YSK Sort-, Brun- & BKK Sortbælte gradueringer, Sommer 2024

Det bekræftes hermed, at nedennævnte medlemmer af Shindenkan, Sommerstævne, lørdag den 15. juni, 2024 er udnævnt og gradueret af Yamana-Itotani Sensei efter at have bestået alle 9-15 af 9-15 stoptests i gradueringsprocessen varende 5 uger for TG3-TG6.

Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do 1.dan gradueringer

Pia Hornung
  • 1.dan, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do (det flersporede kampsportssystem)
  • 1.dan Sr, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do (Oprindelig gl. Original Okinawa Karate-do)
  • 2.dan, Bujutsu Kodosokukai sports karate-do (Gensei-Ryu arven fra 1965-67 og sammenlignelig grad til Shotokan, Goju-ryu, Taekwondo, Judo, Jujutsu, Kendo osv.)
  • Titel; Shisho + Navn = Shishó Pia

Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do 1. Kyu gradueringer

William Grønfeldt
  • 1.kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do (det flersporede kampsportssystem)
  • 1.kyu, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do (Oprindelig gl. Original Okinawa Karate-do)
  • 1.dan, Bujutsu Kodosokukai sports karate-do (Gensei-Ryu arven fra 1965-67 og sammenlignelig grad til Shotokan, Goju-ryu, Taekwondo, Judo, Jujutsu, Kendo osv.)

Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do 3. Kyu gradueringer

Niels Seier Schnedler-Sørensen
  • 3.kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do (det flersporede kampsportssystem)
  • 2.kyu, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do (Oprindelig gl. Original Okinawa Karate-do)
  • 2.kyu, Bujutsu Kodosokukai sports karate-do (Gensei-Ryu arven fra 1965-67 og sammenlignelig grad til Shotokan, Goju-ryu, Taekwondo, Judo, Jujutsu, Kendo osv.)

Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do Densho; JODEN HIDEN gradueringer

Kjeld Nyrup
  • Densho; JODEN HIDEN
  • 4.dan Sr, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do (det flersporede kampsportssystem)
  • 5.dan, Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do (Oprindelig gl. Original Okinawa Karate-do)
  • 6.dan, Bujutsu Kodosokukai sports karate-do (Gensei-Ryu arven fra 1965-67 og sammenlignelig grad til Shotokan, Goju-ryu, Taekwondo, Judo, Jujutsu, Kendo osv.)

Kjeld Nyrup har trænet sportskarate i søsterorganisationen; Genshikan fra 1982 til 1994, hvor han opnåede 3.dan Gensei-ryu karate-do. Kjeld var én af Danmarks mest rutinerede sportskarate kæmpere på internationalt plan med mere end 600+ kampe i 10+ forskellige lande, 50+ medaljer og dobbelt VM-bronzevinder i Japan. Kjeld søgte mere end sportskarate, og fandt Shindenkan i 1994, hvor han har været siden. Kjeld er far til to drenge og arbejder i Rigsrevisionen. Han er demokratisk valgt medlem af Forbundsbestyrelsen, Honbu-dojo bestyrelsen og SOPORG. Ved anerkendelse, kompetence- og personlig udvikling er han også medlem af Shihan-kai. Denne graduering er den tredje højeste i Shindenkan siden år 2000, da graden er en registreret verificeret og gradueret flersporet grad.

Særlige rollemodel bemærkninger;

  • Alle bestod Ayame Kuroi første gang med kondital højt til meget højt for deres aldersgruppe (Kondital 39 til 63).
  • Alle graduanter bestod uden problemer alle andre stopprøver med meget højt snit fra 85% til 100 %, var meget overbevisende og havde megagod indstilling, hvilket er ganske særligt og usædvanligt efter 5 uger.
  • Dumpeprocenten var 50 %- De som bestod, havde alle megagod indstilling, ydmyghed og realisme til opgaven, stamina og det lange seje træk, og samtidig hjalp og støttede hinanden under alle 10 måneders støttestruktur.
  • Markant fedtprocent fald og muskelprocent stigning over 6+-14 måneder, med meget tydelige positive og glade kropsforandringer; Muskler – +2 kg til 5 kg eller +4 % til +12 % af kropsvægt før/efter.

