.

POMW projektets fundament og udvikling igennem 14 år

Artikel skrevet af Kimu K. Bjarkmann

Nu i alt 165 som har gennemført POMW uddannelsen fra 2011-2024

POMW-projektet er et stort internationalt Shindenkan projekt fra 2011-2024+. POMW Står for Project Old Modern Warrior. Projektet udsprang af de evige interne som eksterne teoretiske diskussion om det flersporede 1.000-årige kampsportssystem; Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do havde nogen relevans i den moderne verden med skydevåben. POMW-projektet satte sig for at lave teori om til praksis og afgøre dette én gang for alle, efter anerkendte og accepterede internationale principper og standarder.

Udgangspunktet for POMW var den gamle japanske kampkunststormester, Minouchi Sensei´s teori om, at det var ganske nemt at svare på, da det var mennesket bag våbnet som udgjorde den største og afgørende forskel, uanset tidsperiode, sted og våbenudvikling. Og sådan har det altid været i historien.

POMW-projektet blev igangsat med den allerstørste risiko for Shindenkan organisationen, da ingen af projekthovedkræfterne havde forudgående skydevåben eller kompetence erfaring. Dette gav til gengæld også projektet den allerhøjeste troværdighed.

Dertil var det altafgørende om et lærings- og undervisningskoncept kunne udvikles på basis af POMW projektets konklusioner, således resultaterne kunne gentages igen og igen, og dermed ikke kunne henføres til ”særligt talent”.

Resultatet blev et stort internationalt projekt som omfattede Europa, USA og Asien, hvor verdens absolut mest velrenommerede skydelegender igennem årtier, militært som civilt, velvilligt videregav deres livs skydeessens indenfor deres skydespidskompetence; Revolver, Pistol, fuldautomatiske rifler, riffel og ultra langdistance skydning. Det blev dermed også det hidtil dyreste projekt i Shindenkans historie, men vakte stor international anerkendelse på flere niveauer. Men det vakte også stor modstand hos visse grupper og lande.

Resultaterne er fakta baserede, da kompetencestandarden er efter den internationale kompetence skydestandard, indenfor pistol, riffel og langdistance skydning.

Skydedisciplinerne blev valgt, da de fundamentale skydediscipliner er udviklet så enkelt som muligt, som gør at så mange som muligt kan opnå succeskriteriet under alle forhold igennem historien. Derfor omfatter POMW de fundamentale og veldokumenterede sportsskydediscipliner indenfor pistol og riffel fra 7-300 m, på både inden- og udendørs bane- og transitionsskydning. Men også sport- som “militærskydningen” topdiscipliner er medtaget for at det fulde billede kunne opnås, Det er bane- og transitionsskydning fra 300-2.000+ m og skydningen formel 1 discipliner; IPSC.

IPSC legendariske Californien Norco shooting Range. Undervisning og IPSC Match på invitation af IPSC handgun, rifle and Shotgun World Champion, Jojo Vidanes og hans IPSC Team.

SDKSkyt grundlægges med hjemsted på Tapeten i Ballerup – 2012

Hold 1, Kimu K. Bjarkmann POMW Pistol I-IV + POMW Riffel I-IV + POMW CTMT I-IV

Menkyo to be or not to be, det er spørgsmålet – gør det en forskel eller ikke?

Kampsport og kampkunst er ideelt som menneskeligt udgangspunkt for værktøjet POMW, da alle kampsportsfolk er trænet i indre afklaring, teknik, fokus, stamina, topform på alle parametre, og er vant til at præstere under alle forhold. Udøverne fra Shindenkan er ideelt til formålet, da alle er trænet flersporet på forskellige kompetenceniveauer (grader) på både nationalt som internationalt anerkendt samfundsplan.

I minimum 600 år+ indenfor den flersporede kampkunst er den indre afklaring formelt og struktureret inddelt i flere kompetenceniveauer. Kompetenceniveauer som udsprang fra det enkelte menneske – i krig som i fred.

Der var generelt to veje for en samuraikriger; Den skolede vej eller Trial & Error vejen igennem overlevelse og rollemodelværdi på slagmarkerne.

Begge veje førte til kompetencegraden; Samurai officers – leder af samuraikrigere og dig selv som rollemodel – i fred, og i krig på slagmarkerne. Denne densho grad er Menkyo – Master of all the Martial arts.

Der var og er endnu højere grader over Menkyo, men der var oprindelig ingen under. De blev først skabt til det moderne samfund efter 1880érne, hvor Japan for alvor med syvmileskridt var kommet fra et middelaldersamfund til et moderne industrielt samfund, som i Amerika og Europa.

På invitation af verdens bedste handgun IPSC legende de sidste 30+ år, multiple verdensmester og mange landes specialstyrke våbeninstruktør; Rob Leatham, Dags skydekursus og Steel match på IPSC legendariske Arizona Rio Salado Shooting Range. Før igangsættelse ovenfor og efter alt var overstået nedenfor.

Det moderne udgangspunkt, hvilket indstillingsniveau undersøgte vi?

POMW-projektet tog udgangspunkt i de moderne skalerbare kompetenceniveaumodeller og indre menneskelige afklaringer. POMW-projektet blev derfor igangsat trinvis på fire niveauer, efter den moderne tidsalder, som skulle verificere og stadfæste denne indre afklaring med udgangspunkt i traditionel kampsport og kampkunst på internationalt topplan, igennem værktøjet POMW – skydedisciplinerne.

