Som tidligere skrevet i artikler af SDK forbundsformand, er vi ca. 900 medlemmer i Shindenkan og allerede godt på vej til de 1.000.
I de sidste 7 år har Honbu dojo og forbundet fokuseret meget på 10.kyu til 1.kyu, i det fleresporede Yakami Shinsei-ryu kampsportsystem som led i Shindenkans meget succesfulde strategiplan. Dette modsvare i enkeltsporede kampsportsystemer fra 10.kyu til 1.dan, sort bælte.
I de næste mindst fem år vil der også være stor fokus på på 1.dan til 3.dan Sr, sortbælte, i det fleresporede Yakami Shinsei-ryu kampsportsystem som led i Shindenkans nye strategiplan. Dette modsvare i enkeltsporede kampsportsystemer graderne fra 2.dan til 5.dan, sort bælte.
Der vil også blive fokus på TG6 og TG7, dvs. graderne fra 4.dan til 6.dan, i det fleresporede Yakami Shinsei-ryu kampsportsystem, modsvarende i enkeltsporede kampsportsystemer graderne fra 5.dan til 7.dan, sort bælte. Men hovedfokus vil være på førstnævnte som led i Shindenkans udvikling og strategi.
Der vil derfor i forårskvartalet blive fokuseret i en artikelrække på de flersporede brun- og sortbælter – modsvarende sortbælter i enkeltsporede systemer. Dette er vel at mærke elevernes egne oplevelser, erfaringer, viden og gode råd, som gives videre til alle som har interesse deri. I Shindenkan har vi en åben kommunikationspolitik – internt som eksternt.
Hjulet og den dybe tallerkens funktion er netop også, at afmystificere vandre historier, og blot skrive faktuelle oplevelser fra medlemmer som er ”gået foran”.
I Shindenkan tilstræber vi, at en instruktørs vigtigste opgave er, at tilside sætte sig selv og sætte eleven i centrum, møde eleven der hvor eleven er, og tage eleven med på en rejse, men også vise eleven en hurtigere vej end instruktøren selv har gået. Således er den optimale læringscirkel i livet.
Vi skal huske på Shindenkan visionen; ”Tænk hvis ingen viden og erfaring gik tabt – god som dårlig, og menneskets læring var én lang opadgående spiral – det vil i sandhed være næstekærlighed”
Rigtig god fornøjelse i dette forårskvartal!