Af Jokokan Honbu
Med 150 tilmeldte deltagere på gulvet og 150 entusiastiske støtter på bænkene i løbet af det 5 timer lange stævne, skabte dette endnu engang en fantastisk stemning under Shindenkans forårslejr.
300 mennesker var samlet på en søndag, hvor dette års forårslejrs tema var “Tid til fordybelse med korrekt forståelse, fornemmelse og hvorfor; stillinger, teknikker, bevægelseslære og ansvar”.
Kimu Sensei havde samtidig taget en opfordring op til, at forklare en udvalgt vigtig orientering, værdisæt, sammenhæng eller historie, som ville have interesse for alle Shindenkanere på gulvet og ude på bænkene. Ganske enkelt i den praktiske erkendelse, at ikke alle var lige velorienteret og opdateret igennem Shindenkans hjemmeside, lokalt eller igennem nyhedsbreve i en travl hverdag og personlig prioritering.
Kimu Sensei fortalte og forklarede derfor omkring gradueringsprocessen og kriterieopfyldelse for både voksne og JokoKidz før de kunne indstilles til graduering indenfor de forskellige TG (TeamGrupper). Da der samtidig under dette stævne skulle være brun-bælte gradueringer, blev der også fortalt om hvad og hvorfor de forskellige graduantees skulle igennem, heriblandt de 5 brunbælte stopprøver. Til sortbælte er der 7 stopprøver. Alle elever som når til brunbælte gradueringer er rimeligt godt forberedt igennem 2-3 gange så mange år, som mange andre karate-do systemer. I Yakami Shinsei-ryu Karate-do er normalen 9 år til 1.dan, sort bælte, som også inkludere vores 1965-67 arv, således dette modsvare 2.dan, sort bælte, Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do.
Derefter blev alle deltagere ført igennem Ukemi (faldtræning), og her var det rart at se, at de der havde deltaget i Jujutsu 1 kursus tre uger i forvejen, havde lært en masse. Især deres tekniske forståelse og grundlæggende indgangsvinkel til faldteknik var forskellig fra de som endnu ikke havde gennemført kurset. Det var rigtig bekræftende at overvære.
Derefter var det tid til Kihon (grundteknik), som var planlagt sådan, at “bolden blev lagt op, så den kunne smashes i målet”. Da det efterfølgende tema var kata (essensen igennem figurøvelser). Her blev der virkelig tid til fordybelse, forklaringer, mange gentagelser og mange positive tilkendegivelser og opmuntringer fra instruktør-teamet. Alle deltagerne arbejdede så intenst og koncentrerede om lejren tema, at Kimu Sensei justerede på tiden, således at deltagerne nogenlunde kunne komme ud af sengen dagen efter, og der stadig var overskud til den efterfølgende to timers gradueringssession, hvor 94 Shindenkanere var indstillet til graduering.
Følgende gradueringer og resultater bekræftes hermed pr. 22.marts, 2009:
Elisabet Bjarkmann, 14 år, Jokokan Ballerup Karateskole. Chefinstruktør Jens Iversen;
1. 1.kyu, Yakami Shinsei-ryu Karate-do
2. 1.dan, Bujutsu Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do
Resultater for gradueringsproces stoptests:
· 3 x Bronze cirkel: 6 min. 54 sekunder og efterfølgende Cuba test; 2.760 m (13.8 km/t)
· Pensum test 1½ time: Bestået
· Frikampstest ½ time; Bestået
· Definitionstest; Accepteret – på grænsen
· Stævnetest: Bestået
· Afsluttende graduering; Bestået
Søren Hansen, 48 år, Jokokan Ballerup Karateskole. Chefinstruktør Jens Iversen;
1. 3.kyu, Yakami Shinsei-ryu Karate-do
2. 2.kyu, Bujutsu Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do
Resultater for gradueringsproces stoptests:
· 3 x Bronze cirkel: 8 min. 16 sekunder og efterfølgende Cuba test; 2.710 m (13.6 km/t)
· Pensum test 1½ time: Bestået
· Frikampstest ½ time; Bestået
· Definitionstest; Accepteret – på grænsen
· Stævnetest: Bestået
· Afsluttende graduering; Bestået