Af Søren Sjøstrøm Hansen, Medlem indtil 2013

En væsentlig forudsætning for at Shindenkan kan fortsætte sine bæredygtige traditioner i Danmark og samtidig skabe ”critical mass” på alle niveauer af uddannelsespyramiden, sker ved at sikre tilstrækkeligt med kvalificerede instruktører og hjælpeinstruktører. Og dette skulle der rådes bod på denne sidste sommerdag i august 2008.

Ca. 50 Shindenkan medlemmer fra samtlige skoler havde taget imod invitationen til instruktørkursus 1 for at dygtiggøre sig indenfor ”kunsten at virke som instruktør”. I og med at instruktørkurserne ligeledes er obligatorisk kompetencegivende havde dette måske ligeledes tilskyndet enkelte af os til at melde sig. Kurset er rettet mod alle Shindenkan medlemmer fra 7+. kyu. og skal bestås inden 5. kyu graduering. Dette betød at der aldersmæssigt og ledelseserfaringsmæssigt var stor spredning på deltagerne.

Kurset der er rettet mod uddannelse af nye såvel som lidt erfarne assisterende instruktører startede ud med lidt ledelses teori krydret med en række historier fra den ”virkelige” dojo og gode råd, hvilket gav megen blod på tanden til den efterfølgende praktiske læringsproces, hvor alle og enhver (fra jokokidz til old/wonder boys/girls) fik rollen som instruktør i et meget intensivt rollespil. Stemningen var høj, udveksling af ”better practice” f.s.v.a. værktøjskassen, viden og erfaringsbaser skete som planlagt i meget stort omfang. Rollerne som den kritiske elev, den bedrevidende elev med mange års erfaring fra en anden gren af karaten, den grædende elev eller den tvære teenager, den lade og umotiverende elev eller den flirtende mor faldt i mange tilfælde utroligt naturligt for, hvilket bevirkede at de lærende instruktører havde hænderne rigeligt fulde for at til tider at afværge den totale katastrofe.

En utrolig dynamisk proces, hvor den enkelte uanset grad og alder blev testet i tålmodighed, faglighed og brandslukning i ét væk. Dette gav ligeledes nogle rigtig gode ”take away” tilbagemeldinger til den enkelte samt en række generiske læringer som hver især kan vælge at bruge i fremtidige arbejds-, skole- eller undervisningssituationer.

I vores gruppe var følgende ”take away” punkter: rollerne mellem instruktør og assisterende instruktør skal være afstemt, fokus på målet for lektionen er vigtigt, rummelighed er en kunst men alting har en grænse (den enkelte må ikke ødelægge udbyttet for de andre udøvere), pensum skal sidde på rygraden, måden vi gør tingene på i Shindenkan kan ikke kompromitteres og er scenen sat rigtigt kan målet nås hver eneste gang.

Jeg skal hilse at sige at det lyder enkelt men alle fik vist en positiv ”aha oplevelse”, som er med til en dybere egen udvikling og forståelse – og ikke mindst sætter nye grænser. Kurset afsluttede med at grupperne gav hinanden gaver i form af læring og gode råd. At kursus ligeledes er for JokoKidz bekræftes af min søn, Anders på 12, udtalelse om at det havde været en rigtig god og lærerig oplevelse, uden forbehold.

Ca. halvdelen af deltagerne fra Instruktørkursus 1 havde valgt at udfordre deres indlæringsevne ved at fortsætte direkte på Instruktørkursus 2 som er målrettet mod undervisning af elever fra 8.kyu til 7.kyu.

Det udbydes til Shindenkan medlemmer fra 5+ kyu og skal bestås inden 2. kyu graduering. Kurset er målrettet mod den lidt erfarne instruktør med mellem end 1-3 års undervisningserfaring. Efter en kort pause blev der arbejdet videre med instruktørrollen og endnu engang blev udvalgte instruktører sat på en ikke helt nem opgave.

Udviklingen i kompleksiteten og bizarre elever (det bedyres dog at situationerne er taget direkte fra dojo) fik naturligvis nogle interessante følger for undervisningen, men endnu engang betød det at grupperne kunne uddele gaver til hinanden i form af gode råd, erfaringer og tips – hvilket må være højdepunktet i enhver erfarings- og viden-deling.

