Hvem ville vinde: En Samurai eller en Jægersoldat – Luke Skywalker eller Lucky Luke?

Det ovenstående spørgsmål har vi hørt mange gange, og det er et spørgsmål som både voksne og børn stiller sig selv – det er eviggyldigt, og findes igen og igen i bøger, film og fortællinger.

POMW – Project Old Modern Warrior

En anden måde at stille samme spørgsmål på, er gennem en Minouchi Senseis tese.

Minouchi Senseis tese var at det til enhver tid var kvaliteten af mennesket bag våbenet, og kvaliteten af menneskets afklaring, der var den afgørende faktor. Minouchi Sensei var vores Japanske Soké Sensei Tonegawas meditations læremester, og POMW – Project Old Modern Warrior, er en afprøvning af Minouchi Senseis tese. Yamana-Itotani Sensei – Kimu Sensei, satte sig for at gennemføre aftestningen. Hvis det lykkedes, ville det samtidig give et værktøj til Shindenkans værktøjskasse, som anvendes til udvikling af medlemmerne.

POMW har været et kæmpe projekt, gennemført totalt kompromisløst, med læring fra de allerbedste skydelegender, dvs. verdensmestre med 30-50 verdensmesterskaber bag sig, både civilt og militært, og en 7cifret investering fra Kimu Sensei og Shindenkan, og op mod 200.000 gode skud afskudt, og 10 gange så mange skud i tørtræning.

POMW I – Teori og indledende træning

Våben er udviklet til at vinde krig, overleve og undgå udryddelse – et spørgsmål om liv og død. Jo mere simple (Idiotsikre?) de er, jo kortere uddannelse behøver soldaterne at have. Med skydevåben, har man gennem teknologi gjort det simpelt at skyde, ramme og uskadeliggøre din modstander.

Når våbenet bliver mere og mere simpelt at betjene, bliver mennesket bag våbenet mere og mere afgørende, og afklaringen af mennesket bag våbenet bliver mere og mere afgørende.

Nu er våbenet gjort så optimalt og godt som muligt på nuværende tidspunkt. Formålet med Shindenkan er at skabe hele og glade mennesker, gennem brug af systemet Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do (YSTK) – at empowere mennesker til at blive den bedste version af dem selv.

POMW Ia – Ryugi – teori og filosofi

Minouchi Senseis tese blev gennemgået og forklaret. Udviklingen af våben blev gennemgået og forklaret, fra køller over spyd, bue og pil, krudt og kugler i form af kanoner, bærbare kanoner (geværer) og pistoler – og den samtidige teknologiske udvikling, optimering af buetyper, udvikling fra trækanoner til metalkanoner, udvikling af riffelgang til geværer der giver bedre præcision. Hele tiden med motivationen og formålet at overleve, og vinde retten til ressourcer der gav bedre muligheder.

Her blev lavet sammenligninger mellem militærgrader (hvor våben typisk anvendes) og YSTK grader, og den indstilling, erfaring og afklaring der opnås.

Et nøglespørgsmål her er: Hvor afklaret er du?

Eksemplet blev givet. Du er i en ubehagelig og meget farlig situation, et antal bøller og voldsmænd truer dig og dine. Du ser der ligger en pistol. Samler du den op? Hvad gør du med den? Bruger du den? Til at forsvare dig?

Her er de allerfærreste afklarede. Der kommer lange forklaring om at ”Vi bor i et civiliseret samfund, der er jo ingen grund til vold – jeg er faktisk pacifist, og går kun til karate for at lære mig selv bedre at kende. Jeg kunne aldrig drømme om at …”

Hvad så hvis du har din partner og jeres børn med?

Så vil lidt flere overveje at faktisk bruge pistolen for at beskytte familie og børn.

De færreste siger – at hvis du truer mig og min familie, så gør jeg ALT hvad jeg kan komme til for at beskytte os. Jeg samler pistolen op, og bruger det.

Vi vil hellere bevare vores selvbillede som højtudviklede mennesker i et moderne samfund, og så kan det godt være at det ender med at vores partner og børn bliver ofrene for vores berøringsangst, med mulige livsvarige men, fysiske som psykiske, svære skader (kraniebrud, brækkede lemmer, tænder slået ud, førlighed i fare). Der er hele tiden nyhedsfortællinger om meningsløs vold – kan jeg acceptere at min familie og jeg kan blive en del af den grimme statistik?

Her går situationen fra teoretisk til rigtig grim!

Hvis du ikke erkender virkeligheden, kan du ikke gøre noget ved den!

