Af Kiryu Jessen, Medlem indtil 2010
Jeg kan dele mine indtryk af Instruktør kursus 1 og 2 op i 3 punkter.
Indledningen var god fordi der var mange gode oplysninger som kan hjælpe en med at undervise.
Fx oplysninger om vores organisation, så man kan svare på diverse spørgsmål som kan komme.
Rollespillet var både sjovt og lærerigt, da rollerne var realistiske på den måde, at man faktisk kan komme ud for at møde nogle mennesker som er sådan. Fx teenage-pigen, den voldsomme osv.
Det var også meget godt, at de blev sat i værk på forskellige tidspunkter, så der kom flere og flere situationer, hvor man blev nød til at gøre noget ved den forstyrrende person.
Testen kan vise om man endeligt har forstået noget af kurset, så det var en rigtig god ting at have med.
Der var mange spørgsmål som man kunne svare på ud fra sine notater fra indledningen. På den måde fik man mere fat på nogle af de ting som man havde fået fortalt.
Jeg synes, at jeg fik meget ud af det og kan helt sikker anbefale det for andre. Det er en god ide, også selvom man ikke tænker på at blive instruktør. Det giver nemlig et godt billede af, hvor stort et arbejde det er at være instruktør og hvad det kræver af dem.
Man får en anden respekt for dem, når man ved lidt mere om det at være instruktør.