Ingen grund til at opfinde den dybe tallerken endnu engang. Herudover var formålet med kursus 2 at sikre at den kommende Shidoin-dai (lokale hjælpeinstruktør) er så vidende om organisationen at de kan agere som rigtige ambassadører på alle niveauer og kunne skabe klarhed omkring Shindenkan, Shindenkan, Kaidenkan samt de forskellige systemers struktur, funktion og rolle på verdensplan. Gennem en overordnet forståelse af sammenhænge, opbygning og funktion vil den assisterende hjælpetræner være klædt på til at kunne besvare spørgsmål om organisationen for 10. kyu – 7. kyu.

Den teoretiske gennemgang af ovenstående krævede stor opmærksomhed, evnen til at tage fyldige og gode notater idet kurset blev afsluttet med en skriftlig kompetence prøve.

Personligt var jeg glad for at meldt mig til begge kurser i sammenhæng.

Kursus 1 gav mig en masse refleksioner på sammenhæng til ledelses situationer i firmaet hvor jeg arbejder og udfordrede mig på hvorfor jeg ikke straks tog de samme metoder i brug. Jeg tror at i hverdagen er jeg ikke i tvivl om det værdisæt hvorunder jeg er ansat/arbejder og hvor langt jeg kan tillade mig at gå, herunder tage ledelses-retten og -pligten i brug. Ligeledes ved jeg hvordan jeg kan og skal iscenesætte eller iscenetale en given situation for at nå. Denne sikkerhed har jeg, på trods af at jeg er i gang med mit 4 år i Shindenkan regi, ikke tæt nok inde på livet og vakler måske lidt på min egen forståelse af værdisættet.

Derfor var det for mig en kærkommen lejlighed at få indblik i Shindenkan, Shindenkan, Kaidenkan samt de forskellige systemers struktur, funktion og rolle på verdensplan, herunder specielt de mere end 1000 års gamle rødder som organisationen bygger på. På trods af at jeg har gnavet mig igennem hele Shindenkan’s hjemmeside i et fly over Atlanten, og intensivt lyttende til Renshi-dai Søren og Renshi-dai Martin’s gennemgang på tavlen, er der fortsat nogle timers selvstudie før end jeg kan påstå at jeg er vel forankret i organisationens opbygning og har indsigt nok til at kunne iscenesætte et undervisningsforløb og have den selvtillid der skal til for at kunne træffe de rigtige beslutninger i situationer som dem vi oplevede under rollespillene.

Den fuldkomne instruktør skal som i andre sammenhænge ikke blot være teknisk dygtig men skal ligeledes have forståelse for organisationens rødder og ikke mindst være i stand på en pædagogisk måde at overbringe viden. I en organisation som Shindenkan hvor der er plads til alle og der trænes på mange bælteniveauer, nærer jeg dyb respekt for vores sortbælte instruktører (jo det er ros til alle) og deres evner til at skabe en meningsfuld træning for alle på én og samme tid. Helheden kommer i et tæt samspil mellem teknisk forståelse, evnen til at kunne lære fra sig og skabe de rigtige rammer for at undervise de individuelle udøvere på deres niveau.

Instruktørpakke 1 og 2 er de første ud af 5, hvorfor deltagelse i ovennævnte kurser blot er en overfladisk berøring og indblik i ”kunsten at virke som instruktør”. Men det er spændende og lærerigt at dele viden med den professionelle del af organisationen (sortbælterne) samt få adgang til den enorme viden som vi deltagere bringer med os fra deres meget forskellige baggrunde – med ét for øje nemlig ”at uddannelsespyramiden er fyldt ud og sikret fremtidsmæssigt”. Inspirationen fra kursus skal nok give nogle eftertænksomme stunder med flash back og bearbejdning af situationer fra rollespillene under mit motto ”stol på dig selv og hold hovedet koldt”.

Tak til alle instruktører og karate-kollegaer for en god dag.

Med venlig hilsen
Søren Hansen
4 kyu, Ballerup, 2008