Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Shindenkaner – Kend din krop !!

Midt i den mørkeste tid er der altid et lys der brænder, og det er hos Shindenkan. Når alle andre gemmer sig væk i de varme stuer bag kakkelbordet og stuealteret, trodser en lille flok mennesker vinterkulden og mørket og mødes til en 24 timers træningslejr, hvor fokus er at lære sig selv lidt bedre at kende. Den lille flok er Shindenkans sortbælter og sortbælte aspiranter dvs. fra 2. kyu (Yakami Shinsei-Ryu Karate do og sortbælte i enkeltsporet karate-do) og opefter, stedet hvor lyset brænder er Måløv Hallen.

For første gang havde Kimu Sensei valgt at prøve et nyt koncept af , ikke at stævner er nyt, men placeringen og forløbet, da det skal understøtte den nye 2010-2015 strategiplan, der bl.a. handler om udvikling i sortbælte graderne og ledelse. Derfor skal man også i fremtiden deltage på de 2 årlige TSM kurser, som ligger før sommerstævnet og Xmas stævnet, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at progressere i de højere grader. Kimu Sensei er en begrænset ressource og p.t. den eneste, der kan udvikle os sortbælter i den rigtige retning, så derfor er der også begrænsede dage, hvor det kan ske, og skal det ligge som et naturligt forløb er xmas- og sommerstævnet et godt valg. Samtidig er det efterfølgende sommer- eller xmas stævne en del af lederuddannelsen, hvor nogle af de værktøjer, der har været gennemgået på sortbæltestævnet kan bruges direkte, hvilket også forventes.

Jeg havde selv set frem til denne TLUS TSM1, efter at indholdet var blevet røbet, og glædede mig også over at tre af mine elever skulle deltage – Karsten, Bjørn og Mads. Jeg var glad på deres vegne fordi de nu skulle opleve, hvordan det er at blive undervist direkte af en ægte Yakami stormester, hvor undervisningen samtidig bliver meget personlig og går tæt på den enkeltes grænse både fysisk men også mentalt. På forhånd havde vi fået at vide at dette stævne ville blive af teknisk og mental karakter frem for fysisk og kumite orienteret, hvilket så vil være fokusområdet før sommerstævnet, som dette års sommerstævne, hvilket i kan læse om i de mange artikler fra selvsamme. I invitationen var det angivet som ”One stroke – one kill” gennem bl.a. koryu naihanchi 1 og 2. ”One stroke – one kill” betyder jo ikke at man skal slå ihjel, men det er indstillingen bag og alt eller intet tankegangen, hvilket jeg personligt synes er fedt. At den skulle blive af teknisk karakter, var jeg også rigtig glad for, da jeg elsker at få nye værktøjer jeg kan bruge til at lære mig selv at kende både fysisk og mentalt. Samtidig er den mørke tid også en tid, hvor man er mest indstillet på at fordybe sig og de færreste er helt på toppen af formkurven, hvilket årets fysiske test afslørede, hvor jeg selv dumpede for første gang nogensinde (kommer ikke til at ske igen ). Så kan man altid undskylde sig med at det var en ny type test og at man havde været syg op til, men det kan man jo ikke bruge ude i virkeligheden apropos ”one stroke one kill”. Kimu Sensei prøver at altid at få så meget som muligt uforudsigelighed med i undervisningen og optakten, så man ikke kan foregribe begivenhederne. Dette er ikke for at genere os elever, men for at hjælpe os til at smide kontrollen og være i nuet og handle ud fra vores instinkter og indstilling.

Selve TSM stævnet var bygget op således at der ville være to på hinanden efterfølgende lektioner om fredagen fra 16.00 til 17.30 og fra 17.30 til 19.00 herefter aftensmad i en halv time, hvorefter der var Ryugi gruppeopgaver frem til kl. 23.00. Efter dette tidsrum kunne man køre hjem og sove, træne videre eller forberede sig til dagen efter, hvor træningen startede kl. 8.00 med præsentationer af sidste aftens Ryugi gruppeopgaver denne gang helt frem til kl. 09:30, hvorefter turen gik i dojoen. Herefter fulgte så årets xmas stævne, som jo også er lederudvikling for sortbælter og chefinstruktører – i alt 17 timers undervisning på 26 timer, hvilket nærmer sig RRCAMP tendenser 🙂

