hotte danske skuespillere.
De første skrifter og bøger i Danmark udkom i begyndelsen af 19 tallet i begrænset oplæg. Viktor Faber og P.L. Jakobsen var nogle af de første fra 1906. Ligesom i Europa blev den nye fashionable bølge fra det eksotiske Fjernøsten, betegnet som Jiu-jitsu eller Kano systemet. Jiu-jitsu og Jiu-jujutsu betegnelsen har hængt ved i Danmark, i stedet for den mere normale japanske betegnelse som er Ju-Jutsu.
Ligesom resten af Europa, var Kano Jujutsu hovedsagelig henvendt til mænd, hvilket alle de udgivne bøger også viste med mandlige demonstrationer. Arthur Smiths bog fra 1930 og juristen Ole Kringelbachs bøger fra 1943 og 1945 viste dette tydeligt. Dertil også Kringelbachs syn på Jiu-jitsu, alias Jiu-do eller Kano Jiu-jitsu, at det var en rigtig mandfolkesport, som indeholdt virksomme teknikker som kvinder kunne have glæde af i overfaldssituationer, men at almindelig træning i disse, ville være og virke uskønt for kvinder.
Den tyske besættelse af Danmark under anden verdenskrig, ændrede dette billede – for en kort stund. Danmark blev besat i april 1940 uden de store kamphandlinger og den danske regering valgte samarbejdspolitikken indtil 1943. Modstandskampen med kvindelige som mandlige modstandsfolk voksede derefter eksplosivt. Flere Judo klubber blev etableret af modstandsfolk som et dække for de egentlige aktiviteter.
Efter verdenskrigen blev begge køn undervist i Jiu-jitsu eller Judo af Faber, som var hærens selvforsvarsinstruktør. Men efter få år, blev dette forsøgt stoppet eller forringet, da det svage køn jo ikke skulle blive det stærke! I de nyetablerede DIF forbund for Judo og Jiu-jitsu var dette endda indskrevet i reglerne.
Selv da Koizumi Sensei fra Budokwai i England underviste i Danmark i slutningen af 40érne, var det kun mænd som kunne inviteres. Det ændredes først i slutningen af 50´erne og begyndelsen af 60´erne, da japanske instruktører fra Frankrig kom til Danmark for at undervise. Dertil var der også kommet konkurrence fra en anden kant; Karate-do og andre kampsportssystemer.
Bengt Flagstad og Ole Kringelbach: Dansk lærebog i Jiu Jitsu
Den historiske karate udvikling i Danmark
Etableringen af japansk karate-do i Danmark fra 1960érne til slutningen af 80´erne var mildest talt meget farverig. Goju-ryu Karate-do primo 60érne, JKA Shotokan med Jørgen Bura Larsen i 1963, Gensei-ryu i 1965-67 og det samme med Kyokushinkai med Jørgen Albrechtsen i 1967.
Opstarten var stille og rolig, – lige indtil Bruce Lee filmene fra 1970-1973 startede en ny bad boy – mafia kampsportsfilmepoke.
I Danmark var Jørgen Albrechtsen og Kyokushinkai meget succesfulde med at udnytte den nye efterspørgsel.
Kyokushinkai i Japan var kendt for deres meget tætte tilknytning til den japanske mafia og dette image blev dyrket og fremmet i ganske bogstavelig forstand. Slagsmål med politi, andre mafiagrupper og almindelige mennesker blev hverdag i Japan, som andre steder i verden.
Men fakta er, at det tiltrak en meget stor gruppe mennesker som godt kunne lide denne kultur og magtdemonstration. Samtidig var Kyokushinkai en forretning, som skulle tjene penge og den koreansk-Japanske grundlægger af systemet lagde ikke skjul på, at han gerne så at hele verden skulle erobres, koste hvad det vil!
Derfor var Kyokushinkais markedsføringstaktik, både skriftlig som rent fysisk intimiderende. Danske Jørgen Albrechsen var én af de bedste til dette og det siges at hovedskolen på Ørnevej var verdens største karateskole med flere tusinde medlemmer, 15-20 skoler og 5-6.000 medlemmer i Danmark.
