Hsingi pakke 1 – To sider af samme mønt

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Så kom der endnu et fantastisk SST stævne på banen som blev afviklet i normalitetens ånd.

SST er et introduktions stævne specielt for nye medlemmer og tilslutningen til dette stævne var massiv. Ikke kun fra medlemmerne side, men i høj grad også fra deres forældre. Det var så dejligt at se og mærke den tilslutning og den interesse der var fra forældrenes side – de ville vide hvem er vi og hvad kan vores børn lære af jer. Ja, forventningerne var høje, men de blev indfriet til UG kryds og slange.

Selv om SST stævnet denne gang var rykket til en lørdag eftermiddag, så viste det bare at her var der positiv energi fra alle – ikke mindst instruktørerne som virkelig gav den gas 🙂

SST viser alle nye medlemmer og deres forældre hvordan hele Shindenkan organisationen hænger sammen og det giver et solidt indtryk af hvad er Yakami Shinsei-Ryu Karate-Do og hvor kommer det fra. Der er altid stor interesse for hvordan gradueringer forløber og hvad der skal til. Også her var der utroligt stor interesse fra både deltagere som forældre. Og hvor er det bare dejligt at så mange forældre støtter op om deres børn og følger med i hvordan det hele hænger sammen.

SST stævnet giver et solidt indblik i hvem Shindenkan er og hvem er de instruktører som medlemmerne bliver undervist af. Det hele begynder med en utroligt spændende præsentation af hele organisationen og historien bag. Sådan en viden er guld værd for det skaber forståelse og indsigt på den videre rejse. Derfra kommer det praktiske med gennemgang af Dojo-kun således der kan skabes trygge træningsrammer for alle – det viser sig ret ofte at Dojo-kun kender alle børn fra skolen som jo også er en dojo – nemlig et sted hvor man bliver oplyst 🙂

Dojo-kun bliver gennemført som rollespil og med praktiske eksempler der altid får deltagerne til grine højlydt for det bliver udført med humor i højsædet – denne gang var ingen undtagelse og de store smil kom også frem hos alle. Derefter bliver KataFIT og MBH gennemgået således deltagerne får en forsmag for hvad det vil sige at kunne bringe sin krop i balance og hvordan man trækker vejret korrekt under bevægelse.

Der skal selvfølgelig også Yakami Shinsei-Ryu på programmet og efter en kort pause får deltagerne en indsigt og en prøve på Jujutsu’ens fantastiske verden med faldteknik og kasteteknik, som så lige afslutter med en lås bare for at sætte et kirsebær helt på toppen.

På dette tidspunkt kommer det som alle venter på og som alle har glædet sig til – samuraiernes spidskompetence, nemlig Kenjutsu. Alle deltagerne prøver Kenjutsu af således de også ved hvad de har at glæde sig til. Det er altid fantastisk at se hvordan alle uden undtagelse vokser når de får lov til at træne med en bokuto 🙂

Den sidste del af et SST stævne er altid der hvor alle bliver testet – det er nemlig pudetræning. Det at kunne slå korrekt og træne korrekt med en slagpude er yderst vigtigt i Shindenkan – for kan man ikke slå korrekt, så kan man heller ikke ramme korrekt og kan man ikke ramme korrekt, så kan man heller ikke forsvare sig korrekt. Det skal så også siges at på dette tidspunkt er alle deltagerne godt møre og trætte, men hvor der er vilje, er der vej og alle gjorde det fantastisk hele vejen.

SST stævnet har nu været afviklet i ret mange år og hver gang er det en kæmpe succes hvor deltagerne og deres forældre virkelig får indsigt i Shindenkan som organisation og hvor alle kan stille lige de spørgsmål som de gerne vil have svar på.

Det har derfor også på dette SST stævne været helt vildt fantastisk at se den store tilmelding fra både deltagere og fra forældre. Det viser os alle at vi er tilbage til normalitet og det viser at tiden efter Corona nu er på vej i den rigtige retning – også selv om nye mutationer er på vej.

For vi har hele vejen, siden marts 2020, været oppe i gear mht. opretholdelse af retningslinjer og vi har som organisation taget ekstra forholdsregler fordi vi gerne vil passe på vores medlemmer og det har været på KISS sundfornuft metoden. Alt dette skaber tryghed og det skaber tro på en fremtid hvor intet kan slå os ud, for husk på at i Shindenkan står vi stærkt sammen og vi har gjort det hele tiden – lokalt som nationalt.

Hvad fremtiden bringer vides ikke, men mon ikke alle deltagerne fra dette års SST stævne ser frem til en sæson med gradueringer og muligheder for nye kursus kompetencer, hvor læring og god indstilling er i fokus. Instruktørerne vil i hvert fald gøre deres for at være velforberedte og klar således den videre rejse bliver tryg, sikker og utrolig spændende – og hvem ved måske kan forældrene rykke fra bænken på sidelinjen og ind på gulvet i dojo’en hvor de sammen med deres børn kan få en helt unik oplevelse for livet og samtidig komme i god form på en sjov og sikker måde 🙂

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login