Aldersspredning 18 år til 64 år

  • Pia Hornung, KataFIT 15, Cykel Kondital 50
  • William Grønfeldt, KataFIT 12, Cykel Kondital 63,
  • Kjeld Nyrup, KataFIT 12, Cykel Kondital 49
  • Niels Seier Schnedler-Sørensen, KataFIT 8, Løb Coopers test Kondital 39

Team-support – alm. træningspas

  • Jens Iversen, KataFIT 15, Cykel Kondital 55+.
  • Kimu K. Bjarkmann, KataFIT 12, Thorax Kondital 55+

Den officielle dumpe procent siden processen opstartede i August 2023; Op til sort; 50 % og op til brunt; 45 %.
Shindenkan Honbu dojo ønsker alle hjerteligt tillykke med gradueringer/udnævnelse, som I med rette har fortjent igennem en høj kontinuerlig indsats.

OBC KM1-4 årskompetencegradueringer – vedligehold/udvikling af kompetencer

  • 14 bestået. Tillykke.

Tillige et stort tillykke til de 62 andre Shindenkanere, som bestod deres afsluttende 2023-2024 gradueringer.

Honbu Dojo Lejre´s kompetence- og gradueringsforløb sæson nr.57; 2023-2024

2023-2024 er anden hele sæson, hvor vi som alle andre frivillige og ulønnede foreninger, har haft fuld kontrol over aktiviteter og planlægning, og for os; 5 års strategiplan 2027. På grund af Corona Pan epidemi og følgerne af denne, har det ikke været muligt at gennemføre en normal Yakami Shinsei-ryu brun og sortbæltegradueringer siden sommeren 2019.

Efter en meget succesfuld og tiltrængt turn-around og demokratisk oprydningsproces fra 2017-2022, som uventet blev forstærket af næsten 3 års afbrud og nedlukning af sæsoner, var et 10 måneders gradueringsprocesforløb, ikke optimalt for langt hovedparten af eleverne, som ikke havde overskud til dette i indtil sæson 2021-2022. Derfor var der ingen brunbælte gradueringer, men kun en enkelt sortbæltegraduering på 2-4.dan kompetenceniveau, som dog bevidnede om absolut verdensklasse mental stabilitet, psyke og præstation. Og det blev den så også 😊.

I sæson 20222-2023 og 2023-2024 kom en flodbølge af positiv udviklings- og styrket mentalenergi til os igen!

Det var helt fantastisk at opleve og være vidne til. For Yakami Shinsei-ryu brun- og sortbælte gradueringer er ikke som de fleste andre af vores enkeltsporede konkurrenter indenfor kampsport, eller flersporede franchise systemer med flydende pensum. Den er – ja en flersporet transparent og åben proces, som alle kender til og er ens for alle.

Årsagen til dette er det 1000-årige kulturarvs krav til flersporede systemkompetencer igennem stopprøveforløb over typisk 4-6 uger. Derfor er der også en forberedelsestid fra indstilling på 6-12 måneder. De enkeltsporede kompetencer (I-IV) vises diskret igennem stopprøve; OBC Kompetencemærke certificeringer, som sker hvert år, således kompetenceniveau holdes på et nationalt standardiseret minimum. OBC Kompetencemærkerne afspejler hele tiden nuet. Det betyder at medlemmer ikke kan hvile på laurbærrene og leve på fortidens meritter, men investere sin tid i, at vedligeholde og udvikle sine flersporede kompetencer på minimum et – minimumsniveau eller højere på nationalt plan.

Yakami Shinsei-Ryu (YSK) er et flersporet japansk kulturhistorisk kampsportssystem med mere end 1.000 års historie. Der er derfor særlige krav til et gradueringsforløb til brun- og sortbælte kompetenceniveau.

Det er et helt frivillige forløb, hvor der selvfølgelig ligges særlig vært på YSK-kompetencerne, men også på de menneskelige bekræftelses- og udviklingsaspekter med opbygning af varigt gavn for selvværd og selvtillid, som kan bruges udenfor Shindenkan; Skole, gymnasie, universitet, arbejde, socialt liv, familie, dig som menneske osv.