Kyokushinkai havde basisk set udfordret alle andre kampsportssystemer ved at sige “Ingen over og ingen ved siden af – og alle andre er underlegne Kyokushinkai”. Men når de så blev taget på ordet, så blev det aldrig til noget.
Kyokushinkai blev snart kvalt i deres egen succes og i begyndelsen af 80´erne, trak Jørgen Albrechsen stikket til Dansk Karate Union, som var forbunds synonym med Kyokushin Karate i Danmark.
Der er minimum 5 forskellige Kyokushinkai organisationer i Danmark i dag, men også lige så mange Shotokan organisationer, som efter især Kyokushinkais splittelse i 80´erne og optagelsen af Dansk Karateforbund i DIF, blev det største karate-do system i Danmark medio 80érne og 90´erne.
På et tidspunkt var Danmark den fjerde bedste karatenation i verden, så landsholdet med Jørgen Bura fra JKA gjorde det rigtig godt.
Lige indtil successen medførte at flere ville til fadet og den epoke blev afsluttet.
Green Hornet og Kato (Bruce Lee, 1966-67)
Bruce Lee og Chuck Norris kæmper i Colosseum i filmen the way of the dragon.
Karatekrigen i 1970érne var unik i Danmarkshistorien, da den nåede avisoverskrifterne i årenes løb. Det gjorde en anden karatekrig i begyndelsen af 00érne til gengæld ikke. Den blev kaldt “Gensei-ryu krigen”, som omhandlede et for mange “Yakuza inspireret” og intimiderede forsøg fra en japansk Gensei-ryu fraktion, som benyttede en ny dansk velvillig og ambitiøs afdeling. som angrebsspydspids i et all-out frontalangreb.
Formålet var, at omskrive og slette hele Gensei-ryu historien fra 50érne og omkring 50 år frem i hele verden herunder Europa, Skandinavien og Danmark. Og dertil anerkende den japanske fraktion og danske afdeling som de eneste legitime Gensei-ryu arvtagere.
Først troede alle det var en kæmpe joke, og forsøgte almindelig dannet dialog. Men snart medførte de kraftigt manipulerede dialoger, trusler og aparte adfærd, meget kraftige reaktioner rundt omkring i Europa, Danmark og Japan igennem nogle år.
Hvorefter folk hurtigt kom videre med deres liv efter nogle år, da de fleste følte at sund fornuft, logik, almindelig gængs adfærd og opførsel, dokumentation og saglige dialoger var umulig.
Avisartiklerne og de forskellige beretninger er stadig til gengængelig på nettet (2023)
I 1975 blev der udgivet en bog over alle de dengang etablerede Budo systemer i Danmark – herunder også Gensei-ryu Karate-do
Den senhistoriske udvikling i Japan og globalt; Fra forretning til foreningsliv
Denne farverige proces var uden tvivl et produkt af både tidsånden, pionererne og baggrunden fra Japan efter 2.Verdenskrig. Med 3-500.000 allierede soldater udstationeret på typisk tre års kontrakter og et stolt land som Japan som var under genopbygning med hjælp fra Marshall planen.
Perioden fra 1950érne til ultimo 80érne var også toppunktet for den japanske Yakuza – Mafia – som dog kulturelt siden 1600 tallet havde fundet en symbiose i balance med det etablerede samfund. Den balance blev dog brudt i slutningen af 80érne, da de japanske politikere slog hårdt ned med nye love, med det resultat at antallet af Yakuza medlemmer blev mere end halveret i løbet af få år. I dag er de reduceret til omkring 20 % af toppunktet i 60érne.
Det var ikke kun den japanske mafia som blomstrede op, det gjorde den også i USA, Europa og Sydamerika, men den japanske lovregulering var ligesom den europæiske omkring 10 år bagud den amerikanske. De begivenheder som har indflydelse på os almindelige mennesker, følger selvfølgelig de trends og tidsånd bølger, som skyller ind over verden, som videnskaben siger typisk har en forskydning og varighed på 7-10 år på de markante som vi kan mærke, men allerede er begyndt to-tre årtier før, som en underliggende strøm.
Japan skulle genopbygges efter 2. Verdenskrig og det gik stærkt. Men et økonomisk boom, opstår der også mange økonomiske muligheder, – både på lovens rette og forkerte side.
