Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
Kun én uge efter den første RRCAMP10.1 (d. 20/8-21/8) kom der en invitation til RRCAMP10.2 (d. 10/9-11/9) fordi Kimu Sensei mente vi havde behov for en hurtig opfølgning på den første camp både med hensyn til det konkrete indhold men også vores personlige udbytte.
Min kalender var allerede booket da mailen fra Kimu Sensei indeholdende en invitation til endnu en RRCAMP sneg sig uden om spamfilteret på min mailboks J. RR står jo som bekendt for Ryugi/ryuha men kunne også betyde Rimelig Rå. Det jeg skævede til i kalenderen der var alternativet til RRCAMP10.2 var Novo Nordisk årsfesten. Det jeg sammenlignede var altså enten 26 timers hårdt arbejde med en irriterende skarpsindig Kimu Sensei, der i bedste drill Sergeant stil pisker en stemning op, eller en aften med alt betalt og privat koncert med Nephew i Bella Centeret med mine kollegaer. Valget var enkelt selvom det pinte mit lillebitte festhjerte og jeg mailede tilbage, at jeg selvfølgelig var interesseret i at deltage på endnu en RRCAMP.
Mine konkollegaer og jeg aftalte denne gang at vi skulle mødes lidt tidligere end sidst, så vi havde en større buffer, hvis der skulle ske et eller andet uforudset. Så derfor mødtes vi alle hos Søren Renshi fredag d. 10/9 kl. 11.45, hvor dem af os der manglede at skifte til officielt Shindenkan outfit fik gjort det, hvorefter vi i Søren Renshi’s bil satte kursen mod Malmö endnu en gang. Undervejs faldt snakken naturligvis på de kommende 24 timer, hvor vi vidste at vi nok skulle presses i en eller anden retning i bedste Jack Bauer stil. Vi var igen enige om at vi nok ikke skulle forvente noget på forhånd, men belært af sidste RRCAMP kom vi dog hurtigt til den konklusion, at søvn var nok det eneste vi ikke ville få ret meget af, og senere skulle det vise sig at vi fik ganske ret!
Vi ankom til Hilton i Malmö i rigtig god tid, faktisk en halv time før mødetid. Vi gik straks til receptionen, hvor vi forventede at vores værelser var forberedt som sidste gang selvom vi var tidligt på den. Kimu Sensei er altid grundigt forberedt, og også denne gang var værelserne allerede bestilt, og også hvem der skulle bo hvor, men denne gang var bægeret rystet lidt og vi fik ny room mate, jeg skulle derfor dele værelse med Brian Renshi-dai, forklaringen på dette fik vi senere. Men vores værelse var som det eneste ikke klargjort til check ind, så vi måtte vente til senere på dagen med at få vores nøgle. Mens vi stod der i receptionen kom Kimu Sensei og Jens Kyoshi ned med elevatoren fra 12 etage, hvor vi skulle residere det kommende døgn. Som sædvanligt blev vi mødt med et stort smil ”Velkommen til drenge, I er tidligt på den”, hvorefter der blev udvekslet faste håndtryk og smil.
Hurtigt fik vi opremset værelsesplanen og mens vi kørte op med elevatoren blev den første opgave præsenteret og ikke overraskende skulle vi stille i fitnesscenteret på toppen af Hilton kl. 13.00, men først skulle vi lige klargøre rummet som var vores fælles ryugi-rum. Dette var dog ganske hurtigt klaret, lidt lettere omrokade af møbler samt et par ledige stole fra vores værelser og endelig tilslutning af projektor, og vi havde hele 7 min. til omklædning og møde op i fitnesscenteret – luksus. Jeg klædte om og huskede samtidig min pulsmåler for jeg ville gerne holde lidt øje med min krops ydeevne efter en Shindenkan detox.