De første grundlæggende stopprøver er opbygget efter to formål;
  1. Et stopprøveforløb, som graduanten in spe selv har 100 % kontrol over, blot denne opfylder de samme minimumskrav gældende for alle. Denne del kræver selvdisciplin, planlægning, prioritering og stamina typisk over 6-12 måneder, afhængig af ambitionsniveau og tilvalg/fravalg.

  2. Et Stopprøveforløb, som 100 % følger gradueringshåndbogen gældende for alle, og hvor antallet af krav til stopprøver er afhængigt af graden, graduanten in spe skal op til.

Den første del, hvor graduanten in spe har 100 % kontrol er; AYAME

AYAME mærket – fysiske test, som sikrer at graduanten in spe sundhedsmæssigt kan gennemføre et gradueringsforløb, fysisk, psykisk, mentalt på en risikominimeret og sikker gennemførsel for sig selv og andre. Basisk set er dette fysisk træning på forskellige niveauer. Men da dette er et kulturhistorisk kampsportssystem, er denne del selvfølgelig 100 % optimeret til opgaven i Shindenkan. Foruden konditionstests, som typisk er løb, cykling, roning, svømning, er der sundhedsfremmende elementer helt unikt for Shindenkan; KataFIT og SKK – Stretch Ki Kata. Unikke elementer som optræner og toptuner både det ydre som indre i et menneske med mere end 1.000 års østlige som vestlige videns kompetencer bag.