På lovens rette side oplevede Japan et historisk stort økonomisk boom, som medførte at 1 m2 i Tokyo Ginza kvarter var 1 mio. USD værd på toppen i 90érne og én lille kop gourmet kolbekaffe kostede 200 dkr omregnet til 2023 værdi. Japan finansierede stort set hele USA´s statsgæld samt andre landes. Japan blev kaldt verdens største økonomiske mirakel.
På lovens forkerte side, betød dette en eksplosiv udvikling i Yakuza – den japanske mafia med forskellige organisationer rundt omkring i Japan. For at håndhæve deres magt, blev dette ofte som andre steder rundt i verden, med magtmidlet – fysisk vold og psykiske intimideringer.
Med en stærkt stigende vækst og omfang af Yakuza forretninger, blev der også brug for sikkerhed overfor rivaliserende grupper, og det medførte både sikkerheds- og vagtkorps til toptrænede bodyguards og specialstyrke enheder.
Kort sagt var der brug for Yakuza medlemmer som var trænet til effektiv fysisk vold og psykisk intimidering – forstærket i udgangspunktet som tilknyttet eller medlemmer af Yakuza.
Den største ressource pulje til disse jobs var opstået i kølvandet på den store efterspørgsel efter japansk kampsport fra de allierede soldater, som dog i 50érne blev kraftigt reduceret, da antallet af soldater blev næsten halveret, da Japan overholdt alle indgåede fredsaftaler. 50érne var derfor en opblomstringsperiode for Yakuza, som kunne opsuge og efterkomme denne efterspørgsel i Japan.
Empire of Japan fra 1870 til 1945
1942 – 8.510.000 km2 – modsvare lidt over 80 % af hele Europa eller 88 % af USA
Amerikanske marineinfanterister rejste d. 23-02-1945 Stars and Stripes på øen Iwo-jima efter et af Stillehavskrigens blodigste slag.
Japans genopbygning efter 2. Verdenskrig gik meget stærkt.
Møde på Okinawa i 1936: Chomo Hanashiro, Kyan Chotoku, Choki Motobu, Chojun Miyagi, Juhatsu Kyoda, Choshin Chibana, Shimpan Gusukuma, Chotei Oroku.
Samtidig blev rigtig mange forskellige shin-budo (nye) japanske kampsportssystemer registreret i denne periode hos de japanske national som regionale myndigheder, herunder mange nye karate-do systemer.
Yakuza mafiaen efterspurgte især villige unge karate-kaer til godt lønnede jobs, som internt blev sendt på “Yakuza adfærds Managementkursus” og blev videreuddannet til sikkerhedsvagter, bodyguards og Thugs. De fleste karate-do systemer tog dog afstand, men der var også nogle som så fordele her, andre flirtede ad hoc og andre måtte holde sig på god fod, hvis deres dojo – træninsted lå i et Yakuza mafia område. Indtil 1945 var Korea en del af Japan, men efter krigen, blev mange koreansk japanere fanget i en slags limbo, hvor de nu skulle passe ind.
Det betød, at det japanske økonomisk boom først tilgodeså og opsugede arbejdsløse japanere og fortsatte med fuld etnisk flergenerations japanere. Det gav plads for Yakuza mafiaen som traditionelt altid har samlet mennesker op i udkanten af samfundet, som dermed kunne finde et tilhørsforhold, hjem og ubetinget loyalitet.
Historisk er Karate fra Okinawa, som i japanske øjne, blev anset som udkants Japan og meget fattigt. Okinawa har næsten samme størrelse som Lolland eller dobbelt størrelse af Bornholm. Det var først omkring 1936, at Okinawa Tode-jutsu fik sit japanske markedsføringsnavn; japansk Karate-do under et japansk karate-do systemmøde, og derefter blev de første karate-do systemer som Wado-ryu, Shotokan-ryu osv. i 1940 registreret trademarks.
De 3 byer Naha-te, Shuri-te og Tomari-te ligger indenfor en radius af 5 km.
Tameshigeri er brugt i mange karatesystemer som udtryk for styrken i deres system.
