Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
Shindenkaner – led (i) dig selv!
Alle har hørt om det – alle snakker om det – nogen frygter det – nogen vil det rigtig gerne – andre siger hvorfor? RRCAMPS. De ”nye” deltagere skulle snart få løftet sløret, ville det blive en åbenbaring, en ubehagelig oplevelse eller ”blot” en ny spændende rejse mod det vi alle higer efter i Shindenkan – eller nogen siger de vil og andre gør – kend dig selv! Kimu Sensei har med en sand stormesters klarsyn og overblik skabt et koncept tilpasset en moderne vestlig verden, hvor ikke alle har det konstante fokus, egen motivation og overlevelses instinkt samt kompromisløshed det kræver at dyrke kampkunst. Konceptet hedder Ryugi Ryuha Camps og udviklet for, at udvikle individet og vise den røde tråd, ikke i kampsport, men i den personlige udvikling for den enkelte, eller sagt med Kimu Sensei’s ord ”Jeg møder folk, hvor folk er og tager dem med på en rejse” Det er samtidig et budskab om gensidig respekt, at Kimu Sensei tror på det fulde potentiale i alle mennesker og at de kan udnytte dette upåagtet deres livscyklus og baggrund.
Kl. 8.00 en råkold første lørdag i januar mødtes Shindenkans chefinstruktører og kommende chefinstruktører for, at anvende dagen på personlig udvikling under Kimu Sensei’s kyndige vejledning. For 3 af deltagerne – Karsten, Søren og Oliver var det første gang at de stiftede bekendtskab med konceptet – RRCAMP. Der var fokus at læse i alles øjne på dørtrinnet til undervisningslokalet på Tjørnelyskolen, da de vidste at dette ville blive en lang dag fyldt med mentale udfordringer. Forinden var de blevet varskoet at undervisningen ville slutte omkring kl. 23.00 om lørdagen men, at søndagen måske ville blive taget i brug afhængig af udbyttet. Denne RRCAMP var samtidig den første, hvor også chefinstruktører in spe dvs. kommende satellitskole chefinstruktører og i dag fungerende instruktører var inviteret med. RRCAMP.CIF er direkte designet af Kimu Sensei til at klæde fremtidige chefinstruktører på til rollen. Men også de gamle og grå 🙂 var inviteret med, da det for det første er godt med en recap, men vigtigst af alt vidensdeling indenfor TG-grupper og på tværs af TG-grupper – empowerment. Samtidig tjente camp’en også som uddannelse og masters TG-gruppen (Jens Hanshi-dai, Søren Renshi og Martin Renshi) blev med dags varsel på forhånd bedt om at forberede nogle konkrete emner, hvorved deres RRCAMP reelt startede torsdag aften. Opgaverne blev som ved alle andre kurser struktureret og rammeskitseret af Kimu Sensei, hvorefter det var op til de tre at fylde rammerne ud med noget konkret vidensdeling.
