Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
Det første der falder mig ind at sige omkring dette års vinterlejr er: Det var hårdt men fantastisk sjovt, fordi det hele bare fungerede som det skulle i ét langt kontinuerligt flow. Jeg er sikker på, at de af Jer der var med hurtigt vil nikke samstemmende. I de mange artikler omkring diverse lejre, har I oplevet at der blevet skrevet mere og mere rosende ord omkring selv samme, med god grund.
Det første man kan sige omkring disse lejrer og artiklerne er, at der blevet lagt vægt på beskrivelsen af, hvor mange vi nu er blevet og kan vi dog blive ved. Det har vist sig at vi kan blive ved, men der er naturligvis en begrænsning. I øjeblikket ligger vi på en deltagelse på omkring 100 stk., men der er stadig plads til flere. Hvor begrænsningen er ved vi endnu ikke helt, hvorfor vi også tilpasser os situationen både instruktørmæssigt men også lokalemæssigt, hvilket I også har erfaret. Kigger man bare få år tilbage var situationen lidt anderledes. Selvfølgelig var vi heller ikke så mange, hvilket I også vil kunne opleve ved at kigge lidt i arkiverne.
Systemet har udviklet sig i retning mod at være mere åbent, da kravene i forhold til tidligere er sænket i kraft af en opdeling af det oprindelige system og medlemsstrømmen er stadig stigende, kort sagt, der er blevet plads til alle (har I hørt den før :). Glem dog ikke, at det stadig er muligt at bevæge sig fra trin 1 op til trin 2 osv. ,hvis I vil! Det har ikke været uden omkostninger at gennemgå den store kulturændring i Jokokan Danmark, som vi ikke vil dvæle ved her, men det skal dog nævnes, da den har været med til at vi er, hvor vi er i dag (I kan finde mere i arkiverne). Vi har mange at takke denne succes for. For det første er der Jer elever der kommer og træner og for det andet de mennesker der fra Jokokans spæde start i Danmark har samlet det bedste sammen fra tidligere lejrer, så vi nu har det færdige koncept.
Det er det vi kalder det lange seje træk gennem mange år, og hvis vi I ikke allerede har gættet det, så er det Kimu Sensei og Jens Shihan, selvfølgelig med støttet gennem tiderne af sort- og brunbælter. Men selv samme mennesker må vi også takke for systemets bibevarelse i Danmark, ledelse gennem diverse svære epoker, samt den tekniske ekspertise og ikke mindst forbindelsen til vor stormester Soke Sensei Tonegawa. Japanerne har vist os den ære at tage til Danmark for at blive undervist i Yakami-ryu Taijutsu af Kimu Sensei. Det er en stor ære og vi takker og håber vi inden for en årrække kan tage til Japan og gengælde gestussen, specielt efter den store succes vore Japanske kolleger har bl.a. med Soke Sensei’s artikler i Hiden Magazine og tilbuddet om nye luksus træningsfaciliteter i elegante omgivelser, som I også har hørt om.
Men hvad har alt dette med årets vinterlejr at gøre? Vi kan vel kalde det kulminationen på mange års forberedelser, forbedringer, lessons learnt etc. Som I også kan se af tidligere fremviste billedkollage, er Jokokan blevet et sted, hvor mennesker mødes omkring en fælles interesse “kampsporten”, men med et strejf af humor og fællesskab der er unik for Jokokan. Som instruktører har vi derigennem også fået mulighed for at give vores viden fra os på en positiv måde, der samtidig giver udfordringer.
Undervisningsformen på dette års vinterlejr byggede videre på de seneste lejres forbedringer, som udnytter instruktørteamet, bestående af alle sortbælter med hjælp af brunbælter, fuldt ud. Jeg håber I synes, at den gruppeopdelte undervisning med forskellige instruktører, kombineret med den overordnede ledelse, princip og basistræning af Kimu Sensei, er en god og alsidig måde at få ny viden på.
Tilbagemeldingerne har været meget positive og der var stor begejstring også for gruppesamtalerne, der har fået stor værdi i Jokokan. Dette år fulgte den op på gruppesamtalerne fra sidst, der omhandlede nødværgeloven, med vold i hverdagen og hvordan disse situationer kan tackles. De yngste Jokokidz hyggede sig med at tegne ud fra selv samme emne, hvilket gav meget flotte og farverige resultater. De voksne gav udtryk for deres kreative evne igennem det traditionsrige Jokokan “show”, som kendetegnes ved en 10 sekunders koreograferet opvisning, der senere bedømmes ud fra fastlagte kriterier. Prikken over i’et var den afsluttende Jokokidz graduering, der blev udført virkelig flot af alle elever og også denne gang var der Jokokidz, der fik ekstra ros.
Men her slutter det så ikke. Der var lige et par tønder, der skulle slås i stykker til Jokokans slå katten af tønden arrangement, der foregik på vej til baderummet. Efterfølgende under oprydningen kunne vi så nyde nogle delikate hjemmebagte fastelavnsboller, som Karina fra Jokokan Korsør, medlem af Jokokans fællesudvalg, havde medbragt. Så er der nogen de vil vide, hvordan man bager og håndterer 115 fastelavnsboller, ved de hvor man kan henvende sig.
Vi må heller ej glemme vores trofaste publikum, der ved dette års vinterlejr var blevet lidt større. De bidrog med passende tilråb og hvad de ellers kunne finde på af gode råd, når man ikke selv står derinde og sveder :. Men det er skønt at se vores lejrer bliver stadig større publikumsmagneter, det kunne vi skulle til at forlang entré :.
Nyd de mange billeder fra årets vinterlejr og tænk tilbage på atmosfæren i den svedige sportshal fyldt med 100 glade karateudøvere; det er unikt og I er en del af det.
God Påskeferie