Det betød også, at det eksotiske Okinawa Tode-ryu blev markant tilpasset til japansk Karate-do, hvilket også var nødvendigt historisk, da Okinawa kampkunst under erobringen af Okinawa i 1609 af en japansk lensfyrste Shimazu, intet match var for den japanske samurai kampkunst. Der er jo ingen som har lyst til at træne et historisk “Taber system” i krig. Derfor blev Karate-do re-branded.
Det betød også en markedsføringsmæssig historie og opdeling i forskellige stilarts siloer som Naha-te, Shuri-te og Tomari-te. Men logisk skal vi stadig tænke på, at Okinawa har en størrelse som Lolland og mange har nok allerede haft de tanker om de gamle kloge mestre på Okinawa og i Japan virkeligt har begrænset sig selv og alle deres elever, med sterotype stilartssiloer, som jo er det modsatte af formålet med kampkunst, som er ubegrænset. Men denne territoriale siloopdeling har også tiltrukket mennesker, som har det rigtig godt med denne opdeling og alt hvad dette medfører.
Det har historisk vist sig at have uhensigtsmæssige negative følgevirkninger, som der altid følger med i kølvandet af stærkt begrænsende ensidige grupper, som desværre ofte følger mottoét “My way or the Highway – enten er du med mig eller også er du imod mig! og underliggende må tage følgerne”.
Kyokushinkais grundlægger, Oyama Sensei, som var etnisk koreansk japaner, lagde slet ikke skjul på sin Yakuza tilknytning, og alle Kyokushinkai sortbælter automatisk var i bruttopuljen, som ad hoc sikkerhedspersonale til spillehaller, glædeshuse eller fastansatte Yakuza tilknyttede medlemmer. Oyama Sensei var meget farverig og dermed også meget mainstream ujapansk i sin udtryksmåde, som mere var Yakuza adfærdskodekset.
Han kaldte sig selv for “The Godhand” i midten af 60érne, hvor han slog alt muligt over. Specialforberedte mursten, teglsten, isblokke, flaskehalse og også brugte det vi idag kalder matchfixing og snydetryllekunster i en meget aggressiv form for markedsføring. Det har hans egne senior instruktører åbenlyst fortalt i bøger. De fortalte også, ligesom danske sortbælter, at hovedskolen i 70´erne og 80´erne lignede og nok også var, et Yakuza hovedkvarter med vagter ude og indenfor, og Oyama Sensei var kendt som “Mr. 10 procent”.
Masutatsu Oyama Sensei (1923-1994)
Sensei Seiken Shukumine (1925-2001)
Masatoshi Nakayama (1913-1987)
Den farverige Kyokushinkai Oyama Sensei lagde heller ikke skjul på, at hans største ambition og drøm var, at Kyokushinkai skulle være verdens eneste og største karate-do system, hvor alle konkurrenter skulle elimineres eller var underlagte. Men det var han altså ikke alene om! og Muhammed Ali, sagde vidst også på bedste amerikansk trashtalk markedsføringsvis “Iám the greatest! and most beautyful boxer ever” – i samme tidsperiode. Så det var en del af tidsånden dengang. Men absolut ikke i Japan, hvor de var chokeret og hurtigt puttede Oyama Sensei og Kyokushinkai i Yakuza Mafia hjørnet.
Shotokan JKA chefinstruktør Nakayama siges også havde en tilknytning til Yakuza, efter Funakoshi´s død. Det samme kan også siges om andre shin-budo systemer, herunder også sidegrene fra Wado-ryu, Goju-ryu, Gensei-ryu osv., men aldrig hovedstammen. Det var Kyokushinkai ene om. Der er en stor mængde billeder, film, aviser, ugeblade, dokumentarer og livsberetninger om disse forhold, også fra danske kyokushin sortbælter på træningsophold i Japan. Men det skal også siges at ingen af grundlæggerne eller topfigurerne er blevet dømt. Det er til gengæld rigtig mange af Yakuza medlemmerne som også har en shin-budo tilknytning til disse karate-do organisationer.
