Af Brian Jessen, Medlem indtil 2011
Hvis jeg troede, at min første RRCamp var hård, så måtte jeg tro om igen. Det var ikke noget i sammenligne med min RRCamp nr. 2.
Nu må ikke i misforstår mig. Min første RRCamp var hård, som man kan læse om i min artikel om min første RRCamp. Men den var hård på en hel anden måde. På min første RRCamp kom jeg tilbage til livet efter en hård kamp med mig selv.
På min RRCamp nr. 2 gik livets realiteter op for mig.
3 uger efter jeg havde været på min første RRCamp, stod jeg igen i lobbyen på Hilton hotel i Malmø, sammen med de andre chefinstruktører.
At vi skulle på vores anden RRCamp kom meget pludselig og der var en del praktiske ting som skulle klares for at få tingene til at hænge sammen i privatlivet og arbejdsmæssigt. Men det lykkes, for når man vil, så kan tingene lade sig gøre.
Efter min første RRCamp var jeg meget positivt på livet. Jeg havde kommet tilbage til livet og fandt alting dejligt, men jeg havde ikke fundet realismen i livet. Jeg flød på en lyserød sky og troende at alting nok gik.
På min RRCamp nr. 2 kom jeg ned på jorden igen med et knald. Livet var stadigvæk dejlig, men livet lever ikke af sig selv. Man skal gøre en indsats og det skal være en stor indsats som er rigtigt. For at rigtig at kunne nyde livet skal man leve livet og det kan man kun ved at kende sig selv. Hvordan kommer man så til at kende sig selv. Ja, det er jeg ved at finde ud af, men en ting er sikkert, man skal ikke tage livet, sig selv og andre for givet.
RRCamp 2 var en forsættelse af den første RRCamp. Det var en forsættelse af min lederuddannelse til at blive en bedre leder af mine skoler, på mit arbejde, der hjemme og af mig selv.
Det var en RRCamp, hvor jeg måtte indse, at jeg ikke var den person som jeg gerne ville være. Jeg havde ikke gjort som jeg sagde og sagt som jeg gjorde, hvilket er en af vores mottoer i Shindenkan. Jeg havde bare nydt det at kunne se livet i en positivt vinkel og ikke tænkt over de konsekvenser ens handlinger har, eller rettere sagt, de manglende handlinger.
Under min anden RRCamp så jeg mig selv fra en side som jeg ikke synes om, men en side som jeg er. En side som altid har været der, men som jeg ville ikke indse. En side jeg skjulte med en masse undskyldninger, men nu var åbenlyst som solen for en klar himmel.
Jeg havde skuffet andre og mig selv, men hvem har skylden og ansvaret?. Der er kun en som kan påtage sig skylden og ansvaret, – og det er mig selv. Hvis jeg vil videre med min lederuddannelse, videre med at lære mig selv at kende på godt og ondt, så skal jeg begynde at leve livet, forstå livets realiteter og at ens handlinger (eller manglende) altid har en konsekvens på godt og ondt.
Så hvad gik RRCamp ud på og hvad fik jeg ud af det. Det kan siges meget kort. Ens handlinger måles på det man gør og ikke på det man siger. Tag ansvar for dig selv og andre.
Er det noget der lyder bekendt. Ja, det er et par af vores værdier i Shindenkan, som jeg har hørt og sagt mange gange, men som nu først er ved at gå rigtigt op for mig.
Min første RRCamp gav mig livet tilbage, men min RRCamp nr. 2 gav mig et stort spark bag i, gav mig en stor lussing, så jeg vågnede op og så livets realiteter.
Nu er det op til mig at efterleve de værdier vi har i Shindenkan og ikke skuffe andre og mig selv mere. Det er på tide at se livet realiteter i øjnene og begynde at leve livet for rigtigt.
Velkommen til kapital nr. 2. Livets realiteter.