Op til denne RRCAMP havde jeg valgt at køre en detox. Som de fleste måske ved er denne detox ret simpel og hermed følger opskriften for 10 dage. Dag 1 morgen: Økologiske lange brune ris, med en topping bestående af økologiske sesamfrø ristet/poppet i ren salt (uden tilsætningsstoffer som jod e.l.) og dertil Japansk grøn sencha the. Og hold nu fast(e) nu bliver det spændende 😉 Dag 1 middag: som morgen, Dag 1: aften, som middag, Dag 2-10, som dag 1. Denne detox opskrift er ca. 800 år gammel og ligesom al anden viden i Shindenkan der virker, skal den ikke gå tabt men anvendes, hvilket også er en af budskaberne i RRCAMP visionen. Den kan indtages i 3-5-7 eller 10 dage. 7 og 10 dage er mest effektive for effektiv detox. Hvis du spørger din chefinstruktør har han opskriften og kan vejlede, for han har selv været igennem den mindst 2 gange :-). Jeg havde valgt en 7 dages detox og var meget i tvivl op til camp’en om jeg ville få energi nok ud af kun ris og the, men fik råd af Kimu Sensei på 6 dagen, hvor jeg ellers meget gerne ville indtage noget mere kalorieholdigt, at jeg blot skulle fortsætte “Du får rigeligt med energi, bare hæng i” lød svaret, så det gjorde jeg. Så jeg var spændt, da jeg blev bedt om at sætte mig på kondicyklen til første test og cykle 25 min. med et gennemsnit på minimum 235 Watt. En af budskaberne ved RRCAMP’s er også at man skal leve i nuet, det er derfor at alt er planlagt så intenst, så der ingen pauser er til at dvæle og tænke på hvad der skal ske om et par timer eller mere. Jeg var lige ved at begå en fejl og tænke tilbage på, hvad det var jeg med besvær havde kørt hjem på cyklen sidste gang, og kortvarigt tænkte jeg, at jeg vidst ikke engang var på de 235 Watt sidste gang. Jeg satte cyklen i gang og den føltes egentlig ret let og hurtigt fandt jeg en rytme på omkring 105 omdrejninger i minuttet og displayet viste 265 watt eller deromkring. “Det var sgu da ligegodt mærkværdigt” tænkte jeg og spekulerede på om der var forskel på denne cykel og den anden jeg havde kørt på sidst, men fortsatte frejdigt. Efter 25 min. viste gennemsnittet 255 watt så den var hjemme. Det sjove var også at jeg ikke syrede til på samme måde som sidste gang, hvor jeg var ganske presset, jeg havde det man i cykelsporten kalder “gode ben” hele vejen. Nu ved jeg godt at jeg ikke kan sammenligne mine præstationer med en A-rytter, men i forhold til normen var det ganske godt. Der er kun en forklaring på denne markante ændring i min præstation, da jeg ikke havde trænet ret meget siden sidste RRCAMP, og det var detox’en. Så hvis man er ude efter en top præstation i forhold til sin nuværende formkurve, skal man blot detoxe 7-10 dage op til dagen hvor man skal yde max 🙂 Efter 25 min. test skulle vi i gang med styrketræning, hvor principperne fra sidste RRCAMP skulle anvendes igen, så vi fik indarbejdet denne nye og afprøvede styrketræningsform, der dermed indgår i vores samlede vidensbank til glæde for dem vi skal undervise.
Jeg erindrer ikke hvad klokken var blevet, da vi var færdige med den fysiske test, men blot at vi havde omkring 10 min. til at bade og blive klar til undervisning i fællesrummet. I dette tidsrum farede jeg samtidig op og ned med elevatoren et par gange for at prøve at få åbnet adgangen på chipkortet til Brian Renshi-dai’s og mit værelse, men selvom rengøringen var færdig lykkedes det ikke, og jeg havde i stedet 4 min. til at bade i fællesrummets badeværelse.
Vi satte os til rette foran projektoren med en kop kaffe, og vores mentor og lærer Kimu Sensei indledte det næste Ryugi træningspas, som faktisk skulle vare frem til kl. 13.00 lørdag kun afbrudt af aftensmad og morgenmad. Den første del var mest et resumé på sidste RRCAMP og tjente til formål dels at sætte scenen for det næste døgns undervisning og opgaveløsning. RRCAMP’s er som bekendt et tiltag for at styrke lederudviklingen i Shindenkan hovedsagligt for chefinstruktører og en del af Honbu strategiplan 2010-2015 som i kommer til at høre meget mere om er jeg sikker på 🙂 Forsmagen fik i til sommerstævnet 2010 før sommerferien. Under første del fik vi samtidig at vide at skruen lige skulle strammes lidt, så vi ville nok føle at denne RRCAMP ville være hårdere end den første rent mentalt. Jeg vil ikke ligge skjul på at jeg blev presset meget langt ud på kanten og denne gang også mere end sidste gang, hvilket jeg selv var skyld i, uden at jeg skal komme nærmere end på dette, end blot at sige at man altid skal møde velforberedt også selvom man tror at det man har lavet som forberedelse tjener det rigtige formål 🙂 Vi modtog undervisning frem til omkring kl. 19.00 hvor vi blev bedt om at klæde om og klar til aftensmad som igen skulle indtages på T.G.I. Friday’s. Ved omklædning forstås at vi skulle stille i alm. bukser, sko og Shindenkan sweatshirt, som det var beskrevet i den mail vi havde fået, alt andet udløser en præmie 🙂 Det var regnvejr denne fredag aften i Malmö og på vej ned i elevatoren spekulerede jeg på at en jakke ville have været ganske ok, og det ærgrede mig endnu mere, da jeg gennem elevatorens glasfacade så Kimu Sensei stå nede i hall’en i en jakke over Shindenkan sweatshirt’en, “Det regner udenfor, hvorfor har i ikke jakke på, STORT smil”, “Pis, tænkte vi nok alle sammen”, på nær Kjeld Renshi-dai, der med et påmalet jeg-er-nok-rigtig-smart smil betragtede sin sammenfoldede jakke mellem hænderne og Jens Kyoshi der kom for sent fordi, ja du gættede rigtigt, lige skulle op med elevatoren for at hente en jakke. Turen til restauranten foregik i et højt tempo, der var en power walker værdig, da Kimu Sensei var ubeskriveligt sulten efter en lang dag med undervisning.