De to frivillige valgmuligheder, som graduanten in spe skal tage før stoptests og ikke kan ændre efterfølgende, er;
  1. 1. Den normale valgte fysiske kravs pakke er Ayame Kuroi – Sort. Den består af to stopprøver som normalt tages indenfor en uge. Den første har hovedfokus på kondital og selvkontrol. Den anden har hovedfokus på optimal energi balance imellem korrekt brug af åndedræt og krop, sind, ånd, igennem funktionel helkropstræning på forskellige niveauer.
    • a) Netop den lokale som nationale træning i; KataFIT og SKK – Stretch Ki Kata, som hvert år gradvis hæves i kompetenceniveau og forståelse, er helt unikke Shindenkan værktøjer. Men samtidig gøres kopiering også mere vanskelig, da det flersporede Yakami Shinsei system altid har været og er et meget yndet objekt for dette.
    • b) Den gradvise frigivelse af kompetenceviden gør også, at 90+ % af medlemmerne slet ikke har behov for at styrke- og konditionstræne i et fitnesscenter. Det er derved både tids og økonomisk besparende, da fitnesscenterkontingentet herved kan bortspares.
    • c) Kravet til Ayame Kuroi er kondital fra høj til meget høj, afhængig af gradskrav og data fra den skandinaviske aldersgruppe. Det samme gælder for KataFIT niveau og type. SKK er den samme.
    • d) Kan alle bestå Ayame Kuroi? Ja, det kan de, hvis de gerne vil og udføre indsatsen dertil. Det har 55+ års historie vist, og det er både teenagere, piger, drenge, mænd, kvinder, Old boys & Girls, Wonder boys & girls. Du får vejledning, hjælp og optimeringsråd undervejs igennem en fælles national støttestruktur. Men det betyder også, at du ikke kan bluffe dig igennem. Da alle kan se og opleve hinanden under hele støtte og sammenholdsprocessen på typisk 10 måneder; Hvem gør en indsats? Og hvem snakker bare? Det betyder at virkeligheden er som den er; Gør du en indsats, så kan alle se og anerkende det. Gør du det modsatte, og trods hjælp og støtte, fortsætter med dette, så kan alle også se det. Det er en temmelig objektiv stopprøve.
    • e) Alle skal bestå det samme og skal igennem det samme til deres grad. Det er ens regler for alle. De som ofte ikke består, vil eller har ikke forstået disse regler og fakta. Oftest er det muskelsvulmende eller intellektuel velartikulerede drenge, mænd, piger og kvinder, som ofte optræder med selvsikkerhed, som ser seje ud eller har været meget seje fortæller de, som oftest må melde fra. Det er en stor skam, da de sagtens kunne bestå, hvis de bare satte sig ned og lyttede. De som gør dette, består nemlig, og det gør heldigvis langt de fleste!
    • f) Efter en graduant under formaliserede nationale gradueringsforløb har bestået fuld AYAME minimum to gange, får graduanten udleveret et rollemodel AYAME KUROI eller AYAME GOLD, som på syes gien. Dette sker typisk ved graduering til 1.kyu, YSK. På denne måde kan andre graduanter in spe altid skelne imellem rådgivere, som har en mening og de som rent faktisk har gjort en faktabaseret forskel og gennemført AYAME – to gange. Selv den absolut sejeste Superman eller wonderwomen vil dumpe AYAME stopprøverne uden optimal teknisk forberedelse. De kan tage konditalsdelen, men ikke KataFIT delen. Her vil 99.9% ”gå død af iltmangel” pga. energi-, fysiologi og åndedrætsbalancen, som alle mennesker er underlagt. Råd er oftest gratis og uforpligtigende, men konsekvenserne af forkert eller ”Jeg var sej engang” rådgivning er, at graduanten in spe dumper efter en forberedelsestid som ofte strækker sig over 6-12 måneder. AYAME GOLD er verdenselite kondital, KataFIT og SKK. Kondital for kvinder er typisk i 60-70+´erne og 70+´erne for mænd.
  2. AYAME GOLD – GULD IRIS, er absolut højeste fysiske, psykiske og mentale krav efter den skandinaviske befolkning for verdenselite. Dette gælder især kondital. Man skal på forhånd tilvælge og gennemføre Ayame GOLD. Det er alt eller intet. Enten består du eller så gør du ikke. Ét forsøg. Til AYAME Kuroi har du to forsøg.
    • a) 9 ud af 10 som proklamerer valg af AYAME GOLD i sæson, er drenge og mænd. Men fakta er ud af ca. 50.000 siden 1965-67, er der kun tre som har bestået AYAME GOLD under et YSK gradueringsforløb. Alle tre er spinkle piger i gruppen; JokoTeens, Voksen, Old Girl eller Wonder Girl. De lagde en plan, fulgte den, hjalp hinanden og med graduanter in spe og gennemførte uden de store problemer og i højt humør. Mange drenge og mænd har forsøgt. Men aldrig gennemført eller sprunget fra kort før gradueringsproces opstart. Vi opfordrer stadig drenge og mænd til også at bestå en AYAME GOLD. Shindenkan hylder diversitet og balance – begge veje, alle veje. Pigerne er i dag Advokat M&A, lægekandidat studerende, Partner og stadig RIGTIG seje 😊

De næste stopprøver er mere traditionelle efter pensumhåndbogen sidst opdateret i 2009/2019. Her kommer den fulde oversigt over alle stopprøverne.

Flersporede brunbæltegrader (3. Kyu – 1. Kyu) og flersporede sortbælter;

  • 1. AYAME Stoptest 1 – Fysisk dynamisk konditionstest – Konditionstest høj til meget højt til verdenselite + kort fysisk dynamisk styrketest KataFIT 5S
    2. AYAME Stoptest 2 – Fysisk dynamisk styrketest – KataFIT 8S, 10S, 12S eller 15S – kondition, helkropsstyrke, og selvdisciplin over 6-12 mdr.
    3. Stoptest 3 – Ryugi test skriftlig – teoretisk test 20 spørgsmål – graden forpligter til vidensformidling
    4. Stoptest 4 – Ryugi test mundtlig paratviden – teoretisk test – graden forpligter til vidensformidling, også under stress
    5. Stoptest 5 – Ryuha test – Pensum praktisk & teknisk fra 10.kyu og op til graden.
    6. Stoptest 6 – OBC KM årscertificering – flersporet af de enkeltsporede kompetencer til graden – diskret.
    7. Stoptest 7 – Shiai fra og med 2.kyu– frikamp uden vægt-, alder, køn, klasser, fuld kontakt, gulvkamp og minimum af regler. Afspejler og forbereder – hvis virkeligheden er uheldig.
    8. Stoptest 8 – Stamina & Fighting spirit test. Test af viljestyrke, indstilling og stamina efter 5 ugers gradueringsforløb
    9. Stoptest 9 – Rollemodeller værdige til graden under minimum de tre sidste fælles stævner. Ydmyghed til opgaven og holistisk resultatorientering

