På denne tid i 2010 lå der et tykt tæppe af sne over hele landet. I december 2011 var der ikke udsigt til sne overhovedet. Temperaturen lå på omkring 9 graders varme og himlen var dækket af et tykt lag skyer, der sørgede for at solen heller ikke var at se nogle steder. Det lyder alt sammen meget deprimerende og meget mørkt. Men på trods af dette så var der lys og lykke forude i form af en træningslejr forbeholdt elever fra YSK 2 .kyu og opefter og med Kimu Sensei som Honbus chefinstruktør. Der var til denne lejr tilmeldt 18 elever.
Samme type træningslejr var blevet afholdt i sommeren 2011 med fokus på kumite. Den lejr var ligeledes kulminationen af et forår som stod i TF 3 og Shindenfight ånd. Det kan der læses mere om i artiklerne på hjemmesiden.
Lejren der nu stod for døren havde fokus på kihon – korrekt teknik- og sammenhæng imellem kihon-kumite og kata. Man kan ikke udføre og forstå det ene, hvis ikke man kan udføre og forstå det foregående. Det er som en trappe, mangler der et trin så er det svært at få effekt og fart på op ad trappen til næste trin. Dvs. de manglende trin skaber huller der ikke giver forståelse og læring.
Der var tilmeldt 18 brun og sortbælter til denne træningslejr (Red. Alle dog enkeltsporede sortbælter). Fokus på lejren var, som tidligere nævnt, teknisk træning eller sagt på en anden måde korrekt teknisk træning. Hvordan hænger kroppen sammen rent funktionsmæssigt for at udføre korrekt teknik. Og hvordan skal og kan man, bevæge sig korrekt for at få optimalt ud af sin teknik.
På lejren i sommers lykkedes det et par stykker at få tildelt præmier allerede inden lejren var begyndt. Denne gang var folk på plads og klar til tiden, således at der ikke blev uddelt præmier. Til gengæld var lejren og indholdet en præmie i sig selv.
Der er ingen tvivl om, at alle deltagerne fik fyldt deres hjerne op med viden og indsigt, i hvordan teknikker hænger sammen på en måde der gjorde, at det var en sand julegave der blev tildelt 14 dage før tid. Samtidig blev samtlige deltagere presset til deres grænse på forskellige niveauer. Nogle fik måske oveni købet overskredet deres egen grænse, for hvad de troede var muligt at gøre med kroppen, for at få korrekt teknik.
Som alt andet i Shindenkan så kræver korrekt teknik et korrekt og solidt fundament – i det her tilfælde taler vi om benstillinger.
Hvordan er en korrekt heisoku-dachi, musubi-dachi og heiko-dachi og hvordan hænger de sammen? Hvad med Kiba-dachi, shiko-dachi, kokutsu-dachi og zenkutsu-dachi? Hvordan er de korrekte og hvordan hænger de sammen? Og hvordan hænger det hele sammen og hvad er fordele og ulemper ved de forskellige stillinger og er der overhovedet nogen?
Alle disse spørgsmål har på en eller anden måde ligget i baghovedet på deltagerne hele tiden. For nogle har ordene ”hvorfor og hvordan” været en drivkraft i deres træning og nysgerrighed. Svaret på alle disse spørgsmål og mange andre kom løbende under hele lejren – trin for trin som altid. Og på en måde der var opklarende, sammenhængende og til stor inspiration for selvtræning de næste mange år frem.
Man kan ikke bygge ovenpå et fundament der ikke er solidt og konstrueret korrekt. Det viser historien igen og igen. Man kan heller ikke bygge korrekt, hvis ikke fundamentet er konstrueret med det rette formål. Der er forskel på at bygge fundamenter der skal være stationære men fleksible og fundamenter der skal være fleksible og mobile. Og det er netop her at de forskellige benstillinger kommer til sin ret.
Benstillingerne er nemlig skabt til at kunne bruges på rette tid og sted. Dvs. med rette formål og funktion. Og for at det ikke skal være løgn, så er de konstrueret på en måde der gør, at hvis man står dybt i benstillingerne, så finder man faktisk frem til flere svar om funktionen, sammenhæng og formålet med dem.