Efter aftensmaden da vi var tilbage i plenum, blev skruen strammet endnu en gang og selverkendelserne begyndte på ny at dukke op i sindet. Vi arbejdede videre med temaet fra første RRCAMP omkring lederudvikling og betydningen i Shindenkan og hvordan lokalskolerne skal køres i stilling til den nye Honbu strategiplan så overdragelse og dermed uddannelse foregår på den mest optimale måde. Det der blot viste sig at blive en udfordring for mig personligt at min forberedelse ikke havde været optimal som tidligere beskrevet, dette blev tydeliggjort i løbet af aftenen og konsekvensen blev, at jeg sammen med 2 af mine konkollegaer fik en ekstraopgave, som skulle være færdig næste morgen kl. 8.00. Stærkt utilfreds over min egen formåen måtte jeg naturligvis æde den, og den lå i baghovedet resten af aftenen. Under denne session blev det også klart hvorfor vi havde fået ny room mate. I den nye strategiplan er det lagt op til at der bl.a. skal ske opstart af satellit skoler og tættere samarbejde i regioner. Brian Renshi-dai og jeg er begge chefinstruktører i Vestsjælland, så derfor gav det naturligvis mening af vi blev sparringspartnere. Så dagens sidste opgave omhandlede netop dette samarbejde og den skulle også løses inden kl. 8.00 næste morgen Omkring kl. 23.00 var vi ved at nå enden på undervisningen og Kimu Sensei synes lige vi skulle have en flaske god rødvin til hvert værelse, som han havde medbragt, bare så stemningen var behagelig under nattens arbejde ude i værelserne.
Det blev en rigtig lang nat og en prøvelse og for mig om jeg kunne bevare fokus og arbejde koncentreret med et krav om 2 opgaver, der skulle løses inden næste morgen – læg dertil en smule irritation over egen præstation og effekten af rødvin ud på de sene timer. Jeg tror faktisk at detox’en også hjalp mig her, da jeg følte at jeg faktisk havde energi til at komme igennem uden at blive overtræt og ukoncentreret selvom energien var lidt lav omkring kl. 5.00 🙂 Så på denne vis blev jeg faktisk presset mere end jeg har været tidligere og det var en interessant og givende oplevelse at dele med sig selv og min room mate, da vi jo skulle lave den ene opgave fælles. Denne form for opgaveløsning og lederudvikling i en lukket “træningsarena” (dojo) som det jo er, var for mig en rigtig givtig oplevelse og jeg er glad for at det skete i et “lukket” miljø. Vi nåede at blive færdige omkring kl. 6.30 og kunne trække vejret lidt og nyde udsigten til morgensolen stå op over Malmö og få lidt vand i hovedet inden vi stillede til morgenmad præcis kl. 7.00.
Dagens undervisning efter morgenmaden var udelukkende “class room” træning, hvilket igen fortæller at man ikke skal forvente noget, da vi alle regnede med at vi skulle i fittness centeret igen. Jeg var spændt på hvordan nattens arbejde ville blive modtaget af Kimu Sensei. Vi havde fået at vide at enten består man eller også består man ikke – sort/hvidt (liv/død). Men “farfar” var glad, som Kimu Sensei selv udtrykker det og lettet over at der trods alt var lidt lederpotentiale i os 🙂 Jeg var også glad og fik energien tilbage godt hjulpet på vej af effekten af koffein fra morgenkaffen, som jeg ikke havde fået i lang tid på grund af detox, hvilket også min mave kunne mærke, men det er jo rart at man ikke skal bruge lang tid på toiletbesøg. Som afslutning på RRCAMP10.2 fik vi naturligvis stukket nogle korte deadlines ud til opgaveløsning bl.a. den artikel i læser nu plus en masse andet som i vil se effekten af i fremtidens strategiplan. Præcis kl. 13.00 altså 24 timer efter vi begyndte sluttede det hele og vi sagde farvel og tak for en god lejr i lobbyen på hotellet og turen hjem gik først forbi “China Box” hvor et hurtigt måltid blev kastet ind.
Hvis jeg på en eller anden måde skal beskrive disse 24 timer, er det nok som om hjernen er en el-kedel. Den starter med at blive lettere lunken under fysisk test. Så skruer man gradvist lidt op til vandet begynder at boble, det var så her vi spiste aftensmad. Efter aftensmaden er den blevet lidt koldere, men kommer hurtigt op i temperatur igen og i løbet af natten bulderkoger den og sådan fortsætter den så med røg ud af ørerne til RRCAMP er færdig kun med en kort strømafbrydelse under morgenmaden. Jeg synes disse to oplevelser med RRCAMP’s har været ganske lærerige og fortalt mig en masse om mig selv gennem erkendelser men også det fysiske pres jeg har været udsat for gennem nogle meget intense timer. Jeg kan ikke lade være med at tænke over at kampkunst er det vi har følt på vores krop i henholdsvis 26 og 24 timer, men forskellen er at i kampkunst er det 24,7,365. Så glæd Jer til det en dag bliver Jeres tur, der er noget at se frem til.
