Af Tommy Hansen, Medlem indtil 2021

POMW II D

Efter et veloverstået POMW I kursus, blev det i slutningen af august tid til POWM II, som er delt op to moduler. Jeg havde længe set frem til at komme i gang. Nu skulle distances stås, og vi skulle se resultatet at vores træning air guns havde båre frugt, ved skydning med cal. 22 pistol.

Vi mødtes tidligt en lørdag morgen på Hanebjerg Skyttecenter i Nordsjælland, hvor Kimu Sensei, indledte med teori og fokusområder, herunder håndstilling, benstilling, hoftestilling, åndedræt. Herudover skulle vi lægge vægt på processen og ikke på resultatet. Hvis man følger processen, så skal resultaterne nok komme. Vi gennemgik også det allervigtigste, sikkerhed. Når man skyder, hvad enten det er på POMW eller som medlem af SDK Skyt, så er sikkerheden altid i højsædet.

Efter indledningen, var vi klar til, at komme ud at skyde. Først skulle vi dog lige have udleveret ammunition. Så blev vi inddelt i tre hold, så der hele tiden var et hold der skød, et hold der stod stand by og ladede magasiner til næste skydning, og et hold der holdt pause og optalte point efter skydningen.

 Så skulle vi i gang med processen. Der var dog lige den overraskelse, at vi skulle skyde på 25 m. På POMW I have vi skud på max. 15 meter. Om end skiverne er noget større en skiverne til POMW I, så er der alligevel meget langt væk. Så gik vi i gang. Vi skulle have sigtepunkt nederst midt for i den sorte del af skiven. Når vi så havde skudt, gik vi ud til skiverne, for at se hvordan vi havde skudt. Afhængigt af hvor vi havde ramt, gav Kimu Sensei kritik, som skal tages positivt, og korrigerede os, hvad enten det var vores koncentration, åndedræt, aftræk eller indstilling det var galt med. Det vigtige var at lytte til Kimu Sensei’s feedback, adoptere feedback’en og føre den ud i livet ved næste skydning. Herved bliver det personen bag våbenet, der bliver den afgørende faktor og ikke våbenet.

 Vi skød ca. 110 skud med cal. 22 og jeg synes jeg havde forstået at resultatet ikke var vigtigt, men at det var processen der var det vigtige. Jeg synes også jeg var blevet fortrolig med pistolen, men jeg synes jeg havde svært ved at finde sigtet. Mens vi skød, blev vi løbende presset af Kimu Sensei som skød med 9 mm pistol. Baggrunden for det var, at vænne os til det væsentligt højere brag en 9mm. Pistol giver. Dagen blev afsluttet med rensning af pistolerne, og så fik vi lektier for. Vi skulle øve på at tage sigte med vores air guns, og så skulle vi styrketræne vores arme, for at vænne os til vægten på en 9 mm. Pistol.

POMW II E

Til brunbæltetræningen den 5. september, fik vi yderlige feedback fra Kimu Sensei, herunder vejledning i hvad vi skulle fokusere på. Jeg skulle fortsat fokusere på lytte og adoptere og sørge for at arbejde med processen. En søndag i september skulle vi så at skyde igen, på Hanebjerg Skyttecenter. Igen tidligt op og afsted. Husk passende påklædning. Det kan være utroligt koldt om morgenen på sådan en skydebane. Vi skulle fortsætte vores proces og skydningen med cal. 22. Vi skød 110 skud i en serie af 20 skud og 3 serier af 30 skud. Den første 30 skudserie gik rigtig godt men de næste to gik knap så godt, når man taler om resultaterne. Men nu var det jo ikke resultaterne jeg skulle fokusere på men processen og POMW skydeteknik. På den sidste 30 skuds serie, fik jeg et nyt sigtepunkt af Kimu Sensei, og det fulgte jeg under de første 10 skud. Da jeg kunne se at de fleste skud, ramte i den hvide del af skiven, blev jeg irriteret, og korrigerede mit sigtepunkt, for jeg ville gerne gøre det godt. Det var dog en stor fejl. For jeg fjernede mit fokus fra processen og rettede det mod resultatet. Det får man altså ikke ros for, og jeg var åbenbart ikke den eneste, det havde fokuseret på resultatet. Vi fik således en kollektiv irettesættelse af Kimu Sensei, og herefter var kursen klar igen. Fokus på processen! Vi skal være gode ved os selv, og det er vi kun hvis vi følger processen, og vi er meget bedre end vi selv og andre påbyder os at være!

Ligesom under POMW II D så skød Kimu Sensei igen med 9 mm pistol for fortsat at vænne os til støjen.

Så gik vi over til at skulle skyde med 9 mm CZ 75. En pistol, der vejer ca. 2 kg. når den er ladt med 18 skud. Så der var en grund til at vi skulle træne vores arme. Derudover har en CZ 75 en relativ kraftigt rekyl. Vi gennemførte 4 skydninger, og skulle skyde to magasiner per skydning (36 skud). Med irettesættelsen i bagagen gik vi i gang. Alt i alt gik det rigtig godt. Jeg gennemførte 4 skydninger, hvor jeg ved alle 4 skydninger, satte størstedelen af skuddene i klaser i nedre venstre kvadrant. Jeg var ved at blive konsekvent i min skydning, men der var en ting jeg skulle tage med mig og fokusere på som hjemmearbejde, og det var mit aftræk samt igen POMW skydeteknik. Mit hjemmearbejde var særdeles vigtigt, for allerede den næstkommende søndag skulle vi på POMW III F, som jeg vil skrive om en efterfølgende artikel.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login