Alle var mødt til tiden og undervisningen startede så småt ved morgenbordet, hvor der blev indtaget friske rundstykker og stærk ,stærk, stærk instant kaffe i et forsøg på at opbygge en buffer af koffein til at holde de små grå skarpe hele dagen. Under RRCAMP starter undervisningen i det øjeblik Kimu Sensei møder frem så det første alle blev bedt om var at præsenterer sig selv, der var jo trods alt nye deltagere. Meningen var samtidig at starte en proces hos deltagerne, som var en del af den ”røde tråd” for dagen – udefra og ind. Hvad menes så med dette? Kort fortalt betyder det at man skal kende sig selv for at kunne lede sig selv i den rigtige retning og dermed kunne lede andre, hvilket lyder ret simpelt, men noget de færreste opnår, da det at kende sig selv 100% betyder at man har densho graden Menkyo. Men alt har en start og den går ud på at vende sig selv sten for sten og nå ind til kernen – en af disse sten er at f.eks. at kunne beskrive sig selv, det er ikke alle der lige gode til denne salgstale, som jo også er brugt meget til jobsamtaler 🙂 Faktisk skulle meget af dagens undervisning vise sig at tage udgangspunkt i hvad man gør i erhvervslivet , hvilket så betød at det blev meget mere konkret for deltagerne og noget de kunne forholde sig til. Alle fik beskrevet sig selv og sat ord på deres år i kampsport, deres private karriere etc. Det var et godt udgangspunkt for dagens næste lektion som Kimu Sensei underholdte med de næste par timer. Først og fremmest gik denne lektion ud på at nå ind til den enkelte deltager og igennem deres selvbillede. Kimu Sensei fortalte om hans egen indgangsvinkel til kampkunst, hvordan han havde haft kontakt til SST og den ”gamle” måde at lære på – koryo bujtusu, hvor motivationen er liv og død eller ”one chance only”. Det var metoden og vilkårene i SST’s skole og Kimu Sensei’s uddannelse der var total og kompromisløs, der efter tidens målestok på kort tid skabte en sand stormester og en af de højest rangerende i verden – densho Inka. Men ikke alle kan dette og så alligevel, hvis man vil det nok, som Kimu Sensei siger det ”I er alle unikke, og jeg tror på Jer – I skal også bare tro på Jer selv” Kimu Sensei ved godt han er unik og kender sine kompetencer, han har også erkendt at meget få kan gør det han har gjort, og derfor har han skabt Shindenkan, hvor undervisningsmetodikken bygger på empowerment og plads til alle, du får mange chancer, og ikke ”one chance only”. Der er plads til at du kan være on og off i perioder afhængig af din livscyklus og vejen frem mod den ”rette vej”, hvor udsvingene bliver mindre til du måske en dag finder vejen over i kampkunst. Alle lyttede intenst og blev tændt på troen på deres eget potentiale og der virkelig stod en stormester lige der foran dem, som troede så meget på dem. Men skoen trykkede samtidig på ligtornen – tror man også på sig selv, kender du dig selv? er du får eller hyrde? 🙂 – forstået som kan du lede andre og gøre en forskel eller vil du være en del af den grå masse? Elsker du dig selv? Elsker du dine kone/kæreste oprigtigt og hvorfor? En masse spørgsmål der kom tættere og tættere på – nogen blev tavse, andre grinte nok mest i forlegenhed. Pointen er at man skal have viljen til at lære sig selv at kende, stille sig selv de ”ubehagelige” spørgsmål så du ved om du er tro mod dig selv eller lever i en illusion, lede sig selv og dermed være i stand til at lede andre. De kommende chefinstruktører og for den sags skyld de rutinerede blev eftertænksomme men så også lyset og idéen med sand ledelse. Kimu Sensei gjorde emnet mere konkret og relaterede det til hverdagen og de emner , stereotyper og meninger man kan blive mødt med i hverdagen som chefinstruktør og hvad det indebærer at være en hyrde/ledestjerne/rollemodel som nogen ser meget op til og som andre i jantelovens ord vil gøre alt for at pille ned. Der følger beføjelser med at være chefinstruktør, men der følger også et stigende ansvar, et ansvar for andre mennesker, for systemet og værdierne og selvfølgelig din egen udvikling – kort sagt du skal kende dine kompetencer og være bevidst om det job du skal udføre.
Denne lektion ledte, efter en kort frokost, naturligt over til det næste, hvor Kimu Sensei med sine mange år i topledelse kort beskrev forskellen på management og leadership og hvordan værktøjerne i Shindenkan også linker til disse to begreber og den struktur han har skabt med KPI, Økohjul, RRCAMPs osv. er en komplet lederuddannelse trin for trin. For at konkretisere det endnu mere blev deltagerne introduceret til værktøjerne funktions/job-beskrivelse, kvalifikationsprofil og jobforventningsprofil som naturligvis er tyvstjålet fra erhvervslivet, men absolut anvendeligt i Shindenkan til at beskrive rollen som chefinstruktør og hvilke forventninger, ansvar osv. der følger med. Deltagerne fik herefter i grupper lov til at arbejde med de nye værktøjer og binde dem op på sig selv og erhvervet som chefinstruktør i Shindenkan. Efter ca. 45 min. fik nogle af deltagerne (de nye RRCAMP deltagere) lejlighed til at præsentere deres arbejde for resten af holdet, det var gode præsentationer med hver deres positive måde at beskrive opgaven på. Kimu Sensei var også vældig tilfreds og sagde samtidig at deltagerne nok skulle få lejlighed til at gøre lidt mere ud af stoffet senere på aftenen.