POMW Ib – Tørtræning og træning af baneskydning

Her har alle lavet tørtræning, nu er det tid til at afprøve processen, stadig med endemålet for øje.

Sikkerhed, Sikkerhed, Sikkerhed!

Sikkerheden gennemgås, teoretisk og praktisk. Her skydes der ikke, eller der skydes med plastikkugler – men den læring der modtages her skal kunne anvendes direkte med rigtige skydevåben, så alle våben behandles som var de skarpe og potentielt dødbringende – der må ikke tages chancer. Slækker du på sikkerheden, får du en DEQUE, og ryger på bænken.

Deltagerne tages med på en rejse, hvor de øver sikkerheden, og processen, under baneskydning på forskellige afstande. Først uden ammunition, dernæst med plastikkugler. Der anvendes sikkerhedsbriller og høreværn, så det er så tæt på virkeligheden som muligt.
Og hele tiden med fokus på processen. Stol på processen, så skal resultaterne nok komme.
Det er supersimpelt, nøjagtig som det lyder.

Men her begynder mange at blive trykket af deres ego, mindreværd og begravede hunde. For når nu alle skud rammer skævt i skiven, eller måske endda uden for skiven, bliver det sværere at stole på processen. Selv om budskabet er: Følg processen, Skab et ensartet resultat, og når det er der, er det bare at stille sigtemidlerne ind, så rammer du i bulls eye.

For det drejer sig om indprogrammeringen af et bevægelsesmønster til jeg laver det 100% ens hver gang, og får forudsigelige resultater, som kan fintunes til perfektion.

Det er let at forstå – indtil det er mig selv der skal acceptere og genskabe resultater der ikke ser perfekte ud, og stadig fungere optimalt og følge processen.

Her er fristelsen til at gå efter resultatet, og blæse på processen stor.

POMW Ic – Tørtræning og træning af skydning med transition og i bevægelse

På POMW Ic har deltagerne haft yderligere en uge til at tørtræne, og få processen helt indprogrammeret. Hvis den daglige træning på mindst 20-30 minutter er blevet gennemført, har de fået meget mere erfaring og processen sidder meget bedre. Selvfølgelig har tørtræningen hjemme været UDEN ammunition og plastikkugler, for resultatet er ikke det vigtigste – vi fokuserer på processen.

Her kommer de igennem en repetition af baneskydning – hvor der stadigvæk skydes med begge øjne åbne – så vi er klar til senere at kunne skyde i bevægelse – vi holder endemålet for øje.

Der gennemgås POMW Skydetekniske proces, og rettes, hvor forstyrrende elementer kommer ind

Fasthold:

  • Korrekte sigtemidler
  • Korrekt dobbelt håndgreb
  • Korrekt aftræk – Press og squeeze
  • Korrekt rekylkontrol og eftersigte
  • Korrekt åndedræt og indstilling

Herefter er der træning i transitioner – skydning på flere mål, men stationær – igen på forskellige afstande.

Skydning i bevægelse – gående frem og tilbage, gående til siden, løbende frem og skyde, skydende omkring, under, mellem og over forhindringer, og endelig mod IPSC skiver, poppers og steel plates.

Skydedagen afsluttes med gennemgang af en IPSC bane – en handlebane med skydning og 100% overholdelse af sikkerhedsreglerne.

Det er bare fantastisk sjovt – men stadigvæk – én fejl, og så er det DEQUE, og du er færdig på banen. Det skaber et fokus, også under en konkurrence situation, under pres, og skal overholdes 100%

Denne kursusdag indeholdt et ekstra element, idet vi benyttede frokostpausen til at se Kong Frederik d. 10. blive udråbt. Det kunne vi ikke udskyde 🙂

Essensen er:

  • Kan jeg glemme mig selv, følge processen, lære den 100%, og tage imod rettelser og følge dem?
  • Kan jeg stole på processen, og mig selv.
  • Er jeg god nok ved mig selv til at jeg vil tage imod den viden Kimu Sensei har indsamlet fra skydelegenderne, systematiseret og præsenteret på et guldfad, eller er jeg så drevet af resultater, et jeg hellere vil ”snyde” og gøre som jeg selv syntes er bedst!

Hvis jeg kan det, og har trænet det, er jeg nu på vej mod et værktøj, hvor jeg kan måle min status i dag, for pistolen skyder altid lige – det er kun mig der kan påvirke resultatet – personen bag pistolen 🙂

Efter denne indledende læring og skoling, er deltagerne nu klar til at gå videre til POMW II, hvor der skal skydes med live ammunition.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login