Af Mathis Isaksen, Medlem indtil 2017
Lige nu siger klokken 20 minutter over ti. Det er onsdag aften, og jeg finder mig selv placeret i mit værelse, i den meget afslappede og nærmest ’berusede’ tilstand, som ens krop indtager efter ca. tre timers lokal træning. Efter at have faldet lidt til ro, og efter at have leget lidt med min elguitar, er mine tanker nu vandret hen på lørdagens kursus, Jujutsu kursus 2.
Som på mange andre kurser, er man nu blevet mødt med nye koncepter, begreber og vigtige pointer. Ting fanger essensen af de teknikker som udføres, og smukt, hvis jeg tør bruge sådan et ord, viser vigtigheden af at man ikke bør adskille forskellige kampformer og sætte dem i separate kasser. Tingene hænger sammen, og ethvert princip som læres kan derfor overføres til og være med til at opbygge ens normale forståelse af kamp. Kamp er kamp, og selvom udførslen kan være forskellig, så vil essensen være den samme.
Jujutsu 2 kurset bestod af både en ryuha og en ryugi del. Dvs. at der var både teoretisk og praktisk undervisning. Vi lærte hvordan jujutsu kan beskrives som en sammensætning af karate, judo og aikido. Man kan derfor vælge at se jujutsu som en mere ’komplet’ stilart, da den tager hånd om flere elementer af kamp end hvad man ellers ser i moderne stilarter (I populære Shindenkan termer: En hel pizza). Hvis man laver lidt hjemmearbejde, kan man også knytte ordet koryu til jujutsu. Koryu betegner japanske stilarter og kampkunst fra før Meiji tiden i Japan, hvor der blandt andet blev indført forbud mod at bære sværd offentligt (Haitorei)(Karate er dog undtaget for denne definition da den ikke blev udviklet på det japanske fastland). Koryu er altså den gamle skole, som adskiller sig meget markant fra de nye stilarter, og for den moderne sportskamp. Hvordan tilgangen til kampsport/kunst har ændret sig, var derfor også en vigtig del af ryugi træningen, hvor der blev studeret videoer af gamle mestre i forhold til moderne sportskæmpere, og hvordan jujutsu adskiller sig fra dens ’moderne’ modstykke, judo. Hvor de gamle systemer baserede sig på krig og overlevelse, er de nye systemer baseret på bl.a. regler hvis man betragter sportsdelen, og på personlig udvikling og dannelse i andre tilfælde.
Med denne forståelse på plads, gik vi ind til ryuha træningen, den praktiske del. Jujutsu 2 beskæftiger sig primært med kasteteknikker i alle højder. En vigtig ting at forstå, er at kast er meget teknisk komplicerede, såfremt man ikke ønsker at anvende muskelstyrke. Vi blev derfor gjort opmærksomme på, at det vi skulle forvente, var mere at få en fornemmelse af de ting som styrer disse teknikker, end at blive i stand til at udføre dem som Mifune Sensei gjorde i videoen.
Det skal dog siges, at dette bestemt også var muligt. Som altid, blev vi introduceret til de værktøjer (øvelser) som skulle give os denne fornemmelse (Øvelser jeg ikke vil gå i detaljer med, da læseren selv bør deltage og prøve, hvis dette ikke allerede tilfældet). Dette var med til at gøre kurset til en positiv oplevelse, med masser af stof til eftertanke. Det skal siges, at jeg ikke var i stand til at udføre øvelser med samme ynde som Kimu Sensei, men det er bestemt ikke noget at skamme sig over.
Til sidst vil jeg nævne en anden ting, som jeg føler, at jeg har fået med fra dette kursus. Dette er at jeg føler at jeg har fået øjnene mere op for nogle af de ting sande bujutsu mestre er i stand til. Efter kurset har jeg selv prøvet at finde flere optagelser af gamle mestre, og til min glæde og beundring, ser jeg hvordan netop de principper som er blevet introduceret for os, går igen og igen og til fuldstændig perfektion.
Mit dopamin ’rush’ er så småt forsvundet nu. Min krop begynder så småt at føles mere og mere træt, og mit hoved er ikke længere afslappet, men mere klart og normalt. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, at det her er en rejse jeg befinder mig på. En rejse som nok stadig er let for mig, hvor jujutsu 2 kurset er endnu en oplevelse. Lige nu ser jeg fremad, og tænker på om der måske snart kommer farligere farvande, og om disse farvande vil lede mig til det jeg i sidste ende måske kommer til at finde.