  1. Over Densho Menkyo
    – Master of all the Martial arts – Fra 6. dan flersporet til 8. dan enkeltsporet, sort bælte
  2. Under Densho Menkyo
    – densho grader – Fra 3. dan flersporet til 7. dan enkeltsporet, sort bælte
  3. Ikke densho grader
    – sort- og brunbælter, Fra 3. Kyu flersporet til 3. dan enkeltsporet, sort bælte
  4. Farvede bælter
    – Fra 6. kyu flersporet til 3. Kyu enkeltsporet – altså typisk 3-4 års Shindenkan træning.

Densho grader i Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do rækker tibage til år 999 og niveauet har altid været det samme.

Den internationale statiske skytte kompetence standard 2012 har været fast under hele projektet, men de dynamiske læringsprocesser og essensmetodikker er fuldstændig opbygget efter Shindenkans Yakami Shinsei-ryu Pensumhåndbog og værktøjskasse.

Det internationale POMW-projekt blev planlagt og gennemført af Shindenkan Honbu – hovedskoles Kompetence- og udviklingscenter og blev gennemført af SCDC projektleder som asfalterede vejen samtidig med videns- og uddannelses træning af de efterfølgende hold.

POMW Projektet havde base som sædvanlig i Shindenkan Honbus projektafdeling; Shindenkan Kompetence og Udviklingscenter (SKUC eller på engelsk SCDC). Det har alle større internationale projekter i Shindenkan, med SOPORG som styregruppe.

SOPORG er det daglige nationalt driftsudvalg, som består af den demokratiske valgte Forbundsformand og Forbundsnæstformand, Honbus formand og næstformand, samt normalt én yderligere demokratisk valgt topledelsesrepræsentant fra Shindenkan.

Shindenkans Yakami Shinsei-ryu Pensumhåndbog og værktøjskasse.

Shindenkans videns- og kompetencebank – Guldfadet med juveler, som stilles til rådighed for alle

Projekter i Shindenkan er altid flersporet, i stedet for enkeltsporet. Det ville være nemmest kun at forholde sig til ét enkeltspor. Men sådan er verden og virkeligheden jo ikke. Den er flersporet og derfor er livet også flersporet og derfor må Shindenkans projekter også forsøge at forholde sig til dette. Vi er ikke alene, men omgivet af ja alt!

Kompetenceniveauet afspejles af hovedkræften bag Shindenkans projekter; Projektlederen. Det er ligesom i alt andet i denne verden; skolen, universitetet, arbejdspladsen, regering, i og udenfor hjemmet osv. I en demokratisk forening er generalforsamlingen den øverste demokratiske instans. Strukturen her afspejles af det omgivende samfund – vi er ikke alene.

Projekter kan udføres på forskellige kompetenceniveauer, som også afspejler det fra samfundet, nationalt som internationalt igennem historien. Demokratiet i verden har medført en samfundsændring, som har medført en rivende samfundsudvikling på alle kompetenceniveauer i verden i dag. Projekter kan udføres metaforisk på forskellige niveauer; landsby, by, storby, region, land, verdensdel og globalt internationalt plan.

I Shindenkan har vi forsøgt at skubbe janteloven til side og se hvor langt vingerne kan bære.

Det er derfor med maksimal risiko for fiasko og kritik.

Og succes i resultatet og processen som balancerer på en nådesløst skarp Katana sværdæg.

Det er generalforsamlingsbesluttet, at Shindenkans internationale projekter er helt afhængig af projektlederens flersporede kompetenceniveau. Det ligger derfor helt i projektlederens hænder, hvor højt vingerne kan bære.

Men jo højere vingerne kan bære, jo mere skalerbart vil projektets resultater og økonomi kunne være, og vil derfor til fulde opfylde Shindenkans læringsmotto; Vi møder dig der hvor du er og tager dig med på en rejse.

Udfordringen bagefter er så blot, at der også skal være modtagere som udvikler sig til højere kompetenceniveauer, og det kan være et problem i den moderne verden.

Men værktøjerne, som SDCC-SKUC har udviklet; The Modern Communications Platform (Shindenkan kompetencekursus & Pensumhåndbog), POMW-projektet (2011-2024+), SHIELD KISS projektet (Øst-Vest flersporet Sundhed 2014-2017) er stillet til rådighed for dem som gerne vil, og som har taknemmeligheden og ydmygheden til at lære hele vejen, direkte fra guldfadet, juveler som bare ligger der fra en 1000 års vidensbank. Det må fremtiden vise.

2011-2014, Hold 1, Kimu K. Bjarkmann POMW Pistol I-IV + POMW Riffel I-IV + POMW CTMT I-IV

POMW IV; IPSC A+ og IPSC RO licens, Prag, USA

POMW projektets forudsætninger og definitioner for POMW Hold målinger

Der er stor forskel på de opstillede forventninger og afklaringsmål POMW projektet havde i 2011 og så i 2024. Med et erfaringsgrundlag fra 165 POMW graduanter over de sidste 14 år, har vi lært og blevet rigtig meget klogere undervejs!

Ikke mindst da verden har ændret sig markant i denne yderst spændende tidsperiode. Der er sket et kæmpe samfundsskred i hele verden. Et gigantisk og lynhurtigt paradigmeskift, som udviklingen i kommunikationsmidler fra samfundsmedier til allemandseje, har muliggjort.

