TG4-TG6 Sortbælte lederudviklingsseminar stævne, 2011

Af Jan Lau Vendelbo, Medlem indtil 2014

Glæden var stor, da jeg som en af de 18 udvalgte Shindenkanere modtog invitation til sortbælte lederudviklingsseminar stævne. Seminaret strakte sig over to dage fra fredag kl. 16 til lørdag kl. 18 kun afbrudt af nattesøvn og diverse drikke pauser.

Der var således sommerfugle i maven samt forhøjet puls at måle, da jeg fredag eftermiddag drog mod Måløv hallen. Denne lettere spændte tilstand var en kombination af forventningen til seminaret, at være sammen med dygtige Shindenkanere fra 2. kyu og op til sortbælter af 6. Dan samt naturligvis for første rigtige gang at blive undervist af Kimu Sensei. Den forhøjede puls overraskede mig lidt, for jeg var jo afklaret om de kommende timer idet vi jo havde modtaget et program for seminaret, men der lå nok det i baghovedet, at programmet altid kan afviges og krydres med andet nyt – og ville jeg være klar til dette?

Vi kom dog fint fra start. Tonen var afslappet og stemningen god og vi gik i gang med træning. Og når jeg skriver i gang, så var det i gang helt fra start af korrekt bevægelse i gående basis. Interessant øvelse som faktisk nedbryder en lidt. Der er intet let og simpelt i hvad vi går og træner til daglig. Vi brugte således timer i slow motion bevægelse med gående zenkutsu dachi. Det var svært og jeg skal nu arbejde efterfølgende med at omsætte delelementerne i vægtfordelingen og bevægelsen (tilbageskift over kokutzu) så stillingsskift kan udføres hurtigt i fremadgående retning. Dette kræver nogen fordybelse (og vejledning i den lokale dojo).

Efterfølgende startede indledende træning til Koryo Naihanchi. Det var heller ikke let. Kropsopspænding, forskydning af overkrop til siden uden samtidig ben og hofte flyt. Det mest cool var Kimu Sensei’s demonstration af generering af energi fra det ene skulderblad, gennem ryg og ud af det andet skulderblad og ud i armen. Vi trænede dette med tungen lige i munden og i rolig bevægelse (for i første omgang at finde (opfinde) de muskler som skulle aktiveres til processen), men ingen af os kunne udføre det eksplosionsagtigt som Kimu Sensei demonstrerede.

Senere på aftenen var det tid til en bid mad hvorefter Kimu Sensei overlod resten af aftenens sociale Ryugi træning til primært Jens Hanshi-dai og Søren Renshi. Vi blev nu delt i grupper og fik fordelt et sæt opgaver som skulle diskuteres i vore grupper og fremlægges næste morgen. Vor gruppe bestod af Margit, Carsten, Anders og jeg selv og vi havde en god diskussion omkring emnerne. Eftersom Carsten havde et stort ønske om at fremlægge vore opgaver blev han enstemmigt valgt til opgaven.

Den sidste opgave var mere af underholdende karakter idet vi skulle træne et show til fremvisning næste dag under X-mas lejren. Her var vort tema våbenudvikling og vi valgte en lidt humoristisk vinkel idet der jo ville være mange JokoKidz og nye medlemmer som skulle underholdes for første gang. Vor lille gruppe havde stor fornøjelse og morskab med vor indøvning og træning af vort show og den efterfølgende afvikling dagen efter blev da også modtaget positivt af publikum.

Næste morgen skulle vore opgaver fremlægges af Carsten som havde brugt et par morgentimer til den sidste afpudsning (mens vi andre i gruppen kunne sove en time ekstra). Vi blev derfor taget med bukserne nede da Kimu Sensei proklamere, at Carsten (eller andre talsmænd) ikke skulle fremlægge opgaven, men en anden i gruppen i stedet. Dette ud fra devisen, at vi jo var et team omkring opgaven. Vi nye som skulle fremlægge blev dermed kastet lige ud i vor fremlæggelse – og dette giver jo et prægtigt materiale med kropssprog og præsentationsteknik at arbejde med. Her trådte lederudviklingsdelen virkelig ind og Kimu Sensei kom med en hel del gode bullit points til hvorledes en god præsentation skal fremlægges. Dette både for gruppens deltagere som sad passivt til og til personen som fremlagde opgaven. Jeg fik selv glæde af nogle gode råd for bedre kropssprog og teknik, men for mig som fremlægger, er forberedelse over en tekst eller emne virkelig et must. Uden at kende indhold godt, så bliver en fremlæggelse skidt.

Formiddagen fortsatte med mere gående basis samt reaktionsøvelser med partner. Her skulle udføres tsuki mod bryst og modstander skulle parere efter bedste evne. For mig en virkelig udfordrende øvelse hvor hurtighed og aflæsning af modstander (og en selv) kom på prøve.

Vort lederudviklingsstævne lakkede mod enden hen mod middagstid og vi var med til at overvære den sidste del af gradueringsforløbet for de fire brunbælter som var oppe til graduering. Her fik nogle få af os fra lederudviklingsteamet mulighed for at teste de fire brunbælter i frikamp. De fire brunbælter var allerede på det tidspunkt ”godt møre” efter en god to timers intens gradueringsforløb og vi skulle nu teste dem yderligere og mod grænsen af hvad de kunne klare. Kimu Sensei havde instrueret os til at yde maksimalt og når jeg tænker på, at vi kun havde en kamp og en modstander, så var det virkelig en præstation de 4 brunbælter præsterede idet de nu oplevede 7-9 forskellige modstander på skift at kæmpe imod.

Alt i alt oplevede jeg vort kursus som spændende og givende og var således glad for at deltage. Basis træningen som vi gennemgik, var sværere end som så og jeg kunne godt tænke mig en opfølgning så vi kan omsætte dette til den fremtidige træning. Tak til Kimu Sensei, og mine trænings kollegaer og gruppe for en rigtig god oplevelse og over de to dage.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login