Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Shindenkan kan skud’a også bevæge sig

Efter et veloverstået POMW TSM C1 kursus, hvor Minouchi Sensei’s tese grundigt blev bevist, var det blevet tid til en overbygning og mere avanceret skydning. Spørgsmålet var om Minouchi Sensei’s tese også gjaldt når deltagerne skulle til at lave transitioner (vekslen mellem flere mål), skydning i bevægelse og IPSC (Praktisk anvendt skydning) og ikke ”blot” baneskydning, som det havde været indtil videre.

En flok trætte men også forventningsfulde deltagere mødte igen frem lørdag morgen for at fortsætte fredagens træning. Der skulle ikke meget kaffe og rundstykker til før, at de alle igen var høje over gårdsdagens succesoplevelse ”Yes vi kan ramme” og endda ramme rigtig godt. Der var udsigt til en lang og hård dag som Kimu Sensei udtrykte det, og dagen før var deltagerne blevet stillet i udsigt, at det nok først ville slutte en time senere end planlagt, afhængigt af niveauet, men det betød jo blot, at alle deltagerne ville få ekstra træning og i omegnen af 7 timer i alt. Niveauet dagen før var ganske højt og det var også en træt Kimu Sensei, der meddelte at på grund af deltagernes høje niveau så han sig nødsaget til at blive op den halve nat og ændre kurset så det passede til niveauet på deltagerne, hvorved alle kunne få maksimalt udbytte. Dette understreger endnu en gang Kimu Sensei’s tankegang og respekt for andre mennesker, det er aldrig for sent at gøre noget mere optimalt selvom, det er på bekostning af egne ressourcer og i dette tilfælde nattesøvn.

Dagens første lektion byggede direkte ovenpå gårdsdagens skydning, hvor Kimu Sensei introducerede det, man kalder for transitioner. Transitioner er stadig stationær baneskydning, men mod flere mål, i dette tilfælde 2 målskiver. Derfor blev deltagerne også inddelt i grupper på 4, hvor en skulle skyde mens de andre 3 enten var ved lade bordet, eller øvede sig på POMW skydeteknik fra næste markerede afstand. Forskellen fra den tidligere skydning er nu blot, at man først tager sigte og skyder efter POMW skydehåndbog i en skrå vinkel til den ene side, hvorefter man peger pistolen skråt til modsatte side og affyrer endnu et skud og sænker pistolen. Det svære i denne øvelse er ikke det første skud, og måske heller ikke det andet, men når man skal skyde anden gang og tage andet mål først dvs. man skyder eks. fra højre mod venstre, i stedet for venstre mod højre. Hvorfor bliver dette sværere? Jo de fleste af os har gennem livet trænet det ene øje til at være dominerende, og dette øje vil meget gerne tage over hele tiden, og det er ganske tydeligt når man flytte sigteretningen til den side, hvor man har sit dominerende øje. Men deltagerne havde dog en fordel som de fleste andre skytter ikke har, de har nemlig Tai-sabaki med sig fra karate træningen, som kan bruges og specielt det vi kalder shiho niveau 1 (se og udfør), hvor man flytter fokus inden man bevæger sig, hvilket man jo netop gør når man skyder mod flere mål, kig først, fokuser, flyt pistolen og POMW skydeteknik. Transitionsskydningen blev naturligvis også trænet fra flere afstande. For at få lidt konkurrence og sjov med havde Kimu Sensei planlagt en lille shoot-out, hvor de to hold med fleste point (dvs. flest træffere i det sorte område på en skydeskive) skulle mødes som afslutning på transitionsskydningen. Ud fra billederne kan i jo selv se, hvem der blev de klare vindere med 25% bedre score – FLOT, men der var et par chefinstruktører der havde røde ører, men så tog de til gengæld revanche sidst på dagen.

