Af Pia Bruun, Medlem indtil 2012

Wake-up call

Lørdag den 5. september stod vi er igen – forventningsfulde og spændte. Instruktørkursus 1 og 2 blev afholdt. Jeg har tidligere deltaget i Instruktørkursus 1, og synes det havde været lærerigt og godt, og forventede noget lignende det samme, udover at jeg også skulle på Instruktørkursus 2 efterfølgende.

Instruktørteamet denne dag bød os velkommen, Martin Renshi-dai og Søren Renshi-dai, og ved back-up af en powerpoint præsentation blev budskabet om instruktørgerningen formidlet.

Rammerne var dog anderledes, idet mit sidste instruktørkursus bestod af en kæmpeflok elever og lørdag var vi en mindre gruppe. Det gik op for mig at vi ville være på i en anderledes grad denne gang, og jeg tog ikke fejl. Det blev meget intensivt. Eller som flere andre gav udtryk for efterfølgende, det blev meget intimt. Vi var virkelig på opgaven denne dag.

Instruktørkursus 1 består af en del rollespil, hvor man skiftevis, hvis man er heldig, er et instruktørteam på 2. Idet holdet var på et knapt så stort antal deltagere som sidste gang, vil det måske foranledige nogle til at have en tanke om, et overskueligt antal elever, og dermed en let sag, men I tager fejl.

Hver især fik vi lov at opleve, hvor galt det kan gå, med det in mente, at når der efterfølgende blev evalueret, var det i en god atmosfære, hvor såvel udviklingsmuligheder som gode tiltag blev fremhævet af alle involverede.

Vi, jeg, fik virkelig prøvet, hvad det vil sige at holde fokus, at være nærværende og empatisk, samt træde i karakter når det var nødvendigt, og holde overblikket, således at der reelt finder en træning sted.

Det kan undre at vi ikke har elever fra skuespillerskolen, alle spillede deres angivne roller helt fantastisk. Alene det at se hvordan alle tog deres rolle på sig, og gav sig fuldt ud, var en stor oplevelse. Det medførte, at vi der fik afprøvet instruktørrollen denne dag, blev sat på en hård prøve.

Jeg ville ikke gå i detaljer i forløbet, men jeg kan kun anbefale ALLE at det her skal I bare deltage i. Vi er vant til i vores lille familie at den der har været på kompetence- og pensumkurser kommer hjem, udmattet, men med et stort smil på læben. Og lørdag var ikke en undtagelse.

Kender I den oplevelse at man finder sig selv undrende over, hvorfor alle andre ikke bare også går rundt og smiler hele tiden, og ind i mellem fyrer et par jokes af? Det kan være i trafikken, i supermarkedet eller i andre offentlige rum. Jeg gør, og i går holdt den altså rigtig længe…….

En stor tak til mine med-studerende, Søren-Renshi-dai og Martin Renshi-dai for en mentalt udfordrende, sjov og meget lærerig dag