I dag kan alle være journalister og skabe deres egen læserskare på både nationalt som globalt plan. Influencere og kendte mennesker har igennem deres medieplatforme megastor indflydelse på økonomi, samfund og meningsdannelse. Der er faktisk rimeligt mange som både har ét, to og trecifrede millioner af følgere i verden.

Èt klik og 300 millioner har fået informationen. Det er magt og det er penge.

Det er blevet wild wild west og flere og flere føler sig utrygge i denne verden, hvor værdifundamentet og samfundsnormer bliver kraftigt udfordret. De søger tryghed og tro på politikere som siger de kan løse problemerne.

Og når de så ikke kan dette, undermineres tilliden til det ”gamle system” og der skriges på et ”nyt system”, som kan løse problemerne.

I det gamle system var det oftest højeste fællesnævner som officielt var idealet. I processen mod det nye system, er der mange som mener det er laveste fællesnævner som officielt er idealet. Der har været en pol-vending.

Shindenkan har også afspejlet samfundsstrømningerne i denne periode og oplevet effekterne af denne på højeste klinge. Vi har været igennem en meget svær og kritisk oprydnings- og afklaringsperiode, og har oplevet et markant paradigmeskifte på de demokratisk valgte bestyrelsesposter.

Men flertallet i Shindenkan har fastholdt, at vi ER værdibaseret med plads til alle, eliten som motionisten efter indsats og vi møder folk hvor de er og tager dem med på en rejse. Vi hylder diversitet og plads til alle, og vi skal behandle hinanden ordentligt, ligesom vi gerne selv vil behandles.

Ovenstående betyder, at der har været meget stor forskel på deltagerne igennem de 14 år og 6 hold. Hold 1 og hold 2 var hhv. SDCC projektlederen og Shihan-kai (Chefinstruktørerne). Hold 3, 4 og 5 er der mange ligheder og derfor samme oplevelser og konklusioner. Holdene var uhomogene og yderst konkurrencepræget og oftest på den usunde måde. Hvor nogle deltagere fremhæver sig selv på andres bekostning, hovere og går helt ned, når virkeligheden ramte. Der var mange alvorlige samtaler på hold 3, 4 og 5.

På skydebanen i Prag 2012 – hvor alle våben og kalibre blev afprøvet

2012, Hold 2, IPSC skytter POMW Pistol I+II+III+IV

2012, Hold 2, IPSC skytter POMW Pistol I+II+III+IV

Hold 6 var markant anderledes og generelt et meget homogent hold. Hold 6 skabte generelt en høj positiv stemning og en rigtig god læringsatmosfære. Der var koncentration, men også hygge, holdånd og hårdt arbejde.

Af hensyn til etableringen og validiteten af POMW-projektet både indenfor og udenfor Shindenkan, skulle vi bevise at POMW-projektet kunne producere ”Yderst kompetente skytter på kortest mulig tid på basis af mennesker som afspejlede det normale danske samfund.”

Udgangspunktet for POMW-projektet var og er derfor; Mennesket bag våbnet – og de var forskellige over den 14-årige periode, som også markerer en epoke i verden, hvor der har været et markant samfundsskred og paradigmeændring i hele verden – og som stadig er i gang.

Det er i overensstemmelse med Shindenkans læringsmotto; ”Vi møder folk der hvor de er og tager dem med på en rejse”

Hold 1-4 og til dels hold 5 fokuserede hårdt på de hårde resultatmål, som er den internationale skydestandard, foruden projekthovedformålet; Minouchi Senseis teori bevis.

Hold 6 har også fokuseret på de hårde resultatmål, men mere i balance med de bløde resultatmål; Minouchi Senseis teori bevis. Årsagen er en mere homogen holdsammensætning.

2024, Hold 6, POMW Pistol I+II+III

Mennesker & Værktøjet; Konsekvens – og når der ikke er nogen

I kampsport er der konsekvenser med naturlig kontant afregning i Dojoen (træningssalen) på både venskabelig tvist, men også uden. Det holder visse mennesketyper i skak, da de kan få ”varmet ørerne”. Der er konsekvenser ved en megadårlig adfærd, opførsel eller hvor man gentagne gange skader andre eller ikke overholder sikkerhedsreglerne til fare for andre og sig selv.

Det er der naturligvis ikke af gode grunde med POMW-skydning 😊.

Men POMW kompetencekurserne afslører til gengæld hver gang de deltagere med høj D-faktor, totale mindreværd, som kompenseres med usund høj selvtillid. Som gør at de knækker fuldstændig under forventningspresset, når de oplever virkeligheden og de ikke kan opfylde deres eget valgte selvbillede. Det medfører at de kan opleves for fuld udblæsning med total udstilling af dem selv som mennesker, og oftest negativt over andre mennesker som de er jaloux på, set sig sure på eller bare har krydset deres vej.

Mennesker som i den grad afslører sig selv fuldstændigt under et frivillig og ulønnet forenings kompetencekursus, har oftest ingen stopklodser bagefter. De er næsten alle i midtvejs aldersgruppen af mennesker.