Alle var klar præcis kl. 16.00, da vores træningslejr skulle starte og endda før, belært af tidligere tiders præmier for at komme for sent. Det er jo spild af alles tid, hvis man kommer for sent, da det jo betyder mindre træningstid for alle. Som den gode underviser Kimu Sensei er, startede han naturligvis med en forventningsafstemning, da der var så mange nye, men også for at vi alle skulle gå gang i tankevirksomheden og tænke over hvad vi gerne ville have ud af denne træningslejr. Vi fik også en meget vigtig og universel læresætning. Husk forudsætningen for læring: Du skal være leder af dit eget liv, være åben – dojo er stedet for oplysning. Du er kun dum, hvis ikke du stiller spørgsmål. Hvad der bliver rettet hos de andre skal også give et hint til dig om, hvad du skal rette, og hvis andre får ros, kan det være denne ros også gælder dig.

Efter endt opvarmning skulle vi i gang med dagens første lektion og hvad starter man så med. Ja man skal ikke bladre langt i pensum, før man finder pensum til 9. kyu og de forskellige basisstillinger heisoku, musubi og heiko dachi samt kiba og shiko dachi. Det var så her vi startede, for det allervigtigste er jo at forstå udgangspunktet og fundamentet for alle kampsport og den ligger jo i basis (kihon), deraf sammenhængen kihon-kumite-kata, det har vi alle hørt før. Men der ligger rigtig meget gemt i basisstillingerne og hele den første lektion gik med at gennemgå disse og hvordan de hænger sammen. De har alle deres fordele og ulemper og fungerer i flere dimensioner (akser). Hvis forudsætningen ikke er korrekt dvs. kroppens holdning, muskelspændinger osv. kan man heller ikke drage korrekt fordel og nytte af de forskellige benstillinger. Jeg vil sige at selvom jeg har trænet i snart mange år, var der også mange nye ting for mig gemt her, som gav ny, mening da de igen blev gennemgået med en ny tilgangsvinkel. Så her i juleferien er der virkelig noget at arbejde på, også noget der sikkert vil blive brugt i lokalskolerne. Da vi havde taget det stående var det tid til at bevæge os i basisstillinger og igen, hvad har vi i pensum som er fundamentet for basis bevægelse? Ido-unsoku. Ido-unsuku er i virkeligheden ret svær at udføre når man skal have alle små deltaljer med fra de 4 benstillinger, som den indeholder, så tilbage til 9. kyu pensum og træn! Nu er der selvfølgelig mere til ido-unsoku end blot bevægelse, der er kropsholdning, krydsspænding, åndedræt, og mellemstillinger blot for at nævne nogle af elementerne. Ido-unsoku er en af de vigtigste basisværktøjer i pensum overhovedet. Den første lektion gik overraskende hurtigt og lige efter tidsplanen, hvilket Kimu Sensei var rigtig glad for, da vi så kunne bevæge os videre til næste punkt.

Næste lektion byggede naturligt videre på basisstillingerne. For en af forudsætningerne for at du kan bevæge dig rigtigt er, at du forstår, hvordan din krop arbejder både bevidst og ubevidst. Til at træne dette er findes der et ældgammelt værktøj, der udspringer fra koryu bujutsu, som hedder tai-seigyo. Tai betyder krop og seigyo betyder kontrol – dvs. kropskontrol. Hvis du tror at du kender alt til brugen af dine muskler gennem karate træning og dine ugentlige besøg i fitness centeret så kan du godt tro om igen. Tai-seigyo handler om at lære din krop og de enkelte muskler at kende dvs. hvordan fungerer de enkeltvis, sammen og hvilke bruger du hvordan og hvornår til at skabe bevægelse og energi. Godt halvanden time brugte vi i selskab med vores egne muskler og irritation over at vi måske ikke havde den magt over vores egen muskler som vi ønskede. Et eksempel på en øvelse som jeg synes var rigtig god og berigende kan beskrives som følgende: Stående i heiko dachi med armene ude til siden skal du nu først trække højre skulderblad mod rygsøjlen, uden at resten af kroppen bevæger sig, hernæst skal du føle at du bliver trukket i venstre arm, dvs at hele armen bliver trukket let fra kroppen, hvilket medfører at du forskyder overkroppen ud mod venstre uden, at du bevæger hoften eller benene. Som en hjælp har du en partner stående bag din ryg som med den ene hånd fikserer din hofte og med den anden hånd markere medr en finger på dit skulderblad, så du kan mærke, hvad du skal bevæge. Jeg skal hilse og sige at halvanden time med den slags øvelse er rigtig rigtig fedt, men også hårdt og det kan mærkes nogle dage efter. Det giver en utrolig bevidsthed om kroppen og hvordan den fungerer, hvilket også meningen med tai-seigyo. Kun lige akkurat fik vi lov at ”lugte” lidt til koryu Naihanchi 2, hvor man skal vise al den kropskontrol osv. man har lært, men fik ikke rigtig lejlighed til at prøve det af, men der var også rigelig at tage fat på i forvejen.

