Sommerstævne 2012 – fundament, fest og farver

Traditionen tro afsluttes hver sæson i Shindenkan med et brag af en sommer træningsstævne. Og 2012 var ingen undtagelse. Med 200 deltagere på gulvet og det samme antal tilskuer i løbet af dagen, så var der lagt op til en fest uden lige. Og sikken en fest det blev.

I Shindenkan udvikler vi os hele tiden og det samme gælder selvfølgelig også, når antallet af deltagere til et stævne er oppe i det luftlag som der nu er. Så til dette stævne var der indført nye tiltag mht. indskrivning og gradueringsregistrering.

Det er altid spændende om nye tiltag virker som de skal. Og det må man sige at de gjorde. Indskrivningen forløb glidende og registreringen af graduanter ligeså. Så med en god start var der lagt op til fest og farver.

Hvert stævne i Shindenkan er ikke kun et træningsstævne for deltagerne. Det er også uddannelse for alle instruktørerne, som har faste opgaver under hvert stævne. Inden hvert stævne har instruktørerne planlagt indholdet, ud fra rammer og retningslinjer udstukket og udviklet af Yamana-Itotan Sensei. Denne gang var der lagt op til en gennemgang af Ukemi – Kihon og kumite, alle forbundet med en rød tråd og budskaber, der får selv den mest fanatiske Lego entusiast til at nikke genkendende ved konstateringen om, at uanset om huse skal bygges af Lego eller af rigtige materialer, så skal der et solidt fundament til – for ellers falder det sammen.

Dette kan selvfølgelig også overføres til andre ting i livet og i høj grad også til kampsport.

Alle deltagere blev delt op i stævne TG grupper og fordelt ud på de instruktørteams der var fordelt på dagen. Og så var det bare i gang med at træne.

Første lektion bød på Ukemi – faldteknik – pas på dig selv.

Traditionen tro er der altid faldteknik på forårstævnet og sommerstævnet, da temperaturen her ikke altid ligger på frysepunktet, hvilket kan hjælpe til med at minimere skader. Faldteknik er grænseoverskridende for alle første gang de skal prøve det. Derfor afholdes der også ju-Jutsu 1 kursus, med fokus på faldteknik, før disse lejre, således at deltageren har været igennem teknikkerne og derfor får en god oplevelse under stævnerne.

Forlæns, baglæns, sidefald, forlæns fald og baglæns fald alle forskellige faldteknik som har en ting til fælles, nemlig at: Man skal kravle førend man kan gå, og når man kan gå, så kan man lære at løbe i alle retninger. Dvs. byg et solidt og stabil fundament inden du begynder at sætte vægge op og lægge tag på huset. Hvis ikke du gør det ja så kan det få katastrofale konsekvenser.

Lektion forsatte i den retning med kihon i forskellige former og niveauer efterfulgt af kumite i lektion 3. Der skal ikke herske tvivl om, at deltagerne kom igennem hele paletten af værktøjer fra Shindenkan værktøjskasse og hvordan de kan bruges til at bygge med.

Efter selve stævnet er der at arrangement, som stortset alle glæder sig til – i hvert fald gruppen af Jokokidz – nemlig den store graduering.

I alt var der 162 deltagere igennem gradueringssessionen og næsten alle bestod med glans. Det skal også nævnes, at der til dette stævne var en gruppe til kompetence graduering i kotachi-jutsu, samt to brunbælter som også skulle til graduering og som havde været i gang med træning siden fredag kl. 13.00.

Til en brun/sortbælte graduering gennemgår man forskellige tests og den sidste test ligger på stævnerne.

Det er en stamina test hvor graduanterne viser hvor meget vilje de har – eller ikke har. Begge graduanter kom igennem staminatesten og bestod deres graduering. Et kæmpe tillykke skal der lyde til Mathis Isaksen fra Jokokan Frederiksberg og Jan Vendelbo fra Jokokan Ballerup.

Da alle graduanter havde fået tildelt deres nye grader, var det tid til at hylde dem der gør en forskel. I Shindenkan er der plads til alle der vil og kan. Det vil sige at der også er plads til dem, som af en eller anden grund kan være i besiddelse af et fysisk handicap.

Hvis man ifølge arbejdsmarkedsstyrelsens méntabel har mén på mere end 5 % og stadigvæk træner på livet løs, så er man i Shindenkans øjne en rollemodel, og værdig til at blive Kohaku-jin og tildeles et specielt mærke, der skal sættes på gi’en. I år var det Bjørn Thon fra Jokokan Korsør der var indstillet og fik tildelt Kohaku-jin i bronze.

Bjørn har igennem længere tid døjet med slidgigt i fødder og knæ, men køre stadigvæk på med sin træning i det omfang han kan – hvilket er en rollemodel for andre.

Der skal slutteligt lyde et kæmpe tillykke til alle der blev gradueret og alle shindenkanere og deres familier ønskes en fortsat rigtig god sommer og vi glæder os alle, til at se jer igen i den nye spændende sæson der begynder nu i august måned.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login