Af Matthis Isaksen, Medlem indtil 2017
Fredag d. 18 maj, blev første del af TLUS Hsingi 1 afholdt i Barfodssalen i Ballerup. Jeg selv, blandt andre brun- og sortbælter, var mødt op for at modtage undervisning i denne kinesiske stilart.
Det var allerede varslet på forhånd, at dette kursus ville være hårdt, og dermed kræve høj koncentration, fokus og lærevillighed. Hvilket også er grunden til at det er målrettet TG4 gruppen, altså udøvere omkring 1. dan. Personligt betød dette, at jeg forventede et fysisk krævende kursus (hvilket nok er meget afslørende i forhold til, hvad jeg synes om sådan ting!). En forventning som ikke helt formåede at ramme virkeligheden. Dette vender vi tilbage til.
I starten af kurset, meldte Kimu Sensei ud, at i dette kursus ville vi ikke starte med en teoretisk gennemgang indeholdende historie o. lign.. Dette var forbeholdt kyu-kurser, og det var i stedet vores egen opgave at snuse til emnet, inden næste gang vi mødes, hvor der så ville komme en gennemgående teoretisk præsentation.
Det var altså direkte til det praktiske! Vi fik dog kort at vide, at noget af Hsingi, havde sin oprindelse i gadekampe. Her havde man nemlig observeret, at det som gjorde udslaget, var hvem af kæmperne, der var bedst til at udøve optimal fart, præcision og kraft! Med andre ord lægger Hsingi stor vægt på kraftudladninger, hvilket var hvad vi ville komme til at lære. Hvis man er i tvivl om hvad dette vil sige, kan man prøve at tænke på de ‘one-inch punches’ som specielt Bruce Lee var kendt for at optræde med. En kraftudladning; kort, kontant og præcis.
Så lad os vende tilbage til det med forventningen, og hvad jeg havde misforstået. Ord som fart, kraft, præcision og hårdt kursus får let en til at tænke, at der er tale om noget fysisk præget. Men sagen er at Hsingi, er det som man i Kina karakteriserer som et ‘indre system’. Dette betyder, at der er stor fokus på menneskets indre afklarethed, vilje og indstilling, i modsætning til fysiske aspekter som styrke, smidighed o lign.. En passende (ikke direkte) oversættelse af Hsingi er også “Skabelsen af korrekt indstilling/vilje”. Man kan sige, både om god Karate og Hsingi, at selvom den ser hård ud på ydersiden, så er den blød på indersiden.
Hvad betød dette så for mig? Det første der blev gjort på kurset, var at betragte nogle af de sårbare punkter, der var på kroppen. Punkter hvor man f.eks. kan bryde modstanderens balance, eller direkte knock-oute ham/hende. Det er her præcisionen kommer ind i billedet. Vi øvede partnervis i at udnytte disse punkter, og mærke deres effekt. Efter et par repetitioner var resultatet, at nogle gange lykkedes det, andre ikke. Nogle gange kom man f.eks. til at stå forkert i forhold til målet, eller man havde ikke den optimale kontrol med modstanderen. Det er jo hvad der kan ske..
Men vent! Jeg sov jo i timen! Kimu Sensei spurgte ud i salen, hvordan det kunne være, at når vi havde fået besked på at ramme et bestemt mål var, at vi ikke sørgede for at vi var i stand til at gøre det. Det var jo vores opgave, at vi skulle ramme disse punkter, og når man får stillet en opgave, så bliver man nødt til at løse den. Så simpelt er det jo. I stedet for at løse opgaven, havde jeg bare kørt på rutinen, eller ‘inde i boksen og komfortzonen’, i stedet for at fokusere på målet og læringen. Dette er klart ikke korrekt indstilling! Både når man skal forsøge at lære, og for den sags skyld håndtere en modstander.
Men okay, op på hesten måtte man jo sige, og så fortsætte! Det næste vi trænede var, at vi i grupper stod over for hinanden i Heiko-dachi, hvorefter der var et angreb, en parade og kontra. Én mand i midten, og 4 omkring, der på skift angriber. Efterfulgt af en kort evaluering. Kimu Sensei forklarede, at Yakami Shinsei-ryu er “ét angreb, ét kontra”, “One-strike, One kill”. Så simpelt er det. Så hvilken passende ting at træne.
Efter lidt tid måtte Kimu Sensei dog fortælle os, at det var nogle ret dårlige angreb vi lavede. Ligesom personen i midten blev nødt til at fokusere for at forsvare sig, så var det også vigtigt at angriberne gjorde deres bedste for at levere et ordentligt angreb. Det var jo opgaven! Og personen i midten er dybt afhængig af kvaliteten af angrebene for at kunne blive presset og udvikle sig.
Vi blev samlet til en demonstration, hvor en tilfældig gruppe demonstrede, og resten så på. Der blev spurgt, “Hvor mange forskellige angreb var der her?” Stilheden var larmende. “Øh, to?”..
Kimu Sensei konstaterede at vi blot kiggede, men ikke så. Nu var det altså tid til at tage sig sammen. Det er langt fra en umulig opgave at observere 4 angreb. Efter at have konstateret gentagne gange, at man ikke var fokuseret, var den efterhånden ved at sive ind. Fra nu af skulle være fuld fokus! Der var ingen dårlige undskyldninger. Hvis der var et problem, måtte man sætte sig i en situation, hvor man kunne håndtere dette problem.
Stemningen i salen var fuldstændig ændret. Alle forsøgte ihærdigt, at udføre de bedste forsvar og angreb de kunne tænke sig. Hvis dette var alt der skulle til, havde man dog nok været overrasket. Kimu Sensei demonstrede og påpegede flere andre faktorer, der indvirkede i hvorfor vi ikke kunne udføre det optimale forsvar eller angreb. Egoer blev udfordret, og der blev uddelt både ros og ris.
En fejl jeg selv gjorde, var at jeg inden angrebet, forventede et angreb fra en vis side. Ligesom jeg startede med at forvente, at der skulle ske noget bestemt på kurset, så forventede jeg hvordan angrebet skulle blive. Dette gjorde, at når jeg pludselig blev mødt med noget andet end forventet, så var jeg ikke i stand til at håndtere det problem, der kom imod mig! Jeg oplevede dog også, at jeg gjorde mig fri fra forventningen, og dermed havde samme mulighed for at parére angreb fra højre eller venstre. Hvis jeg havde gjort det samme inden startet af kurset, hvad kunne resultatet så mon have blevet?
Til slut fortalte Kimu Sensei os, at dette var forudsætningen for, at kunne lære Hsingi. At man har den korrekte indstilling, både til indlæring, og i kampen. Dette var forskellen mellem dan og kyu. Som dan finder man en måde, at håndtere de opgaver der bliver stillet én. På kyu niveau bliver man ‘båret’ det meste af vejen. Så for aspirerende “dan’er” så som mig selv, er der her noget at arbejde med. Men det er man jo efterhånden vant til 🙂
Første del af Hsingi 1 var faktisk et ‘hårdt’ kursus. Et mentalt hårdt kursus. Et kursus som krævede fuld koncentration og tilstedeværelse. Men det er jo kun godt! For det er dét, som skal til for at jeg kan udvikle mig. Så hvis der er noget jeg skal have med fra denne træning, så er det nok dette. At jeg ikke skal være bange for de udfordringer jeg møder. Jeg skal tage imod dem med åbne arme.