Det er meget få Budo- og Bujutsu grundlæggere, stormestre eller organisationer som anerkendes og hædres af det officielle Japan siden 1878. Det er ingen let opgave. Men efter at Judo i 1964 og karate i 2020, blev optaget og anerkendt som officielle Olympiske sportsgrene, sker dette lidt oftere. Det er normal praksis at anerkende præsidentformænd/kvinder fra kampsportsorganisationer, som har været særlig succesfulde i udbredelsen af deres japanske kampsportssystem eller organisation med et ridderkors. I sjældnere tilfælde anerkendes grundlæggeren eller en Sodenke linje for deres kulturhistoriske japanske bidrag i deres kampkunst.
Dette sker typisk på ægte japansk vis igennem en overvågning og nøje granskning igennem mindst ét årti af det japanske sikkerhedspoliti med alle tilgængelige midler.
Den danske landstræner for JKA Shotokan, Tanaka Sensei fra 1975-1978, fik et hus i Kastrup stillet til rådighed for hans familie
Dette er derfor også typisk ridderkors af første grad eller kommandørkors. Trods successtatus som verdens største og mest succesfulde karatesystemer i deres tidsalder og generation, modtog de aldrig det officielle Japanske samfunds højeste anerkendelse og udmærkelse, trods deres respektive organisationer gentagne gange havde indstillet dertil.
Samtidig var der også tidsånden, og frigivelsen af frisparring kumite i Japan i slutningen af 50érne af amerikanerne, og forbedrede transportmuligheder med fly i 60´erne. Det gav store muligheder for ekspansion ud i verden. Dertil var kampsportsinstitutter normalt private forretninger. Det var veletableret med judo og Jujutsu fra etableringen af,- og for nogle helt ind i 1990´erne. Og sådan blev det også med karate-do.
Der var ingen netbank eller PBS aftaler – det var kontant afregning. Den danske landstræner for JKA Shotokan, Tanaka Sensei fra 1975-1978, fik et hus i Kastrup stillet til rådighed for hans familie, alle udgifter betalt og 10.000,- DKK i månedsløn (modsvarende ca. 85-90.000,- DKK i 2022).
Jørgen Albrechtsen, chefinstruktøren for Kyokushinkai beretter, at han på én dag kunne tjene lige så meget på at undervise i Kyokushin, som han fik i månedsløn for hans almindelige arbejde, og de månedlige kontingentindbetalinger som foregik kontant, blev smidt i affaldskurve, da mængden af kontanter var enorm.
Artikel i Berlingske tidende 31-08-1975.
Tonegawa Yukio Sensei´s danske Gensei-ryu Karate-do organisation fra 1965/67-1988.
Dette kunne lade sig gøre, da Kyokushin franchise konceptet var med 50 % franchise betaling fra alle lokale Kyokushin karateskoler, og med 15-20 skoler og 5-6000 medlemmer kan man selv gøre regnskabet op. Budokan på Amagertorv 25, som var ejet af Bent Jakobsen (1929-2016), havde et månedskontingent på 350 dkr i 1986, som modsvare ca. 750 dkr i 2022.
Det var først med medlemsskaberne af DGI og DIF, som fremmede foreningstankegangen med kommunale tilskud i 80érne, som gennemtvang en overgang fra private foretagender med fultidsprofessionelle ansatte, som muliggjorde transitionen til foreningsliv og tanker. Jørgen Albrechtsen fra Kyokushin beretter selv, at dette var hovedårsagen til, at han stoppede med karate i 1982.
I det sidste årti har DGI og DIF dog gået tilbage til at fremme lønnede instruktører som en synlig og klar motivationsfaktor. Et tiltag som i øvrigt normalt er modsatrettet hos bankernes syn på foreninger, da det er et lovkrav for demokratisk kommunale anerkendte foreninger at have en bank med erhvervs Mitid. Det er ikke altid lige nemt og logisk i det sidste årti for foreningslivet.
Vi bliver også nødt til at se på os selv. Der er ingen grund til at tro, at det var anderledes for Tonegawa Yukio Sensei´s danske Gensei-ryu Karate-do organisation fra 1965/67-1988. Men det ved vi ikke, da vi aldrig har hørt det beskrevet nogen steder, kun hørt rygterne på vandrørene. Tonegawa Sensei havde fra 1975-1988 fulgt den etablerede DIF DKF standard med 10.000 Dkr for en træningslejr.