Dagen nærmede sig aften og Kimu Sensei gav så deltagerne et valg 🙂 Enten kunne de teste den fysiske form med et standard testprogram for en chefinstruktør, der altid har pligt til at være i form, i dette tilfælde en bronze cirkel på under 5 min, kort pause, beep-test løb, kort pause og bronze cirkel under 6 min – eller han kunne fortælle om den nye struktur for brun og sortbælte træningen fremadrettet…Mærkværdigvis efter afstemning blandt deltagerne endte det ud med at begge dele skulle gennemføres. Så først underholdte Kimu Sensei frem til kl. 17.30, hvorefter han valgte at trække sig tilbage. Som han sagde ”Nu har jeg undervist 67% af tiden, så de sidste 33% bliver Jeres undervisning, hvor Renshi’er og Hanshi-dai har forberedt nogle præsentationer, og der viser erfaringen at det er bedst at farfar ikke er her til at stjæle billedet” Samtidig viste han konkret en tidsplan frem til ca. kl. 01.30 da deltagerne tidligere havde fået valget enten at arbejde igennem lørdagen og holde søndagen fri eller gå hjem kl. 23.00 og mødes igen søndag morgen og gøre arbejdet færdigt, hvor alle samstemmende valgte at ”brænde midnatsolien” og arbejde igennem.
Men før arbejde kommer fornøjelse så alle deltagerne begav sig til gymnastiksalen, hvor der først i ganske højt tempo blev udført en militær bronzecirkel, dernæst efter 8-9 min. pause en beeptest, der tydeligt bar præg af en lang juleferie med andesteg og rødvin og efterfølgende nytårskur med kummerlige formkurver, men en afsluttende bronzecirkel i højt tempo (gennemsnitligt under 6 min.). Med lungerne uden på kroppen blev der taget et varmt og velfortjent bad, hvorefter der blev kørt efter aftensmad på det nærmeste pizzeria. Efter aftensmaden var kl. efterhånden blevet 19.00 og det var tid til at Søren Renshi og Martin Renshi skulle på med deres præsentation. Præsentationen varede omkring 2 timer, hvor der var en god dialog med de andre deltagere omkring chefinstruktør gerningen. Præsentationen gav indblik i de emner som en chefinstruktør skal have styr på, fra sammenhænge i organisationen til kommunale forhold osv. men også nogle gode spørgsmål som deltagerne skulle forholde sig til. Jens Hanshi-dai gik derefter i gang med sin del, som dels omhandlede præsentationen af de praktiske værktøjer som er udviklet efter Kimu Sensei’s struktur på de 5 KPI, men også en kort workshop, hvor der blev arbejdet med værktøjerne som er udviklet i excel og bl.a. bruges til afkrydsning af elever i dojo’en. Omkring kl. 22.30 var det tid til dagens sidste lektion som var opgaveløsning efter retningslinjer og tidsplan fra Kimu Sensei. Søren Renshi havde som lejrchef fået udleveret et opgavehæfte med 4 opgaver, hvor der var afsat et tidsrum til hver enkelt opgave. Ikke overraskende gik opgaverne ud på at få gjort dagens tidligere arbejde med jobprofilerne mere skarpt gennem sparring og samarbejde i TG-grupperne.
Kl. 04.15 blev det sidste punktum sat for RRCAMP.CIF.13.1.1 med et fællesbillede, hvor der stadig var plads og energi til et smil, for det er der altid i Shindenkan. Der er ingen der ser skævt til dig, hvis du smiler eller giver udtryk for din begejstring og glæde, den bliver mødt med tilsvarende glæde. Det havde været en lang dag, nat og morgen for alle deltagerne men i sandhed nogle lærerige og begivenhedsrige timer.