De har ikke kun udvist upassende og afslørende adfærd under POMW, men ofte også under Shindenkan ShindenFight Shiai, hvor de har afsløret dem selv med en asocial og usympatisk adfærd udenfor de aftalte regler og rammer. De har ofte skadet folk. Hos nogle krakelerer deres macho selvbillede og lederimage fuldstændigt på gulvet under ShindenFight Shiai, -synligt for alle, som kan være en chokerende oplevelse for mange af deres kammerater. De har afsløret sig selv som særlige mennesketyper, og deres kammerater trækker sig ofte fra dem, og derfor er mange af disse mennesker ikke mere i Shindenkan og det har lokale som nationale generalforsamlinger udtrykt tilfredshed med – Læs også denne artikel

Denne uhensigtsmæssige adfærd udspringer ofte af en problematisk barndom med omsorgssvigt og traumehistorie. Omsorg er et udtryk for basale behov, der også kan udtrykkes som kærlighed, tryghed, sikkerhed og stimulation i forhold til at blive udfordret på en passende måde.

Shindenkan har stor erfaring og meget høj succesrate med børn og unge mennesker. Også de med en grad af psykisk sårbarhed, angstproblematikker eller en neurologisk forskellighed ved Asperger og autisme, og OCD, ADHD, hvilket har gjort det svært at passe ind i de gængse familiestrukturer, i skolen og i det sociale liv.

Men jo ældre mennesker bliver, jo sværere er det ofte at ændre tanke og handlingsmønstre. Men det er ikke umuligt og det er også lykkedes med hovedparten. Midtvejs aldersgruppen og op, er den vanskeligste og sværeste gruppe, men når de nysgerrige og ungdommelige af sind i denne grupper, får de bedste personlige oplevelser, skabes der rigtig mange solstrålehistorier igennem livsforandringer og handlingsmønstre.

POMW Skydetekniske håndbog virker! Og Trods holdenes forskel over 14 år, kom alle holdene i mål og opfyldte alle succeskriterier.

2013, Hold 3, POMW Pistol I+II+III

2015, Hold 4, POMW Pistol I+II+III

2019, Hold 5, POMW Pistol I+II+III

2024, Hold 6, POMW Pistol I+II+III

Typiske eksempler som vi har haft på alle hold er:
  • Yderpunkterne, hvor vi har deltagere som mener de er hamrende dygtige og unikke skytter både før og efter POMW, men ikke har fakta, øjenvidner eller konstanthed til at bevise det på Shindenkan POMW-kompetenceniveau, som er nationalt, kontinentalt og internationalt. Det kommer selvfølgelig an på HVAD du sammenligner med; Lokale landsby, kommune, region, land, kontinent, globalt eller internationalt.
  • Yderpunkt, hvor deltagerne mener at POMW har været godt, men de er skuffet over de ikke har opnået højere point. Men når fakta, bakket op af en udviklingskurve og data viser, at de begyndte med ikke at kunne ramme skiven fra 3 meter med en Airgun. Og efter 2 måneder står på 15 meter med en 9 mm pistol og sætter 80+ % af skuddene i Alpha zonen med 2 sekunders mellemrum imellem skuddene, samtidig med transition, og har næsten total rekyl kontrol, som de færreste danske normale skytter har, så er man som POMW instruktørteam ikke enig i POMW skyttens selvopfattelse.
  • Yderpunkt; POMW Chefinstruktøren ligger ikke skjul på, at han er ”rusten” og som følge deraf, er hans udførsel af POMW skydetekniske kompetenceniveau betydeligt under præstationsniveauet under POMW Projektet 2011-2024+. Men det var godt nok til at undervise på POMW på internationalt kompetenceniveau. Alle deltagerne forventer konstant et meget højt internationalt kompetenceniveau, som der står i artiklerne. Der skal leveres hver gang. Men gælder det også den anden vej? For andre? Deltagerne? Nej desværre ikke. Og det er ikke alle som kan se denne sammenhæng og ansvar.
  • Minouchi Sensei sagde at den afgørende forskel er mennesket bag våbnet. POMW Chefinstruktøren har under dette POMW forløb konstant skudt ganske pænt på internationalt niveau. F.eks. konstante POMW-demoer igennem 10 måneder; 291 til 300 point, 25 m, 30 skud på under 2 minutter, som derefter var hans bundniveau med efterfølgende god udviklingsstigning. Bundniveauet og konstanthed er udtryk for det reelle skydekompetence niveau, uanset om det er den lokale landsbyklub, region, land, kontinent eller internationalt, og dermed hvorfra du bedømmer fra. Men det er klart det er lettere at være den bedste i den lokale landsby end i verden. Det er et valg at tage. Chefinstruktøren skal altid kunne performe optimalt i et miljø, hvor 50 % håber han fejler og 50 % håber at han ikke fejler, og det har chefinstruktøren gjort i alle 14 år, som den eneste.
  • Det er ikke vores opgave at ændre denne selvopfattelse af egen formåen og POMW´s bidrag. Vi forholder os til fakta over 10 måneder og ca. 110-120 timer fakta observation.

