Af Claus Hansen, Medlem indtil 2017
Det var en regnfuld fredag eftermiddag efter en lang arbejds uge, at jeg mødtes med 24 andre brun og sortbælte til Hsingi B. Jeg tror alle var spændte på hvad denne træning ville byde på.
Den første træning havde handlet meget om indstilling og vi havde brugt næsten 3 timer på at nå til den rette indstilling. Jeg tænkte for mig selv at det vigtigste i dag var ikke at gøre samme fejltagelse som sidste gang der var hsingi. Jeg var i god tid og havde tid til at gøre mig nogle tanke om hvordan jeg kunne få den rette indstilling.
Jeg var nød til at være åben. DO JO betyder jo stedet for oplysning. Jeg tænkte derfor et godt sted at starte var at være åbne og antage at det Kimu sensei sagde var rigtigt. Hvordan gør man så lige det. Inden Jeg var kommet ret langt i min tanke række dukkede Kimu Sensei imidlertid op frisk og smilende som altid.
Lidt før kursus start dukkede de sidste efternølere op og vi kunne starte til tiden. Efter en kort genopfriskning af sidste hsingi kursus og efter opvarmning var det blevet tid til fysisk udfoldelse.
Til denne træning var der medbragt et antal slagpuder en per par. Dette kursus bar i høj grad præg af at være langt mere fysisk end det foregående. Kimu Sensei lagde heller ikke skjul på at teorien skulle vi selv opsøge, da dette var et dan kursus og modsat alle kyu kurser hvor teorien kommer først kommer, den først senere i dan kursus og man opfordres her til at søge viden selv.
Vi startede med noget så ”simpelt” som ido unsoku. Jeg plejer at sige til mine egne elever at også sortbælte træner ido unsoku. De kigger ofte på mig som om de ville sige, ikke nu igen, det kan vi godt. Og mange af dem der var der denne fredag har sikkert også haft elever der har tænkt det samme. Mange af dem har dog også lært, at bliver man bedt om at lave noget man synes er simpelt er der ofte et formål med det. I dette tilfælde var det blot indledning til den træning vi skulle i gang med. Efter ido unsoku blev vi bedt om at udføre unsoku 1.
Efter at have kørt dem begge igennem et par gange begyndte Sensei at spørge hvad formålet var med disse. Det var mange gode bud på, hvad man brugte disse simple øvelser til. Kimu Sensei’s svar var, at det var meget simplet, det er flytning fra A til B.
Da Kimu Sensei nu mente vi havde forstået dette gik vi over til næste øvelse, som gik ud på at slå på pude med optimal kraft, hurtighed og præcision med udgangspunkt i ido unsoku og unsoku 1. De fleste karate elever har slået tsuki gående i senkutsu dachi eller kokutsu dachi. Det svære er ikke at flytte sig eller slå. Det svære er at gøre det korrekt hver gang. Med optimal kraft, hurtighed og præcision. Dette er også TAK MITT CT, som den kvikke elev vil huske fra andre kurser som ken-jutsu og Task og ShindenFight.
Efter at have øvet Oi tsuki og være blevet stoppet et par gange med en opsang fra Kimu sensei skulle vi afprøve det med gyaku tsuki. I første omgang bevægede den med puden sig ikke her var det egentlig nemt nok at ramme med et kraftfuld slag. Da først puden begyndte at bevæge sig væk fra en blev det betydeligt svære at ramme den kraftfuld. Det var nærmest håbløst, hvis den som holdte puden læste ens angreb.
Man kan spørge, hvad var formålet med denne øvelse. Det siger sig selv, at hvis man slås med nogen står de sjældent stille og venter på slaget skal komme. Det er mere sandsynligt at de vil flytter sig, derfor var øvelsen vigtigt. Der var nu gået godt 1,5 time og endelig havde vi den rette indstilling, en betragtelig forbedring i forhold til sidst, hvor det havde tage 3 timer. Med lidt held kan det være vi kommer ned på 30 min til det sidste hsingi kursus 🙂
Efter at have prøvet både med oi tsuki og gyaku tsuki både mod stille stående mål og efterfølgende bevægende mål, bad Sensei os om at evaluerer, hvilken teknik der var den mest kraftfulde, hurtigste og præcis. Dette skulle foregå i grupper, hvor man skulle diskuter og afprøve teknikken, hvilken teknik opfyldt bedst disse kriterier.
Da alle havde gennemdiskuteret emnet og mente de havde fundet den bedst egnede teknik fik vi lov til at demonstrer den for de andre. Opgaver for de andre var at vurderer om det pågældende teknik var kraftfuld nok til at slå nogen ud. De fleste kom frem til en teknik som virkede når målet stod stille. Enkelte kunne også få det til at virker når målet var i bevægelse. Det var dog ikke mange slag der ville have slået nogen ud når målet var i bevægelse.
Denne demonstration leveret af os selv understrege med al tydelig hvor svært det var at leverer kraft til at slå nogen ud som bevægede. Det var derfor så meget mere imponerede, da Kimu sensei legende let demonstrerede hvordan det skulle gøres. Hvilken teknik der skulle anvendes og hvordan. Det var meget simpelt og det blev bare mere imponerende af hans valg af offer/klud til demonstrationen, som langt fra er langsom. Det ved jeg af bitre erfaring fra kumite med ham. Det var nemlig ingen ringere en Jens Hanshi-dai. Men igen og igen blev han fanget af Kimu sensei’s hurtighed, eller som sensei beskeden sagde, det er ikke kun hurtigheden der er vigtigt det skal også være optimalt og præcist.
Efter denne demonstration kunne vi selv få lov at afprøve det på bevægelige puder. Det var heldigvis blevet meget nemmer og sensei havde gjort det hele en del mere simpelt. Det var en fed fornemmelse når det hele gik op i en højere enhed, hvilket det desværre ikke gjorde hver gang, men hvor er det fedt så er der noget jeg kan lærer. Og som det næsten altid er når det begynder at blive sjovt og man hygger sig med en masse gode venner ja så er det slut.
Jeg var lettere ”beruset” og rigtig godt træt da jeg kørte hjem. Det havde været et fedt kursus fordi mange brikker begyndt at falde på plads. Jeg kunne se genkende nogle af de samme ting fra hsingi i de andre kurser jeg har deltage i. Den røde tråd begynder at blive meget mere klar for mig og ido unsoku er i hvertfald ikke en tom øvelse.