Dette steg til 12.000 dkr i 1990 og stadigvæk alle udgifter betalt. Typisk var ratio op til 1:6 i Danmark og op til 1:9 i Japan. Vi blev ikke involveret i evt. andre tillægsbetalinger for andre aktiviteter udover den normale ugelange træningslejr.
Men det var normalt at Tonegawa Sensei havde 2-3 andre aftalte aktiviteter, som det var tradition for siden 1974. Det blev os blot meddelt.
Men én ting ved vi, at vi var unge og naive fra 1988-1990 og alle kontingent- og månedsopsparingspengene igennem 2 år var pist væk, da vi skulle bruge dem til formålet. Og vi fik at vide at sådan havde det altid været. Men det fik den konsekvens, at da vi blev femte generation siden 1965/67 i 1990, blev alt økonomisk og finansielt transparent. Shindenkan indførte som det første i 1990, medlems giroindbetalingskort til foreningsbanken, og senere PBS, Mobilepay og forskellige netbanks ordninger, da det blev teknologisk muligt. Der kom dermed 100 % transparens i alle økonomiske transaktioner. og opgørelser.
Men det var ikke uden modstand fra flere regionale selvstændige medlemsforeninger i provinsen og på Amager. Det har hele tiden været en balancegang imellem kontrol og selvstændige lokale foreninger. Men ligesom alle andre kompetenceorganisationer, har vi også oplevet skuffelser igennem grov udnyttelse igennem tiderne.
Firkantet fortalt ligner al WKF karate hinanden i dag, men det unikke flersporede 1.000 årige kulturhistoriske Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do gør det slet ikke!
Tonegawa Sensei laver opvisning på Gensei-ryu skolen, Den blå drages hus, på Amager i 1970’erne.
Det har været belejligt for visse specielle typer af mennesker, at opnå flersporede kompetencer samlet ét sted (Shindenkan) for så efter 8-22 år senere, at sælge sig selv og opnåede flersporede kompetencer videre til højestbydende eller etablere sit egen lokale private forretning, med meget aggressiv markedsføring.
Ninjutsu er mest populært, efterfulgt af hjemmebrygget lokalt Ninjutsu system eller karate-do system, og salg af forskellige Management-, helse, kompetence- og selvudviklingskurser. Og for at mindske baggrunden og højne troværdigheden bliver der gjort handler og aftaler med andre systemer eller foreningsbestyrelsen om tildeling af høje sortbæltegrader.
Det kan være fra 5.kyu til 1.dan – et spring på 5 grader eller fra 1.dan til 7-15.dan stormester imod visse modydelser den anden vej. Det er en yderst aggressiv markedsføring uden moralske grænser eller værdier i manges optik. Og nogle af de helt specielle mennesketyper, når desværre også at tømme lokale foreningskasser, begå underslæb og mandatsvig, Det uforståelige for os normale mennesker er, at disse højintelligente mennesketyper ofte føler sig fuldt berettiget til dette, når deres bedrag, svig og intrigante lus i skindpelsen påstande, opdages og klarlægges. Som Dr.Jekyll og Mr.Hide eller Sir Hiss dukkefører, træder de pludselig ud af skyggerne og indrømmer ofte, at de har vanskeligt ved eller slet ikke kan forstå andres behov, ønsker og følelser. I bagklogskabens ulidelige klarhed, bliver de efterladte pludselig uendelig meget klogere. Dette er desværre også foreningslivet idag – og før. Det er meget vanskeligt at dæmme op for og er sket og sker i alle sportsgrene.
De efterlader oprydningen og alle problemerne til de lokale selvstændige foreninger, som enten må lukke eller betale af på gælden. Vi er ikke alene med denne problematik i den Danske foreningsverden idag i de sidste årtier – det er desværre blevet meget råt.
Spørgsmålet er så om det er et moderne fænomen og tidsånd, eller et gammelt fænomen og tidsånd i en ny form, som altid har været der. Det er heldigvis nemt at besvare, da vi har historiske beretninger.
I det sidste årti er DGI og DIF dog gået tilbage til at fremme lønnede instruktører som en synlig og klar motivationsfaktor.
Interessen for Ninja’er blev skabt af filmindustrien i Hollywood i 1960’erne – hvor Ninjaer bliver fremstillet som helte der i tidens ånd bekæmper terrorisme!