På skydebanen i Prag 2012 – hvor alle våben og kalibre blev afprøvet

2015, Hold 4, POMW Pistol I+II+III

2011-2014, Hold 1, Kimu K. Bjarkmann POMW Pistol I-IV + POMW Riffel I-IV + POMW CTMT I-IV

NULL – VOID-skydninger medtælles med den laveste tællende score FØR NULL – VOID-skydningen, – for at undgå snyd og spekulation, da deltagerne ved, at der er et fast antal pointskydninger (dvs. begrænset antal og tid)

Medlemmer af Shindenkan, er normalt ret kloge – de kan godt regne den ud 😊. Vi lærte fra Hold 3, at Shindenkanere godt kan regne den ud. Havde de skudt 285 og 265, ville gennemsnittet være 275, – hvis altså de andre scoringer blev VOID/NULL, ikke talte med. Derfor var der mange skiver som pludselig kun indeholdt 28-29 skud og dermed udgik. Så konceptet blev selvfølgelig ændret, således snyd eller spekulation blev minimeret. Derfor medtæller altid den laveste tællende score (bundniveauet), hvis der kommer en ikke gældende skydning VOID/NULL. Mennesker gør det oftest nemmest for sig selv, og ofte også på andres bekostning. Det er jo bare for sjov, frivillig og ulønnet foreningsarbejde osv. Men uanset hvad, ved alle at det har udgangspunkt i hvem du er som person og menneske.

2024, Hold 6, POMW Pistol I+II+III

Undervisningsform og pædagogik kan være og er meget forskellig for de 4 eller 2 grupper

“Mesteren og eleven lærer nøjagtig det samme, men processen og resultaterne er vidt forskellige”

Da indre afklaring i kampkunstsprog er densho graden; Menkyo kompetenceniveau, må det også betyde at Minouchi Sensei´s teori betyder ”Alt over og fra Menkyo – og alt under Menkyo”. Det stemmer også overens med, hvad andre anerkendte Budo og Bujutsu stormestre GGM har sagt igennem historien.

Men – der er stor forskel på motivationsfaktoren i de gamle enevældige samfundsstrukturer, som har en direkte indflydelse på mennesket deri. F.eks. i det gamle Japan med Shogun, Daimyos og samuraikrigere uden sikkerhedsnet gældende for alle, til den moderne tid, hvor den demokratiske stat har overtaget og struktureret det moderne samfund med utallige sikkerhedsnet. Incitamentet for overlevelse, udvikling og indre afklaring er vidt forskelligt.

Hvem vil være sort bælte? Hvem vil være James Bond? 99 ud af 100 siger; Det vil jeg! Men når de så får at vide hvad der skal til, så springer 99 ud af 100 fra efter kort tid. Da 99 ud af 100 kan ikke helt forstå og acceptere det hårde og slidsomme arbejde bag, som er ens gældende for alle i 600+ år. De anerkender ganske enkelt ikke præmisserne bag, når de fejler og giver op. Men de vil heller ikke vil stå tilbage for de 99 ud af 100 som siger at de sagtens kan gøre det.

Statistisk set i den morderne tid, opnår ca. 1 ud af omkring 50.000 udøvere den flersporede kompetencegrad, som har været ens i mindst 600+ år; Menkyo – Master of all the Martial arts.

Statistikken passer pt også godt med Shindenkans historie fra 1965/67 til 2024+ – 60 år.

Men fakta er, at Menkyo er den første afklaring- og kompetencegrad indenfor den ældgamle kampkunst indenfor Bujutsu og Budo i mere end 600+ år.

I Shindenkan møder vi der hvor folk er og tager dem med på en rejse. Den moderne tidsalder har andre prioriteringer og motivationsfaktorer. Dette er der også taget højde for i Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do´s pensumhåndbog, og derfor blev den testet med fire kompetenceniveau inddelinger, i stedet for de to, som Minouchi Sensei binært forudsagde.

2011-2014, Hold 1, Kimu K. Bjarkmann POMW Pistol I-IV + POMW Riffel I-IV + POMW CTMT I-IV

Datidens Daimyos og samuraikrigeres incitamentet for overlevelse, udvikling og indre afklaring er vidt forskelligt fra de fleste mennesker i dag.

Hvis Minouchi Senseis teori er korrekt, vil processen og resultatet være som nat og dag imellem første gruppe; Menkyo+ og den anden gruppe, som omfatter de tre andre grupper under Menkyo.

Det betyder også at undervisnings- og læringsformen skal tilpasses hver enkelt gruppe og individ, i højst muligt omfang. Det har Shindenkan rigtig megen erfaring med; Vi møder folk hvor folk er og tager dem med på en rejse – nationalt som internationalt.

Alle grupper under Menkyo har det bedst indenfor kendte indre komfortzoner.

Alle Menkyo+ har det bedst udenfor eller på yderste grænse af deres indre komfortzone.

Skal Minouchi Sensei´s teori bevises, skal så mange som muligt være i ”yderste indre komfortzone som Menkyo – uden at være det, erkende det eller forstå det”.

Sikke en opgave! Men er den umulig?

Konkret; Det betyder at chefinstruktøren uselvisk skal lave alt projektarbejdet i årevis, betale for det, sørge for at deltagerne er i yderste indre komfortzone, velvidende at de “indre dæmoner slippes løs afhængig af dagsform”, trods alle deltagerne har indvilget med et meget grundigt forventningsafstemningsforløb.

De fleste ville nok sige nej tak til denne foreningspost, da det vil være verdens mest utaknemmelige frivillige og ulønnede foreningsarbejde, med en ”flok utilpassede roller coaster teenagere for fuld følelsesmæssige udbrud og udblæsning op og ned”. Deltagerne sagde at sådan ville de selvfølgelig ikke opføre sig som voksne ansvarlige mennesker, da dette ville være utaknemmeligt og ekstremt selvoptaget for det udførte arbejde. Men det glemte de alt om, da virkeligheden ramte og komfortzonen krakelerede. 80+ % havde finker, 20+ % var for fuld udblæsning på den negative måde.