Yderligere for flersporede Yakami Shinsei-ryu sortbælter (1. Dan – 3. Dan – DENSHO) og højere;

  • 10. Stoptest 10 – Bunbu Ichi – Tese – Selvstændig personlig skriftlig proces opgaver, som er dybt fortrolig til manges ærgrelse 😊
    11. Stoptest 11 – Sommerstævne – bunden undervisningstest gennemført tilfredsstillende. Rollemodel & instruktør, når du er totalt udmattet efter 5 ugers gradueringsforløb. Udover egen næsetip.
    12. Stoptest 12 – RRCamp – træningsprocesforløb – Vi møder dig der hvor du er og tager dig med på en rejse.
    13. Stoptest 13 – Det stigende ekstraordinære til højest usædvanlige som rollemodel; Katsu-Jin (50/55/60+ år), Kohaku-Jin (Dokumenteret fysiologisk méngradsprocent på min. 8/12/15/18/30 %), AYAME GOLD og andet.
    14. Stoptest 14 – JODEN, JODEN HIDEN, OKUDEN, OKUDEN HIDEN, MENKYO – 4-6.dan YSK & 5-7.dan BKK GRK – det flersporede hele menneske – Udløs dit fulde potentiale, trin for trin – Vær dig selv. Ryugi
    15. Stoptest 15 – JODEN, JODEN HIDEN, OKUDEN, OKUDEN HIDEN, MENKYO – 4-6.dan YSK & 5-7.dan BKK GRK – det flersporede hele menneske – Udløs dit fulde potentiale, trin for trin – Vær dig selv. Ryuha

Flersporede grader versus enkeltsporede – OBC Kompetencemærke

De fleste vil gerne have det brune eller sorte bælte. Men er det din primære underliggende motivation, er Shindenkan måske ikke det optimale for dig. Shindenkan er flersporet og fokusere på det hele menneske, – ikke kun enkeltfag. Men når det er sagt, anerkender vi også den verden vi lever i og derfor forstår vi også betydningen og balancen af grader. Det afspejler vi både ved de normale nationale gradueringer, hvor det fra 4.kyu sker i tre systemer, men åbenlyst mest igennem de årlige smukke OBC flersporede kompetencemærker. Fra Brunt til sort med hhv. 1, 2 og 3 streger under et sort bælte. OBC KM1-4 brystmærkerne afspejler diskret også elevens sande vedligeholdt enkeltsporede kompetencer; brunt bælte, Sort bælte; 1.dan, 2.dan og 3.dan.Vel vidende, at folk først og fremmest ser på bæltefarven – fra afstand, og på rollemodel og kompetencemærkerne – tæt på. Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do er et 10.kyu til 10.dan flersporet system.

Honoris erfaringsprojekt 2013-2019 er afsluttet

Vi har ingen Honoris – arbejdsæresgrader i Shindenkan efter 1992. På en forsøgsordning fra 2013-2019 havde vi igen denne meget japanske form. Men den duer overhovedet ikke i Danmark og vesten. I Japan er det en kæmpe ÆRE og eleven vil træne nat og dag indtil eleven kan betale denne ÆRE tilbage. Det modsatte sker desværre oftest i Danmark og vesten. Shindenkans projektstatistik siger 25 % holdt deres ord og indfriede intentionen bag, 40 % holdt op kort tid før æregradens udløb og 35 % ville være kalif i stedet for kaliffen uden det hårde arbejde bag, og forsøgte fjendtlig udemokratisk magtovertagelse, som kulminerede med det ultrasjældne japanske HAMON – ”fratagelse af al ære, grader og historie”, kort tid før de ville miste arbejdsæresgraden. Så Honoris – arbejdsæresgrader – det har vi ikke særlig gode erfaringer med 😊. Derfor er dette afskaffet på grundlag af 7 års projekterfaring og de seks personer som havde disse er slettet af rullen. Shindenkan afspejler igen KUN de samme flersporede kompetencer gældende for alle efter formålsparagraf, vedtægter og fælles standardiserede pensumhåndbog.