Er det ikke bare fantastisk, at kunne træne noget så simpelt som bestillinger og så samtidig få svar på en masse spørgsmål, som helt sikkert ligger og fylder op i hovederne på alle udøvere af kampsport?
Når det nu antydes at benstillinger er simple så er det jo ikke helt korrekt. De er simple at tale og tænke om, men når det skal handles ud, så bliver det alligevel ikke så simpelt. Og dog, for der var flere af deltagerne der under lejren fandt ud af, at de var istand til mere end de selv troede. Og når først hjerne og krop fik forbindelse med hinanden, så gav det hele ligesom mening og blev lidt nemmere at udføre.
Da fundamentet var på plads, så var det tid til at bygge ovenpå med Tai-seigyo – kropskontrol. Dette var med henblik på udførelse af Koryo Naihanchi kata. Selvfølgelig er det også noget der kan og skal bruges i alle andre teknikker, men under denne lejr var det for Koryu Naihanchi.
Koryu Naihanchi handler om ”one strike – one kill” og kan man ikke bruge sin krop korrekt, så bliver ”one strike – one kill” kun til ord og aldrig til handling. For mennesker der ikke træner i Shindenkan, så kan tai-seigyo være totalt uforståeligt og minde lidt om electric boogie fra de glade 80’er. Men for de der træner i Shindenkan på et vist niveau, så er tai-seigyo et ”must” for at forstå sammenhæng og udførelse af teknikkerne.
Hvis man forestiller sig, at man kan skabe alle de led man har brug for, så har man en lille ide om hvad Tai-seigyo går ud på. Hvis man så forestiller sig, at alle disse led kan gøres bevægelige, så bliver ideen måske endda til lidt forståelse. Men for at komme videre derfra, så er man nødt til også at kunne udføre det og så er det at man finder ud af, at ens krop faktisk er en vidunderlig skabning, der kan meget mere end man tror den kan. Og det gælder i alle retninger og på alle mulige og umulige måder.
Hvis man så finder ud af, at få bevægelserne i disse led til at hænge sammen eller oven i købet sætte hinanden i gang, ja så kan der ske ting og sager, som man nok ikke helt havde regnet med. Men igen så er det ikke nok kun at tale om det og tænke på det. Der skal handles og der skal VIRKELIG handles for at få Tai-seigyo til at være en integreret og effektiv del af dig.
Som nævnt tidligere i denne artikel så hænger kihon-kumite og kata sammen som ærtehalm. Så selvfølgelig skulle det afprøves om kihonen kunne udføres i kumite. Det er jo rart at man kan få øjeblikkelig konsekvens af sine handlinger på en måde der er lærerig og meget tydelig.
Vi har i Shindenkan forskellige kumite øvelser, der med det samme viser om dine handlinger har mærkbar konsekvens eller ej. Med mærkbar menes der ikke, at det gør ondt men at det kan mærkes – der er tydelig forskel, hvis man er opmærksom på dette.
Kumite i Shindenkan handler ikke om at score point eller om at skade hinanden. Det handler om at lære om ens krop og sind hænger sammen og om hvilke konsekvenser ens handlinger kan have. Det var også tydeligt under denne lektion, at tanke – ord og handling hænger sammen. Hvis man mangler den ene så kan det have forkert eller måske ingen effekt. Og så kan det næste skridt på trappen, som er kata, kun blive en serie af bevægelser i stedet for en udtrykkelse af en dybere og effektiv udført kamp.
Da lejren nærmede sig sin afslutning, fandt vi faktisk ud af, at der også er lidt historie i denne lejr. Tilbage i 2001 blev der også afholdt en juletræningslejr, forbeholdt elever fra 2 kyu og opefter. Den gang var der også 18 deltagere og ud af de 18 deltager er der fire sortbælter tilbage, som har forsat deres træning og udvikling. Den største udvikling fra dengang og nu er, at den efterfølgende forbunds X-mas lejr i 2001 havde en deltagelse på ca. 50 elever. I 2011 havde forbunds X-mas lejren en deltagelse på 200+ deltagere. Så selv små mængder kan gøre en stor forskel, hvis man følger en trappe med de rigtige trin.