Efter en kort pause var det tid til dagens næste lektion og starten på POMW TSM C3, skydning i bevægelse. Først blev deltagerne delt i to lige store grupper, der så igen blev delt i flere mindre grupper. Kimu Sensei ville gerne bygge endnu et niveau på skydningen, hvilket krævede noget mere plads. Så det ene hold tog igen fat med SIRT og trænede transitioner mod 3 mål på større afstand, mens det andet hold to og to trænede skydning i bevægelse på en lige linje frem og tilbage mod en skydeskive. Tempoet blev højere og højere efterhånden som deltagerne vænnede sig til at bevæge sig fremad og baglæns samtidig med at de skød med airguns. Der begyndte stille og roligt at bygge sig en kø op ved lade bordet og flere CO2 patroner rendte tør. Ret hurtigt fandt de fleste fidusen ved bevægelse og kunne igen skabe en forbindelse til karate og gående basis, hold dit tyngdepunkt i samme højde, så er det også nemmere at holde sigtemidlerne i samme højde og mod målet 🙂 Det er jo ikke nok at bevæge sig frem og tilbage, så det næste på programmet var naturlig nok bevægelse til siden. Når man skal gå til siden og bevæger sig samtidig med at man skyder, er det vigtigt at underkroppen twistes så man faktisk er drejet op til 90 grader i forhold til overkroppen dvs. man går på den linje, der går lang med målene. Det blev trænet så man først gik forlæns og skød og mod venstre og dernæst gik baglæns og skød mod højre, og naturligvis skulle POMW skydeteknik bruges, selvom der nu blev en forskel på skudarmen der var bukket eller strakt afhængig hvilken side du skød til.

Da alle havde været igennem både SIRT og skydning i bevægelse begyndte det så småt at dufte lidt af IPSC. For ikke at føre deltagerne direkte ud i den lange stage, der var arrangeret som en del af opsætningen skulle deltagerne ført lige prøve at skyde mod de mål der bliver brugt i IPSC. Til dette formål var der bygget to mindre ”baner”, hvor der på den ene var opstillet IPSC papskiver (symbolisere en torso) og på den anden 3 poppers og en plate med indikator for hit, poppers og plates er dog af metal. Deltagerne forsatte nu i de to grupper og i den ene gruppe blev der igen trænet med SIRT mod papskiverne og i den anden gruppe blev der trænet med airguns mod poppers og plate.

Nu var det så blevet tid til det som mange sikkert have ventet på, men ikke vidste om der blev tid til – IPSC. Da det skulle afspejle virkelighedens konkurrencer hvor der var mange deltagere, var der kun mulighed for at man kunne ”gå” banen igennem én gang. Dette lagde naturligvis et pres på deltagerne der jo skulle huske alt hvad de havde lært inklusiv sikkerhedsregler, dvs. man peger altid pistolen mod målet, eller væk fra publikum og dommer også når man skifter retning på banen, der i dette tilfælde næsten var kvadratisk. Samtidig var der også indlagt magasinskifte undervejs for at træne dette, der jo går lynhurtigt i IPSC. Der var rigtig højt tempo på mange af deltagerne og det var tydligt at se, at de var blevet fortrolige med både sikkerhed og skydning i bevægelse, selvom der også kom flere DQ’s og i visse tilfælde flere til samme person for samme fejl tsk. tsk. 🙂 Under IPSC delen var der om muligt en endnu mere fantastisk stemning og alle heppede på hinanden i håbet om, at der kom en endnu hurtigere tid og mere fejlfri skydning.

Godt en time senere end planlagt men samtidig forventet sluttede dagens kursus. Den samlede evaluering havde kun ros overfor kursusforløbet, som havde givet både stof til eftertanke, men også endnu en bekræftelse på at Minouchi Sensei’s tese var blevet eftervist. Samtidig var det klart at se at selv i en kompetence som skydning kan basisteknikken fra karate anvendes og bruges som værktøj til forbedring og fejlfinding.

Den første del af det store POMW projekt dvs. kursuskravet op til første dan, er nu vel overstået, og det har indtil videre været en kæmpe succes på flere områder. For det første er den vigtigste og drivkraften bag projektet, Minouchi Sensei’s tese mejslet ind i historien som ”Myth approved” og ikke ”Myth busted” for at tage en kendt amerikansk TV-series sprog. For det andet har Kimu Sensei endnu en gang bevist at han på sin kompromisløse facon formår at skabe et projekt, der er skabt til succes, men også har taget ufattelig mange ressourcer at gennemføre. Shindenkan har føjet endnu en succes til Danmarkshistorien, som det første flersporede kampsportssystem, der nu også kan skrive den moderne krigers våbenkompetence på CV’et, noget der med sikkerhed vil vække opmærksomhed både nationalt men også internationalt.