De bedste Honbu Dojo Lejre hilsner,
Yamana-Itotani Sensei
Jokokan International og Bujutsu Kodosokukai Sodenke
Kaicho Shindenkan og Kaidenkan

Forklaringer til læseren;

Vi hylder vores helte og heltinder!
Katsu-Jin og Kohaku-Jin – med plads til alle;

Koncepter blev vedtaget under generalforsamlingerne 2017, efter pilottest og udvikling af Shindenkans Kompetence og Udviklingscenter (SKUC). Konceptet er baseret på fakta, statistik og praktisk anvendt medicin. Shindenkans motto er ”Plads til alle, eliten som motionisten”. Det har omfattet alle hidtil, men Strat20 og Strat25 ”Fyld rækkerne ud, højere, bredere og længere” har gjort, at flere har opnået kompetencerne til graduering til TG3, TG4 og TG5. Intet står stille i virkeligheden – der skal udvikling til.
Det er en stor succes, men omfatter ikke alle. Det tager i gennemsnit imellem 9-12 år at blive 1.dan i det flersporede system, Yakami Shinsei-Ryu. Der kan ske meget på 9-12 års forløb med fysiske skader, sygdom og operationer. Men fysiske skader betyder jo ikke, at du ikke bærer viljen i hjertet, sindet og hjernen og med den rette indstilling til udvikling og progression! Dette er især gældende jo ældre du bliver. Det er en naturlig fysisk udvikling, som oftest er grundlagt FØR du blev medlem af Shindenkan.
Med koncepterne Kohaku-Jin (anerkendt mén grad over 8 %) og Katsu-Jin (Alder over 50/55/60+ år) er der taget højde for, at vi hylder vores helte og heltinder, og du ALDRIG bliver for gammel til at lære, udvikle, træne og være god imod dig selv, – og andre.
Vi ved nemlig af erfaringer, at det slet ikke er godt for dig selv eller andre, hvis du er gået i stå i din udvikling og progression som menneske igennem for mange år. Dette er især gældende for Yakami Shinsei-Ryu brun- og sortbælter med barn- og ungdomsdoms drivankre.
Men vi havde indtil 2017 ikke haft et bæredygtigt koncept, hvor graduanter in spe, skal bestå fysiske stopprøver med ”One size fits all – ens regler gældende for alle”, – men som ganske enkelt er halv invalideret og derfor enten ikke kan eller som konsekvens vil ende som hel invalideret. Men det kan de fra 2017 og nu! Det bærende i konceptet er, at alle kan tage KataFIT, – hvis de træner regelmæssigt og gør det teknisk korrekt. Det er nemlig ikke altid helbredsmæssigt optimalt at tage konditionstests med løb, cykling, svømning, roning, HVIS du har en anerkendt AES mén procent mere end ca.12+ % på f.eks. knæ, hofter. Vi har succesfuldt testet skånsomme ellipse crosstrænere som alternativ for multiple ménprocenter – flere legemsdele. Men der er stadig nogle få som ikke kan dette forsvarligt. Det samme er gældende for Shiai – frikamptesten, hvor hurtige flydende bevægelser og ukontrollable gulvkampe er normalen. Her spiller alderen også ind, statistisk videnskabeligt især efter de 45 år. Der er selvfølgelig individuel speciallægefaglig bedømmelse på hver enkelt graduant in spe. Men det sidste og afgørende ord har Yamana-Itotani Sensei, som øverste ansvarlige gradueringsdommer.