Men POMW-projektet kunne ikke fuldføres uden Shindenkans Kompetence og Udviklingscenter projektleder sagde ja til at fuldføre. Og det gjorde han.

2011-2014, Hold 1, Kimu K. Bjarkmann POMW Pistol I-IV + POMW Riffel I-IV + POMW CTMT I-IV

2024, Hold 6, POMW Pistol I+II+III

Hovedformål med POMW forløb i POMW Projektet 2011-2024+, – stationært
  1. Bløde mål: Det er mennesket bag våbnet som er den vigtigste på både kort som lang bane, og ikke våbnet.
  2. Hårde mål: 60 % DK 1.Division, 30 % DK 2.division og 10 % DK 3.division 2012-2013 niveau, i mindst én eller flere skydediscipliner. Kort; Hvor højt anerkendt skydekompetenceniveau kan forventes, læres på kortest mulig tid indenfor flere forskellige skydediscipliner.
Kompetenceniveau vurderes efter om du kan gøre det igen og igen, efter dit bundniveau og topniveau. Dvs. om du er konstant

Kompetenceniveau vurderes IKKE efter om du én enkelt gang har skudt et godt resultat – The Lucky Punch – vinder i Lotto – Sol, måne og stjerner står lige osv. Analogi; Hvis det gjaldt liv eller død, ville du vælge den som rammer konstant hver gang? Eller den som har ramt én gang, men ikke har gjort det siden? Det er stor forskel i kompetenceniveau og vide hvorfor.

2013, Hold 3, POMW Pistol I+II+III

Udviklingsstigning i kompetenceniveau, tager højde for hvor du var, da du startede og hvor godt du har omsat POMW Skydeteknik til handling og resultater

Det betyder at de som ingen skydeerfaring har, kan måles direkte på deres udvikling i kompetenceniveau, selvom de begynder fra 0,00. Det betyder også, at de som har nogen skydeerfaring, kan måles direkte på deres udvikling i kompetenceniveau, selvom de begynder fra et måske højere niveau.

Diversitet, køn og alder. Firkantet; Unge kan være over- og hovmodige, og middelalderende kan være gået i stå, satte og sure. De sociokulturelle aspekter med at være dreng og pige og være opvokset i forskellige lande med forskellige muligheder; Sult.

Det betyder at der kan være en positiv som der kan være en negativ udviklingskurve, som er udtryk for, – ja ens kompetenceudvikling over tid. Men også ens indstilling; kort; Er du god ved dig selv? Udviklingskurven bliver en trend kurve over tid; kort som lang.

Hvordan er din indstilling:
Er du god ved dig selv? Udviklingskurven bliver en trend kurve over tid; kort som lang

Læringsstrukturen er delt op på POMW I, POMW II og POMW III, som vi kalder "Living POMW" og konstant med mantraet; Sikkerhed, Sikkerhed, Sikkerhed, – eller DQ
  1. POMW 1A; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Skydningens udvikling, historie og formål, 5½ timer
  2. POMW 1B; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Baneskydning & Transitions skydning, Air- og SIRT laserguns, 10-14 timer
  3. POMW 1C; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Baneskydning, Transitions skydning og Praktisk anvendt IPSC skydning, Air- og laserguns, 10-14 timer
  4. Hjemmetræning POMW skydeteknik optimalt 15-20 min pr. dag med minimum 3-4 gange ugentligt.
  5. POMW IIA, 15 m; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Baneskydning 0.22 og våbenkendskab, 12-14 timer
  6. POMW IIB, 15 m; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Baneskydning 0.22 og våbenkendskab. 12-14 timer
  7. POMW IIC, 25 m; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Baneskydning 0.22 og 9 mm og våbenkendskab. 12-14 timer
  8. Hjemmetræning POMW skydeteknik 20-30 min pr. dag med minimum 5-6 gange ugentligt.
  9. POMW IIIA, 7-25+ m; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Baneskydning 0.22 og 9 mm og transitionsskydning 9 mm. Den komplette selvkørende skytte, 12-14 timer
  10. POMW IIIB, 7-25+ m; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Baneskydning 0.22 og 9 mm 15-40 m og transitionsskydning 9 mm. Den komplette selvkørende skytte, 12-14 timer
  11. POMW IIIB, 7-25+ m; Grundlæggende POMW Skydeteknik – den skolede vej; Baneskydning 0.22 og 9 mm 15-40 m og transitionsskydning 9 mm. Den komplette selvkørende skytte, 12-14 timer
  12. Efterfølgende minimums vedligeholdelseskrav er min. hver anden uge 15-30 min POMW Tørtræning og min. 6-8+ årlige range træninger indendørs eller udendørs med SIRT Laserguns, 0.22 og 9 mm pistoler. Forholdet er typisk 1/3 til 1/5.

POMW Uddannelse modul opbygget og skalérbar fra 9. Kyu til Menkyo

POMW Uddannelsen er 100% struktureret – Med viden og læring fra de absolut bedste i verden, herunder 

Rob Leatham, verdens bedste handgun IPSC legende de sidste 30+ år, multiple verdensmesterskaber og mange landes specialstyrke våbeninstruktør;

Så langt og højt vingerne kan bære - men hvad betyder dette under POMW Projektet 2011-2024+?