3 timer går rigtig hurtigt i selskab med god træning, så der var tid til en halv times aftensmad inden aftenens næste lektion kunne begynde. De næste timer frem mod kl. 23.00 gik med gruppearbejde, hvor der på tid skulle løses tre opgaver. Vi kender ikke opgaverne på forhånd, men de er altid sammenhægende og har relation til det der bliver trænet fysisk i dojo’en. Denne gang var temaet ”den røde tråd” i pensum, hvilket jo hang naturligt sammen med det vi havde trænet hele dagen – stående kihon til gående kihon og tai-seigyo. Opgaverne skulle som sagt løses på tid og i grupper og konklusionerne skulle nedfældes i en kort præsentation der næste morgen kunne præsenteres i plenum. Den 3. og sidste opgave var for mange den mest ventede da den skulle forene dagens praktik med aftenens teori i en opvisning, som skulle vises næste dag for alle ved xmas stævnet. Ud over ”den røde tråd” i pensum involverede opgaven også Shindenkans nyeste søjle i det flersporede kampsportssystem – POMW (Project old modern warrior), som der kan læses meget mere om i allerede udgivne artikler. Hvorvidt det lykkedes kan I jo bedømme ud fra de opvisninger som I oplevede på Xmas stævnet 🙂

Klokken 23.01 forlod vi alle Måløv hallen for at køre hjem og få et par timers søvn inden vi skulle møde næste morgen til første lektion/samling kl. 08.00. Inden jeg kunne sove i min egen seng i Ringsted skulle der lige skrives lidt noter, så sengetid blev først omkring kl. 01.00. Allerede kl. 06.15 ringede mobiltelefonens alarm og Karsten, Claus (de havde overnattet hos mig) og jeg selv spiste lidt morgenmad og drak en god stærk kop kaffe inden vi kørte mod Måløv. Ud over friske rundstykker bød dagens lektion på en undervisning i præsentationsteknik og hvad man absolut ikke skal gøre, hvis man skal fremlægge et budskab for en garvet menneskemængde. Flere af deltagerne fik et deja-vu tilbage til sommerens træningslejr, hvor de blev ”hevet rundt i manegen” af Kimu Sensei, der ser selv den mindste bøjede tommelfinger og aflæser al kropssprog fra både den der præsenterer og resten af gruppens dynamik. Det er fantastisk lærerigt og jeg er sikker på, at de heldige der var oppe for at præsentere, alle er taknemmelige for den personlige feedback, der blev givet 🙂

Efter de ca. halvanden time med ryugi træning var vi tilbage i dojo’en. Først blev der lavet en kort recap og konklusion på gårdsdagens træning inden vi igen gik i gang med basis træningen, men også prøvede den i ippon kumite designet til formålet. Samtidig var vi nået så vidt på dagen at de 4 elever der skulle til brunbælte graduering var fremmødt for at gennemgå stoptest 2-4 (teori, pensum og kumite). Derfor var der i denne lektion også selvtræning af de nye værktøjer indeholdende basis, tai-seigyo gående og stående, krydsspændinger, åndedræt osv. Når der var trænet basis og tai-seigyo blev det afprøvet i kumite og derefter tilbage og træne basis igen. Det var en ganske god måde at indøve og bagefter mærke konsekvensen af det man havde trænet, virkede det eller virkede det ikke eller gjorde man det korrekt eller ej. Det var også interessant at opleve, hvordan Kimu Sensei samtidig med, at han holder maks pres på graduanterne i et andet rum (barfodssalen), er i stand til at coache og sparre os, der gik i den store sal og trænede selv på de givne individuelle opgaver.