For at opfylde de samme betingelser som alle andre, kan KataFIT øges betydeligt i antal. KataFIT giver ikke kun godt helbred, styrke og velvære på flere plan, men også rigtig god kondition.
Vi ved, at statistisk for mere end 90 % af alle KataFIT trænende, giver KataFIT 12 S mindst kondital højt og KataFIT 15S meget højt kondital iht. gennemsnittet for den skandinaviske befolkning. På denne måde kan konditallet kompenseres og stimuleres. Vi har kaldt dette for AYAME CHAIRO.

Syge- og skades graduering;

Syge- og skades graduering kan finde sted, hvis der er mindst tre graduanter in spe som bliver raske til, indenfor tre sæsonmåneder, at gå op til en syge- og skadesgraduering, hvis der er ressourcer til dette.
Forudsætningen er, at alle graduanter in spe har formelt været indstillet og er dokumenteret skadet indenfor procesforløbet op til formelle sommer graduering. Dvs. de HAR indledt optræningsforløbet efter formel indstilling nr. 2 og formel indstilling nr. 3.
For at undgå spekulationer, er der også taget forskellige højder for dette, som vurderes fra person til person. Track rekord er udgangspunktet. Sygeskader er normalt akutte alvorlige fysiske skader, såsom alvorlige speciallægedokumenterede; 3+ måneders fibersprængninger, forstuvninger til brækkede lemmer, over operationer, hjernetumorer til længerevarende alvorlige sygdomsforløb.
Influenza, forkølelser osv. er ikke indenfor accepteret sygdomsområde betragtning.

KATAFIT og SKK – Stretch Ki Kata

KataFIT er en helhedsorienteret sundhed og helse træning på flere niveauer, som anvender den sidste nye forskning, således træningen er så effektiv, skadeforebyggende og optrænende, stress reducerende og livskvalitet fremmende, på kortest mulig tid. KataFIT trænes uden hjælpemidler og kan derfor udføres hvor som helst og når som helst. KataFIT danner bro imellem den østlige og vestlige forskning, men efter KISS princippet, ligesom med POMW-projektet; Keep IT Simple & Safe. KataFIT har allerede givet spektakulære resultater, som er bemærket internationalt.

SKK – Stretch Ki Kata er i optimal og ren udførelse ”Moving meditation”. Ligesom KataFIT er SKK skalerbar for alle – lige fra begynder hvidt bælte til den første rigtige kampkunst denshograd; MENKYO – Master of all the Martial arts. Værktøjskassen kommer nemlig fra 1.000 års essentiel viden sat i system igennem Yakami Shinsei-Ryu. Det er ganske unikt og skræddersyet til Shindenkans formål.

Hvor KataFIT både arbejder på de indre som ydre linjer på flere plan, så kan KataFIT især ses på de ydre linjer – en sund synlig og markeret funktioneltrænet krop og holdning. Altså kort fortalt– Shindenkanere – de ser bare godt ud! 😊. SKK træner mere de indre linjer. Udstrækning af krop, muskler, ligamenter, nervebaner osv. Men også kroppens elektriske medianbaner og energiknudepunkter – vi kalder det at ”banke rusten af vandrørene”. Dertil trænes også Ki – energieksplosioner, når der skal udrenses ekstra meget og energitrykket øges i vandrørene. Tilsammen giver KataFIT og SKK – IN/YO – Ying/Yang ekstra stor fokus på både krops-, følelses-, psykisk-, mental- og spirituel bevidsthed og opmærksomheds¬træning. Det er også én af Shindenkans formålsparagraffer – at gøre en forskel i det moderne samfund, både for det enkelte menneske som for alle, uanset alder, køn, etnicitet, uddannelse, samfundsstatus og udgangspunkt. ”Vi møder dig hvor du er og tager dig med på en rejse”.

Praktisk – hvad er KataFIT?

Hvad kan du direkte sammenligne med? De fleste er glade for den helkropsorienterede ”Planke øvelse” og 1-2 minutter i denne. Alle ovenstående graduanter tager uden problemer fra 2 til over 6+ minutter. Hvilket jo er meget godt. Men når du så tillægger, at Planken er dynamisk og stiller krav om koordination og bevægelse, samtidig med at du har konstant helkorps korset muskelspænding, så bliver KataFIT udførslen normalt betegnet som den bedre dynamiske plankeform.

