Med 54 tilmeldte på OBC 1.1 og 48 tilmeldte på OBC 1.2 samlet set 102 tilmeldte må man sige at succesen for OBC fastslås med 7 tommer søm. Sidste år var der samlet 78 tilmeldte til OBC 1 hvilket vil sige at med en stigning på 31! procent er OBC sporet gået i den helt rigtige retning – dette på trods af at Shindenkan er blevet mindre. Det er også tydeligt at mærke hvordan budskaber og læringsglæde spreder sig rundt om i lokalskolerne. Der er kommet en nysgerrighed og vilje som ikke har været set i mange år. Men den er nu tilbage og det er med stolthed og glæde at Shindenkan kan fortsætte arbejdet med at træne og undervise i Kinesisk og Japansk kultur og kampsport/kampkunst historie med 1000 år erfaring.
Kimu Sensei er underviser på alle OBC kurser og hans glæde smitter i den grad af på både deltagere, såvel som de Honbu instruktører der er under uddannelse. Det er også med til at gøre afstanden mellem Kimu Sensei og alle deltagerne væsentlig mindre. Han er en unik kampkunst stormester som med sit altid gode humør og stemningsgivende undervisning skaber et fuldstændigt unikt og meget spændende læringsforum hvor alle der vil kan være med. Træningen på OBC kurserne er jo på tværs af alle bæltegrader og man kan tydeligt se kammeratskab og sammenhold blomstre i fuldt flor – Shindenkan er på vej til at blive en solid enhed hvor der er hjælp og støtte at hente på ret mange fronter.
OBC 1 handler om Ju-jutsu 1 og 2 samt Task Fighting 1 og 2. Man kan måske tro at så skal man omstille sig til 4 forskellige emner men nej, sådan er det absolut ikke for det hele hænger sammen og det blev meget tydeligt på dette OBC kursus. Linket mellem Ju-jutsu og Task Fighting blev gennemgået og hvor var det super spændende og smukt at se den aha oplevelse der kom over ansigterne hos de fleste af deltagerne.
Selv om temperaturen uden for Dojo’en lå tæt på 0 grader så var der varme stigning indenfor i Dojo’en. Koncentration, fokus, god stemning og fantastisk læring kan i den grad få temperaturen til at gå i plusgrader. Det var også helt fantastisk at se hvordan deltagere med feber og diverse skader absolut ikke holdt sig tilbage, de ville bare være med og det kom de også. Samtidig løfter det også stemningen når elever som måske er lidt nervøse, bliver vist tillid af Kimu Sensei fordi de gør deres bedste og samtidig løser de udfordringer som de møder i træningen rent teknisk – det er noget vi kan være stolte over i Shindenkan på tværs af alle bæltegrader.
Med korrekt basis og åndedræt kan man åbne selv den mest gennemstridige kamae og derfra er hele verden åben 🙂 Det kan betragtes lidt som en form for dåseåbner. Når der først er kommet hul på, så skal der ikke så meget til før end man kan få fat i resten. Sådan er det også med en korrekt tsuki for når den først har slået hul for forsvaret, så kan der følges op med alt. Samtidig fandt deltagerne også ud af at det også hang sammen med JJ1 og 2.
I Ju-jutsu 2 skal vi undersøge og udbygge forståelse for Komfortzoner, Kontaktpunkter samt en masse andet som i sidste ende kan bryde modstanderens balance – Det samme gør sig gældende med Task Fighting for det er samme undersøgelse og udbygning man er nødt til at sætte i gang og det viser bare hvordan det hele bliver en del af helheden i Yakami Shinsei-ryu Karate-do. Dvs. det bliver en del af helheden i den skolede tilgang til Kumite noget som man ikke kan finde på de sociale medier, men som kun findes i kampsport skoler hvis man som Kimu Sensei har læring med fra et kulturhistorisk unikt kampsport og kampkunst system med 1000 års erfaring så som Yakami Shinsei-ryu.
Der skal ikke være noget tvivl om at det vi lærer i Shindenkan er historisk og helt igennem ægte. Med ægte menes der at det bygger på erfaring fra slagmarken hvor liv og død gik side om side og hvor det at kende sig selv var afgørende for om man overlevede. Den tilgang til livet og til læring er kun tilgængelig i kampsportsskoler hvor det handler om udvikling af mennesket og ikke om hvor mange streger der er på bæltet. Den måde at træne på er virkelighed og ikke leg.
På dette OBC blev TF1 og 2 undervist på samme tid da der ikke er forskel, men TF 1 er vigtigst da det er fundamentet til al kumite – kan man det, så bliver man en ”Mean motherf…” Og hvem vil ikke gerne være det – mænd som kvinder. Der skal absolut ikke være tvivl om at dette OBC succes tog, er kørt fra perronen med fuld fart på, imod lysere og fantastiske tider. Der skal absolut heller ikke være tvivl om at det her vil brede sig som ringe i vandet gennem Shindenkan som organisation og det vil helt sikkert skabe en organisation der er bundet sammen af lysten og viljen til læring af ægte kampsport og kampkunst.
OBC løfter alle deltagere op på næste niveau trin for trin hvor lysten til og forståelsen for kampsport bliver stærkere og stærkere. Med dette følger selvfølgelig også et ansvar. Et ansvar for at holde fast i sig selv og et ansvar for at holde fast i det lærte, uden at hoppe over hvor gærdet er lavest således det kan føres videre i den rene udgave til fremtidige medlemmer af Shindenkan.
OBC 1 i 2019 viste at med den rette og korrekt teknik både fysisk, mentalt og åndelig så kan man åbne alle forsvar. OBC 1 har sammen med de andre OBC kurser vist at med den enorme succes, glæde og nysgerrighed der er kommet i Shindenkan, så har det også skabt en åbning til fremtiden som bliver en helt fantastisk rejse at være med på – og husk nu at der er plads nok til alle der vil med.