Tidsepoker, tidsånd, storhed, fald og nye begyndelser
Tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden. 60érne var en optimistisk tidsperiode med økonomisk fremgang.
Fra 1967-1972 kom ungdomsoprøret imod autoriteter, den dybe indestængte vrede og raseri og oprøret imod det etablerede samfund, stoffer og alkoholkultur, som i 1973 blev afløst af oliekrise, kamp for overlevelse og en kæmpe økonomisk nedtur med arbejdsløshed, som i 80´erne blev til Yuppies, grådighed og enhver er sin egen lykkes smed og meget gerne på andres bekostning. 90´erne var årtiet med ret, etik og helheder – der skal være plads til os alle. Vi er femte generation fra 1990.
Karate og kampsportens udbredelse fulgte tidsånden, og tidsånden i slutningen af 60érne og begyndelsen af 70´erne var ungdomsoprør imod det etablerede samfund, stoffer og etableringen af den danske alkoholkultur.
Det var også underverdenens storhedstid og dette forstod de forskellige filmselskaber rundt omkring i verden, at få knyttet sammen. Først med Bruce Lee og derefter alle Ninja filmene.
Alle karate-do skoler høstede godt af den øgede efterspørgsel. I Japan var det kendt at Kyokushinkai sortbælter kunne få arbejde hos den japanske underverden – Mafia.
Mange danske Kyokushinkai sortbælter som kom til systemets hovedskole i Japan fortalte mange historier om effekterne af denne forbindelse, både i forretningskvarterer og slagsmål med politiet, og magtdisciplinen imellem bælteklasserne og i henhold til grundlæggeren; Ingen over og ingen ved siden af og en meget aggressiv og konfronterende adfærd i konkurrerende forhold.
Det samme skete i Danmark. Ofte blev Kyokushinkai folk sendt ud til konkurrerende systemers aktiviteter for at “sætte rav i den” med tilråb, provokationer, yderst dårlig adfærd og opførsel. I Japan hedder denne Yakuza metode for; Sokaiya.
Fra 1967-1972 kom ungdomsoprøret i Danmark.
I samme periode blev især Hollywood skuespillere og amerikanske kampsports udøvere dyrket som helte i bla. magazinet “Blackbelt”.
Det kan de fleste karate og Taekwondo systemer berette om hovedsagelig i 70´erne og 80´erne. Nogle rettede ind imod disse “mafiametoder”, andre gjorde det ikke og tog dem på ordet. Det blev begyndelsen på “Karatekrigen i Danmark” som nåede alle landets aviser i 70´erne.
Men det forekommer stadig ad hoc fra mennesker med andre kulturtraditioner end den danske eller fra gamle nostalgiske Yakuza inspirerede sortbælter eller fra specielle mennesketyper. De fleste danske foreninger har desværre én eller flere beretninger om oplevelser på denne front.
Shindenkan oplevede det også til et fællestævne i Ballerup omkring 2008 og til en lokal forenings Slagelses generalforsamling i 2019, hvor en politibil valgte at forlænge pausen og blive holdende udenfor – godt forsynet med gode kopper kaffe og kager fra generalforsamlingen 🙂.
Men lad os komme igang med den spændende beretning, som er baseret på både egne oplevelser, de involveredes egne beretninger, aviser og andre aktører med indgående kendskab til processen og forløbet. Det betyder også, at nogle kan huske det anderledes af den ene eller andre årsager, og sådan vil det altid være.
I dansk karate historie er der ingen tvivl om, at perioden fra 1960érne til begyndelsen af 80´erne, var præget af to primære aktører, nogle vil også sige kombattanter; Slagteren og dørmanden, Jørgen Buller Bura Larsen (1938-2023) fra JKA Shotokan og handelsuddannede Jørgen Albrechtsen (1949) fra Oyama Kyokushinkai Karate.
Ifølge officielle tal, men opgivet af dem selv, så var Kyokushin den mest succesfulde karateorganisation fra 1967 til ca. 80érne med mere end 5-6000 medlemmer fordelt på 15-20 skoler med verdens største karateskole på Ørnevej med 3-4.000 medlemmer.
Kendte Hollywood stjerner indenfor Kyokushinkai Karate.
Nakayama – JKA Shotokan.