Okay, det er jo meget imponerende siger de fleste, men det er der mange andre som også kan med optræning. Ja, det er helt korrekt. Men før dette ”element”, så har KataFIT udøveren allerede udført to andre helkrops ”øvelseselementer”, som f.eks. hvor du står i en normal teknisk korrekt planke og tager langsomme armstrækninger, som hver varer ca. 4-12 sekunder afhæng af de tre KataFIT versionstrin, alle med korrekt og optimalt åndedræt, da kroppens energiprocesser ellers ikke kan producere energi nok til, at du kan færdiggøre dette øvelseselement, især op til og efter KataFIT 8S.

KataFIT er en Kata – dvs. figurøvelser som udføres smukt og flydende nonstop, som en Budo Kata skal udføres – der er basisk set ingen forskel. En KataFIT 5S, som er standardudgangspunktet i alle Shindenkan skoler, varer ca. 22.5 minutter og forbrænder oftest imellem 200-300 KCAL. En KataFIT 12S vare ca. 38.5 minutter, og en KataFIT 15 tager ca. 46,5 minutter.

Da KataFIT både er helkrops styrketræning og konditionstræning, vil alle KataFIT udøvere opnå en betydende forbedring af begge dele. Ovenstående graduanter har konservativt kondital målt efter traditionelle anerkendte tests på 42 til 61. Alle uden undtagelser nåede eller tæt på deres maks. puls under KataFIT 8S og 15S. Max-pulsen er den absolut højeste pulsværdi, dit hjerte kan præstere. Er din max-puls således 180, betyder det, at dit hjerte har kapacitet til at kunne slå 180 gange i minuttet, når det er maksimalt presset.

Nu tænker måske mange, at ”Dette kommer jeg aldrig til at kunne!” og det kun er for ”de store stærke muskeldrenge”. Men her er svaret, at Du kan meget mere, end du selv og andre påbyder dig!
Og I øvrigt, så er det altså kun tre spinkle piger ud af ca. 50.000, som har bestået den højeste stopprøve testmærke; AYAME GOLD. Alle de ”store stærke muskeldrenge” opgav før eller kunne ikke gennemføre.

Ovenstående er helt alminlige danskere, som også følte det samme som du måske tænker, indtil de fandt ud af, at de kunne meget mere end de troede! Dertil er det langt fra sikkert, at fordi du SER stærk ud, at du også er det, da sand styrke jo kommer indefra. Virkeligheden har vist, at de fleste i traditionel rigtig god form, ikke har kunne gennemføre over en KataFIT 5S, uden korrekt teknisk og længerevarende træning og instruktion. Husk KataFIT og SKK er i sin højeste form ”Moving Meditation”.

Mange rigtig gode styrke trænere, har efter et stykke tid i frustration opgivet KataFIT omkring de 8S, og gået tilbage til fitnesscentrets mere traditionelle og simple træningsmetodikker. Hovedårsagen er, at KataFIT anvender både aerob som anaerobe træningsmetodikker, og jo højere KataFIT tal, jo mere har du brug for ilt og korrekt synkroniseret vejrtrækning imellem bevægelse og åndedræt. Ellers fungerer kroppens energiproduktion bare ikke optimalt og derfor går selv verdens stærkeste mand eller kvinde i stå, hvis dette ikke er på plads. Det er meget logisk og simpelt. Men nogle føler det som en spændetrøje, når du hele tiden ”træner langs kanten af klippen”, selvom det er ganske naturligt og fysiologisk betinget og har været det lige siden menneskets oprindelse.

KataFIT kan trænes af alle uden undtagelse, form, skader, uden skader og mål. KataFIT toget tager dig med på en rejse, og selv KataFIT 1S, som alle i Shindenkan begynder med, vil med 99% sikkerhed bidrage positivt til din livskvalitet og dit liv. Du er bare velkommen!

KataFIT, som tilhører det 5 årige Shindenkan SHIELD KISS projekt, som afløste POMW projektet (www.pomwproject.comwww.pomw.dk ), kan du læse yderligere om her; (www.shieldkiss.com ).

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login