Hsing-i TSM A & B; Officiel indledningsartikel

Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Det var ikke en tilfældighed (som sædvanlig) at Hsing-i kurset blev placeret som en umiddelbart forlængelse og før det sidste POMW kursus, men med fuldt overlæg af Kimu Sensei. En af essenserne fra POMW gik nemlig igen i Hsing-i – indstilling.

Hsing-i er en del af Shindenkans bredsporede curriculum, der hvor Yakami Shinsei-ryu adskiller sig fra andre karate systemer. Hsing-i er et af de traditionelle kinesiske kampkunst stilarter og i ”familie” med systemer som Tai-chi og Pa Kua. For nogle af deltagerne ville det reelt også være det første reelle dan-kursus, som de skulle deltage i. Dette betyder, at der er andre krav til indstilling og opmærksomhed fra deltagernes side. Det betød at kurset blev lidt af en eye-opener også for de gamle i gårde J

Fredag d. 18 maj bød Kimu Sensei holdet, som rummede stort set alle Shindenkans brun og sortbælter, velkommen til det første Hsing-i kursus. Men hvad skulle dette kursus indeholde? – de fleste forventede et langt PowerPoint slideshow, hvor al teorien blev præsenteret efterfulgt af en masse teknisk træning der så ledte frem mod essensen af Hsing-i.

I stedet fik dette første kursus en lidt anden drejning, da deltagerne fik at vide at et dan-kursus er noget anderledes opbygget end kyu-kurserne , hvor man så at sige bliver præsenteret for en købmandsbutik. Til et dan-kursus kræves at man er mere opsøgende og villig til at lære, hvilket betød at deltagerne fik besked på inden Hsing-i TSM B at gå hjem og undersøge, hvad de selv kunne finde omkring Hsing-i så skulle de nok senere blive præsenteret for essensen. Dette krav til deltagerne betyder, at de er nødt til at tage aktiv deltagelse på et andet niveau og være proaktive fremfor reaktive og kun modtagende.

Budskabet til træningen i det første kursus Hsing-i TSM A, som ikke decideret omhandlede hsing-i teknikker var at hsing-i drejer sig i bund og grund om 3 ting – hastighed, kraft og præcision. Præcision betyder også at kraften skal leveres ”one point”, dvs. den skal koncentreres på et så lille område som muligt.

Kimu Sensei introducerede derfor deltagerne til de mest benyttede slag i hsing-i som er seiken-tsuki, ippon-ken og nakadaka-ken, men også de områder, der var mest effektive at ramme, dvs. med størst mulig effekt (knock out) eller balance brydning. Ikke alle mennesker er ens bygget, heller ikke når det gælder såkaldte ”striking points”, som egentlig er identiske med visse akupunktur punkter. Deltagerne blev derfor med skiftende makkere bedt om at finde og trykke på disse punkter på hinanden, dels for at mærke effekten, men også for at se forskellen på reaktionen på de forskellige modstandere. Striking points kan være ømme, men de kan også have en umiddelbar effekt, så de fleste syntes det var ret interessant at et punkt på hagen gjorde at ørene trykudligner, som når man synker, men ved hård kontakt, betyder det en knock-out J Men præcisionen kommer jo ikke ved at stå at føle sig frem og især ikke i en kamp, der potentielt kunne være om liv og død, derfor skulle det afprøves i kumité, dog ikke på fuld knald men med 30-50% kraft og hastighed.

At ramme med optimal hastighed, kraft og præcision er selvfølgelig et spørgsmål om teknik, men i ligeså høj grad og måske endnu vigtigere et spørgsmål om indstilling. Det var derfor et gennemgående budskab i denne første del af kurset, naturligvis pakket ind i Kimu Sensei’s mangfoldige undervisningsmetodikker. Indstilling kommer af mange ting, ikke kun det du træner 2-5 gange om ugen i dojo’en. Gennem livet bliver du mødt med udfordringer på jobbet, blandt venner og i familien – ja alle steder. Du kan vælge enten at være den grå masse og følge strømmen, eller stoppe op, være i nuet og tage stilling til din egen væren. Det lyder meget filosofisk og hvad har det med Hsing-i at gøre? Det er faktisk meget essentiel, da din tankegang i alle livets aspekter afspejles den dag du står overfor en situation, der måske gælder liv og død, dit eget liv eller din families. Gør du som alle andre er det måske dig der dør, men evner du at være i nuet tage stilling til dit eget liv – være leder af dit eget liv – er det dig der går sejrsrig ud af en skarp situation.

Man skal forsøge at være sit eget bedste til alle tider også når man kommer til et kursus. Det handler om at være åben og modtagelig og se/observere i stedet for blot at kigge, hvis du ikke forsøger at se noget nyt eller fjerne dine gamle forudsætninger, træner du jo netop på noget du kender og udvikler dig ikke. Her taler man om komfortzoner dvs. træner du i din komfortzoner eller i hvor stor en grad træner du udenfor din komfortzone, hvor potentialet for at lære nyt er størst. Det handler ikke altid om at lære nyt, men anvende den viden du allerede har på en ny måde, da man pludselig kan se nye sammenhænge.

Hsing-i princippet om at levere med optimal kraft, hastighed og præcision er jo egentlig en ganske generisk, så hvorfor ikke træne dette med andre aspekter i livet, det kunne jo optimere rigtig meget endda i ens arbejdsliv, hvis man da ellers føler for det arbejde man har J Det handler om at tænke optimalt til hver en tid – i dine teknikker, er der sikkert flere overflødige bevægelser du gør, som hvis de ikke var der, var det måske umuligt for en modstander at se hvornår du angriber.