Basisk set baseres et optimalt optræningsforløb til en kompetenceidræt sig på følgende fundamentale elementer:

  • Grej – det rigtige og optimale grej til formålet, afhængig af udviklingsprocessen, delmål og slutmål
  • Instruktion – Den eller de rigtige instruktører til formålet, afhængig af udviklingsprocessen, delmål og slutmål
  • DIG og din indstilling og afklaringsproces til formålet, afhængig af udviklingsprocessen, delmål og slutmål
  • Til formålet, afhængig af udviklingsprocessen, delmål og slutmål

Grej – det rigtige og optimale grej til formålet, afhængig af udviklingsprocessen, delmål og slutmål

Det optimale grej har i dag en større betydning, jo højere kompetenceniveau du opnår. Det er normalt i alle “grej-idrætsgrene”, som cykling, motorsport, golf, skydning osv.

Instruktion – Den eller de rigtige instruktører til formålet, afhængig af udviklingsprocessen, delmål og slutmål

Den eller de rette instruktører på rette tid og sted i DIN procesudvikling, er helt afgørende. Sådanne er det i alle idrætsgrene – ja i livet.

DIG og din indstilling og afklaringsproces til formålet, afhængig af udviklingsprocessen, delmål og slutmål

DIG – Mennesket bag våbnet, er det primært afgørende element i Minouchi Senseis beviste teori – du kan have alt eller intet, udvendigt eller indvendigt, men uden SULT iht. Minouchis Senseis teori, bliver processen begrænset, hvor den skal være ubegrænset i sagens og projektets natur.

Til formålet, afhængig af udviklingsprocessen, delmål og slutmål

Det er ultravigtigt at sætte den rigtige projektplan op med succeskriterier. Men hvordan sætter du den korrekte og optimale projektplan op med succeskriterier, delmål og slutmål op, når du aldrig nogensinde har viden eller dyrket et område eller idrætsgren før?

Her får du også svaret igennem Minouchi Senseis teori; Menkyo – Master of all the Martial Arts, som egentlig blot betyder at erkende og kende sig selv på godt og ondt 100 %. Martial Arts er her i relation til kampkunst, men Menkyo betyder iht. livet, hvilket betyder alle områder – en helhed. Så hvor meget stoler du på dig selv til, at ligge hovedet på blokken og formulere den optimale projektplan, når du ikke har forhåndskendskab til det du skal præstere og måles på, men bogstavelig begynder fra 0,00?

De fleste vil sige at det er galimatias, men Minouchi Sensei sagde, at uanset om du er Menkyo, over eller under, så kan ALLE gøre deres absolut bedste hver gang, og er det ikke nok, sige pyt, lære af det, men ALTID gøre sit bedste.

Minouchi Sensei sagde så også, at det klart er en fordel at være mindst Menkyo, da alle Menkyo uanset alder, køn, etnicitet, højde, drøjde, samfundsstatus, uddannelse, barndom osv kender sig selv 100 % på godt og ondt, og derfor altid vil befinde sig i yderkanten eller over eget komfortzone område på alle plan, med et nysgerrigt voksent barnesind. Den fordel har under Menkyo ikke, og må derfor slås med svingende dagsform, hvilket jo i sagens natur ikke er optimalt under et procesforløb efter en klar rød tråd. Der ER forskel på den lige vej til målet og den bjergrige og snørklede vej.

Mike Voigt, verdens mest komplette IPSC legende de sidste 30+ år, multiple verdensmesterskaber, Delta force, SealTeam six og få andre landes specialstyrke chefskydeinstruktør.

Christian Thomsen, Jægerkorpsets tidligere chefskydeinstruktør, optrænet af Mike Voigt, Rob Leatham og andre skydelegender, international IPSC topskytte og IPSC instruktør, som satte Danmark i elitedivisionen internationalt indenfor komplette skydefærdigheder militært.

Yamana Masatoyo´s-barnebarn Takeda-Shingen og hans 24 generaler, herunder Saigusa Moritomo

POMW projektet blev sat op efter “Så langt og højt vingerne kan bære på kortest mulig tid”. Det var heldigvis meget måleligt efter national som internationale skydestandarder og planer; National, verdensdel, globalt og internationalt – og derover.

Økonomi og finansiering sætter også grænser. Indenfor skydning trænes der efter “våd og tør træning”. Våd betyder på en skydebane med ammunition og tør betyder uden ammunition, og træning med optimalt grej som f.eks. præcisionslaser. Indenfor skydning træner du grundliggende enten pistol, riffel og shotguns. Træningen skal være efter formålet iht. kompetenceudviklingen. Der er KÆMPE forskel i økonomi. Lad os tage nogle eksempler:

  • Pistol; Mange IPSC topskytter træner normalt 2-3 tunge våd træninger og 4-6 tør træninger om ugen. I Skandinavien er vådtræningerne ofte 3-7 timer på udendørs skydebane fra 7 m – 50+ m fra April-November og 2-4 timer på indendørs skydebane med præcisionsskydning fra november-April på 15m og 25 m. En udendørs vådtræning kunne se sådan ud som under POMW projektets første del: Opvarmning; 300 stk 0.22 præcisionsskydning. 2-3.000 stk. 9 mm med forskellige Steel Challenge og IPSC øvelser. Pistolrens hvert 500-1000 skud, afhængig af pistoltype; militær eller konkurrencepistol. Prisforskellen er typisk fra ca. 15.000 kr til 100.000 kr. En militærpistol kan holde til typisk 60-100.000 skud og en konkurrencepistol typisk det halve, før det “korte rør og smådele” skal udskiftes og pistolen skal til våbenmekaniker service. Den ugentlige ammunitionspris med gennemsnit 2½ gangs træning om ugen er i dagspris (1.11.2024) : (6 pakker 0.22 + 40 pakker 9 mm) x 2½ = ca. 4.700 x 2½ = ca. 12.000 kr. Det giver en samlet ammunitionsomkostning per måned på godt 50.000 kr.  Det er ikke unormalt at en IPSC topskytte skyder imellem 30-35.000 op til 80-100.000 skud pr. år i deres topperiode. Ammunitionspriserne er selvfølgelig steget betragteligt de sidste par år sammenlignet med 2011-2014. Men det giver en ret god økonomisk fornemmelse, at IPSC ikke er for alle og enhver, som gerne vil opfylde deres fulde potentiale i skydningens tier formel 1. Det er dyrt – rigtigt dyrt. 

Riffel; Ammunitionspriserne for riffel er betydeligt dyrere end pistol. Det er de egnede rifler også! Men de “lange rør” på rifler sætter en begrænsning for hastigheden du kan afgive skud med, da de bliver alt for varme typisk efter 30-50 skud med hurtig repeteringsladning. Det giver varmeflimmer og så skal riflen afkøles. Det er en fordel at have flere rifler eller riffeltyper. Det optimerer træningstiden – hvis du selv er skydeleder og har fri skydning på skydebanen. Men hvor 0.22 og 9 mm pistol ammunition koster 01.11.24 hhv. ca. 1 kr og 2.2 kr. pr. skud, så koster 6.5 og 308 riffel ammunition omkring 12-15 kr pr. skud. Hvilket modsvarer 7-15 gange mere end pistol ammunition. Men – det er intet at sammenligne med, når du skyder med 338 Lapua Magnum “off the shelf” langdistance ammunition ud til de 1.800+ m, som koster 60-80 kr pr skud. 1.000 skud 338 koster 60-80.000 kr og 5.000 koster 300.000-400.000 kr. Der er mange penge at spare ved at være selvlader, som dog forudsætter at du er dygtig nok. Ellers er det lige meget.

2024, Hold 6, POMW Pistol I+II+III

2024, Hold 6, POMW Pistol I+II+III

Japanske geværskytter

Dette er hele POMW pakken og POMW projektet 2011-2024+, som blev opstartet uden nogen som helst forudsætninger indenfor skydning, men kun på basis af, at bevise og afklare Minouchi Senseis teori. Set i bakspejlet er der nok ikke mange andre organisationer end Shindenkan, som ville have startet POMW projektet op på dette grundlag. Men det gjorde vi og med stor succes! Enten kan man eller så kan man ikke og vi kunne 😊. 

AYAME – Shindenkans fysiske testpakke under gradueringsforløb med typisk 8-12 stop prøver over 4-6 uger, har en lille snert af ovenstående som alle kan afprøve. Ayame Kuroi – Sort er efter skandinavisk målestok på meget højt fysisk og konditionsniveau efter aldersgruppe. Men niveauet over er Ayame GOLD, som er internationalt elite niveau med et afgørende tvist. Graduanten skal på forhånd tage den endelige beslutning om at tage en AYAME GOLD og enten bestå den eller ikke. Består graduanten kun til Ayame Kuroi, så dumper graduanten, da beslutningen var Ayame Gold. Hvor meget stoler du på dig selv i virkeligheden? Har du indstillingen og afklaringen? Ud af ca. 50.000 udøvere de sidste 60 år, er der kun tre som har bestået Ayame Gold – under et maksimalt presset, men struktureret optrænings- og gradueringsforløb fysisk, psykisk og mentalt typisk over 12 måneder.

Et andet mindre eksempel er Shot Calling under POMW III, men her er der ingen rigtige konsekvenser, så det tager mennesker derfor ikke alvorligt – det bliver til en leg. Er DU god nok og kender du dig selv? – i virkeligheden og med alvorlige konsekvenser for dig.

AYAME – Shindenkans fysiske testpakke

2024, Hold 6, POMW Pistol I+II+III

Tillykke til jer alle og TAK for et godt stykke arbejde

Shindenkan Honbu dojo ønsker alle hjerteligt tillykke med bestået/gennemført, som I med rette har fortjent igennem tre perioder fra december 2023 til oktober 2024.

De venligste Honbu hilsner,

Yamana-Itotani Sensei
Kaicho Shindenkan og Kaidenkan,

GGM Yashin Mon. Yakami no Taijutsu, Sodenke,

GGM Shindenkans Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do, Projektleder SCDC-SKUC, 

Chefinstruktør POMW I-II-III-IV-V-VI

Kimu K. Bjarkmann
September 2024

Læs også de spændende Relaterede artikler der snart kommer 😊

POMW forløb Hold 6 – nu i alt 165 POMW-skytter bestået

Kimu K. Bjarkmann

POMW projektets fundament og udvikling igennem 14 år

Kimu K. Bjarkmann

POMW projektets hovedlæring

Kimu K. Bjarkmann

www.jokokan.com

www.pomwproject.com

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login