Kotachi Pakke 2; Komfortzonen overskrides.

Af Oliver V. Baggersted, Medlem indtil 2015

Da jeg lå med 39 i feber under den første del af arrangementet, kan jeg desværre ikke kommentere på det, selvom jeg enormt gerne ville have været med til ryugi træning, som jeg fik fortalt om. Men selvom jeg havde været væk til første del, og de andre deltagere havde fået lidt træning, kunne jeg trøste mig selv med, at jeg langt fra var den eneste, der havde svært ved at følge med, eller huske den pokkers rækkefølge på teknikkerne.

Da vi startede ud, var mine tanker et stort kaos, teknikken havde jeg fået indøvet en lille smule, men åbenbart slet ikke nok til, jeg følte, jeg kunne følge med. Egentlig, så var teknikken jo ”let”, eller det er måske et forkert ord, simpel kan måske bruges. Det var jo præcis de samme principper som normal træning, så teknisk set burde vi kunne det nogenlunde. Jeg ved ikke med andre, men der sker noget med min basis, når jeg holder kotachien, det er, som om det hele falder fra hinanden, og jeg skal til at bygge det op igen. Måske er det fordi, man bliver mere opmærksom på sin basis, når man har et redskab, som gør det så utrolig tydeligt, hvem der har center og hvor svært det egentlig er at holde. En ting vi alle hurtigt erfarede, var at man kom utrolig tæt på i nogle teknikker. Og jeg fik da også mærket hvor tæt man endte i kumite, desværre må jeg indrømme, at jeg ikke følte mig tryg på noget tidspunkt under den kumite vi udførte. Desværre er jeg ikke så afklaret med, hvor min komfortzone er, som jeg havde troet.

Støt og roligt fik jeg endelig fat i teknikkernes rækkefølge, hvilket var en hel lettelse for mig, for så kunne jeg begynde at fokusere mere på udførslen, ikke fordi jeg tror, det blev meget bedre af den grund, men man kan jo altid håbe der er nogle fremskridt.

Nu taler jeg selvfølgelig kun for mig selv, men jeg tror, mange vil give mig ret i, at det efter den første times tid, blev utrolig krævende at holde sig fokuseret, ikke fordi det på nogen måde var kedeligt, men det var så krævende, at det var svært at holde fokus.

Alt i alt var det jo som det plejer, et rigtig godt kursus!, som har givet masser af stof til eftertanke.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login