Tankegangen omkring at komme med et åbent sind, modtagelig og med indstilling om at ville lære noget nyt, havde deltagerne egentlig stået overfor tidligere i POMW kurset. I POMW havde de fleste netop ingen forudsætninger for at skyde, men de havde en kampsportstilgang med indstilling, men også en solid basisviden omkring bevægelse. Her var hovedessensen netop at stole på det man fik at vide (f.eks. tør træning i 3 uger er vejen frem) og vise tillid til at undervisningen og POMW skydeteknisk håndbog virker, men også at man har så meget viden i forvejen man sagtens kan anvende når blot man kan se en sammenhæng. POMW virkede, da alle gik fra ikke at kunne ramme til at skyde ”hul i hul” på tre uger.

Hsing-i handler naturligvis også om at stole på den viden som Kimu Sensei overdrager, men også at man tager aktiv del, kommer med indstillingen til at ville lære, gøre sit bedste, gøre det på en ny måde og tro på sig selv. Med dette i baghovedet kunne deltagerne forberede sig på næste del Hsing-i.

Fredag d. 8. juni var det så tid for Hsing-i TSM B. Kimu Sensei fortsatte og greb straks fat omkring den røde tråd gennem dette halvår – indstilling. Første kursus have netop holdt fokus på indstillingen til at lære og flytte sig ud af komfortzonen og være tilstede i nuet – dojo’en er jo stedet for oplysning, så når man er der, kan man jo lige så godt få det bedste ud af det. I modsætning til den første del var der dog i dette kursus mere praktik, men ikke uden overraskelser.

Meget af dagens træning foregik på slagpuder, hvor man 2 og 2 først skulle træne basis tsuki. Det var så dagens første overraskelse og lidt af en fælde. De fleste hoppede i med begge ben, trods at det de lige havde fået en instruks om, at de skulle ramme seiken tsuki, blev der slået det der minder om en jun-tsuki. Hvofor? Med jun-tsuki har man en større fornemmelse af succes, når man rigtig kan ligge vægt bag slaget og flytte sin modstander, for man skulle jo samtidig vise kraft i slaget, det var også en del af opgaven.

Kimu Sensei vidste naturligvis at hans indbyggede fælde virkede og netop understregede, hvor vigtigt det var, at man er opmærksom, åben og modtagelig overfor at lære noget nyt.

Deltagerne skulle ligesom ved POMW have anvendt deres åbne sind som om de ingen forudsætninger havde om at slå tsuki på en pude, akkurat som de ingen forudsætninger havde for at skyde og ramme med en pistol. Igen, man skal ikke glemme det man kan, men man skal heller ikke trykke på ”dødemands” knappen og bare klappe til puden som man plejer.

I nu’et er intet som det plejer, for der er ingen fortid og ingen fremtid – det er der selvføgelig men den er ikke relevant i nuet. Men i nu’et eksisterer man og skal handle her og nu. Det du handler efter er dine instinkter og rygradsteknik og jo mere du har trænet denne jo bedre et resultat. I en læringssituation skal man også være i nu’et, hvilket betyder at man skal kunne observere den teknik man lige har udført eller andre udfører og lære af den og ikke bare gentage det samme og det samme, igen og igen. Det kender vi alle nok til – arbejdspladsen hvor mønstrene og medarbejderne gentager det samme igen og igen.

Det er kampsport, hvor kampkunst er den evige læringsspiral og et spørgsmål om du er der eller ikke er der – konstant. En samurai, om end taget lidt ud af en kontekst, tænker nok heller ikke lige over hvad det var han har glemt at købe i Netto eller om video’en er sat til at optage det sidste afsnit af ”Desperate House Wifes”, så blev han et hoved kortere på slagmarken, da hans modstander var et helt andet stad mentalt, nemlig nu og her og ser hvad det er der sker.

Indstillingen vækkede deltagerne og de kæmpede alle både en ydre og indre kamp. Pudetræningen blev mere avanceret og introducerede, hvordan man bevæger sig optimalt, hurtigt og kraftfuldt og bruge kraftgenerering. Det interessante var at deltagerne kunne se hvordan Hsing-i var bygget på værktøjer de i forvejen kendte fra eks. unsuku1 og når den udføres med den indstilling og intension der i virkeligheden ligger bag, er den utrolig kraftfuld.

Det var nogle meget trætte deltagere, som denne fredag aften bukkede og takkede for et godt kursus. De to ud af tre Hsing-i kurser, som udgør det total Hsing-i tsm har for alle deltagerne været en positiv og overraskende oplevelse. Ikke blot har det været et møde med Hsing-i og det essentielle bag, men også et møde med dem selv og hvad det kræver for at kunne udføre Hsing-i korrekt i form af indstilling og afklarethed. Vejen til at forstå Hsing-i og såmænd også andre systemer har deltagerne allerede i deres omfattende Yakami Shinsei-ryu værktøjskasse, der er baseret på 1000 års viden og erfaring fra Kimu Sensei, de skal ”bare” drage parallellerne og sammenhængene. Her på hjemmesiden vil du kunne læse en del artikler fra de forskellige TG-grupper om deres opfattelse af dette kursus, hvor afslutningen og sidste del ikke helt tilfældigt J kommer til at ligge som optakt til dette års TLUS sommerstævne for brun og sortbælter.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login