Af Lennart Gabrielsen, Medlem indtil 2013

Jeg har nu trænet i Shindenkan i ca. 7 år, og har efterhånden været til en del gradueringer. Det bliver stillet større krav til graduanten både fysisk og mentalt, men vi bliver i forløbet fra 10. kyu og opefter, forberedt og trænet til at kunne klare de større krav. For mig har det forløb betydet at jeg er blevet stærkere indeni, både i Shindenkan, men også i mit “virkelige” liv. Det har givet mig en fysisk og psykisk styrke og større overskud. Derfor bliver jeg med at træne i Shindenkan.!

Mht. denne graduering, var der noget nyt i forhold til tidligere gradueringer i andre systemer. En teoritisk test. Jeg har brugt adskillige aftener på at sidde og terpe i vores pensumhåndbog, som er på ca. 80 sider.

Jeg har drømt om japanske ord om natten, og prøvet at lave huskeremser for bedre at kunne huske det hele.

Ved vores sidste brun/sortbælte træning skulle vi have at vide om vi stadig var indstillet til graduering af Jens Kyoshi. Midt i træningen blev Claus og jeg taget ud, hvorefter vi begge blev meddelt af Jens Kyoshi at vi begge var blevet indstillet til graduering.

12. Juni .Fysisk test.
Vi mødtes i Nautilus Ballerup, alle i godt humør og os graduanter var selvfølgelig spændte.

Jeg havde trænet med løb og Shindekan cirkler, så jeg var sikker på at jeg var i god form og kunne klare de krav som ville blive stillet.

Jeg havde sørget for at løbe længere end de stillede krav, og var også sikker på at cirklen kunne klares indenfor de 12 min.

Claus og jeg kørte cirklen sammen og det gik super godt, lige under 8 min. Derefter 6 min pause hvor det gælder om at få styr på pulsen. Jeg synes at jeg havde fuld kontrol over min puls, da jeg blev kaldt ind til løbebåndet!

Det gik fint derudad, men omkring 6-7 min inde i løbet steg min puls helt vildt og jeg måtte sænke farten lidt fra 13,5 km/t- 13 km/t i 1-2 min. Derefter havde jeg det bedre og jeg spurtede i mål.

15. Juni. Træning.
Om aftenen da jeg kom fra træning, frøs jeg som en lille hund! Feber, snot og ingen stemme, jeg må se at komme oven på. Jeg har ikke været syg i meget meget lang tid, selvfølgelig skal man blive ramt nu!!

18. Juni Pensum test.
Jeg mødte op og havde det ikke særlig godt, havde stadig feber og ondt i halsen, men tænkte at jeg skal klare det her. Jeg var meget nervøs for den teoretiske del mht. spørgsmål i pensumhåndbogen, for en ting er at kunne huske nogle af de ting der står når man sidder hjemme men at blive spurgt når man er presset er noget helt andet…!!

Vi bliver kaldt ind i salen og Kimu Sensei siger at han vil se om vi har den rette indstilling.

Da vi har kørt nogle forskellige ting fra pensum, siger Kimu sensei pludselig: Lennart; jeg synes at du skal sætte dig ned og tænke over om du vil det her eller ej. Slam!!! en stor lussing til mig. Jeg satte mig ned, og tænkte: hvorfor kan jeg ikke komme op i gear. Jeg er syg, derfor! “DÅRLIG UNDSKYLDNING! TAG DIG NU SAMMEN” Lennart!

Det prøvede jeg så at gøre. VI skulle tage 80 armbøjninger fordi vi ikke havde overholdt Dojo-Kun. Vi følte bagefter at vi havde brugt en masse kræfter på ingenting pga. armbøjningerne – vi havde jo brug for alt vi havde i os til pensumtesten. Hermed en opfordring til alle om at huske Dojo-Kun..!.

Men samtidig fik alle de armbøjninger os alle op på dupperne – mon det var meningen?. Kimu sensei stillede mange forskellige spørgsmål fra pensumhåndbogen og det gik faktisk godt.

Så var det kumite test med task fighting, og derefter 100% fri kumite med nedtagninger som ekstra bonus og selvfølgelig gulvkamp.

Med ca. 10 kampe med alt fra 3.kyu – 6.dan. var der til sidst ikke flere kræfter hos mig. Jeg måtte tage en tælling, fordi jeg var sikker på at jeg ville besvime hvis jeg fortsatte. Yamae! Line op.

Kimu Sensei spurgte om vi ville have at vide om vi var bestået eller ej som gruppe eller individuelt. Gruppe! Jeg stod som sidste mand for at få beskeden, de andre var bestået men hvad med mig? Kimu Sensei var i stor tvivl om jeg skulle bestå. Men han sagde, at han, efter at have rådgivet sig med Jens Kyohi (Honbus 3.kyu-1.dan instruktør) og Søren Renshi (min lokale chefinstruktør), havde besluttet, at ville lade mig tvivlen til gode og lod mig også bestå pensumtesten. Ryugi og kumite testen var jeg bestået uden tvivl.

Jeg var lykkelig ud over alle grænser, det har betydet SÅ MEGET (hænderne over hovedet) for mig.

En stor tak til Jens Kyoshi, Søren Renshi, Kimu Sensei – og et klap på skulderen til mig selv.

19. Juni Sommerstævne.
Jeg var gået tidligt i seng fredag 18. Juni, jeg havde ikke flere kræfter!

Stod tidligt op og havde sovet fantastisk, glædet mig til at komme til sommerstævnet og følte mig bedre tilpas. Vi kom godt igang med træningen og som sædvanlig var der en god stemning og fuld fart på .

Så nærmede tiden sig til at os der var til graduering 3. kyu – 1. kyu skulle på gulvet og vise kata, det gik fint – synes jeg selv!

Så blev det tid til den afsluttende stamina test på puderne.

Det blev en laaaannnggg kamp mod uret/ Kimu Sensei, og jeg vil sige en kæmpe stor tak til alle der stod og råbte på os, stor betydning at høre opmuntrende tilråb.

Jeg er glad for at Kimu Sensei tog den beslutning om at lade mig gå videre. Og jeg er også glad for den krammer jeg fik af Jens Kyoshi bagefter – han sagde at gradueringen var fuldt fortjent. Fantastisk!

Jeg er meget glad for at have bestået min 1. kyu og jeg er glad for at være i Shindenkan for det giver mig utroligt meget i hverdagen.

Mvh.

Lennart Gabrielsen