Klokken 12.00 sluttede stævnet foreløbigt for os, og nogle fik lejlighed til lidt fri kumite med lidt beskyttelsesudstyr mod de efterhånden noget mørbankede graduanter, der skulle bevise sig selv der hvor det virkelig gælder. Jeg synes denne tekniske TSM lejr har været en af de bedste og jeg er nået et spadestik dybere i min selvopfattelse både på den fysiske men også mentale side. Dette var også formålet, jeg blev presset til min grænse og det er jeg glad for, det er også derfor jeg står der hver gang frivilligt – jeg vil lære meget mere om mig selv og min krop fysisk som mentalt.

Ura tilføjelser:

Dette års Xmas TSM, har personligt været en kærkommen begivenhed for mig da jeg føler det som en katalysator her i den mørke tid, men også et godt redskab frem mod min forhåbentlige graduering til sommer. Det er ingen hemmelighed at det har været et hårdt år for mig. Jeg skulle kæmpe mig tilbage og holde energien og humøret højt, mens der er sket skelsættende ting i mit liv. Men det har været en fantastisk men også trættende rejse, som jeg som sagt håber kulminerer her til sommer.

Essensen på denne TSM synes jeg også har været at se den røde tråd i pensum allerede fra 9. kyu og hvordan værktøjerne stadig højt op i graderne er væsentlige at tage fat på igen. Intet er tilfældigt og det hænger sammen fra dag ét og frem.

Ledelse har været et essentielt punkt for denne TSM også. Specielt har jeg arbejdet med at jeg skal kunne lede mig selv før jeg kan lede andre. Dette kunne jeg forholde til det kontroversielle POMW og vores interne afklaring i shihan kai måneden før, holdt op mod den afklaringsproces og reaktion der var fra resten af deltagerne på TSM.

Den røde tråd og broen mellem kampsport/kampkunst viser mig vejen til, at jeg ikke kender min krop bedre end jeg kender mig selv eller udtrykt hvis man ikke kender sig selv fysisk kender man heller ikke sig selv mentalt! Jeg synes at Tai-seigyo er en virkelig god måde at arbejde med kroppen på og jeg håber at jeg får meget mere viden på dette område, og jeg holder meget af at træne øvelserne.

Alt i alt kan man sige at denne TSM har drejet sig om body, mind & spirit forening, som jeg har tolket det, netop da vi har arbejdet meget med indstilling (one strok – one kill) og den fysiske krop, hvad der er forudsætningen for en korrekt teknik og ikke bare en tom bevægelse. Men det hele kommer indefra og er du ikke afklaret afspejles det i din teknik, hvilket vi lærte i læringsspiralen tai-segyo, gående basis og kumite igen og igen.

I kumite kunne jeg mærke en forbedring i mig selv, jeg var ikke så fokuseret på succes som jeg tidligere har været men mere metoden for at opnå succes, nemlig teknikken og afklaringen. Det er selvfølgelig affødt af både arbejdet med TF3 men også min vej mod Joden samt Kimu Senseis personlige sparring. Jeg prøver mere at ligge mærke til kampen i mig selv frem for at ramme dvs. fokusere på hvad der gør at jeg ikke rammer hver gang eller parere hver gang selvom jeg ikke kan forestille mig andet end at jeg kun kan ramme eller parere 🙂

Omkring selvudvikling fandt jeg naturligvis at jeg skal træne meget mere med mig selv, men at jeg også nu har fået flere gode værktøjer der ikke nødvendigvis kræver at man bruger flere timer om dagen, men man kan f.eks. hurtigt træne nogle tai-seigyo øvelser, et vigtigste er kvaliteten i træningen. Omkring undervisning var det jo også en fornøjelse at få lov at afprøve metodikker på over 100 mennesker og 3 medinstruktører, hvilket jeg synes var spændende. Planen holdt rimeligt, men selvfølgelig med plads til forbedringer som jeg har taget til mig.

Jeg glæder mig til en ny sæson, hvor der er grobund for meget mere og jeg ved at jeg kan accelerere yderligere og jeg vil gøre, hvad der står i min magt for at det sker.